Toremalms næse (Trach-vent) og taleventil anvendt til patienter med trakeostomi på intensivt afsnit

Generelt

Ved intakte øvre luftveje opvarmes og fugtes den inspirerede luft til kernetemperatur og en relativ fugtighed på 100%. Trakeostomeres en patient, omgås de øvre luftveje, hvorved luftvejenes evne til at fugte og opvarme luft sættes ud af spil. Patienter med trakeostomi har derfor behov for opvarmning og fugtning af luften ved iltbehandling (1, s.367) (4)

Toremalms næse

Toremalms næse anvendes til patienter med cuffet/afcuffet tube/glat kanyle med mindre iltbehov.

Befugtningen sker ved patientens egen vejrtrækning gennem fugterfilteret.

Ved iltbehov monteres iltslange mellem Toremalms næse og iltaggregat. Iltprocent og -flow (3-5 liter) indstilles efter patientens kliniske tilstand.
Toremalms næse skiftes minimum dagligt eller oftere ved behov. (2,3)

Kontroller patientens respiratoriske tilstand - frekvens, dybde, respirationsarbejde, saturation, farve.

Kontroller at patienten får den mængde ilt, der er ordineret.

Taleventil

Taleventil må kun anvendes til vågne patienter med afcuffet tube/glat kanyle.

Mens patienten er trakeostomeret og cuffet er det ikke muligt at tale.

Taleventil fungerer som en envejsventil ved at åbne op for luft ind til patienten under inspiration og lukke af under eksspiration. Luften kan således passere op mellem stemmelæberne og muliggøre tale. Er der ikke fri passage er udånding ikke mulig (5)

Kontroller, at der er fri luftpassage uden om den afcuffede trakeostomitube før taleventilen monteres. HVIS LUMEN IKKE ER STORT NOK OMKRING TRAKEOSTOMITUBEN, KAN PATIENTEN IKKE KOMME AF MED LUFTEN! (1, s.373)

Kan kontrolleres med en finger over hullet i trakeostomituben, hvis ikke den er proppet. Ved iltbehov monteres iltslange på taleventilens iltstuds og kobles til iltaggregat. Iltprocent og -flow (3-5 liter) indstilles efter patientens kliniske tilstand.

Observation

Kliniske symptomer på manglende luftpassage: bradycardi, lufthunger, panik, hypotension

- Fjern straks taleventilen!

• • Når taleventilen er monteret kontrolleres at den bløde ventilmembran i taleventilen kan flytte sig indad på inspiration og tilbage på eksspiration

• • Patientens komfort ved taleventilen og respiratoriske tilstand, herunder frekvens, dybde, respirationsarbejde, respirationslyde, hudfarve og saturation observeres

• • Kontroller løbende at taleventilen ikke er stoppet til med f.eks. slim

• • Kontroller at taleventil og ilttilførsel er korrekt placeret

Hygiejne

• • Skumgummifiltret skiftes x 1 dagligt samt ved behov

• • Funktionskontrol udføres efter rengøring og samling af ventilen

• • Rengøring af taleventil og skift af filter dokumenteres på observationsskema

• • Taleventilen skiftes rutinemæssigt hver 14. dag, oftere ved behov (2,3, 5)

Referencer

1. (1) Stubberud, Dag-Gunnar og Gulbrandsen, Tove. Intensiv-Sykepleie. CAPPELEN DAMM AKADEMISK. 4.udgave, 1. oplag 2020.

2. (2) Infektionshygiejnen. Håndtering af udstyr til respirationsterapi Håndtering af udstyr til respirationsterapi

3. (3) Infektionshygiejnen. Rengøring og desinfektion af udstyr til understøttende respirationsterapi Rengøring og desinfektion af udstyr til understøttende respirationsterapi 8.10

1. (4) Klinisk retningslinje for trachealsugning og – fugtning af ikke-respiratorkrævende, voksne patienter med tracheostomi i hospitalsregi | CFKR

(5) Brugervejlednig Spiro Taleventil: 959092.pdf (onemed.com)