Ergoterapi og fysioterapi til patienter med nydiagnosticeret volarpladelæsion
1. Formål
2. Definition af begreber
3. Beskrivelse
3.1. Patientgruppe
3.2. Overordnet fremgangsmåde
3.3. Før patientkontakt
3.3.1. Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
3.3.2. Specielle forholdsregler
3.4. Ergo - og fysioterapeutisk undersøgelse
3.4.1. Formål
3.4.2. Indhold
3.4.3. Konklusion
3.5. Ergo- og fysioterapeutisk behandling
3.5.1. Formål
3.5.2. Indhold
3.6. Relevant tværfagligt samarbejde
4. Referencer
1. Formål
Formålet med instruksen er at beskrive den ergo- og fysioterapeutiske behandling til patienter med en nydiagnosticeret volarpladelæsion på det proksimale interphalangealled (PIP-led og IP-led) med henblik på
• at sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet.
• sikre kvaliteten af de ergo- og fysioterapeutiske ydelser.
• sikre at alle ergo- og fysioterapeuter i Region Nordjylland, som arbejder med håndkirurgiske patienter, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter med volarpladelæsion på PIP-ledsniveau.
2. Definition af begreber
Volarpladelæsion: I denne instruks defineres volarpladelæsion, som en læsion af volarpladen med eller uden knogleafrivning på PIP leds niveau.
3. Beskrivelse
3.1. Patientgruppe
Instruksen retter sig mod patienter med en nydiagnosticeret volarpladelæsion, og som er henvist fra Skadestuen i Aalborg, Farsø eller Thisted, eller Håndkirurgisk Ambulatorium i Farsø eller Thisted. Patienterne behandles på Sygehus Nord, Farsø Sygehus eller Thisted Sygehus. Patienterne har pådraget sig en PIP-ledsluxation/subluxation eller et isoleret hyperekstensionstraume af PIP-leddet. Patienterne er kendetegnet ved at have ømhed og ødem af det afficerede led. Patienterne er som oftest begrænset ved fleksion af PIP-leddet pga. ødem og ømhed.
3.2. Overordnet fremgangsmåde
Ergo– eller fysioterapeuten undersøger patienten med særligt fokus på undersøgelse af ødem, smerter og bevægelighed. Herefter iværksætter ergo– eller fysioterapeuten i samarbejde med patienten og eventuelt de pårørende den ergo– eller fysioterapeutiske behandling, herunder information og vejledning om det videre forløb samt skinnebehandling.
Den ambulante ergo- eller fysioterapeutiske behandling påbegyndes hurtigst muligt og normalvis indenfor 1-3 arbejdsdage. Som udgangspunkt ses patienten kun én gang i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, men patienten kan henvende sig ved behov indtil afslutning i håndkirurgisk regi. Patienten modtager en klinisk kontrol i håndambulatoriet ca. fire uger efter besøget i Fysio- og Ergoterapiafdelingen.
3.3. Før patientkontakt
3.3.1. Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
Ergo- eller fysioterapeuten indhenter oplysninger om skadesmekanisme, operationsplan og det postoperative forløb.
3.3.2. Specielle forholdsregler
Patienten skal anvende den dorsale ekstensionsstopskinne dag og nat i immobiliseringsperioden.
Patienten informeres om, at skinnen med forsigtighed må tages af for hygiejne. Patienten skal holde fingeren flekteret i forbindelse med dette.
3.4. Ergo - og fysioterapeutisk undersøgelse
3.4.1. Formål
Formålet med den ergo- og fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på funktionsevne og behov for ergo- og fysioterapeutisk behandling.
Terapeuten har særligt fokus på patientens
3.4.2. Indhold
3.4.2.1 Anamnese
I anamnesen klarlægger ergo- eller fysioterapeuten:
• Skadesmekanisme
• Patientens smerter: Lokalisation, intensitet, hyppighed, varighed. Desuden afklarer ergo- eller fysioterapeuten, om patienten er i medicinsk smertebehandling.
• Patientens eventuelle smerter afdækkes ved hjælp af visuel analog skala (VAS) eller numerisk rang skala (NRS) (1). Smerteskema anvendes ved behov.
• Patientens inddragelse af hånden i daglige aktiviteter.
3.4.2.2 Inspektion
Ergo- eller fysioterapeuten har særlig fokus på følgende:
• Ødem i fingre, hånd og underarm sammenlignet med rask side.
• Hudens tilstand: Farve, svedtendens, tørhed og temperatur.
Måling af aktiv og passiv ledbevægelighed i relevante led med goniometer ved behov (2).
I forbindelse med undersøgelsen vurderes patientens motivation og ressourcer.
3.4.3. Konklusion
Ergo- eller fysioterapeuten konkluderer på undersøgelserne med særligt fokus på patientens evne til selvtræning, hvilket danner baggrund for tilrettelæggelse af det ergo- og/eller fysioterapeutiske behandlingsforløb.
3.5. Ergo- og fysioterapeutisk behandling
3.5.1. Formål
Formålet med den ergo- og fysioterapeutiske behandling er, at patienten genvinder tidligere funktionsevne herunder at kunne mestre selvtræning med god kvalitet.
3.5.2. Indhold
3.5.2.1 Information og vejledning
Ergo- eller fysioterapeuten informerer ved behandlingsforløbets start om
• behandlingsforløbet efter en volarpladelæsion.
• at den afficerede finger kun må inddrages i lette daglige aktiviteter i immobiliseringsperioden: Såsom lettere påklædning, tørre støv af mm. Herunder sikres, at patienten forstår og mestrer anvisningerne for hhv. inddragelse og aflastning af hånden i ADL-aktiviteter, herunder at patienten ikke må belaste hånden fuldt førend 12 uger fra skadesdato.
3.5.2.2 Skinnebehandling
Formålet med skinnebehandlingen er at modvirke hyperekstension i PIP-leddet og give mulighed for at volarpladen heler.
Ergo– eller fysioterapeuten fremstiller en ekstensionsstop skinne indenfor 1 - 3 arbejdsdage efter følgende kriterier:
Med skinne i 10 graders ekstensionsstop i PIP leddet ved
Med skinne i min. 30 graders ekstensionsstop i PIP leddet ved
• dorsal subluksationstendens efter reponering.
• Knogleskade med inkongruent ledflade eller subluksation. Hvis leddet ikke er på plads, skal pt. vurderes af håndkirurg mhp. operation.
o En uge efter patienten er set 1. gang, oprettes skinnen med 5 – 15 grader. Dette gentages 1 x ugentligt indtil 3.-4. uge, hvor skinnen slutteligt er i 0 – 10 grader i PIP leddet. Patienterne skal ved alle besøg i Fysio- og Ergoterapiafdelingen have taget et røntgenbillede mhp. sikring af leddets stilling.
Et systematisk cochrane review fra 2013 har undersøgt effekterne af den konservative intervention herunder skinnebehandling og tidlig mobilisering efter hyperekstensionsskader i PIP-leddene (level 1) (3). Studiet konkluderer, at der ikke findes sufficient evidens i litteraturen vedr. type eller dosering af den konservative intervention efter hyperekstensionsskader i PIP-leddene mhp. at guide den kliniske praksis. (3).
Skinnebehandlingen er ensrettet ortopædkirurgernes instruks: ”Volarpladelæsion – initial behandling i skadestuen og videre forløb i ergo- fysioterapeutisk forløb”.
Skinnebehandling bygger endvidere på empiri og konsensus blandt internationale specialister (Level 5).
3.5.2.3 Ødemprofylakse og ødembehandling
Formålet med ødemprofylakse of ødembehandling er at forebygge eller eliminere ødem i vævet og reducere eventuelle smerter, således at patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i hånd- og fingerled.
Ved første kontakt har ergo- eller fysioterapeuten særligt fokus på at instruere patienten i ødemprofylaktiske øvelser. Dette består primært af kompression og venepumpeøvelser samt instruktion i lejring af hånden over hjertehøjde. Ved svært ødem kan der udleveres en kompressionsstrømpe, som pt. har på under skinnen.
Til at støtte de øvrige tiltag med henblik på ødemreduktion, kan elastisk tape anvendes (4-6).
Effekt af brugen af elastisk tape i ødembehandling er ikke undersøgt specifikt på ortopædkirurgiske overekstremitetstilstande. Der inddrages viden fra en meta-analyse, som har undersøgt brugen af elastik tape ved cancerrelateret lymfødem i overekstremiteten (Level 1) (6). Studiet finder ikke brugen af elastisk tape mere effektivt end øvrige metoder til ødembehandling.
Behandlingen bygger på konsensus blandt internationale ergo- og fysioterapeuter (level 5).
3.5.2.4. Træning af ledbevægelighed
Formålet med træning af ledbevægelighed er at opnå normal ledbevægelighed i hånd og fingerled. Desuden er formålet at modvirke og reducere ødem og adhærencedannelse i led og bløddele samt forebygge kapselskrumpning.
Ergo- eller fysioterapeuten instruerer patienten i aktive bevægeøvelser for PIP-leddet på den afficerede finger samt vedligeholdelse af bevægeligheden i frie led. Den distale strop på skinnen fjernes, mens øvelserne udføres. Patienten understøtter skinnen proximalt med modsatte hånd, således at PIP-leddet ikke kan strække mere, end det skinnen tillader.
Som udgangspunkt skal patienten gentage øvelserne 4-5 gange dagligt med 10 gentagelser. I de fleste tilfælde kan disse patienter klare sig med hjemmetræning efter, at de er blevet instrueret i øvelserne.
4 uger efter påbegyndt behandling seponeres skinnen i håndkirurgisk- eller håndterapeutisk ambulatorium, hvorefter at patienter med væsentligt nedsat bevægelighed kan henvises på ny til ergo- og fysioterapiafdelingen til instruktion i øvelser med gradvis belastning.
Træning af ledbevægelighed bygger på konsensus blandt specialiserede håndterapeuter (Level 5).
3.6. Relevant tværfagligt samarbejde
Ved komplikationer I forbindelse med behandlingen vurderer håndkirurg og tilknyttende ergo- eller fysioterapeut patientens helbredstilstand.
4. Referencer
1. Paice JA, Cohen FL. Validity of a verbally administered numeric rating scale to measure cancer pain intensity. Cancer Nurs. 1997;20(2):88-93.
2. Håndterapi DSf. National Målestandard ledmåling - Kraftmåling 2014 [Available from: https://www.etf.dk/uploads/uploads/public/national_maalestandard.pdf.
3. Chalmer J, Blakeway M, Adams Z, Milan SJ. Conservative interventions for treating hyperextension injuries of the proximal interphalangeal joints of the fingers. Cochrane Database Syst Rev. 2013(2):Cd009030.
4. al. KKe. Clinical Therapeutic Applications of the Kinesio Taping Method2003.
5. Villeco JP. Edema: a silent but important factor. J Hand Ther. 2012;25(2):153-61; quiz 62.
6. Kasawara KT, Mapa JMR, Ferreira V, Added MAN, Shiwa SR, Carvas N, Jr., et al. Effects of Kinesio Taping on breast cancer-related lymphedema: A meta-analysis in clinical trials. Physiother Theory Pract. 2018;34(5):337-45.
