Definition af begreber

Hvad er PICS

I flere danske og udenlandske studier peges der på, at mange patienter indlagt på intensiv

afdeling, ud over de fysiske gener, kan have store psykosociale problemer såvel som kognitive vanskeligheder efter indlæggelsen; Alt sammen med ringere livskvalitet til følge. Som samlet betegnelse er indenfor de seneste år opstået begrebet Post Intensive Care Syndrome (PICS), som sammenfatter disse følgevirkninger i tre områder, som kort skitseres i det følgende:

Fysiske vanskeligheder: Hos 35 % af respiratorbehandlede og 50 % af septiske patienter fører den kritiske sygdom til neuromuskulær svækkelse og nedsat fysisk funktionsniveau. 50 % af intensive patienter har efter et år stadig problemer med almindelige dagligdagsaktiviteter.

Psykosociale problemer: Symptomer på depression, panikangst, angst eller posttraumatisk stress syndrom (PTSD) er almindeligt efter indlæggelsen. Patienterne kan have problemer med søvnløshed, flashback, mareridt og følelsesmæssige forstyrrelser og 33 % kommer ikke tilbage til jobbet.

Kognitive vanskeligheder: Dårlig hukommelse og nedsat koncentrationsevne kan hindre patienten i at ”hele” og skabe begrænsninger i forhold til familieliv og arbejde og føre til skyldfølelse m.v. Nogle patienter genvinder aldrig deres tidligere kognitive funktionsniveau efter intensivt sygdomsforløb.

ABCDEFGH dækker over en bred vifte af PICS-forebyggende tiltag, der med fordel kan praktiseres allerede mens patienten ligger på Intensiv: AB vedrører hurtig respiratoraftrapning og mindst mulig sedation, C kontinuitet og koordination i patientforløbet, D forebyggelse af intensivt delir, E tidlig mobilisering, F follow up samtaler og pårørendeinddragelse, G sammenhængende overgange og H skriftlig information.

Det er individuelt, hvilke konkrete aftercare-tiltag, der hjælper den enkelte, hvorfor vi har valgt at tilbyde følgende individualiserede, patientcentrerede tiltag, som kan have betydning for patientens heling og rehabiliteringsforløb. Alle tiltag har kontinuitet og sammenhæng som omdrejningspunkt.

Målgruppe – modtagelse

Alle patienter indlagt på intermediær/intensiv Thisted i over 24 timer

Formål

At tage medansvar og bidrage til, at patienten genvinder funktionsevne og livskvalitet, og i videst muligt omfang forebygge under og efter indlæggelsen på intensiv, at patienten får postintensive komplikationer.

Metode

Det er afgørende om patienten er intuberet under intensivforløbet i forhold til hvilke plejetiltag der tilbydes.

Alle patienter, som er indlagt på intensiv/intermediær i over 24 timer tilbydes:

Plejeteam

Formålet med plejeteamet er at sikre kontinuitet og koordination i forløbet; at kende patient og pårørende og i samarbejde vælge individuelle, gode, kloge og rigtige løsninger; Og at patient og pårørende føler tryghed ved eksperterne og inddrages optimalt.

Sygeplejen varetages så vidt muligt af patientens plejeteam under indlæggelsesforløbet, således at de sikrer kontinuiteten, samarbejdet med patient/ pårørende, opdatering af indlæggelsesforløb, løbende individuelle plejeplaner og de nye plejetiltag. Plejeteamet planlægger tværfaglige teammøder med læge,

fysioterapeut, ergoterapeut mm. Ved behov kan der udarbejdes en døgnrytmeplan for og evt. i samarbejde med patienten.

Patienten tildeles i løbet af det første indlæggelsesdøgn et plejeteam på ca. 4 sygeplejersker. Modtagende sygeplejerske planlægger fremadrettet, hvem der skal være plejeteam hos patienten, ud fra fremmøde. Det kan dog også være afsnitsledende sygeplejerske, der planlægger teamet. Man må altså gerne sætte hinanden på i plejeteamet. Det tilstræbes, at det min. en gang i døgnet er en sygeplejerske fra plejeteamet, der passer patienten.

Teamet skrives på som behandlerteam på Cetreatavlen, skrives under kontaktpersoner i EPJ og der sættes magnetbilleder af plejeteamet op på tavlen på patientstuen. Patient (hvis muligt) og pårørende informeres om formålet med plejeteamet, og at de på tavlen kan se plejeteamet, hvem der skal passe patienten i de enkelte vagter, aftaler med fys, ergo mm.

Der kan løbende ændres i plejeteamet pga. fremmøde mm. Det er også acceptabelt, at en sygeplejerske trækker sig fra plejeteamet grundet en personlig relation, at et langt forløb er blevet en psykisk belastning, og sygeplejersken trænger til en pause eller andet.

Hvis patienten er vågen og indlagt på intensiv i længere tid vil afsnitsledende sygeplejerske tage en samtale med patienten, hvor der spørges ind til om patienten er tilfreds med pleje og behandling på intensiv. Patienten har her mulighed for at give udtryk for, hvis han/hun ikke har det godt i en relation til en sygeplejerske i plejeteamet, og planlægningen af plejeteamet kan fremover tage hensyn til dette.

Når patienten udskrives, udleveres visitkort med navnene på sygeplejerskerne, som er i plejeteamet ved udskrivelsestidspunktet.

Plejeteamet kan ved længere indlæggelser opfordre pårørende til at tage billeder, tegninger mm. med ind til ophæng på stuen.

Skriftligt indlæggelsesforløb

Formålet med skriftligt indlæggelsesforløb er at give patient og pårørende mulighed for at rekonstruere eget forløb på intensiv, hvor patienten var kritisk syg og evt. medicinpåvirket

I det skriftlige indlæggelsesforløb fortæller vi uden fagudtryk patienten, hvad han har været igennem på intensiv. Indlæggelsesforløbet tilbydes gennemgået med og udleveret til patient og pårørende ved behov. Vær opmærksom på om patient og pårørende er psykisk klar til informationen, hvis indlæggelsesforløbet gennemgås. Som minimum udleveres indlæggelsesforløbet ved flytning til stamafdeling. Ved eventuelle follow-up samtaler tilbydes igen gennemgang af indlæggelsesforløbet. Plejeteamet opfordrer kolleger på stamafdelingen og terapeuterne til også at bidrage til patientens skriftlige forløb.

Indlæggelsesforløbet startes op så hurtigt som muligt og skrives og arkiveres i EPJ under ”Kliniske oversigter” – ”Patientoplysninger/-dialog” – ”Information – undervisning – udleveret materiale” – ”Patient/Pårørende information” – ”Information og udleveret materiale”.

Sammenhæng mellem overgange

Når patienten overflyttes til stamafd. oprettes et problem, der hedder ”Status ved overflytning til stamafd.”. Heri skrives ”Indlæggelsesårsag”, ”Kendt med” og ”Aktuelt” som overskrifter under respiration, og udfyldes. Under de forskellige områder skrives den aktuelle status og den fremadrettede plejeplan. Evt. udfyldte vaner-/og behovsskema + døgnrytmeplan medsendes. Formålet med dette er at sikre kontinuitet og koordination i forløbet på tværs af afdelinger.

Hvis patienten er klar til stamafdelingen, men ikke kan flyttes pga. pladsmangel, kan patienten med fordel flyttes på stue 5 eller 6, afmonitoreres, have lukket dør mm., for dermed at vende sig til den mindre overvågning og sygeplejenormering, så overgangen mellem intensiv og stamafdeling ikke føles så stor. Step-down tiltagene skal dog altid individuelt tilpasses hver enkelt patient.

Patienter, som har været intuberet i over 24 timer tilbydes yderligere:

Generel informationsmateriale

Formålet med at udlevere generelt informationsmateriale er at patient- og pårørende føler sig velinformerede om det at være intensiv patient, have brug for respiratorbehandling, om mulige følgevirkninger og muligheder for hjælp lokalt og regionalt.

Folderen ”At være intensiv patient” introduceres og tilbydes til patient og/ eller pårørende straks det findes relevant og får sin plads på patientstuen. Som ofte udleveres den tidlig i forløbet til de pårørende, da disse kan have god gavn af den som introduktion til et intensivt forløb.

Bagerst i materialet er tomme sider til pårørendes eventuelle dagbogsskrivning, hvilket anbefales når det vurderes relevant.

Folderen er patientens og sendes med videre til stamafd.

Vaner-/behovsskema

Formålet med vaner-/behovsskemaet er at afdække patientens subjektivitet som grundlag for individuel sygepleje og at sikre plejeteamets kollegaer hurtigt indblik i patientens vaner, ønsker og behov, når de skal afløse og varetage sygeplejen.

Plejeteamet optager i løbet af de første dages indlæggelse anamnese ud fra et skema om patientens vaner, ønsker og behov: Hvad skal vi vide om dig for at passe dig godt? Udfyldes om muligt af eller i samarbejde med nærmeste pårørende og opdateres løbende. Hænges op på tavlen på patientstuen.

Dokumentation

Der oprettes et problem i EPJ som hedder ”Aftercare”, hvor kendskab til pt.’s opfattelse af situationen hertil løbende videregives i dokumentationen. Under problemet ”Aftercare” skrives også sammenfatninger ind fra 1. + 2. follow-up samtaler. Der sættes label med navn og CPR-nummer på follow-up sedlen i flipover.

1. Follow-up på stamafd.

Formålet med den 1. follow-up samtale på stamafdelingen er: At skabe sammenhæng og smidige overgange i patientens forløb, at følge patienten på vej og vurdere relevante aftercare-tilbud og at give patienten mulighed for gennemgang af tiden på Intensiv, stille spørgsmål og få spundet en ende på den del af forløbet. Derudover tilbydes besøg i Intensivafdelingen og follow-up samtale efter 2-3 måneder. Desuden giver samtalen mulighed for feedback til personalet vedr. pleje og behandling på intensivafdelingen.

Inden for den første uge efter flytning på stamafdeling besøger én af sygeplejerskerne fra plejeteamet patienten.

Samtalen må være nænsom, individuelt tilpasset og på patientens præmisser. Indholdet i samtalen skal udelukkende være ud fra patientens behov. Indlæggelsesforløbet medbringes og gennemgås, hvis det ønskes af patienten. I samtalen spørges desuden til om oplysninger fra samtalen må videregives til andet personale. Derudover skal der spørges om det er okay, at vi kontakter patienten om 2-3 måneder, for at høre hvordan han/hun har det.

Når patienten flyttes på stamafdelingen skrives på follow-up-sedlen: dato for overflytning og stamafdeling. Sygeplejersken, som flytter patienten, undersøger, hvornår en sygeplejersken fra plejeteamet kommer på arbejde igen, og skriver ud for hendes navn på planen ”1. follow-up”. Hvis det ikke er muligt i pågældende vagt at udføre samtalen skrives ”1.follow-up” videre til den næste sygeplejerske i plejeteamet som kommer. Hvis patienten er blevet udskrevet tages telefonisk kontakt. Sygeplejersken sammenfatter kort resumé fra samtalen, som dokumenteres i EPJ (gennem nødadgang til patient. Vælg: Moduler => Patientadministration => Nødadgang til patient) under problemet aftercare.

Sygeplejersken skriver dato og initialer for udførelsen af 1.follow-up-samtale på follow-up-sedlen og skriver ja eller nej i feltet om patienten ønsker 2. follow-up samtale.

2. Follow-up efter 2-3 måneder

Den sygeplejerske, som har 1. follow-up samtale, har ansvar for at afholde 2. follow-up-samtale. Samtalen bør ligge 2-3 måneder efter udskrivelsen fra intensiv, men kan tilpasses individuelt. Sygeplejersken holder øje med, hvornår det er tid til at kontakte patienten telefonisk, for at aftale en tid til 2.follow-up samtale på intensivafdelingen. Inden sygeplejersken ringer til patienten, kontrollerer hun i EPJ via nødadgang, om patienten evt. er indlagt eller død, så pårørende ikke kontaktes unødig. Hvis patienten ikke ønsker at komme og se afdelingen, kan samtalen evt. foregå telefonisk. I så fald skrives der tlf. på follow-up sedlen under ”2. follow-up”.

Når tidspunktet for 2. follow-up er aftalt, skrives det på follow-up sedlen og i arbejdsplanen, så dagen kan planlægges ud fra det aftalte møde. Når patienten ankommer, bydes han/hun velkommen og vises ind i det valgte samtalerum og bydes en kop kaffe. Samtalen må være nænsom, individuelt tilpasset og på patientens præmisser. Indholdet i samtalen skal udelukkende være ud fra patientens behov. Indlæggelsesforløbet medbringes og gennemgås, hvis det ønskes af patienten. Sygeplejersken kan evt. følge samtaleguiden for 2. follow-up samtale (se bilag). Ved behov kan der evt. være en læge med ved samtalen. Efter samtalen tilbydes patienten en rundvisning i afdelingen med mulighed for at se en tom patientstue. 2. follow-up samtale forventes at tage ca. 1 time. Hvis det vurderes nødvendigt, kan der evt. aftales yderligere follow-up samtaler.

Sygeplejersken sammenfatter kort resumé fra samtalen (også hvis den var telefonisk), som dokumenteres i EPJ (gennem nødadgang til patient. Vælg: Moduler => Patientadministration => Nødadgang til patient) under problemet aftercare.

Sygeplejersken skriver dato for udførelsen af 2.follow-up-samtale på follow-up-sedlen.

Referencer

Aagård (2013). Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling.

Patienters og pårørendes perspektiv.

https://www.fysio.dk/globalassets/documents/fafo/afhandlinger/phd/2013/ph.d_anne-sophie-aagaard_2013.pdf

Davidson et al. (2013) Post-intensive care syndrome: What it is and how to help prevent it. American Nurse today, volume 8, Number 5. https://www.americannursetoday.com/

Guldbrandsen Tove, Stubberud Dag-Gunnar (2010) Intensivsykepleie., Oslo, Akribe.

Dybwik Knut,(2000) Respiratorbehandling: lærebog for sykepleiere,.København, Gyldendal

Akademisk, Kap. 10 og 11.

Bergbom-Engberg (1989) ”Patients experience of respirator treatment, Gøteborg, University

of Gøteborg.
 

Griffiths Richard, Jones Christina. Intensive Care Aftercare (2002) Oxford. Butterworth-

Heinemann

Corrigan et al (2007) The meaning of posttraumatic stressreaction following critical illness or

injury and intensive care treatment. Intensive and Critical Care Nursing. Vol. 23, s. 206-215.

Jones et al, (2004). Memory, delusions, and the development of acute posttraumatic stress

disorder-related symptoms after intensive care. Critical Care Medicine. Vol. 29(3), s. 573-580.
 

Løf L, Berggren L, Ahlström G. (2006). Severely ill ICU patients recall of factual events and

unreal experiences of hospital admission and ICU stay -3 and 12 month after discharge. Intensive

and Critical Care Nursing. Vol.22, s. 154-166.

Capuzzo et al, (2001). Analgesia, sedation and memory of intensive care. Journal of Critical

Care Vol. 16 (3), s. 83-89.

Egerod, I. (2013) Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk

sygdom. Klinisk Sygepleje, 27. Årgang, Nr. 2 s. 21-28.
 

Pattison et al, (2007) After critical care: A study to explore patients’ experiences of a followup

service. Journal of critical Nursing. Vol. 16, s. 2122-2131.
 

Svenningsen et al (2015) Post-ICU consequences and follow-up: an integrative review. British

association of Critical Care Nursing, Febr.2015 doi:10.1111/nicc.12165.

Bilag: To do plejeteam, Vaner-/-behovsskema, Follow-up-seddel, Samtaleguide