Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fysio– og ergoterapi til patienter med læsion af det ulnare collaterale ligament (UCL) ved tommelfingerens grundled

 

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse1

3.1 Patientgruppe1

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt2

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.3.2 Specielle forholdsregler2

3.4 Ergo - eller fysioterapeutisk undersøgelse2

3.4.1 Formål2

3.4.2 Indhold2

3.4.3 Konklusion3

3.5 Ergo - eller fysioterapeutisk behandling3

3.5.1 Formål3

3.5.2 Indhold4

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde5

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling5

4. Referencer5

 

 

1. Formål 

Formålet med instruksen er at beskrive den fysio- og ergoterapeutiske behandling til patienter med læsion af det ulnare collaterale ligament (UCL-læsion) i 1. fingers MCP (metacarpal) led med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de fysio- eller ergoterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle ergo- og fysioterapeuter i afdelingen med særligt fokus på OE-teamets ergo – og fysioterapeuter, har kendskab til fremgangsmåden for indholdet af og rammerne for behandling af patienter med en UCL-læsion ved tommelfingerens grundled

 

2. Definition af begreber

Behandling: Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient (1).

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter med UCL-læsion ved tommelfingerens grundled, henvist fra Håndkirurgisk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital eller fra andet sygehus.

 

Patienterne er kendetegnet ved, at de har pådraget sig traume af første finger ved, at fingeren er vredet bagover, f.eks. skiskade. De væsentligste kendetegn er ømhed og ødem af første finger, specielt i forhold til adduktion af fingeren. Patienter er som oftest begrænset ved fleksion og abduktion og adduktion pga. ødem, stivhed og ømhed.

Skaden skyldes en ruptur af det ulnare collaterale ligament (UCL) ved basis af phalanx proximalis på 1. finger. Rupturen kan være med eller uden avulsionsfraktur ved ligamentets tilhæftning på phalanx proximalis. Kirurgisk foretages der enten reinsertion eller rekonstruktion af ligamentet. Patientens tommelfinger immobiliseret 5 uger postoperativt.

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Fysio– eller ergoterapeuten undersøger patienten med særligt fokus på undersøgelse af ødem, smerter og bevægelighed. Herefter iværksætter fysio– eller ergoterapeuten i samarbejde med patienten og eventuelt de pårørende den videre behandling, herunder information og vejledning om det videre forløb.

Den ambulante fysio- eller ergoterapeutiske behandling påbegyndes efter immobiliseringsperioden med instruktion i bevægeøvelser og information vedrørende aflastning af tommelfingeren.

Fysio– eller ergoterapeuten vurderer ved behandlingsforløbets start patientens funktionsevne og behov for hjælpemidler og sætter mål for behandlingen i samarbejde med patienten. Som oftest består behandlingsforløbet af en instruktion og evt. et par opfølgende behandlinger.

 

Fysio– eller ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital arbejder ud fra den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (4). Fysioterapeuterne arbejder ud fra den fysioterapeutiske undersøgelsesmodel.

 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Fysio– eller ergoterapeuten indhenter oplysninger om:

  • • Skademekanisme

  • • Eventuel operationsbeskrivelse og postoperativ plan

  • • Ortopædkirurgens plan for genoptræningsforløbet

 

3.3.2 Specielle forholdsregler

Efter immobiliseringsperioden informerer fysio– eller ergoterapeuten patienten om, at tommelfingeren ikke må forceres i abduktion. Hånden må anvendes til lette dagligdagsaktiviteter efter immobiliseringsperioden Efter 8 uger må belastningen på hånden gradvist øges. Efter 12 uger må hånden bruges frit med tiltagende belastning.
Fuld konsolidering ved eksempelvis kontaktsport frarådes dog 6 måneder postoperativt.

 

3.4 Ergo - eller fysioterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den fysio- eller ergoterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på funktionsevne og sætte målet for den fysio- eller ergoterapeutiske behandling sammen med patienten.

 

Fysio– eller ergoterapeuten har særligt fokus på:

  • • Ødem og adhærencedannelse

  • • Bevægelighed i skulder-, albue-, hånd- og fingerled

  • • Compliance i relation til selvtræning

  • • Inddragelse af hånden i daglige aktiviteter

  • • Behov for hjælpemidler

 

3.4.2 Indhold


Anamnese

I anamnesen klarlægger fysio- eller ergoterapeuten:

  • • Skadesmekanisme

  • • Patientens smerter: lokalisation, intensitet, hyppighed, varighed og information om patienten er i medicinsk smertebehandling

  • • Patientens tidligere funktionsevne

  • • Patientens funktionsevnenedsættelse

  • • Patientens sociale forhold

  • • Patientens forventninger til og mål med den fysio- eller ergoterapeutiske behandling

 

Inspektion og palpation

Fysio- eller ergoterapeuten har særlig fokus på følgende:

  • • Ødem i fingre, hånd og underarm sammenlignet med rask side

  • • Hudens tilstand: farve, svedtendens, tørhed og temperatur

  • • Adhærencedannelse

 

Smerter

Patientens eventuelle smerter afdækkes ved hjælp af visuel analog skala (VAS) eller numerisk rang skala (NRS). Fysio- eller ergoterapeuten undersøger både patientens smerteintensitet og –hyppighed. Smerteskema anvendes ved behov.

 

Ledbevægelighed

Fysio- eller ergoterapeuten har særlig fokus på følgende:

  • • Patientens aktive og passive ledbevægelighed i skulder-, albue-, håndled samt i MCP-, PIP- og DIP-led undersøges under hensyntagen til, hvor langt patienten er i behandlingsforløbet

  • • Ledbevægelighed i fingerled og eventuelt håndled måles med goniometer (2).

 

ADL

Patientens aktivitetsproblemer afdækkes med ICF (3) som referenceramme for at sikre, at undersøgelsen omfatter alle niveauer i den samlede funktionsevne. Der kan anvendes COPM (4), PSFS (5), ADL-taxonomi (6) eller semistruktureret interview. Fysio- eller ergoterapeuten vælger det/de undersøgelsesredskab(er), der giver mest fyldestgørende information om patientens aktivitetsproblematikker med henblik på at tilrettelægge det fysio- eller ergoterapeutiske behandlingsforløb.

Fysio- eller ergoterapeuten observerer patientens måde at inddrage hånden i aktivitetsudførelse. Som udgangspunkt udvælger fysio- eller ergoterapeuten aktiviteter, som patienten har defineret i forbindelse med målsætningerne. Fysio- eller ergoterapeuten observerer også de aktiviteter patienten naturligt udfører i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, eksempelvis at tage jakken af, åbne sin taske mv.

Den samlede fysio- eller ergoterapeutiske undersøgelse danner baggrund for, at patient og terapeuten i samarbejde definerer aktivitetsmål (7).
 

3.4.3 Konklusion

På baggrund af undersøgelserne vurderer fysio- eller ergoterapeuten patientens helbredstilstand, hvorefter fysio- eller ergoterapeuten igangsætter videre behandling.

 

3.5 Fysio- eller ergoterapeutisk behandling

3.5.1 Formål

Formålet med den fysio- eller ergoterapeutiske behandling er at hjælpe patienten med selvstændigt eller med hjælpemidler at mestre almindelige dagligdagsaktiviteter, der er meningsfulde og relevante for patienten. Herunder er der følgende målsætninger:

  • • At forebygge og behandle ødem samt kontrakturdannelse af patientens hånd

  • • At patienten er i stand til at varetage selvtræning med god kvalitet

  • • At sikre, at patienten forstår og mestrer anvisningerne for hhv. inddragelse og aflastning af hånden i ADL-aktiviteter

  • • At patienten opnår acceptabel bevægelighed i fingerled og dermed bliver i stand til at inddrage hånden naturligt i ADL-aktiviteter

  • • At vejlede patienten i genoptagelse af arbejde samt sports- og fritidsaktiviteter


3.5.2 Indhold

 

3.5.2.1 Information og vejledning

Ved første kontakt informerer fysio- eller ergoterapeuten mundtligt patienten om det fysio- eller ergoterapeutiske behandlingsforløb efter UCL læsion i tommelfingeren.

 

3.5.2.2. Ødemprofylakse og ødembehandling

Formålet er at forebygge og/eller eliminere ødem i vævet således, at patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i hånd- og fingerled samt at reducere eventuelle smerter.

Ved første kontakt introducerer og afprøver fysio- eller ergoterapeuten ødemprofylaktiske øvelser i samarbejde med patienten. Ødemprofylakse og -behandling består primært i venepumpeøvelser. Disse udfører patienten ved, at løfte armen op over hovedet, knytte og strække fingrene i en jævn rytme 30 gange hver halve til hele time efter behov.

Hvis der er behov for yderligere ødembehandling kan fysio- eller ergoterapeuten supplere behandlingen med forskellige former for kompression. Det mest benyttede til fingrene er Dema Finger Sleeves, Dananet eller Coban og til hånd/underarm kompressionshandske.

Fysio- eller ergoterapeuten kan desuden udføre Manuel Ødem Mobilisering (MEM), som er en let massage, der stimulerer lymfesystemet til øget væskeoptag.

Elastisk tape kan anvendes som støtte til øvrige tiltag med henblik på ødemreduktion.

 

Ødemprofylakse og ødembehandling bygger på empiri og konsensus blandt erfarne fysio- eller ergoterapeuter (8,9).

 

3.5.2.3. Træning af ledbevægelighed

Formålet med træning af ledbevægelighed er at forebygge kapselskrumpning og modvirke og reducere ødem og adhærencedannelse i led og bløddele, således at patienten kan anvende hånden i ønskede og nødvendige aktiviteter.

Hvis patienten er indlagt efter operation, instruerer fysio- eller ergoterapeuten på Afdeling O1 patienten i elevation, aflastning og vedligeholdelse af bevægelighed af frie led.

Ved første patientkontakt instruerer fysio- eller ergoterapeuten patienten i aktive bevægeøvelser med udgangspunkt i pjecen ”Sådan genoptræner du din hånd efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd” samt vejleder patienten i brug af hånden i forbindelse med lette daglige aktiviteter.

 

Træning af bevægelighed er som følgende:

 

8 uger postoperativt:

  • • Aktive øvelser fortsætter

  • • Ved betydeligt nedsat aktiv fleksion, kan fysio- eller ergoterapeuten eventuelt iværksætte passive øvelser

  • • Belastningen i forhold til ADL-aktiviteter progredieres, men patienten må fortsat ikke bruge hånden frit

 

12 uger postoperativt:

  • • Iværksatte bevægeøvelser fortsættes så længe der er behov herfor

  • • Patienten må bruge hånden efter evne, dog tåler UCL ligamentet først fuld belastning efter 6 måneder, hvorfor bl.a. kontaktsport frarådes

 

Som udgangspunkt skal øvelserne gennemføres 4-5 gange dagligt, så længe der er behov. Bevægeøvelserne gradueres løbende efter behov.

 

Træning af ledbevægelighed bygger på empiri og konsensus blandt erfarne fysio– og ergoterapeuter (8).

 

3.5.2.4. Arvævsbehandling

Formålet med arvævsbehandling er at forebygge og mindske adhærencer omkring cikatricen med henblik på at forbedre bevægeligheden samt smidiggøre det overfladiske arvæv.

Når såret er helet, kan arvævsbehandling påbegyndes. Arvæv kan behandles på følgende måder:

  • • Tværmassage anvendes ved adhærente ar

  • • Arvævsplaster (Mepiform) kan anvendes ved hypertrofiske ar, men vil ofte hæfte dårligt på en finger på grund af bevægeligheden. Plasteret kan anvendes 24 timer i døgnet.

  • • Elastisk tape kan anvendes ved adhærente ar. Dette anvendes primært til ar på håndryg og underarm. Dette kan dog også anvendes på fingre, men vil ofte hæfte dårligt på grund af håndvask og daglig brug af hånden.

  • • Specialfremstillet silikoneplade (Elastomer) anvendes typisk på hypertrofiske ar på fingre om natten, hvor den fæstnes med en tynd forbinding. Derudover kan silikonepladen fungere som statisk ekstensionsskinne

 

Arvævsbehandling bygger på empiri og konsensus blandt erfarne fysio- og ergoterapeuter (8,9).

 

3.5.2.5. Træning i aktiviteter

Formålet med træning i aktiviteter er at patientens funktionsevnes bedres i forhold til patientens ønskede og/eller nødvendige daglige aktiviteter, samt at patienten genindlærer naturlige bevægemønstre i relation til disse.

Fysio- eller ergoterapeuten vejleder i og afprøver relevante aktiviteter med patienten, eksempelvis i forhold til personlig hygiejne, af- og påklædning, husligt arbejde, madlavning, indkøb, hobbyaktiviteter og transport. Fysio- eller ergoterapeuten stimulerer patienten mod hensigtsmæssige bevægemønstre og strategier for aktivitet samt graduerer aktiviteten ud fra patientens funktionsevne.

Fysio- eller ergoterapeuten vejleder patienten i selvtræning i de valgte aktiviteter.

Træning i aktiviteter bygger på evidensniveau 5 og konsensus blandt erfarne fysio- eller ergoterapeuter (7,10).
 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Ved komplikationer i forbindelse med den fysio- eller ergoterapeutiske behandling vurderes patientens helbredstilstand af opererende læge eller håndkirurg i samarbejde med tilknyttede fysio- eller ergoterapeut.

Fysio- eller ergoterapeuten evaluerer behandlingen løbende i relation til aktivitetsmålet/-målene i tæt samarbejde med patienten. Evalueringen foretages i tæt samarbejde med patienten.

Oftest vælger fysio- eller ergoterapeuten at reevaluere patientens funktionsevne med brug af samme undersøgelsesredskaber, som er anvendt ved den indledende undersøgelse. I den forbindelse kan fysio- eller ergoterapeuten og patient eventuelt sætte nye aktivitetsmål.

Fysio- eller ergoterapeuten reevaluerer ligeledes patientens funktionsevne ved forløbets afslutning.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Hvis fysio- eller ergoterapeuten vurderer, at der er behov for videre behandling efter endt forløb udarbejder fysio- eller ergoterapeuten en almen genoptræningsplan (GOP). Ved behov indkaldes patienten til ekstra kontrol/kontroller på sygehuset.

 

4. Referencer

  1. 1. Den Danske Kvalitetsmodel. 2009.

  2. 2. National målestandard, ledmåling – kraftmåling. Dansk Selskab for Håndterapi, okt. 2014. http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/documents/Faglige_selskaber/EFS_Haandterapi/national_maalestandard.pdf

  3. 3. ICF – den danske vejledning og eksempler fra praksis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen, april 2005.

  4. 4. Law M et al. Canadian Occupational Performance Measure, Dansk oversættelse 3. udgave 2007

  5. 5. Stratford PW, Gill C, Westaway M, Binkley J. Assessing disability and change on individual patients: A report of patient specific measure. Physiother.Can. 1995;47(4):258-63.

  6. 6. Törnquist K, Sonn U. ADL Taxonomi. En bedömning av aktivitetsförmåga. FSA, 2001.

  7. 7. Manual for ergo - eller fysioterapeutisk undersøgelse, analyse og behandling baseret på ”The Occupational Therapy Intervention Process Model”. Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus. Maj 2011.

  8. 8. Skirven et al. Rehabilitation of the Hand and Upper Extremity, sixth edition, vol. 1+2.

  9. 9. Kase K et al. Clinical Therapeutic Applications of the Kinesio Taping Method, 2003.

  10. 10. Borg T. et al. Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard 2007.