Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ernæringsinstruks for indlagte patienter på Medicinsk Genoptræningsafsnit M3, Aalborg Universitetshospital, Hobro

 

Indholdsfortegnelse

Formål

Ansvarsfordeling (signatur forklaring)

Ernæringsscreening

Undtaget fra ernæringsscreening

Ernæringsintervention under indlæggelsen

Patienter, som ikke er i ernæringsrisiko ved ernæringsscreening

Patienter i ernæringsrisiko ved screening – ernæringsplan i 3 trin

Tilsyn ved klinisk diætist

Sondeernæring

Parenteral ernæring

Monitorering af ernæringsterapi

Ophør af supplerende ernæringsterapi

Ernæring ved udskrivelse

Læge/klinisk diætist

Referencer

Formål

Formålet med denne ernæringsinstruks er, at alle indlagte patienter bliver risikovurderet ernæringsmæssigt, og at der udarbejdes ernæringsplan, som følges og revurderes under indlæggelsen.

 

Ansvarsfordeling (signatur forklaring)

L = lægegruppen P = plejegruppen N = Nattevagter D= Diætist

 

Ernæringsscreening

Alle patienter skal have vurderet deres ernæringstilstand indenfor 24 timer efter overflytning til M3 (P).

Er patienten ernæringsscreenet til ernæringsrisiko i et andet sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital kan denne ernæringsscreening genbruges. Re-screening laves kun ved yderligere vægttab, eller hvis en sengeliggende patient nu vurderes som oppegående (P).

Ikke risiko patienter ernæringsscreenes altid ved modtagelse, for at afklare om patientens ernæringstilstand har forandret sig (P).

 

Undtaget fra ernæringsscreening

Patienter, som forventes indlagt under 2 døgn samt patienter, hvor døden skønnes nært forestående, eller hvor behandling skønnes udsigtsløs. Begrundelse for fravalgt screening dokumenteres i Clinical Suite (P).

Screeningsstrategien overholder hospitalets krav og standarder for ernæring -

Ernæringsscreening, ernæringsterapi, monitorering og opfølgning til indlagte patienter.

 

Vejledende oversigt over stress-metabolisme ved medicinske patienter i M3:

  • • Grad 1: Let score. Patienter, som er lettere påvirket af sygdom og behandling. Eksempelvis et mindre genoptræningsbehov ved en oppegående patient.

  • • Grad 2: Moderat score. Patienter, som er påvirket af sygdom og behandling. Komplekse patienter med flere medicinske diagnoser. Stort genoptræningsbehov.

  • • Grad 3: Svær score. Intensive patienter – ikke aktuelt i M3.

 

Patientens energi- og proteinbehov udregnes automatisk ved ernæringsscreeningen (NRS2002) (P).

 

Vejledning i forhold til aktivitetsgrad i screeningsredskabet:

Sengeliggende: Patienter som forflyttes passivt med lift eller er sengeliggende

Oppegående: Alle patienter som støtter på benene i forbindelse med en forflytning/mobilisering

 

Ernæringsintervention under indlæggelsen

Patienter, som ikke er i ernæringsrisiko ved ernæringsscreening

  • • ”Kost til småtspisende”+ proteinrige drikkevarer (mælk og evt. energi- og proteinrige drikke) (P)

  • • Re-ernæringsscreening på 7. indlæggelsesdag eller ved ændringer i patientens tilstand (P)

  • • Kontrol-vejning på 7. indlæggelsesdag (P)

  • • Målet er, at patienten kan holde sin vægt samt bibeholde sit fysiske funktionsniveau (aktivitetsniveau) (P)

 

Patienter i ernæringsrisiko ved screening – ernæringsplan i 3 trin

  • • Trin 1:Tilbyde ”Kost til småtspisende” i form af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider eller 3 proteinholdige ernæringsdrikke dagligt, dagligt multivitamintilskud (P)

  • • Afdække samt afhjælpe risikofaktorer ved patienten, som kan nedsætte kostindtaget - mundsvamp, tandstatus, forstoppelse, diarre, kvalme, smerter mv. (P)

  • • Ernæringsplanen samt behandlingsplan i forhold til risikofaktorer dokumenteres i Clinical Suite. Standardplan for ernæring oprettes som problem ”ernæring” (P)

  • • Indtager risikopatienten ikke sufficient ernæring på 2. indlæggelsesdag opstartes kostregistrering. Resultatet udregnes i det elektroniske program: ”Kostberegning 2” og dokumenteres under observationer ”Ernæring og væskebalance” i Clinical Suite (P/ nattevagt)

  • • Resultat af kostregistrering: Indtager patienten under 75 % af sit daglige energi- og proteinbehov skal der på 3. indlæggelsesdag drøftes ernæring til stuegang, og der skal ordineres en ernæringsplan (P/L/D)

  • • Trin 2: Indtager patienten ikke sufficient ernæring pr os, kan der opstartes supplerende eller fuld sondeernæring til patienten

  • • Trin 3: Er enteral ernæring ikke muligt ved patienten eksempelvis har opkast/diarre, kan der opstartes supplerende eller fuld parenteral ernæring til patienten (P/L/D)

  • • Indtager patienten sparsomt per os svarende til under 1 måltid pr dag, gives fuld ernæringsterapi til patienten, og indtaget per os fratrækkes ikke i mængden af sondeernæring/parenteral ernæring.

  • • Når patienten kan indtage svarende til 1 helt måltid pr dag, kostregistreres patienten dagligt, og der gives supplerende ernæringsterapi, så patienten opnår 75-100% af energi- og proteinbehovet (P/D)

  • • Ingen re-ernæringsscreening af en patient i risiko. Ernæringsscreening gentages kun, hvis patienten har haft et større vægttab under indlæggelsen, og energi og problembehovet skal korrigeres (P)

 

Tilsyn ved klinisk diætist

 

Ved patienter i ernæringsrisiko, ved diætproblematikker eller ved spørgsmål eller komplikationer til standardbehandling med sondeernæring eller parenteral ernæring kan diætist kontaktes mandag kl. 8.00-14.30 og fredag kl. 8.30-13.30 på mobil 25275070 (P).

 

Sondeernæring

Sondeernæringsprodukter

Følgende er udvalgt som standardprodukter i M3:

 

Produkt /indhold pr. 100 ml

Energi- og protein

Anvendelse

Nutrison Protein Plus Energi

150 kcal/630 kJ

7,5 g protein

1. Valgsprodukt

Ved øget energi- og proteinbehov

Isosource Mix

110 kcal/460 kJ

4,5 g protein

Ved sondeudløst toleranceproblemer f.eks. dyspepsi og refluks. Samt diarre, som ikke skyldes antibiotika eller tarminfektion.

Mindre energi- og proteintæt.

 

 

Patienter i risiko for refeeding

Før opstart af sondeernæring/parenteral ernæring vurderes om patienten er i risiko for refeeding pga. meget lille kostindtag. Da patienter på M3 ofte overflyttes fra andre afsnit forekommer refeeding meget sjældent. Disse patienter har særlige forholdsregler/opstartsprocedure (P/L) - Refeeding syndrom - forebyggelse og behandling.

 

Normal opstartsregime for sondeernæring:

Blodprøver før opstart/kontrol: Blodprøvepakke ”Ernæringsterapi opstart” (L)

”Ernæringsterapi kontrol” bestilles som kontrolblodprøver.

 

Sondeernæring kan gives i M3 som bolusindgift på ernæringspumpe.

Kontinuerlig indgift anvendes sjældent.

 

Dag

Mængde pr. døgn

Bolus indgift

Pumpestyret ved kontinuerlig indgift

1

500 ml

5 måltider á 100 ml

50 ml/time i 10 timer

2

1000 ml

5 måltider á 200 ml

100 ml/time i 10 timer

3

1500 ml

5 måltider á 300 ml

150 ml/time i 10 timer

4

Ml iht beregnet behov

5-6 måltider á x ml

150 ml/time i x antal timer

 

 

Vedrørende bolus indgift:

Hvis pt. ikke kan tolerere måltidsstørrelsen, skal der tilføjes et ekstra måltid, eller der skiftes til en sondekost, der er mere koncentreret. Hvis pt. ikke kan drikke tilstrækkeligt, skal der suppleres med ekstra vand i sonden.

Ved behov for sondeernæring efter udskrivelse anbefales bolus indgift på sprøjte, da hjemmesygeplejen ikke ønsker at anvende ernæringspumpe i hjemmet. Ved behov for indgift på ernæringspumpe kræves faglig argumentation, som sendes til kommunen i den elektroniske ernæringsplan (P).

Sondeanlæggelse, kontrol, opstartsregime for ernæring og medicin indgift se link - Sondeernæring (P).

 

Parenteral ernæring

Parenteral ernæring kan gives som fuld ernæring eller som supplering til patienter, som ikke kan ernæres tilstrækkeligt med sondeernæring.

 

Patienter i risiko for refeeding

Før opstart af parenteral ernæring vurderes om patienten er i risiko for refeeding (P/L) - Refeeding syndrom - forebyggelse og behandling.

 

M3’s udvalg af standardprodukter:

Smofkabiven til perifer brug (opsættes i nyanlagt venflon)

Standardpose Smofkabiven perifer 800 kcal: 800 kcal/ 3360 kj, 38 g protein, 1206 ml væske

Standardpose Smofkabiven perifer 1300 kcal: 1300 kcal/ 5460 Kj 60 g protein, 1904 ml væske

Infusionshastighed ved SmofKabiven perifer: Max 3 ml/kg legemsvægt /time.

 

Smofkabiven til Central brug

1100 kcal. (986 ml), 1600 kcal. (1477 ml), 2200 kcal. (1970 ml)

Infusionshastighed ved SmofKabiven Central: Max 2 ml/kg legemsvægt/time.

Infusions tid: max 24 timer.

Blodsukker efter ordination (P)

 

Sygeplejerskerne tilsætter vitaminer/sporstoffer til standardposerne (P)

Blodprøver: ”Ernæringsterapi opstart”- Tages som opstartsblodprøver (P)

”Ernæringsterapi kontrol” bestilles som kontrolblodprøver.

Ovenstående følger hospitalets generelle instruks for parenteral ernæring - Parenteral ernæring

 

Gives parenteral ernæring, som eneste ernæring til patienten, kan der bestilles poser fra Sygehusapoteket, som er individuelt tilpasset til patientens behov. Sygehusapoteket (976) 65799 (P). Disse poser skal opbevares på køl.

 

Monitorering af ernæringsterapi

På baggrund af kostregistrering samt patientens almene tilstand vurderes den daglige ernæringsterapi (P).

Ved ændringer i patientens fysiske tilstand, eksempelvis respiratorisk forandring eller ødemdannelse, tages ernæringsplanen op til stuegang (P/L).

Risikopatienten vejes 2 gange ugentligt.

 

Ophør af supplerende ernæringsterapi

Supplerende ernæringsterapi ophører, når:

  1. 1. Patientens eget kostindtag pr os dækker over 75% af behovet

  2. 2. Hvis patienten skønnes at være for dårlig til at modtage supplerende ernæringsterapi

 

Ernæring ved udskrivelse

Alle patienter i ernæringsrisiko vurderes ved overflytning eller udskrivelsen. Ved fortsat ernæringsrisiko samt behov for supplering med ernæringsterapi udføres følgende tværfaglige tiltag, som besluttes i samråd med patienten.

 

Læge/klinisk diætist

Ernæringsplan gældende efter udskrivelse ordineres og indeholder følgende: (L/D)

  • • Vurdering af behov for ernæringsterapi efter udskrivelsen.

  • • Opsætte ernæringsmål for patienten, inklusive energi- og proteinbehov samt nedre grænse for vægt. Tidsperspektiv for opnåelse af mål.

  • • Metode til opnåelse af behov (f.eks kost til småtspisende og energi- og proteinrige drikke, sondeernæring eller parenteral ernæring).

  • • Plan for opfølgning og kontrol samt hvem har ansvaret.

  • • Behov for eventuel diætisttilknytning ved kommunens diætist efter udskrivelse

Alle aftaler og ernæringsoplysninger videregives til kommunen i en elektronisk ernæringsplan, som sendes som korrespondancemeddelelse (P).

Er diætisten tilknyttet ved udskrivelsen udarbejder diætisten den elektroniske ernæringsplan (D).

Varetager plejepersonalet udskrivelsen med ernæringsterapi udarbejder personalet den elektroniske ernæringsplan (P).

 

Den elektroniske ernæringsplan indeholder følgende oplysninger:

  • • Årsag til ernæringsbehandlingen.

  • • Ernæringsplan: Opsatte ernæringsmål for patienten, inklusive energi- og proteinbehov, mål for vægt- og eller funktionsøgning, tidsperspektiv for behandlingen / opnåelse af mål samt nedre grænse for vægten.

  • • Ernæringsterapi: F.eks kost til småtspisende og energi- og proteinrige drikke, sondeernæring eller parenteral ernæring.

  • • Plan for opfølgning og kontrol for ernæringsrisiko, hvem der har opfølgningsansvaret samt eventuel diætisttilknytning.

  • • Ved sondeernæring eller parenteral ernæringsterapi oplyses, hvilket ernæringsfirma, evt. apotek, der varetager produkthåndteringen og hvilke aftaler, der er indgået med firmaet.

  • • Nævne de ernæringsprodukter, der er bestilt til patienten samt de produkter patienten evt. har fået med fra hospitalet.

 

Vejledning til udskrivelse med sondeernæring eller parenteral ernæring - se links:

 

Referencer

Relevante PRI dokumenter for Aalborg Universitetshospital:

Ernæringsscreening, ernæringsterapi, monitorering og opfølgning til indlagte patienter

Refeeding syndrom - forebyggelse og behandling

Sondeernæring

Parenteral ernæring

Udskrivelse med sondeernæring

Udskrivelse af patienter med parenteral ernæringsterapi

Ernærings- og Måltidspolitik for Aalborg Universitetshospital