Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hoftenær fraktur og fysioterapi under indlæggelse

 

Formål
 

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske behandling til indlagte patienter med hoftenær fraktur, der osteosynteres, samt sikre

  • • at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser

  • • at alle fysioterapeuter i afdelingen har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter med hoftenær fraktur.

 


Definition af begreber

 

EPJ: Elektronisk patientjournal. Det system, der anvendes nu hedder Clinical Suite (CCS).

RKKP: Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram.

Inklusionskriterier: alle patienter med én af følgende diagnosekoder:

S72.0: medial femurfraktur

S72.1: pertrokantær femurfraktur

S72.2: subtrokantær femurfraktur

CAS: Cummulated Ambulation Score (en del af RKKP).

Cetreatavler: Cybertavle til overblik over patientflow.

GOP: Genoptræningsplan

PFP: Plejeforløbsplan, som plejen opretter i EPJ.

Collum femoris fraktur: Brud på collum femoris lokaliseret indenfor hofteledkapslens tilhæftning på femur.

Pertrochantær femur fraktur: Brud lokaliseret udenfor hofteledskapslens tilhæftning og igennem trochanterområdet.

Subtrokantær femurfraktur: brud lige under lårbensknoen, er principelt en femurskafts-fraktur.

Osteosyntesemateriale: operativ sammenføjning af knoglebrud med skruer, skinner o.l. Her typisk glideskruer og DHS skinne

Total hoftealloplastik (THA): Caput femoris og acetabulum erstattes af henholdsvis kunstigt ledhoved og kunstigt ledskål. Dette indebærer et hofteregime i 3 måneder.

Hemialloplastik: Caput femoris erstattes af et kunstigt ledhoved. Dette indebærer et hofteregime i 3 måneder.

Hofteregime: indebærer at patienten ikke må flektere over 90 grader, indadrotere eller adducere i hoften. Specielt kombinationen af bevægelser bør undgås. Regimet gælder i 3 måneder efter operationen.

 


Beskrivelse


Den fysioterapeutiske intervention til patienter med hoftenær fraktur, under indlæggelsen.

 


Patientgruppe

Patientgruppen er meget heterogen, vekslende fra kognitivt velfungerende og selvhjulpne ældre til sårbare og svækkede, demente patienter med komplekse helbredsproblemer og omsorgsbehov. Patienterne er oftest over 65 år, og der er overvægt af kvindelige patienter. De fleste brud er forårsaget af trivialtraumer såsom fald i hjemmet [1, 2].

Præoperativt er patienten kendetegnet ved, at benet typisk ses oprykket, forkortet og udadroteret. Der er smerter lokaliseret til området omkring øverste del af lårbenet, smerterne kan undertiden stråle ned mod samsidige knæ [2].

Postoperativt vil der være hævelse af operationsområdet, og i nogle tilfælde af hele det opererede ben. Der er smerter svarende til frakturstedet og adgangen for osteosyntesematerialet. Smerterne forværres ved bevægelse af hoften. Patienten har ofte svært ved at aktivere muskulaturen omkring hofteleddet [3].

 

Patienter med en hoftenær fraktur bliver osteosynteret med osteosyntesemateriale, hemialloplastik eller total hoftealloplastik. Forløbet for de 3 operationstyper er forskelligt.

 

 

OSTEOSYNTESEMATERIALE

HEMI ALLOPLASTIK

TOTAL ALLOPLASTIK

Hvis patienten skal have en hemi-alloplastik opereres de på nærværende sygehus, og skal da fremadrettet følge Thisteds instrukser.

Hvis patienten skal have en hemi-alloplastik opereres de på nærværende sygehus, og skal da fremadrettet følge Thisteds instrukser.

Hvis patienten skal have en total hoftealloplastik opereres de ikke på nærværende sygehus, men overflyttes altid til Aalborg. Når de er opereret overflyttes de ofte til Thisted. Patienten skal da fremadrettet følge Aalborgs instrukser.

 

Se operationsbeskrivelsen for eventuelle restriktioner.

Følger hofteresktriktioner 3 måneder postoperativt:

-må ikke flektere mere end 90 grader i opererede hofte

-må ikke indadrotere opererede hofte

-må ikke krydsefødderne (adducere over midtlinjen).

Følger hofteresktriktioner 3 måneder postoperativt:

-må ikke flektere mere end 90 grader i opererede hofte

-må ikke indadrotere opererede hofte

-må ikke krydse fødderne (adducere over midtlinjen).

 

Instrueres i ”Sådan træner du når du er blevet opereret for hoftebrud”.

Instrueres i ”Sådan træner du når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud” samt ”Regler for dine bevægelser de første 3 måneder efter din hofteoperation”.

 

Instrueres i øvelser fra Aalborg.

Der kan evt. instrueres i ”Sådan træner du når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud” samt ”Regler for dine bevægelser de første 3 måneder efter din hofteoperation”.

 

 

 

Overordnet fremgangsmåde

Når fysioterapeuten har modtaget en henvisning fra sengeafdelingen, iværksættes interventionen.

Fysioterapeuten orienterer sig i EPJ og indhenter relevante oplysninger hos samarbejdspartnere.

Fysioterapeuten vurderer patientens funktionsniveau, planlægger interventionen og udfører denne med tanke for, hvornår patienten er klar til udskrivelse, og hvad den videre genoptræning skal indeholde. Patientens forventninger og mål inddrages og indgår så vidt muligt i behandlingen, og patientens samtykke til behandlingsplanen indhentes.

Der udarbejdes en almen GOP til de patienter, der vurderes at have et behov for yderligere genoptræning efter udskrivelsen. Patienten giver samtykke til udarbejdelse af almen GOP, som sendes til patientens egen læge og til patientens hjemkommune. Patienten får udleveret en kopi af GOP inden udskrivelse. Hvis det ikke dette er muligt, sendes kopien i e-boks eller pr brev.

Der anmodes om ganghjælpemidler via PFP i EPJ senest klokken 12.00 dagen inden udskrivelse. Hvis dette ikke er muligt at nå rettidigt, udlånes der fra sygehuset i 5 dage.

Er der ikke behov for oprettelse af PFP, anmodes der om ganghjælpemiddel hos hjemkommunens hjælpemiddeldepot pr. telefon.

 

Før patientkontakt

Patienterne henvises til fysioterapi af personalet på sengeafdelingen.

 

Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Fysioterapeuten orienterer sig i EPJ om relevante emner som bruddets opståen, sociale forhold, boligforhold, operation, eventuelle restriktioner, mobilitet før brud, generel tilstand m.m., som kan være nyttige at vide, før videre intervention påbegyndes.

Fysioterapeuten opdaterer sig løbende både i EPJ og hos samarbejdspartnere.

 

Specielle forholdsregler

Hvis der er mere end den normale ventetid på operation (indenfor 1 døgn) vurderes behovet for forebyggende lungefysioterapi og dette iværksættes.

Er patienten omfattet af RKKP (65 år eller derover) skal CAS-score registreres i EPJ i ”Tests og undersøgelsesskemaer”, som ligger under notater for fysio- og ergoterapi. CAS registreres ved indlæggelse og udskrivelse.

Der er lavet en forhåndsaftale med Ortopædkirurgisk afdelingsledelse om, at der hos denne patientgruppe altid udarbejdes en GOP til almen træning, hvis pt. giver sit samtykke, så dette skal ikke ordineres af læge i journalen. Ergo- og fysioterapeut er begge ansvarlige for udarbejdelse af genoptræningsplan. Fysioterapeuten sender og SKS-registrerer genoptræningsplanen, medmindre andet er aftalt.

 

Fysioterapeutisk undersøgelse

 

Formål

Vurdere patientens funktionsniveau, generelle ressourcer, behov for ganghjælpemiddel og genoptræning samt vurdere fremtidsperspektivet for patienten.

 

Indhold

Optage anamnese, foretage muskelfunktionsundersøgelse, undersøge patientens handle- og bevægefærdigheder.

 

Konklusion

Der konkluderes på undersøgelserne, og på baggrund heraf tilrettelægges den individuelle fysioterapeutiske behandling. Patientens forventninger og mål inddrages og indgår så vidt muligt i behandlingen, og der indhentes informeret samtykke til behandlingen.
Relevante oplysninger videregives til samarbejdspartnere via EPJ.

 

Fysioterapeutisk behandling

 

Formål

  • • At patienten bliver mest mulig selvhjulpen i forhold til tidligere funktionsniveau.

  • • At vurdere behov for kompenserende tiltag i form af personhjælp og hjælpemidler.

  • • At vurdere behov for videre træning.

 

Indhold

  • • Funktionstræning

  • • Udlevere relevante pjecer, afhængig af operation (”Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud” (Bilag 1) eller ”Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud” (Bilag 2) + ” ”Regler for dine bevægelser de første 3 måneder efter din hofteoperation” (Bilag 3).

  • • Instruktion i øvelserne til selvtræning

  • • Vurdere behov for ganghjælpemiddel og afprøve dette inden udskrivelse, samt anmode herom via PFP, eller ringe til kommunens terapeuter, hvis der ikke er behov for PFP.

  • • Vurdere behov for lungefysioterapi ved længere tids immobilitet.

  • • Træning på sengeafdelingen.

  • • Planlægning af weekendtræning til patienter med behov for terapeutisk vejledning.

  • • Dagligt dokumenteres intervention i EPJ og i form af SKS registrering.

 

Relevant tværfagligt samarbejde
Som udgangspunkt udfører plejepersonalet 1. mobilisering efter operationen. Fysioterapeuten inddrages ved behov. Fysioterapeuten samarbejder løbende med ergoterapeuten og plejepersonalet i, hvordan lejring og forflytning foregår mest hensigtsmæssigt for patienten og hvordan vedkommende inddrages aktivt i relevante funktioner. Fysioterapeuten vurderer og formidler løbende patientens aktuelle funktionsniveau og eventuelle forbedringer til plejepersonalet med henblik på, at personalet kan motivere patienten til at bruge de opnåede funktioner i hverdagen på afdelingen.

I samarbejde med ergoterapeuter vurderes behov for hjælpemidler, evt. mobilisering og udarbejdelse af GOP

Før opstart af intervention samt løbende under indlæggelsen, konfereres der med lægen omkring eventuel restriktioner og godkendelse af røntgenbillede.

Beskrivelse af intervention og resultat videregives via EPJ, samt via konferencer med plejepersonalet og ergoterapeut. Konferencerne foregår alle hverdage på K3’s ortopædkirurgiske teamkontor klokken 8.20-8.30, hvor fysioterapeut, ergoterapeut og en fra plejen (ofte gruppelederen) deltager. Formålet med konferencerne er, at afklare forhold omkring udskrivelse og patienternes almene tilstand i forhold til at kunne træne.

 

Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Vurdere udskrivningsdato i samråd med ergoterapeut og plejepersonalet herunder muligheden for udskrivelse til eget hjem, gæsteplads eller genoptræningsplads.

Fysioterapeuten anmoder om ganghjælpemiddel som genoptræningshjælpemiddel eller APV-hjælpemiddel (høj eleverbar gangvogn eller Return) via PFP. Hvis der ikke er anmodet rettidigt, medsendes der herfra i 5 dage. Hvis pt. har relevant ganghjælpemiddel i hjemmet, men udskrives til andet end hjemmet, fragtes dette af pårørende til udskrivelsesstedet.

 

SKS-registrering

Følgende SKS-koder SKAL anvendes mindst en gang under indlæggelsen:

ZZ5049: Fysioterapeutisk undersøgelse eller vurdering

BLNA: Biomekanisk bevægelsesterapi

eller BLNR: Aktivitetstræning af fysisk funktion

BVD: Generelle pædagogiske interventioner

ZZV020G1: Vurdering af selvrapporteret basis mobilitet ved indlæggelsen

ZZV020G2: Vurdering af basis mobilitet ved udskrivelsen

Tillægskode til basismobilitet: ZRRA00 – ZRRA06: Cumulated Ambulation Score (CAS) = 0-6

ZZ0175X: Udarbejdelse af GOP til alm. genoptræning

 

Eventuelt benyttes:

BGF: Interventioner ved behandling af respirationslidelser

BTNA: Funktionstræning

BTNB: Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer

BVA: Kommunikation

 

Referencer

1. Handoll HHG, Sherrington C. Mobilisation strategies after hip fractures surgery in adults, The cochrane collaboration 2009 https://www.cochrane.org/CD001704/MUSKINJ_interventions-aimed-at-improving-and-restoring-mobility-after-hip-fracture-surgery-in-adults

2. Dansk Ortopædkirurgisk Selskab. Referenceprogram om hoftebrud. 2008 https://www.ortopaedi.dk/fileadmin/Guidelines/Referenceprogrammer/Referenceprogram_for_patienter_med_hoftebrud2008.pdf

3. Lund B, Lauritzen J. Ortopædkirurgi. 3. udgave. Munksgaard basisbøger 1999.