Ernæringsinstruks for indlagte patienter på urologisk afsnit

Ansvarsfordeling

Ernæringsscreening

Præoperativ ernæringsplan til kirurgiske patienter

Ernæring på opvågningsafsnittet

Ernæringsplan til kirurgiske og medicinske patienter (3 trin)

Tilsyn ved klinisk diætist

Sondeernæring

Parenteral ernæring

Monitorering af ernæringsterapi

Ophør af supplerende ernæringsterapi

Ernæring ved udskrivelse

Referencer

Formålet med denne ernæringsinstruks er, at alle patienter får vurderet deres ernæringstilstand, at der udarbejdes ernæringsplan, som følges og revurderes under indlæggelsen. Voksne patienter = fra 16 år.

Ansvarsfordeling (signatur forklaring)

L= lægegruppen P= plejegruppen N= Nattevagter D=Diætist

Ernæringsscreening

Alle patienter skal ernæringsscreenes i Clinical Suite indenfor de første 24 timer efter indlæggelsen. Ansvarlig for udførsel er modtagende sygeplejerske / SOSA (P)

Undtaget fra ernæringsscreening

Alle dagkirurgiske patienter skal ikke screenes.

Patienter, som forventes indlagt under 2 døgn samt patienter hvor døden skønnes nært forestående, eller hvor behandling skønnes udsigtsløs.

Desuden er patienter indlagt til mindre indgreb af 1-3 dages varighed undtaget.

Dvs. patienter til TUR-P, PNL, Da Vinci prostatektomi, Da Vinci Nefrektomi og Urethraplastik.

Begrundelse for fravalgt screening dokumenteres i Clinical Suite. Begrundelse ” ifølge lokal ernæringsinstruks” (P)

Screeningsstrategien overholder hospitalets krav og standard for ernæring.

Ernæringsscreening, ernæringsterapi, monitorering og opfølgning til indlagte patienter

Ernæringsscreening

I forhold til sværhedsgrad af sygdom er patienterne enten;

Let score=1

Kroniske medicinske tilstande ex; nyreinsufficiens, KOL og diabetes, cancer patienter i en stabil fase.

Lettere kirurgiske indgreb: Lap. Nefrektomi og åben Nefrektomi, Da Vinci Prostatektomi.

Moderat score= 2

Akutte medicinske tilstande ex.: Sepsis tilstand, cancerpatienter i efterbehandling med påvirket almen tilstand, patienter med svære infektioner.

Større kirurgiske indgreb: Cystektomi, Anastomose lækage, gentagne operationer.

Svær score = 3 (Intensive patienter er ikke aktuelt i urologisk afsnit (P)

Patientens energi og proteinbehov udregnes automatisk i Clinical Suite (P)

Præoperativ ernæringsplan til kirurgiske patienter

Urologisk sengeafsnit

Ved normal faste: Inden kl. 6 tilbydes patienten 1–2 glas saft.

Faste ved Cystektomi patienter. Skal have natmad, smørrebrød. (Dette kommer automatisk onsdag og søndag)

På OP-dagen inden kl. 6, gives ca. 400 ml kulhydratdrik. (Står i køleskabet)

Faste ved diabetes patienter: ved indlagt patienter kan tilbydes natmad. Faste fra kl. 24.00. Narkosen bestemmer om de må drikke indtil kl. 6.

Glukose/ insulin, GIK drop opsættes efter standard/ordination på præ-skema (P)

Udsættes operationstidspunktet for patienten tilbydes ernæring og væske jfr. gældende fasteregler. Aftales med narkosen (P)

Ernæring på Opvågningsafsnittet

• Patienten må lige efter operationen tilbydes saftevand. Der tages en individuel vurdering af hvilke patienter der skal tilbydes et let måltid. Cystektomi patienterne tilbydes altid en proteindrik. (P)

Ernæringsplan i sengeafsnit til kirurgiske og medicinske patienter

Patienter, som ikke er i ernæringsrisiko

Ernæringsplan:

• Normal kost + proteinrige drikkevarer (mælk og evt. energi- og proteinrige drikke). (P)

• Re-ernæringsscreening på 7. indlæggelsesdag eller ved ændringer i pt´s tilstand(P)
• Kontrol vejning på 7. indlæggelsesdag(P)

• Målet er, at patienten kan holde sin vægt samt bibeholde sit fysiske funktionsniveau (P)

Patienter i ernæringsrisiko

Ernæringsplan (3 trin)

• Trin 1: Tilbyde kost til småt spisende i form af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider eller 3 proteinholdige ernæringsdrikke dagligt (P), supersaft, dagligt multivitamintilskud ordineres af læge (L)
• Afdække samt afhjælpe risikofaktorer ved patienten, som kan nedsætte kostindtaget (mundstatus, tandstatus, forstoppelse, kvalme, smerter, svamp mv. (P)
• Afdække patientens kostvaner og bestil evt. ønskekost i patientkøkkenet(P)

Information om ernæring ” Maden er den bedste medicin” og ”Velbekomme Mad og måltider” udleveres til patienten og i samråd med patienten laves en plan for hvordan patienten kan øge sit kostindtag.

• I Clinical Suite oprettes et problem ”ernæring” ved brug af standardplanen for ernæring (P)

• Indtager risikopatienten ikke sufficient ernæring på 2 postoperative dag eller 2. indlæggelsesdag op startes kostregistrering ved brug af systemet ”BRIK-let” eller programmet kostberegning 2. Resultatet dokumenteres under Observationer ”Ernæring og væskebalance” (P/ nattevagt)
• Resultat af kostregistrering: Indtager patienten under 75 % af sit daglige energi og proteinbehov skal der på 3- 4. indlæggelsesdag drøftes ernæring til stuegang og der skal ordineres en ernæringsplan i journalen. Evt. kontakt til Diætist. Ingeborg Andersen tlf:63571 (P/L)
• Cystektomi patienter se standardplan + under problemet cystektomi.

Vejes dagligt

• Trin 2-3: Indtager patienten ikke sufficient ernæring pr os, kostregistreres patienten dagligt og der gives supplerende ernæringsterapi, så patienten opnår 75 % -100 % af energi og proteinbehovet. Der kan vælges mellem 3 forskellige TPN typer, ud fra patientens daglige Kj. behov.(P/D)

Diætist kan kontaktes ift. udregning af ernæringsterapi (P/L).

Parenteral ernæring

• Smofkabiven 800 kcal til venflon: Pr pose: 3360 kJ, 38 g protein, i alt 1206 ml væske (Opsættes i nyanlagt venflon)
• Smofkabiven 1300 kcal til venflon: Pr pose: 5460 kJ, 60g protein, i alt 1904 ml væske (Opsættes i nyanlagt venflon)
• Infusionshastighed ved SmofKabiven perifer: Max 3 ml/kg /time.
• Smofkabiven 2200 kcal til Central vene kath: Pr pose: 9240 KJ, 100 g protein, i alt 1970 ml væske
• Infusionshastighed ved SmofKabiven central vene: Max 2 ml/kg/time.
• Infusions tid: max 24 timer.
• Blodsukker efter ordination(P)
• Blodprøver: ”Ernæringsterapi opstart” tages på patienten ved opstart og ved kontrol herefter(L/P)
• Ovenstående følger hospitalets generelle instruks for Parenteral ernæring

Tilsyn ved klinisk diætist

Ved patienter i ernæringsrisiko: kan klinisk diætist kontaktes på telefon 63571 mhp. ernæringstilsyn når:

Plejepersonalets generelle kostråd ikke medfører øget kostindtag og dækning

af patientens energi- og proteinbehov.

Patienten på trods af ernæringsindsats fortsat er vægt tabende.

Der opstår toleranceproblemer ifm. sonde ernæring, så pt. ikke kan nå de

opsatte mål for dækning af behov.

Ved øvrige ernæringsmæssige problemstillinger (L/D)

Patienter i risiko for refeeding

Før opstart af TPN/sondeernæring vurderes om patienten er i risiko for refeeding pga. meget lille kostindtag i over 10 dage, lavt BMI (under 16,5), 15 % vægttab over de seneste 3-6 måneder eller lave P, K, Mg værdier. Disse patienter har særlige forholdsregler (P/L)

Refeeding syndrom - forebyggelse og behandling (link)

Blodprøvepakken ” Refeeding syndrom screening” tages på disse patienter inden opstart af sondeernæring og herefter de følgende dage samtidig med optrapning af TPN/sondeernæring (P/L)

Sondeernæring

Sondeernæringsprodukter

Produkt vælges ud fra, hvad, der dækker patientens behov bedst.

Produkt /indhold pr. 100 ml

Energi

Protein

Bemærkning

Nutrison protein plus

Multi fibre

130 kcal./535 kJ

6,5 g

Energi- og proteinrigt

Isosource Mix

110 kcal./460 kJ

4,5 g

Anvendes, hvis der opstår toleranceproblemer f.eks. diarré

Normalt opstartsregime ved ikke re-feedingsrisiko:

Blodprøver før opstart: Blodprøvepakke ”Ernæringsterapi opstart” (L)

Normal opstart af sondeernæring:

Sondeernæring kan gives kontinuerligt eller via bolusindgift.

Dag	Mængde pr. døgn	Pumpestyret ved kontinuerlig indgift	Bolus indgift
1	500 ml	50 ml/time i 10 timer	5 måltider á 100 ml
2	1000 ml	100 ml/time i 10 timer	5 måltider á 200 ml
3	1500 ml	150 ml/time i 10 timer	5 måltider á 300 ml
4	Evt. 2000 ml eller derover efter behov	150 ml/time i x antal timer	5-6 måltider á x ml

Vedr. bolus indgift:

Hvis pt. ikke kan tolerere måltidsstørrelsen skal der tilføjes et ekstra måltid eller der skiftes til en sondekost, der er mere koncentreret. Hvis pt. ikke kan drikke tilstrækkeligt skal der suppleres med ekstra vand i sonden.

Sondeernæring kan gives med sprøjte manuelt eller ved brug af ernæringspumpe.

Ved behov for sondeernæring efter udskrivelse anbefales bolusindgift.

Sondeanlæggelse, kontrol, opstartsregime for ernæring og medicin indgift se link Sondeernæring (P)

Monitorering af ernæringsterapi

Indgivet TPN/sondeernæring dokumenteres dagligt i CCS under ”Observationer” ”Ernæring og væskebalance”.

Sammenholdt med evt. kostregistrering samt patientens almene tilstand vurderes den daglige ernæringsterapi (P)

Hvis patienten ikke kan tage de opsatte mål og/eller ved ændringer i patientens kliniske tilstand tages ernæringsplanen op til stuegang (P/L)

Risikopatienten vejes 2 gange ugentligt (P)

Ophør af supplerende ernæringsterapi

Supplerende ernæringsterapi ophører, når:

1. Patientens eget kostindtag dækker over 75 % af behovet.
2. Patientens tilfredsstillende kostindtag sker uden særlig indsats (f.eks. daglig motivering, hyppige ændringer af kostform), således at patienten kan forventes selv at kunne dække sit energi- og proteinbehov uden særlig hjælp.

1. Hvis patienten skønnes at være for dårlig til at modtage supplerende ernæringsterapi.

Ernæring ved udskrivelsen

Alle patienter i ernæringsrisiko vurderes ved udskrivelsen. Ved fortsat ernæringsrisiko samt behov for supplering med ernæringsterapi udføres følgende tværfaglige tiltag, som besluttes i samråd med patienten.

Læge/klinisk diætist

Ernæringsplan gældende efter udskrivelse ordineres og indeholder følgende: (L/D)

• Vurdering af behov for ernæringsterapi efter udskrivelsen.
• Opsætte ernæringsmål for patienten, inklusive energi- og proteinbehov samt nedre grænse for vægt. Tidsperspektiv for opnåelse af mål.
• Metode til opnåelse af behov (f.eks. kost til småt spisende og energi- og proteinrige drikke, sondeernæring eller parenteral ernæring).
• Plan for opfølgning og kontrol samt hvem har ansvaret.
• Behov for eventuel diætisttilknytning ved kommunens diætist efter udskrivelse

Alle aftaler og ernæringsoplysninger videregives til kommunen i en elektroniske ernæringsplan, som sendes som korrespondance meddelelse.

Er diætisten tilknyttet ved udskrivelsen, udarbejder diætisten den elektroniske ernæringsplan (D)

Varetager plejepersonalet udskrivelsen med ernæringsterapi udarbejder personalet den elektroniske ernæringsplan (P)

Den elektroniske ernæringsplan findes under korrespondance til kommunen og hent fraser, her vælges ernæringsdata til kommunen.

Den elektroniske ernæringsplan indeholder følgende oplysninger;

• Årsag til ernæringsbehandlingen.
• Ernæringsplan: Opsatte ernæringsmål for patienten, inklusive energi- og proteinbehov, mål for vægt- og eller funktionsøgning, tidsperspektiv for behandlingen / opnåelse af mål samt nedre grænse for vægten.
• Ernæringsterapi: f.eks. kost til småt spisende og energi- og proteinrige drikke, sondeernæring og parenteral ernæring.
• Plan for opfølgning og kontrol for ernæringsrisiko, hvem der har opfølgningsansvaret samt eventuel diætisttilknytning.
• Ved sondeernæring eller parenteral ernæringsterapi oplyses, hvilket ernæringsfirma, evt. apotek, der varetager produkthåndteringen og hvilke aftaler, der er indgået med firmaet.
• Nævne de ernæringsprodukter, der er bestilt til patienten samt de produkter patienten evt. har fået med fra hospitalet.