Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Håndtering af forflytning ved overbelægning i Lungemedicinsk Afdeling

 

Formål

At personalet ved, hvordan man forholder sig ved pleje og forflytning, når der som følge af overbelægning er 3 patienter på 2 sengs stuer

 

Definition af begreber

Overbelægning: Når der er flere patienter i afdelingen, end der fysisk er plads til

 

Overvejelser og håndtering

Ved overbelægning overvejes følgende

  • • Er der patienter, der kan overnatte på patienthotellet

  • • Er der patienter, der kan overnatte hjemme eller gå på orlov

  • • Er der patienter, der kan udskrives og følges videre op ambulant

  • • Undersøge muligheden for lånesenge – primært 6Ø eller afd. T

 

Er der fortsat overbelægning, efter stillingtagen til ovenstående, lægges så vidt muligt 3 selvhjulpne patienter eller 3 patienter, som skal have mindst mulig hjælp af plejepersonalet på samme stue

 

Placering af senge

Sengene placeres ved siden af hinanden. Bord og stole forbliver i indhak på stuen

 

Ved behov for forflytning af patient på 2 sengs stue, hvor der ligger 3 patienter, skal der inden forflytningen tages stilling til følgende

 

  • • Er der den fornødne plads til at forflytte patienten. Pladsen omkring patienten, der skal forflyttes, er en forudsætning for arbejdet. Ved enhver forflytning skal arbejdsforholdene vurderes

  • • Er der ting, der står i vejen, som fx stole eller udstyr, skal dette fjernes

  • • Er der de korrekte hjælpemidler til rådighed, som fx lift eller ”turner”

  • • Evt. køre den ene seng ud på gangen, mens selve forflytningen pågår

 

I forhold til forflytning arbejdes er altid efter følgende princip

P: Planlægning

R: risikovurdering

I: information

S: Samarbejde