Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Terminal pleje til gynækologisk patient - Sygeplejestandard (G)

 

Beskrivelse

Beskrivelsen her gælder for de af vore patienter, der er vurderet uhelbredeligt syge, og for hvem videre behandling er udsigtsløs, og hvor den resterende livslængde er kort (dog varierende fra dage-uger/måneder).

Dette vil være dokumenteret i patientens journal, hvor patienten er erklæret terminal og behandlingen alene palliativ.

 

Hensigten med plejen er:

 

  • • At lindre og pleje patientens eventuelle smerter og symptomer sufficient, uden unødig medicinering eller unødig pleje.

  • • At støtte patienten og de pårørende ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, ved bl.a. at opfylde flest mulige behov og ønsker, for såvel patient som pårørende, med opmærksomhed på såvel fysiske, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle problemstillinger.

  • • At hjælpe patienten og de pårørende med, at patienten får den afslutning på livet, som de under omstændighederne finder rigtigst og mest meningsfuld, med størst mulig værdighed, tryghed og ro.

  • • At sikre løbende medinddragelse, information og støtte til patient og pårørende under hensyntagen til disses ønsker og psyke.

 

Definition af begreber

WHO's definition af Palliativ pleje:

 

"At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar behandling af smerter og andre problemer af bade fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art" (WHO 2002).

 

EORTC-15 skema: Et graduerings-skema omkring patientens problemer/behov, som Det Palliative Team gerne ser at vi udfylder, gerne sammen med pt, og faxer til dem (udover den regulære elektroniske henvisning). Skemaerne ligger på personalekontor i dueslag, hvor øvrige papirer vedrørende rehabilitering og udskrivelse findes.

 

Målgruppe

Uhelbredeligt syge patienter, som skønnes at have en resterende livslængde på < 6 mdr, og hvor livsforlængende behandling ikke er relevant. Samt deres pårørende.

Formål

Formålet er at sikre den gynækologiske patient en værdig, respektfuld, støttende og lindrende behandling. Enten under indlæggelse, eller ved at koordinere bedst mulige overgang ved udskrivelse til hjemmet, Hospice eller Palliativt afsnit.

 

Til top

 

Metode

Kommunikation

Det er afgørende for patientens og de pårørendes følelse af medinddragelse, tillid og tryghed i behandlingsforløbet, at der kommunikeres fyldestgørende, åbent og ærligt, og i det omfang patienten og de pårørende ønsker, og kan rumme det. Der tages hensyn til særlige psykiske problemstillinger såsom psykose, angst, depression m.v. Patienten har ligeledes ret til at frabede sig information.

Væsentligt er, at patient og pårørende løbende får de svar, der kan gives, på de spørgsmål de måtte have, samt at plejepersonalet opfanger og faciliterer behov for/ønske om samtale med læge eller sygehuspræst.

Læge taler med patient og evt. pårørende omkring valg af/fravalg af forsøg på genoplivning.

Det er vigtigt for patient og pårørende at være så forberedt som muligt på, hvorhenne i forløbet man er, så de ønskede samtaler/beslutninger kan tages, mens tid er.

Der aftales med patient og pårørende, hvilke pårørende der skal tilkaldes, når døden er nært forestående/indtræffer.

 

Det Palliative Team og Hospice

Ved den terminale patient kan man med fordel henvise til Det Palliative Team - enten for konsulentbistand, støtte/opfølgning af behandling og pleje i hjemmet eller for anmodning om ophold på Hospice eller Palliativt afsnit.

 

Der er 4 Palliative Teams i Region Nordjylland: Aalborg, Hjørring, Thisted og Farsø. Der henvises først til det område, pt har størst tilknytning til. Der kan henvises til flere steder på én gang.

Hvis patienten ønsker ophold på Hospice eller Palliativt afsnit, informeres patient og pårørende om, at de kan ansøge om plads der, hvor de foretrækker. Opholdet er gratis. Ofte søges plads på det, der har beliggenhed tættest på pårørende. (Palliativt afsnit, Farsø kan også vælges ud fra, at pt har flere sygeplejefaglige behov, som f.eks. dræn m.v.) Der kan være ventetid. Pjecer omkring Hospice samt Det Palliative Team forefindes øverst, på den store reol på gangen. Se referencer.

Se relation for kriterierne for samt vejledning i henvisning til De Palliative Teams.

Husk af faxe udfyldt EORTC-15-skema til Det Palliative Team, når der henvises.

  • • Vi er altid velkomne til at ringe til Det Palliative team ved konverteringer og angående råd til medicinering og behandling. Både læger og sygeplejersker.

  • • Ved akut behov for råd/sparring i f.eks. weekend kan BV kontakte palliativ BV på tlf.: 60747

 

 

Medicin

I den sidste terminale fase, bør al unødig medicin seponeres og administrationsmåden af det resterende

overvejes. Håndbogen ”Symptomkontrol i Palliativ Medicin” (lille blå bog) ligger i medicinrum. Deri er

vejledning til behandling og medicinering ved forskellige problemstillinger.

 

Subcutan medicinering:

Når pt ikke længere ønsker/kan indtage peroral medicin samt generes unødigt ved givning af suppositorier, kan med fordel anlægges subcutan tegnestift eller sommerfugl. Her igennem kan adskillige medikamenter samt desuden væskebehandling foregår i den terminale fase. Se relation: ”Subkutan medicin- og væskeindgift til palliative patienter”.

Ved gentagen brug af et og samme præparat i samme nål, påsættes label på slange, så der ikke skylles igennem nålen med Nacl efter indgift, eller injiceres andre præparater heri. Dette dokumenteres i CCS.

 

Smerter:

Vi skal sikre optimal smertelindring af patienten. Vi skal være ikke være bange for at give højere doser smertestillende medicin, end vi gør vanligt. Man kan overveje at udlevere pn. smertestillende tbl til patienten til selvadministration. Derved tages medicin ved behov, og ikke først når smerterne er for stærke til at slå ned.

Gode supplementer/alternativer til tablet- og suppositorie-behandling er smerteplastre, samt subcutan bolus injektion. Herved opnås mest mulig jævn smertebehandling til mindst mulig gene for patienten.

Se desuden relation: ”Smertebehandling af palliative patienter”.

Vær opmærksom på behov for laksantia ved brug af smertestillende opioider!

 

Kvalme:

Første valg af kvalmestillende i afsnittet er Ondansetron eller Primperan. Begge dele kan gives både iv. og s.c. – vær opmærksom på at Ondansetron kan virke obstiperende, samt at Primperan øger ventriklens peristaltik..

Øvrige ordinationsforslag:

  • • Vælg Serenase fremfor Primperan ved cancer i maven. F.eks. 1,25 mg x 2-3 enten s.c. eller i.v. (Evt 2,5 mg)

  • • Hvis pt er svimmel og forkvalmet kan Tavegyl hjælpe (antihistamin). Giv gerne Tavegyl til nat.

  • • Nozinan s.c. eller tbl virker kvalmestillende (er også antipsykotika). F.eks. 2,5 mg. Virker også mod angst.

  • • Prednisolon – virker appetitregulerende, kvalmestillende. F.eks. 50 mg over 3 dage -> 25 mg over 14 dage -> 12 mg til evt seponering. Gives typisk som kur i en periode. Et boost. Vær opmærksom på blodsukkeret samt calciumværdi.

Se desuden relation: ”Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter”.

 

Obstipation:

Ved opioidbehandling anbefales at anvende såvel osmostisk som peristaltiskfremmende laksantia.

  • • Movicol/Magnesia (osmotisk). Kræver at man drikker en del væske.

  • • Laxoberal dråber (peristaltisk).

  • • Desuden kan anvendes Paraffinolie, 20-40ml x 2 (kan bl.a. hældes på salat)

  • • Supp Dulcolax (peristaltisk) samt Glyoktylklyx ved mistanke om stop af afføring i rectum.

Se desuden relation: ”Klinisk retningslinie for forebyggelse og behandling af obstipation hos palliative patienter.

 

Angst/dyspnø:

Pt må meget gerne få angstdæmpende medicin. Det bremser ikke reaktionen på realiteterne, men fjerne den ødelæggende angst, så klarere tanker, kan tænkes. Især er nattesøvnen vigtig, så der er overskud til bearbejdning. Vi skal være gode til at opfange angst-problematikken hos dem, der blot ”har været vågne, fordi tankerne myldrer rundt”. De ved ikke altid selv, at det er angst, der plager dem.

Ordinationsforslag:

  • • Temesta 0,5 – 1 mg, må tygges, virker på åndenød.

  • • Mirtazapin 7,5 mg eller 15 mg virker på angste pt, godt til natten. Findes som smelttbl. (virker også kvalmestillende og appetitregulerende).

  • • Nozinan 2,5 mg til natten også en mulighed.

  • • Nidazolam kan også anvendes.

Se desuden relation: ”Behandling af dyspnø hos den palliative patient”.

Husk desuden at vi kan tilbyde discman med Musicure - beroligende instrumental musik. Forefindes på reol i medicinrum.

 

Lugtgener:

Nogle patienter har stærkt ildelugtende sår, eller er af anden grund generet af kraftig lugt på stuen. Dette kan have stor betydning for patientens velvære og værdighed samt for de pårørendes velbefindende under besøg. Det er derfor vigtigt at hjælpe, ved at mindske disse gener mest muligt. Udover at lufte ud, kan vi anvende:

  • • R-10 (lugtfjerner spray) Forefindes i skyllerum.

  • • Lavendelolie samt Citronolie (kan dryppes i en smule vand i et plastkrus, som stilles et sted på stuen) Forefindes i skyllerum.

 

 

Til top

 

Ernærings- og væsketerapi:

Parenteral væskebehandling er stort set aldrig indiceret i det terminale stadie. Kunstig hydrering og ernæring påvirker ikke overlevelsen, men medfører øget risiko for væskeophobning og lungestase/ødem. Tørre slimhinder behandles med god mundhygiejne.
 

Subkutant kan der gives op til 1 liter isoton væske (NaCl) i døgnet. Ofte er ½ liter væske nok. Lad evt. væsken løbe ind om natten, så patienten ikke er bundet til dropsættet om dagen. Hanen på dropsættet lades stå åben, da hastigheden reguleres ved subkutis’ naturlige modstand. Der opstår et diffust subkutant ødem, som hurtigt svinder, når droppet fjernes. Giv medicin i en anden nål, mens droppet løber, da huden i sagens natur er ødematøs under indgift.

 

Total parenteral ernæring er kun indiceret i få, særlige tilfælde med total obstruktion, god almentilstand og lang forventet restlevetid.
 

Når døden er nært forestående:

Op til dødstidspunktet kan situationen ændre sig i løbet af dage og til sidst timer. Ofte opleves en lettelse af fysiske symptomer. Man kan udvise nærvær og omsorg for den døende blot ved tilstedeværelse samt fysisk kontakt i form af berøring, holden i hånd, aftørring af sved, soignering af mund og ansigt. Hørelsen bevares formentlig til det sidste, så det har mening at tale med, og ikke om, den døende. De pårørende skal vide, at den døende ikke føler sult eller tørst, og at der ikke er grund til sonder, intravenøs ernæring eller væsketilførsel.

Hvis betingelserne tillader det, tilbydes en pårørende af kunne have ophold hos den døende døgnet rundt, hvis muligt og ønsket.

 

Vågetjeneste:

Der er mulighed for at rekvirere en frivillig til at være til stede hos den døende patient enten pga manglende pårørende eller som aflastning. Forespørgsel til Vågetjenesten, Røde Kors, Aalborg eller Aalborgprovstiers Menighedspleje.

 

 

Udskrivelse:

Terminaltilskud

Sygehuslæge kan på vegne af patienten, som vælger at dø i eget hjem eller på Hospice, ansøge Sundhedsstyrelsen om terminaltilskud til medicin via FMK- se relation. Herved bliver al medicin gratis.

 

Fravalg af genoplivning ved transport

Hvis genoplivning af patienten er fravalgt, og der ved udskrivelse benyttes ambulance/patienttransport, udfyldes og medgives blanket om fravalg af genoplivning med underskrift af læge. Find blanket via relation.

 

Terminalerklæring LÆ-165

Hvis patienten udskrives, og forventet levetid er <6 måneder, udfyldes terminalerklæring LÆ-165 af læge via e-breve og sendes til kommune.

(Vælg e-breve, udbakke, opret ny meddelelse, opret korrespondance til kommune, vælg emne: LÆ-165.)

Terminalerklæringen kan have betydning for, hvilke ydelser, og hvilken hjælp patienten tilbydes af kommunen.

 

Forslag til formulering i terminalerklæring:

  • • Det bekræftes hermed, at helbredende behandling er indstillet. Fremover er der tale om lindrende behandling og pleje. Prognosen er kort levetid.” (Vejledning fra DSAM).

 

Ved udskrivelse til hjemmet:

E-breve

  • • Sørg for at kommunikere grundigt og i så god tid som muligt, med hjemmesygeplejen/hjemmeplejen via plejeforløbsplan i e-breve. Der kan med fordel arrangeres en udskrivelseskonference, gerne med deltagelse af pårørende, så alle forhold er vendt og taget højde for inden udskrivelsen, herunder bestilling og levering af hjælpemidler.

 

Medicin

  • • Vurder behov for medsendt medicin, herunder injektionsmedicin til f.eks. s.c. givning. Der kan f.eks. være risiko for at patientens tilstand forværres/behov øges over weekend. Ligeså at der er udskrevet relevante recepter samt medicinliste fra FMK.

Tryghedskassen

  • • Mange kommuner sætter pris på ordination af Tryghedskassen. Behov herfor vurderes og ordineres af læge. Obs at de forskellige præparater i kassen skal ordineres i FMK.

Plejeorlov

  • • Der kan efter ønske søges om plejeorlov/plejevederlag af nærtstående. Der ansøges i den kommune, hvor plejeforholdet skal etableres, og den døende skal tilbringe sin sidste tid. Orloven/vederlaget bevilges af administrativ medarbejder eller visitator fra kommunen.

 

Til top

 

Referencer