Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi og fysioterapi til patienter med nydiagnosticeret volarpladelæsion (laesio fibrocartilaginea volaris)

 

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den ergo- og fysioterapeutiske behandling til patienter med en nydiagnosticeret volarpladelæsion på PIP-leddet (proksimale interphalangealled) med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de ergo- og fysioterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle ergo- og fysioterapeuter på Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på ergo- og fysioterapeuter i OE-team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af patienter med volarpladelæsion på PIP-ledsniveau

 

2. Definition af begreber

Behandling: Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient (1).

 

3. Beskrivelse

3.1. Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter med en nydiagnosticeret volarpladelæsion på PIP-ledsniveau henvist fra Håndkirurgisk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital eller fra andet sygehus. Patienterne er kendetegnet ved, at de har pådraget sig en PIP-ledsluxation/subluxation eller et isoleret hyperekstensionstraume af PIP-leddet. De væsentligste kendetegn er ømhed og ødem af det afficerede PIP-led. Patienter er som oftest begrænset ved fleksion af PIP-leddet pga. ødem og ømhed.

Skaden skyldes ofte et isoleret hyperekstensionstraume af PIP-leddet. Skaden er typisk diagnosticeret i skadestuen og behandlet med en carstamskinne inden fysio- eller ergoterapeuten ser patienten første gang.

 

3.2. Overordnet fremgangsmåde

Ergo– eller fysioterapeuten undersøger patienten med særligt fokus på undersøgelse af ødem og smerter. Herefter iværksætter ergo– eller fysioterapeuten i samarbejde med patienten og eventuelt de pårørende den fysio– eller ergoterapeutiske behandling, herunder information og vejledning om det videre forløb samt skinnebehandling. Alle patienter henvises akut til Fysio- og Ergoterapiafdelingen til fremstilling af en dorsal ekstensionsstopskinne. Den ambulante ergo- eller fysioterapeutiske behandling påbegyndes hurtigst muligt og normalvis inden for 1-3 arbejdsdage. Som udgangspunkt ses patienten kun én gang i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, men patienten kan henvende sig ved behov indtil afslutning i Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Patienten modtager en klinisk lægekontrol i håndambulatoriet ca. fire uger efter besøget i Fysio- og Ergoterapiafdelingen.

Fysioterapeuterne arbejder ud fra den fysioterapeutiske undersøgelsesmodel. Undersøgelse og behandling tilpasses og gradueres efter patientens funktionsevne.

 

3.3. Før patientkontakt

3.3.1. Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergo- eller fysioterapeuten indhenter oplysninger om:

  • • Skademekanisme

  • • Ortopædkirurgens plan for behandlingsforløbet

 

3.3.2. Specielle forholdsregler

Patienten skal anvende den dorsale ekstensionsstopskinne dag og nat i immobiliseringsperioden.

Patienten informeres om, at skinnen med forsigtighed må tages af for hygiejne. Patienten skal holde fingeren flekteret i forbindelse med dette.

 

3.4. Ergo - og fysioterapeutisk undersøgelse

3.4.1. Formål

Formålet med den ergo- og fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på at vurdere patientens funktionsevne, bevægelighed i skulder – albue, hånd –og fingerled, ødem og adhærencedannelse, mestring af øvelser og forholdsregler vedrørende aflastning og aktivitet, behov for fysio- eller ergoterapi. Ergo- eller fysioterapeuten skal sammen med patienten opsætte mål for den fysio- eller ergoterapeutiske behandling.

 

3.4.2. Indhold

3.4.2.1 Anamnese

I anamnesen klarlægger ergo- eller fysioterapeuten:

  • • Skadesmekanisme

  • • Patientens smerter: lokalisation, intensitet, hyppighed, varighed. Desuden afklarer ergo- eller fysioterapeuten om patienten er i medicinsk smertebehandling

  • • Funktionsevne

 

3.4.2.2 Inspektion og palpation

Ergo- eller fysioterapeuten har særlig fokus på følgende:

  • • Ødem i fingre, hånd og underarm sammenlignet med rask side

  • • Hudens tilstand: farve, svedtendens, tørhed og temperatur

 

3.4.2.3 Smerter

Patientens eventuelle smerter afdækkes ved hjælp af visuel analog skala (VAS) eller numerisk rang skala (NRS). Ergo- eller fysioterapeuten undersøger både patientens smerteintensitet og –hyppighed. Smerteskema anvendes ved behov.

 

3.4.2.4 Ledbevægelighed

Ergo- eller fysioterapeuten har særlig fokus på følgende:

  • • Patientens aktive og passive ledbevægelighed i skulder-, albue-, håndled samt i MCP-, PIP- og DIP-led undersøges under hensyntagen til, hvor langt patienten er i behandlingsforløbet

  • • Ledbevægelighed i fingerled og eventuelt håndled måles med goniometer (2)

 

3.4.2.5 ADL

Patientens aktivitetsproblemer afdækkes med ICF (3) som referenceramme for at sikre, at undersøgelsen omfatter alle niveauer i den samlede funktionsevne. Der kan anvendes COPM (4), PSFS (5), ADL-taxonomi (6) eller semistruktureret interview. Ergo- eller fysioterapeuten vælger det/de undersøgelsesredskab(er), der giver mest fyldestgørende information om patientens aktivitetsproblematikker med henblik på at tilrettelægge det ergoterapeutiske behandlingsforløb.

Ergo- eller fysioterapeuten observerer patientens evne til at inddrage hånden i aktivitetsudførelse. Som udgangspunkt udvælger ergo- eller fysioterapeuten aktiviteter, som patienten har defineret i forbindelse med målsætningerne. Ergo- eller fysioterapeuten observerer også de aktiviteter patienten naturligt udfører i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, eksempelvis at tage jakken af, åbne sin taske mv.

Den samlede ergoterapeutiske – eller fysioterapeutiske undersøgelse danner baggrund for, at patient og ergo- eller fysioterapeuten i samarbejde definerer aktivitetsmål(7).

 

3.4.3. Konklusion

På baggrund af undersøgelserne vurdere fysio– eller ergoterapeuten patientens helbredstilstand, hvorefter videre behandling igangsættes.

 

3.5. Fysioterapeutisk behandling

3.5.1. Formål

Formålet med den ergo- og fysioterapeutiske behandling er at hjælpe patienten til at blive i stand til, selvstændigt eller med hjælpemidler, at mestre almindelige dagligdags aktiviteter, der er meningsfulde og formålstjenlige for patienten. Herunder er der følgende målsætninger:

  • • At patienten opnår øget bevægelighed i fingerled og dermed bliver i stand til at inddrage hånden naturligt i ADL-aktiviteter

  • • At sikre, at patienten forstår og mestrer anvisningerne for hhv. inddragelse og aflastning af hånden i ADL-aktiviteter

  • • At patienten er velinstrueret i selvtræning og mestrer dette

  • • At forbygge og behandle ødem og adhærencedannelse

 

3.5.2. Indhold

3.5.2.1 Information og vejledning

Ved første kontakt informerer ergo- eller fysioterapeuten mundtligt patienten om behandlingsforløbet efter en volarpladelæsion.

Ergo– eller fysioterapeuten vejleder patienten i, at den afficerede finger kun må inddrages i lette daglige aktiviteter i immobiliseringsperioden.

 

3.5.2.2 Skinnebehandling

Formålet med skinnebehandlingen er at modvirke hyperekstension i PIP-leddet og give mulighed for at volarpladen heler.

Fysio– eller ergoterapeuten fremstiller en ekstensionsstop skinne indenfor 1 - 3 arbejdsdage efter modtagelse af henvisning. Skinnen fremstilles med ca. 20 graders ekstensionstop.

Det aftales med patienten, at han/hun kan henvende sig ved behov for tilretning af skinnen, indtil seponering af skinnen i Ortopædkirurgisk Ambulatorium.

 

Skinnebehandling bygger på empiri og konsensus blandt erfarne terapeuter (2).

 

3.5.2.3 Ødemprofylakse og ødembehandling

Ødemprofylakse og -behandling har til formål at forebygge og eliminere ødem i vævet således, at patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i hånd- og fingerled samt at reducere eventuelle smerter.

Ved første kontakt introducerer og afprøver ergo- eller fysioterapeuten ødemprofylaktiske øvelser i samarbejde med patienten. Ødemprofylakse og -behandling består primært i venepumpeøvelser. Disse udføres ved, at patienten løfter armen op over hovedet og knytter og strækker fingrene i en jævn rytme. Dette gentages 30 gange hver halve/hele time efter behov.

Hvis der er behov for yderligere ødembehandling kan ergo- eller fysioterapeuten supplere behandlingen med forskellige former for kompression. Det mest benyttede til fingrene er Derma finger sleeves, Dananet eller Coban og til hånd/underarm kompressionshandske.

Fysio– eller ergoterapeuten kan desuden udføre Manuel Ødem Mobilisering (MEM), som er en let massageform, der stimulerer lymfesystemet til øget væskeoptag.

Til at støtte de øvrige tiltag med henblik på ødemreduktion, kan elastisk tape anvendes.

 

Ødemprofylakse og ødembehandling bygger på evidensniveau 5 og konsensus blandt erfarne terapeuter (3,4).

 

 

3.5.2.4. Træning af ledbevægelighed

Formålet med træning af ledbevægelighed er at opnå normal ledbevægelighed i hånd og fingerled. Desuden er formålet at modvirke og reducere ødem og adhærencedannelse i led og bløddele samt forebygge kapselskrumpning.

 

Ergo- eller fysioterapeuten instruerer patienten i aktive bevægeøvelser for PIP-leddet på den afficerede finger samt vedligeholde af bevægeligheden i frie led. Den distale strop på skinnen fjernes mens øvelserne udføres. Patienten understøtter skinnen proximalt med modsatte hånd, således at PIP-leddet ikke kan strække mere end det skinnen tillader.

Som udgangspunkt skal patienten gentage øvelserne 4-5 gange dagligt med 10 gentagelser. I de fleste tilfælde kan disse patienter klare sig med hjemmetræning efter, at de er blevet instrueret i øvelserne.

 

4 uger efter påbegyndt behandling seponeres skinnen i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, hvorefter at patienter med væsentligt nedsat bevægelighed kan henvises på ny til Fysio- og Ergoterapiafdelingen til instruktion i øvelser med gradvis belastning.

Træning af ledbevægelighed bygger på evidensniveau 5 og konsensus blandt erfarne terapeuter (2,3).

3.6. Relevant tværfagligt samarbejde

Ved komplikationer I forbindelse med behandlingen vurderer håndkirurg og tilknyttende ergo- eller fysioterapeut patientens helbredstilstand.

 

4. Referencer

  1. 1. Institut for Kvalitets og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel. 2009. [Internet]. [cited 2018 sep]. Available from: https://www.ikas.dk/FTP/PDF/D11-6266.pdf

  2. 2. Chalmer J1, Blakeway M, Adams Z, Milan SJ. Conservative interventions for treating hyperextension injuries of the proximal interphalangeal joints of the fingers, Cochrane Database of Systematic Reviews Cochrane Database Syst Rev. 2013 Feb 28;(2). Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23450596

  3. 3. Terri M. Skirven, OTR/L, CHT, A. Lee Osterman, MD, Jane Fedorczyk, PT, PhD, CHT, ATC and Peter C. Amadio, MD Rehabilitation of the Hand and Upper Extremity, 6th edition.

  4. 4. Elizabeth A. Davison1, Christopher T. Anderson1, Blake H. Ponist1, Drew M. Werner1, Mary E. Jacobs1, Adam J. Thompson1,, Melissa R. Cook2. Clinical Therapeutic Applications of the Kinesio Taping Method, 2003.