Provokation med mælk
Definition af begreber:
Fødevareallergi: Allergisk reaktion udløst af udsættelse for fødevareallergen.
Baggrund:
Komælksallergi, som er den hyppigste fødevareallergi, forekommer hos 2-3% af alle spædbørn i første leveår. prognosen god og flertallet af børnene vil med tiden udvikle tolerans (op til 85-90% før 3-4 års alderen). Derfor skal provokationerne med mælk både bruges i den primære udredning af fødevareallergien, men også senere i forløbet for at følge toleransudviklingen.
Er man allergisk overfor mælk, tåler man heller ikke fåre- eller gedemælk. (1) (3)
En mælke allergiker tåler selvfølgelig heller ikke laktosefri mælk, økologisk mælk, upasteuriseret mælk eller uhomogeniseret mælk.
Børn der ammes: Ingen børn er allergiske over for modermælksproteiner, men i svære (få) tilfælde kan barnet reagere på moderens indtag af komælksprodukter. I disse tilfælde kan det være nødvendigt for barnets mor at overholde en mælkefri diæt.
Til småbørn erstattes mælk af højt hydrolyseret modermælkserstatning. Se oversigt over produkter på Promedicin:
Specialprodukter ved komælksallergi (LINK)
Større børn kan anbefales havremælk.
Børn der ikke får mælk/modermælkserstatning bør have et kalktilskud. Børn op til 9 årsalderen anbefales et
kalktilskud på 500 mg kalcium (kalk) dagligt. Børn over 9 år anbefales 750 mg kalcium dagligt.
Kalktilskud findes som tabletter, tyggetabeletter og brusetabletter.
Før provokationen:
Inden provokationen måles specifik IgE for mælk (f2).
I enkelte til tages også Bos d 8, Casein (f78). Forslået markør for persisterende eller ” ægte” mælkeallergi. (3)
Der kan også gøres også pirk-prik med frisk mælk
Se Hudpriktest se relation øverst til højre
Beslutningen for provokation skal baseres på ovenstående udredning og anamnese.
Beslutningen skal altid træffes i samråd med speciallæge med ansvar for allergologi.
Fremgangsmåde:
Barnet skal på provokations dagen være rask. Se (Fødevareprovokationer generelt se relation øverst til højre)
Barnets hud efterses af sygeplejerske, og evt. eksematøse områder registreres. Ved opblussen af eksem / svær eksem udsættes provokationen.
Der foretages stetoskopi og anamneseoptagelse af lægen.
Beslutningen vedr. at gennemføre provokationen er lægens.
Medicin der skal pauseres forud for provokationen:
• Langtidsvirkende Beta2-agonister i 48 timer (Eksempelvis Oxis, Serevent, formo, Bufomix, Seretide, Relvar Elipta, Innovair eller Symbicort. Undertegnelser til dette kan i enkelte tilfælde aftales med lægen)
• Kortidsvirkende Beta2-agonister i 8 timer. (Eksempelvis Ventoline, Airomir, Buventol eller Bricanyl)
• Antihistamin i 3 døgn
• Montelukast eller Singulair i 24 timer.
• Tablet Steroid i 2-4 uger inden provokationen (afhængig af dosis)
• Lokal steroid behandling med creme for eksem skal ikke pauseres)
• Betablokker behandling er en relativ kontraindikation for provokation.
Det er den rekvirerende læges ansvar at informere om medicin, der skal pauseres forud for provokationen.
Procedure:
Der anvendes frisk letmælk eller sødmælk (Ikke UHT-mælk)
Dosis | Mælk |
1. | 1 ml |
2. | 2 ml |
3. | 5 ml |
4. | 12 ml |
5. | 30 ml |
6. | 50 ml |
7. | 100 ml |
Doseringsintervallet er 30 min.
Kumuleret dosis: 200 ml.
Noter tidspunkt for indgivelse.
Observer reaktioner fra diverse organer (se Fødevareprovokationer generelt se relation øverst til højre)
Registreringer:
Vedrørende registreringer i barnets journal, (se Fødevareprovokationer generelt se relation øverst til højre)
Referencer:
1. DSA. Allergiudredning af børn og unge http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/vejledninger_2018/Allergiudredning_boern.pdf
2. EAACI. Food Allergy and Anaphylaxis Guidelines. Translating knowledge into clinical practice.
3. Thermo Scientific
http://www.phadia.com/en/products/allergy-testing-products/immunocap-allergen-information/food-of-animal-origin/milk--constituents/cows-milk/
4. Hydrolyseret modermælkserstatning. Oversigt over produkter på Promedicin
http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315398
