GIK-drop
Der henvises til instruks fra Endokrinologisk Afd., Aalborg UH:
Forholdsregler specifikt for Kardiologisk Afsnit S1
GIK-drop anvendes til at holde et stabilt blodsukker under faste – både ved tablet- og insulinbehandlede diabetikere, dog ikke hos de diabetikere, der kun får Metformin.
Ved type 1- diabetikere
GIK-drop skal ALTID sættes op hos type 1-diabetikere, da de ingen insulinproduktion har, og der er behov for insulin i kroppen til basalstofskiftet.
Ved type 2- diabetikere
GIK-drop blandes altid i 1000 ml isoton glucose.
GIK-droppet skal sættes op, når patienten er gjort klar til en procedure, der varer mere end 2 timer, f.eks.
• RFA af AFLI
• Anlæggelse af BIV og ICD
• Ekstraktion af pacemakere
• Klap- og CABG-operationer
Dagvagten sætter som udgangspunkt GIK-drop op. Ved klap – og CABG-patienter er det dog nattevagten.
Vær opmærksom på der skal måles et blodsukker 1 time efter opstart og ud fra denne værdi korrigeres for insulin s/c ifølge skema i PRI.
Ved de patienter som skal ned til en procedure som nr. 2 eller senere, er den bedste løsning morgenmad ved 5-6-tiden og vanlig insulin og/eller tabletter.
Droppet seponeres så snart patienten må spise og drikke, og giv vanlig dosis insulin og/eller tabletter – evt. i reduceret dosis (insulin), hvis blodsukkeret er lavt (<6 mmol/l).
Det er vigtigt at kontrollere blodsukkeret i løbet af dagen efter seponering af GIK-droppet.