Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Klargøring til aspiration med efterfølgende dyrkning i EmbryoScope™ eller standardinkubator, med medier fra Cook® Medical

Formål

At sikre, klargøring til procedurer i forbindelse aspiration og efterfølgende dyrkning af oocytter, embryoner og blastocyster sker i overensstemmelse med Fertilitetsenheden Aalborg Universitetshospitals politik, mål og kravgrundlag i øvrigt.

 

Beskrivelse

Baggrund, anvendelse og gyldighed
Som udgangspunkt dyrkes alle embryoner og blastocyster i EmbryoScope™. I tilfælde, hvor det er en nødvendighed at dyrke embryoner i standard inkubator, skal klargøringen dertil følge den vejledning der beskrives til slut i denne procedure. Klargøringsproceduren udføres dagen før den planlagte aspiration.

Ansvar

Biologen har det overordnede ansvar for proceduren. I den daglige drift er laboratoriepersonalet ansvarlig for, at nye medarbejder informeres og undervises i proceduren. Medarbejderen er herefter personlig ansvarligt for at proceduren efterleves i praksis.


Fremgangsmåde

 

Klargøring af utensilier:

  • • Det på forhånd udfyldte dyrkningsskema med tilhørende labels, markeres med en passende farve

  • • Der skal klargøres én asp-bakke pr. 4 forventede oocytter og én EmbryoSlide pr. 12 forventede oocytter

  • • Labels med navn og cpr. nr. påklistres alle bakker og slides, på både bund og låg

  • • Asp-bakkerne nummereres fortløbende 1, 2, 3 osv. foroven på låget. Ud for hul nr. 1 (asp-hullet) noteres et A. Se efterfølgende tegning

  • • EmbryoSliden mærkes med patientlabel på begge sider af bund og låg, således at ID fremgår tydeligt uanset hvorledes EmbryoSliden holdes

  • • Ved flere EmbryoSlides skal disse nummereres fortløbende

  • • Ét rundbundet reagensglas og 3 spidsbundede centrifugeglas klargøres med patientlabel, og stilles i to små stativer med samme farve som patientlabels. Det rundbundet i et stativ og centrifugeglassene i et andet.

  • • Ved skyl påklistres et flushingbæger med tilsvarende label og dags dato. Et flushingbæger kan bruges til flere patienter. Når der ikke er skyl laves der et centrifugeglas mærket med ”Follicle flush” pr. aspiration.

  • • Spidsglas (antal afhængigt af antal aspirationer) til gradientmedier påklistres labels med mediets navn og dato for ophældning

Billede 38

Ophældning og afpipettering af reagenser:

Udføres i sterilbænk

  • • 500 µl dyrkningsmedie og 1,5 ml Olie pr EmbryoSlide sættes til opvamning i inkubator ca. 10 minutter før brug, herved reduceres antallet af luftbobler ved loadning af medie

  • • Der hældes ca. 3-5 ml gradientmedie 1 op i spidsbundede centrifugeglas (pr. sædoprensning)

  • • Der hældes ca. 3-5 ml gradientmedie 2 op i spidsbundede centrifugeglas (pr. sædoprensning)

  • • Der hældes ca. 6-8 ml fertiliseringsmedie op i det rundbundede reagensglas med patientlabel

  • • Skyllemediet sættes i varmeskab. Noter på flasken hvornår den er sat i varmeskab, hvis der er anmodet om skyl på én eller flere patienter, kan det være nødvendigt med mere end én flaske. Det vurderes udfra antal planlagte aspirationer

  • • Centrifugeglassene til aspirationerne uden skyl fyldes med skyllemedie.

  • • I asp-bakkerne afpippeteres 500 µl fertilitseringsmedie i hul 1,2 og 3, samt 2 ml i midten af bakken

  • • I hul 4 afpippeteres 500 µl dyrkningsmedie

  • • Alle huller overlejres med 500 µl olie

  • • EmbryoSliden loades med opvarmet medie således:

    • • Loadning skal foregå i kold bænk for at undgå fordampning

    • • EmbryoSliden ”forloades” med en ganske lille dråbe dyrkningsmedie fra en gelloader tip i hver microbrønd

    • • Herefter afpippeteres 27 µl dyrkningsmedie i hver brønd

    • • Kontroller for luftbobler, og flyt eventuelle bobler fra microbrøndene med en gelloader tip, og sug dem væk med en passende pipette

    • • Overlejr med 1,3 ml olie

    • • Kontroller igen for luftbobler

  • • Slides, bakker, skåle og det farvede stativ med glas til sædoprensning stilles i standard inkubator til ækvilibrering

  • • Stativ med gradientmedie samt centrifugeglassene med skyllemediet skal i varmeskab med påskruede låg

  • • I varmeskabet lægges pr. aspiration poser med rundbundede reagensglas, svarende til forventede antal follikler p.r patient

  • • Pr. aspiration med skyl, skal der 5 stk. sterile sprøjter (10 ml) i varmeskabet

  • • Kontroller at der står varmeblokke til alle aspirationer i varmeskabet. Desuden skal der være mindst én ekstra pose med rundbundede glas i varmeskabet.

Klargøring af utensilier (standard inkubator):

  • • Det på forhånd udfyldte dyrkningsskema med tilhørende labels, markeres med en passende farve

  • • Der skal klargøres én asp-bakke pr. 4 forventede oocytter og én dyrkningsskål pr. 4 forventede oocytter

  • • Labels med navn og cpr. nr. påklistres alle bakker og skåle, på både bund og låg

  • • Asp-bakkerne nummereres fortløbende 1, 2, 3 osv. foroven på låget. Ud for hul nr. 1 (asp-hullet) noteres et A. Se efterfølgende tegning

  • • Ved flere dyrkningsskåle skal disse nummereres fortløbende

  • • Ét rundbundet reagensglas og 3 spidsbundede centrifugeglas klargøres med patientlabel, og stilles i to små stativer med samme farve som patientlabels. Det rundbundet i et stativ og centrifugeglassene i et andet.

  • • Ved skyl markeres et flushingbæger med tilsvarende label og dags dato. Et flushingbæger kan bruges til flere patienter. Når der ikke er skyl, laves der et centrifugeglas mærket med ”Follicle flush” pr. aspiration.

  • • Flushingbægret sættes (tomt) til opvarmning i varmeskabet

  • • Spidsbundede centrifugeglas (antal afhængigt af antal aspirationer) til gradientmedier påklistres labels med mediets navn, og dato for ophældning.

 

 

Ophældning og afpipettering af reagenser:

Udføres i sterilbænk

  • • Der hældes ca. 3-5 ml gradientmedie 1 op (pr. sædoprensning)

  • • Der hældes ca. 3-5 ml gradientmedie 2 op (pr. sædoprensning)

  • • Der hældes ca. 6-8 ml fertiliseringsmedie op i det rundbundede reagensglas med patientlabel

  • • Skyllemediet sættes i varmeskab. Noter på flasken hvornår den er sat i varmeskab. Hvisder er anmodet om skyl på én eller flere patienter, kan det være nødvendigt med mere end én flaske. Det vurderes udfra antal planlagte aspirationer.

  • • Centrifugeglassene til aspirationerne uden skyl fyldes med skyllemedie.

  • • I asp-bakkerne afpippeteres 500 µl fertiliseringsmedie i hul 1,2 og 3, samt 2 ml i midten af bakken

  • • I hul 4 afpippeteres 500 µl dyrkningsmedie

  • • Alle huller overlejres med 500 µl olie

  • • Dyrkningsskålen fremstilles således:

  • • Afpipetter 4 dråber á 25 µl dyrkningsmedie (2 foroven og 2 forneden i skålen)

  • • Dråberne overlejres med 6,5 ml olie

  • • Alle bakker og skåle samt det farvede stativ med glas til sædoprensning (med lettet låg) stilles i standard inkubator (med lettet låg) til ækvilibrering

  • • I varmeskab lægges pr. aspiration 5 stk. sterile sprøjter (10 ml), hvis aspirationen er med skyl og poser med rundbundede reagensglas, svarende til det antal, der passer antallet af forventede follikler. Samtidig kontrolleres det, at der står varmeblokke til alle aspirationer i varmeskabet. Desuden skal der være mindst én ekstra pose med rundbundede glas i varmeskabet.