Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Nærvær i forbindelse med undersøgelser og indgreb i gynækologisk ambulatorium

 

Formål

At plejepersonalet kan sikre, at patienten føler sig tryg og støttet af et omsorgsfuldt personale, når der udføres undersøgelser og indgreb.

 

Beskrivelse

  • • Når der skal laves undersøgelser, procedurer, indgreb o.l., er det vigtigt, at patienten føler sig tryg og støttet af et omsorgsfuldt og professionelt personale.

  • • Der er forskel på, hvordan patienten ønsker dette nærvær. Nogle patienter vil gerne holde i hånd, andre ønsker bare, at der står et personale ved siden af lejet.

  • • Plejepersonalet kan spørge patienten direkte, om hun har lyst til at holde i hånd.

  • • Øjenkontakt er vigtig.

  • • Patienten skal vide, hvem der er nærværende hos hende, for eksempel at det er sygeplejersken ved undersøgelser.

  • • Det giver tryghed for patienten, at der er en rolig atmosfære på stuen, at døren ikke åbnes, telefonerne ikke ringer, personalet ikke snakker eller griner hen over patienten osv.

  • • Personalet kan godt have travlt i en akut situation og alligevel indgyde ro og erfaring.

  • • Vær yderst opmærksom på at patienter opfanger stemmeleje, blikke og andre nonverbale kropssignaler i en stresset situation.

  • • Der kan være situationer, hvor det er svært at forklare præcist hvad der ses eller laves ved en undersøgelse, det er vigtigt at informere patient om, at hun vil få en forklaring efter undersøgelsen.