Fødevareallergi
Formål:
Udredning for fødevareallergi på børneafdelingen, Aalborg Universitets hospital.
Definition af begreber:
Fødevareallergi: Allergisk reaktion udløst af udsættelse for fødevareallergen.
OAS: Oral allergi syndrom.
Baggrund:
I princippet kan alle fødevareproteiner udløse et allergisk respons, men > 90% af fødevareallergier hos børn skyldes 8 fødevarer: mælk, æg, soja, peanuts, nødder, hvede, fisk og skaldyr.
I Danmark vurderes, at ca. 6-8% af børn vil udvikler fødevareallergi i løbet af de første leveår. Flertallet af disse vil med tiden udvikle tolerans. Især allergi overfor mælk og æg har god prognose, mens allergi overfor peanuts, nødder og skaldyr oftere er persisterende (1)
Fødevareallergi er hyppigste årsag til anafylaksi hos børn.
Der er i Europa størst forekomst af fødevareallergi i den nordvestlige del af regionen, og der ses fortsat en let stigning af forekomsten af fødevare allergi på verdensplan (2).
Forekomsten af både selvreporteret og provokations verificeret fødevareallergi er opgjort i flere studier. (Se tabellen nedenfor) Der er stort forskel mellem selvreporteret fødevareallergi og provokations verificeret fødevareallergi. Der ses også en høj forekomst af sensibilisering uden klinisk relevans. Omvendt kan man være allergisk, uden der kan påvises relevant sensibilisering. Resultater skal derfor altid tolkes i relation til anamnesen og resultatet af priktest og specifik IgE kan ikke anvendes som en facitliste, men kan understøtte den kliniske mistanke om allergi.
Prævalens:
Frekvens af
fødevareallergi < 1 år 2-5 år 6-10 år 11-17 år
Selv-reporteret | 1,7-9,8 % | 1,6-38,7% | 1,6-24,4% | 1,6-24,4% |
Positiv IgE | 19,4-20,3% | 4,1-21,5% | 4,1-52,0% | 4,1-16,1% |
Positiv HPT | 2,2-4,3% | 3,2-4,5% | 1,8-6,1% | 1,8-6,1% |
Positive symptomer og positiv IgE | 1,3-4,6% | 4,6% | 4,6% | 4,6% |
Provokations verificeret | 0,3-4,2% | 0,0-4,2% | 0,4-4,2% | 0,1-5,7% |
Tabel baseret på Europæiske studier udført i perioden 2000 til 2012 (2)
Hvem skal udredes for fødevareallergi:
En mistanke om fødevareallergi baserer sig på en grundig anamnese. I den sammenhæng er følgende oplysninger vigtige (3) (4):
• Den tidsmæssige sammenhæng: De fleste reaktioner opstår indenfor 30 minutter efter indtag af en fødevare – er der gået mere end 2 til 4 timer fra indtag af fødevaren, er en kausal sammenhæng mindre sandsynlig.
• Reproducerbarhed: Kommer reaktionen hver gang fødevaren indtages. Hvis det ikke er tilfældet, er det mindre sandsynligt, at fødevaren er den udløsende faktor.
• Kan reaktionen også komme uden, at fødevaren er indtaget? Dette vil ligeledes mindske sandsynligheden for, at fødevaren er den udløsende faktor.
• Symptomer: Klassiske symptomer er type I allergisk reaktion med urticaria/angioødem, rhinokonjunktivitis, astmatisk vejrtrækning, opkast/diarré, og i de sværeste tilfælde kardiovaskulært kollaps.
Ud over de ovenstående klassiske symptomer, kan fødevareallergi kan også vise sig som
• dårlig trivsel
• kroniske gastrointestinale symptomer
• svært eksem (se Atopisk dermatitis, se relation øverst til højre)
Anamnestrisk mistanke om fødevareallergi skal resultere i struktureret udredning jf. nedenstående.
Hvordan udredes for fødevareallergi:
Fødevareallergi mistænkt på baggrund af anamnese
Udredning med prik-priktest / specifik IgE og komponentdiagnostik
Hvis overbevisende anamnese.
Fortsæt med elimination og provokation trods manglende påvist sensibilisering
Fokuseret
eliminationsdiæt
Standardiseret fødevareprovokation
i henhold til afdelingens algoritme herfor.
( (2). Se Fødevareprovokationer generelt, se relation
Hyppigste allergener fordelt på aldersgrupper:
< 3 år: Oftest mælk og æg. Kan suppleres med hvede, torsk, peanut, hasselnød soja og relevante inhalations allergener afhængig af anamnese (type I reaktion eller opblussen af eksem efter indtag af specifikke fødevarer) og familiens kostvaner.
4 år – 12 år Hyppigst peanut og trænøddeallergi.
> 12 år og voksne: Fisk og skaldyr er hyppige allergener.
Brug af komponent diagnostik
Måling af specifik IgE komponenter kan blandt andet
• lette differentieringen mellem OAS udløste symptomer ved indtagelse af nødder / peanuts og en primær allergi for nødder / peanut.
• prædiktorer en positiv provokationstest / systemisk reaktion ved provokation indenfor nogle fødeemner (nødder / peanut / skaldyr / hvede mm)
• kan sandsynliggøre om et barn tåler kogt æg, selvom det ikke tåler rå æg
Tolkning af komponent diagnostik er en specialist opgave.
Referencer:
1. DPS. Allergiudredning af børn og unge
2. EAACI. Food Allergy and Anaphylaxis Guidelines. Translating knowledge into clinical practice.
3. S. Allan Bock et al. Pediatric Allergy: Principles and Practice, Sec ed, Evaluation of Food Allergy
4. Burks et al. J Allergy clin Immunol April 2012 ICON: International consensus on food allergy.
