Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Sygepleje til patienter i lokalanæstesi og til undersøgelser, OP Frederikshavn

Beskrivelse

På OP laver vi forskellige undersøgelser og indgreb i lokalbedøvelse indenfor specialerne urologi og ortopædi. 

 

Generelle forberedelser: 

Stuen klargøres. 

Adgang til ilt, næsekateter og Rubens ballon.  

Akutkassen med bl.a. adrenalin hentes fra medicinrum på OP. 

Lejet tilpasses til indgrebet. Evt. Røntgenapparatur tændes og gøres klar. 

Inden patienten kommer på stuen, skal der gøres klar mht. at trække lokal anæstesi op, hvis der skal tages prøver, o.a., så fokus ligger hos patienten.  

 

Indgrebet/undersøgelsen:  

Der indhentes relevante oplysninger omkring pt., som kan have betydning for det planlagte indgreb via EPJ.  

Det tilstræbes, at udpakning af instrumenter samt lokalanæstesi klargøres, inden patienten er på stuen. 

Patienten hentes af portør.  

Hvis patienten ikke er klædt om fra afdelingen, sætter patienten sig på lejet og tager skoene af. Når patienten ligger på lejet, trækkes bukser og underbenklæder ned til knæene. Dette gøres med et tæppe over. Der markeres på dør, at rummet er i brug (etiske overvejelser).  

 

Identifikation af patient skal foretages, inden patienten ligger på lejet, og der anvendes Sikker kirurgi tjekliste uden anæstesi https://pri.rn.dk/Sider/20872.aspx 

Dette gentages sammen med operatøren, hvis denne ikke forinden har talt med pt. 

Nogle patienter har fået anlagt lokalanæstesi af operatøren på stamafdelingen, kort inden de ankommer på OP afdelingen. 

Hvis lokalanæstesi lægges på operationsafdelingen, informeres om dette og vi spørger om tidligere allergier i forbindelse med lokalanæstesi. Patienten informeres ligeledes om, hvad der skal foregå på OP-stuen. Informationsniveauet tilpasses patientens individuelle behov. 

Lejring af patienten jvf. Lejring af operationspatienter https://pri.rn.dk/Sider/6064.aspx 

 

 

Under indgrebet sidder den usterile sygeplejerske ved patienten og observerer denne. Registrering og dokumentation ved pc kan udføres i det omfang, man kan have ryggen til patienten. Hvis det skønnes, at man ikke kan dette, gøres det, når patienten har forladt stuen.  

Efter undersøgelsen/operationen instrueres patienten i at rejse sig langsomt, eventuelt sidde lidt på lejet, inden forflytning til seng, transportstol. Det sikres, at patienten har fået afklaret eventuelle spørgsmål til lægen, inden denne forlader OP-stuen. 

Personalet fra stuen bliver ved patienten, indtil denne overlades til portør. 

Hvis der er afvigelser fra normale forløb, kontaktes stamafdelingen, og informationen viderebringes. 

 

Overvejelser i sygeplejen: 

Vi udviser ro og professionalisme ved at tilpasse og målrette vores kommunikation og handlinger efter patientens fysiske og psykiske tilstand, som vi således inddrager i sygeplejen.  

Vi anvender vores teoretiske og kliniske erfaringer i korttidsmødet med patienten. 

Hvis der vurderes behov for fravigelse af ovenstående ud fra patientens behov og vores sygeplejefaglige skøn, aftales det løbende i teamet. Det kan f.eks. være venflonanlæggelseforebyggelse af varmetab, at der på grund af smerter ikke kan lejres korrekt, før patienten er tilstrækkelig smertedækket og meget andet.  

Der tilbydes evt. musik. 

Patienten observeres for nedenstående, ved behov tilkaldes narkosepersonalet, og hjertestopknap aktiveres. 

Anafylaktisk shock er en allergisk reaktion. 

Symptomer kan være udslæt, kløe, varmefølelse, slaphed/svimmelhed, angst/uro, ødem, blodtryksfald, pulsstigning, kvalme, opkastning, cyanose, kramper, vejrtrækningsproblemer og hjertestop. 

Behandling: jf. hjertestop actioncard. 

 

Vasovagale tilfælde er langt den hyppigste komplikation ved operationer i lokalbedøvelse. Symptomer kan være kvalme, sved, bleghed, besvimelse og evt. kloniske kramper. 

Blodtryk er lavt, pulsen langsom. 

Behandling: Lejet vippes i Trendelenburg, så patientens hoved er lavt, der gives ilt på maske og evt. ½ til 1 mg atropin i.v. 

 

Vasokonstrictor tilfælde optræder få minutter efter injektionen:  

Symptomer kan være uro, angst, bleghed. 

Blodtryk forhøjet, pulsen hurtig. 

Behandling: Tilfældet svinder i reglen spontant i løbet af få minutter, så det væsentlige er at berolige patienten og evt. give ilt. 

 

Toksiske tilfælde kan optræde, hvis lokalanæstesi er givet direkte i blodbanen, eller der er anvendt store doser (over 200mg) til infiltrationsanalgesi.  

Symptomer kan være snurren i tunge og mund, forvirring, opstemthed, synsforstyrrelser med akkomodationsbesvær, bevidstløshed og kramper. Der kan komme kredsløbssvigt og hjertestop. 

Behandling: Ved lettere tilfælde gives ilt. Ved tab af bevisthed og kramper gives straks manuel ventilation med ilt på maske (og 5-10 mg Diazepam i.v. eller Thiopental 100-200 mg (til voksne))  

Formål

Sikre at patienten får en optimal, individuel sygepleje i deres operationsforløb under hensyntagen til etiske retningslinier og patientes kulturelle værdier, således at patienten oplever tryghed, individuel hensyntagen, professionalisme og sygepleje af høj kvalitet.

 

 

Referencer

Sikker Kirurgi Tjekliste https://pri.rn.dk/Sider/20872.aspx  

Forholdsregler for det præ, per og postoperative område (6.1) https://pri.rn.dk/Sider/23151.aspx 

Lejring af operationspatienter OP Frederikshavn https://pri.rn.dk/Sider/6064.aspx