Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fødevareprovokation generelt

 

Formål:

 

Udredning for fødevareallergi på børneafdelingen, Aalborg Universitets hospital med standardiserede provokations algoritmer.

 

Baggrund:

 

Faste rutiner med fokus på patientsikkerhed i forbindelse med provokationer.

 

Definition af begreber:

 

Fødevareallergi: Allergisk reaktion udløst af udsættelse for fødevareallergen.

OAS: Oral allergi syndrom.

 

Personale:

 

Sundhedsfagligt personale der udfører provokationer, skal have indgående kendskab til instrukserne på området og skal kunne varetage behandling af anafylaksi.

 

Før provokationen:

 

Beslutningen for provokation skal baseres på udredning og anamnese og skal altid træffes i samråd med speciallæge med ansvar for allergologi.

Hvornår og hvordan en provokation skal gennemføres, er afhængig af barnets alder og sværhedsgraden af symptomer.

Se fødevareallergi, se relation øverst til højre

 

Medicin der skal pauseres forud for provokationen:

 

  • • Langtidsvirkende Beta2-agonister i 48 timer (Eksempelvis Oxis, Serevent, formo, Bufomix, Seretide, Relvar Elipta, Innovair eller Symbicort. Undertegnelser til dette kan i enkelte tilfælde aftales med lægen)

  • • Kortidsvirkende Beta2-agonister i 8 timer. (eksempelvis Ventoline, Airomir, Buventol eller Bricanyl)

  • • Antihistamin i 3 døgn

  • • Montelukast eller Singulair i 24 timer.

  • • Tablet Steroid i 2-4 uger inden provokationen (afhængig af dosis)

  • • Lokal steroid behandling med creme for eksem skal ikke pauseres)

  • • Betablokker behandling er en relativ kontraindikation for provokation.

 

Det er den rekvirerende læges ansvar at informere om medicin, der skal pauseres forud for provokationen.

 

Før provokationen udføres af sygeplejerske

1. før patienten ankommer:

  • • Sikre at provokationsemnet forefindes

  • • Ilt og sug på stuen kontrolleres

  • • Maske til ventilation skal være på stuen

  • • Bakke med udstyr til brug ved venflonanlæggelse kontrolleres

  • • Autoinjektor til brug ved anafylaksi (Jext eller EpiPen) i relevante styrker findes frem (min. 2 stk)

  • • Der findes opkastposer

  • • Provokationsskema udfærdiges til hver provokationspatient.

  • • Antihistamin som mixture og tablet skal forefindes i medicindepotet.

  • • Prednisolon tabletter og iv solumedrol skal forefindes i medicindepotet.

  • • Salbutamol 5mg/ml til inhalation skal forefindes i medicindepotet.

  • • Udstyr til indgivelse af inhalations medicin (Salbutamol) skal forefindes nær provokationen.

 

2. efter patienten ankommer:

  • • Patientens højde og vægt måles og registreres

  • • Patientens hud efterses for eksem og forandringer. Områder med let eksem indtegnes og registreres på provokationsskemaet. Ved opblussen af eksem / svær eksem udsættes provokationen. Ved tvivl konfereres lægen.

  • • Større børn får målt peakflow.

 

Før provokationen skal lægen

1. sikre at udredningen forud for provokationen er fyldestgørende og udfylde oversigtskema for

provokation

2. udspørge patienten / familien for at sikre:

  • • at patienten ikke har taget antihistamin de sidste 3 dage

  • • at patienten ikke har taget anden medicin der kontraindicerer provokationen

  • • at patienten er rask

 

3. Undersøge patienten for at sikre:

  • • at patienten ikke har tegn på astma

  • • at patientens eksem er i en rolig fase (i samarbejde med sygeplejerske).

 

4. godkende at provokationen starter

  • • Barnet skal på provokationsdagen være rask og må ikke have opblussen af eksem / svær eksem eller aktiv høfeber. Hvis dette er tilfældet, udsættes provokationen.

 

Hvis der skal foretages provokationer for flere emner, skal der mindst være 14 dage mellem disse.

 

Fremgangsmåde:

 

Procedure:

 

Giv doser efter special instruks

Doseringsintervallet er 30 min.

 

Noter tidspunkt for indgivelse.

 

Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt patienten er ved at udvikle symptomer på allergi, kan man vælge at gentage sidst givne dosis og / eller øge intervallet mellem doser forbigående.

Hvis der undervejs afviges fra de forud planlagte doser. Skal man – så frem patienten ikke har udviklet sikre tegn på allergi - ved afslutningen af provokationen sikre sig at opnå forud planlagte kumulerede dosis.

Ved sikker udvikling symptomer på allergi stoppes provokationen og opnåede kumulerede dosis registreres.

 

Observer reaktioner fra diverse organer:

 

 

Målorgan

 

Symptomer

 

Luftveje

 

Hæshed, rømmen, åndenød, irritativ hoste, astma, stridor, cyanose

 

Næse

 

Kløe, rhinitis, nysen

 

Øjne

 

Rødme og kløre

 

Hud

 

Universel hudkløe, urticaria, opblussen af eksem, flussing, angioødem

 

Mund / mave / tarm

 

Kløe i munden / svælg, hævelse af læber og/eller tunge, kvalme / opkast, diarré, mavesmerter

 

Neurologisk

 

Angst, konfusion, bevidstløshed

 

Hjerte / kredsløb

 

Takykadi, hypotension, bradykardi

 

 

Behandling ved positiv provokation:

 

 

Generende symptomer fra hud (hudkløe / utricaria), mund (kløe), øjne og næse (rhinokonjunctivitis)

 

Peroralt antihistamin (Må først gives når der ikke er yderliggere udvikling i symptomerne, for ikke at sløre udviklingen af anafylaksi)

 

Stridor

Adrenalin-inhalation

0,1- 0,2 mg/kg fortyndet med fysiologisk saltvand til 4 ml.

Gives på forstøver

 

Astma

 

Salbutamol-inhalation

Børn <15 kg: 2,5 mg

Børn >15kg: 5 mg

 

Anafylaksi

 

Adrenalin i.m

 

Se anafylaksi, se relation øverst til højre

 

 

Efter endt provokation (positiv eller negativ):

    • • Barnet observeres til velbefindende (dog minimum 2 timer fra sidst givne dosis)

    • • Barnet stetoskoperes af lægen

    • • Større børn får målt peakflow.

    • • Familien informeres af sygeplejersken om den lille risiko for sen-allergiske symptomer. De gives telefonnummer til børnemodtagelsen hvor de skal henvende sig ved symptomer de næste 24 timer.

    • • Oversigt over dagens provokationer (navn, provokations emne og resultat af provokationen) gives til børnemodtagelsen. Dette så de er informerede hvis familien henvender sig med sen-allergiske symptomer.

Vagthavende læge vil ved henvendelse vurderer om der er indikation for behandling eller indlæggelse. Eksem skal fotodokumenteres.

    • • Konsekvensen af dagens provokation (afhængig af positiv eller negativt resultat) oplyses familien af lægen.

    • • Ved behov, gives familien en opfølgende tid i børneambulatoriet.

 

 

Registreringer i journalen:

 

Registrere kort i journalen baggrunden for provokationen, bagvedliggende IgE / priktest målinger og om der er noget til hinder for provokationen (jvf. ovenstående).

Noter kort objektiv gennemgang.

Konklusion og plan skal rumme

  • • Provokationens forløb.

  • • Opnåede kumulerede dosis

  • • Hvis symptomer på provokationen (positiv provokation), da hvilke symptomer.

  • • Om der er givet medicinsk behandling.

  • • Om der ved udskrivelsen er normal objektiv undersøgelse og om det var tilstrækkeligt med vanlig observations periode (2 timer efter sidst givne dosis)

 

 

 

Referencer:

 

1. DSA. Allergiudredning af børn og unge http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/vejledninger_2018/Allergiudredning_boern.pdf

 

2. EAACI. Food Allergy and Anaphylaxis Guidelines. Translating knowledge into clinical practice.

 

3. S. Allan Bock et al. Pediatric Allergy: Principles and Practice, Sec ed, Evaluation of Food Allergy

 

4. Burks et al. J Allergy clin Immunol April 2012 ICON: International consensus on food allergy.