Lejring af patient i bugleje – Farsø
Beskrivelse
Ved bugleje er der størst tryk på plexus brachialis, n. ulnaris, ansigtet – specielt øjnene, thorax, v. cava, abdominal aorta, mammae, crista iliaca, n. femoralis, genitalier, patellae og n. peronæus.
Ved bugleje er der størst risiko for træk og overstrækning af skulder- og albueled.
Materiale | Handling | Resultat |
Materiale til brug ved bugleje: Fladt leje med tempur madras Hovedstøtte med skummaske specielt til bugleje med spejl under 2 armborde 
2 halvmåneformede tempur puder Bølge tempur pude Lårstrop 
Tæppe/dyne Bairhugger (se billede 1) | Operationslejet gøres klar. Patienten lejres i rygleje i sengen helt ude ved kanten til den side de skal vendes. Patienten bedøves Fjern dyne/tæppe mens lejringen foregår – letter overblikket. Anæstesien styrer forløbet og støtter hovedet under lejring. Ansigtspuden lægges evt på patientens ansigt inden vending og stilles på spejl efter vending. Den arm, som pt. skal flyttes hen over, lægges langs patientens side og med hånden i benklæderne. Modsatte ben bøjes og lægges forsigtigt over det andet ben. Patienten vendes til bugleje. Hovedet lejres i hovedstøtten Kontroller at øjnene undgår tryk. Tuben forlænges evt. med svirvl. Armborde indstilles så patientens arme ligger let bøjede og nedad. Obs. at bryster hos kvinderne og penis/scrotum hos mændene ikke får unødig tryk. Bølgepude under fodrygge. Storetæer skal være fri af underlaget. (se billede 2) | At patienten lejres optimalt til operationen. Undgå lejringskader Sikrer sufficient respiration og korrekt placering af tube Sikrer at patientens blufærdighed respekteres Observere patientens øjne og ansigt under anæstesi |
Efter operation | Patienten vendes tilbage i rygleje i sengen, hvorefter patienten vækkes. Operationspersonale står ved patienten i opvågningsfasen sammen med anæstesien. Inden patienten forlader operationsstuen – observeres patientens liggeflader for tryk. Ved observation af tryk noteres det på anæstesiskema og i EPJ | Tryghed for anæstesi og patient. Forhindre at patienten falder af lejet. Dokumentation og forebyggelse af tryksår |
Billede 1

Billede 2

Definition af begreber
Ingen.
Formål
At sikre, at alle patienter lejres optimalt i bugleje.
Baggrunden for udfærdigelse af dette dokument er at sikre den korrekte og optimale lejring af den enkelte patient i bugleje. Derudover hele tiden at have fokus på lejring gennem hele operationen.
• At sikre optimal operationsadgang.
• At undgå tryk på nerver, kar og hud.
• At undgå træk på nerver og led.
• At sikre patienten fri respiration.
• At imødegå påvirkningen af cirkulationen.
• At patienten opretholder normal legemstemperatur.
• At respektere patientens blufærdighed.
• At give kirurg, anæstesi- og operationspersonale bedst mulige arbejdsstillinger
Referencer
PRI-dokumenter, Farsø
Generelle instrukser for lejring af patienter - OP
Lejring af Total Hofte Alloplastik (THA)
Lejring af Total Knæ Alloplastik (TKA)
Lejring i sideleje - albueoperationer
Lejring af bariatriske patienter
Lejring af UNI knæ protese
Rygleje almindelig
Rygleje med stort armbord
Beach chair lejring til skulderpatienter