Formål

Formålet er at give en lægefaglig beskrivelse af behandling til patienter med plantar hælsmerter, herunder udredning, diagnosticering og behandling.

Beskrivelse

Plantare hælsmerter er lokaliseret tilområdet under calcaneus ved tuber calcanei.

Symptomer kan vare fra få dage til mange måneder/år.

Oftest klares behandlingen ved den praktiserende læge med tiltag som brug af bedre stødabsorbering i skoen eller kortere behandlingsforløb ved en fysioterapeut. Det vurderes, at 90% af patienter med plantare hælsmerter oplever en positiv effekt af konservativ behandling ((Hossain & Makwana, n.d.))

Ved længere forløb eller manglende effekt af iværksat behandling kan praktiserende læge henvise til praktiserende speciallæge eller ortopædkirurgisk afdeling.

IncidensForekomsten af plantare hælsmerter i den generelle befolkning varierer mellem 3.6% til 7% ((Dunn et al., 2004)(Hill, Gill, Menz, & Taylor, n.d.)),

Prædisponerende faktorer

Interne faktorer

• • Stram akillessene, som medfører en stramning af fascia plantaris

• • Nedsat dorsalfleksion i ankelleddet. ((Riddle, Pulisic, Pidcoe, & Johnson, n.d.)).

• • Stram gastrocnemius muskulatur (Monteagudo, Maceira, Garcia-Virto, & Canosa, 2013)

• • Fødder med nedsat stødabsorbtion (hyperpronation, hypopronation, dårlig fedtpude under hælen)

• • Varus knæ alignment ((Di Caprio, Buda, Mosca, Calabrò, & Giannini, 2010; Finn Johannsen, n.d.))

• • Forhøjet BMI. ((Riddle et al., n.d.)).

• • Kvinder som har været i overgangsalderen, har svagere senestyrke hvilket er et resultat af mindre østrogen.

Eksterne faktorer

• • Uvant mange afsæt ved hurtig øgning af f.eks løbetræning, tennis, badminton eller hopsport

• • Uvant mange hårde hælisæt

Sko uden tilstrækkelig stødabsorbering og stabilitet

Diagnose og undersøgelse

Anamnese

Smerteanamnese: Igangsætningssmerter om morgenen og efter hvile, mens smerterne kan aftage op ad dagen i takt med opvarmning ved aktiviteter. Sidst på dagen vender smerterne typisk tilbage efter større aktivitetsniveau.

Klinisk undersøgelse

Smerter ved palpation af mediale tuberculum på calcaneus og langs fascia plantaris ((Finn Johannsen, n.d.))

Ultralydsskanning kan vise en fortykket sene (>4 mm), og er et godt diagnostisk redskab til plantar hælsmerter. ((“Plantar fascitis af Buchbinder et al,” n.d.))

Der er ikke sammenhæng mellem en hælspore på røntgenbillede og diagnosen fasciitis plantaris ((Hossain & Makwana, n.d.)). Røntgenbilleder kan bruges i undersøgelsen til at udelukke f.eks stressfraktur

Differential diagnoser

Fascia ruptur
Calcaneus fraktur
Stress fraktur
Nerveafklemning
Hælpudesyndrom
Tarsaltunnelsyndrom

Behandling

Information til patienten om behandling af plantare hælsmerter samt vejledning i håndtering af smerter og belastning fra arbejde og sport.

Ved behov for træningsvejledning eller behandling anbefales henvisning til praktiserende fysioterapeut. Ved længerevarende forløb, comorbiditet eller stort smerteproblem kan der henvises til instruktion i fysioterapien og evt almen GOP.

Ved større smerteproblem kan aflastning med walkerstøvle afprøves i 4 uger. Herefter langsom opstart på træning med smertemonitorering ud fra VAS skala((Grävare Silbernagel & Crossley, 2015). I resistente tilfælde hvor konservativ behandlingstiltag ikke har en positiv effekt, kan steroid injektion overvejes inden opstart på genoptræning.

Træning

Tung styrketræning med dorsalfleksion i tæernes grundled. Udføres hver 2. dag i 3 mdr. 12 x 3 repetitioner. RCT studie har vist en positiv effekt ved reduktion af smerter efter 3 mdr sammenlignet med en gruppe, som udførte udspænding ((Rathleff et al., n.d.)).

Udspænding

Specifik udspænding af fascia plantaris, m.gastrocnemius og m.soleus samt stram akillessene ((Martin et al., 2014)).

Trigger point behandling

Massage/trigger point behandling af udspringsstedet for fascia plantaris på tuberculum calcanei.

Skoindlæg:

Bedre effekt end placebo. Ingen signikant forskel mellem præfabrikerede eller speciallavede indlæg ((Baldassin, Gomes, & Beraldo, 2009)).

Shockbølgeterapi

Effekten af shockbølgeterapi er ikke entydig men kan afprøves, hvis patienten ikke opnår positiv effekt af konservativ behandling.

Manuel behandling

Ledmobilisering og bløddelsbehandling ((Martin et al., 2014)). ((Finn Johannsen, n.d.)).

Tapening

Tapening kan afprøves for at aflaste hælområde og svang. Der er ingen studier der har fundet betydelig forskel på effekt ved forskellige tapeningsteknikker ((Shawki, Salam, Nassef, & Elhafz, 2011)).

Steroid injektion

I litteraturen varierer langtidseffekten af smertelindring efter steroid injektion mellem 4 – 12 uger. Ingen forskel mellem palpationsvejledt og ultralydsvejledt injektion ((Mcmillan Phd Candidate et al., n.d.)).

Antiinflammatoriske præparater

Det anbefales ikke at anvende NSAID-præparater, da der ikke er fundet en påviselig effekt af behandling med NSAID ((Donley, Moore, Sferra, Gozdanovic, & Smith, n.d.)).

Operation

Der er ikke lavet RCT studier, som undersøger effekten af operation sammenlignet med konservativ behandling til patienter med fasciitis plantaris (MSR fagligt katalog). Ved resistente tilfælde foretages der operationer, men der er ikke evidens for effekten heraf, da resultaterne er baseret på mindre case-serie studier.

(Chou, Ng, Su, Singh, & Koo, 2016).Partial proximal fasciotomy er en hyppig anvendt operationsmetode til patienter med kronisk fasciitis plantaris men succesraten er varierende (Monteagudo et al., 2013). Mindre studier viser resultater med positiv effekt ved gastrocnemius recession til patienter med fasciitis plantaris (Ficke, Elattar, Naranje, Araoye, & Shah, 2017; Monteagudo et al., 2013). Patienterne oplever en væsentlig smertereduktion og tilfredshed med deres funktionsniveau efterfølgende.
Topaz procedure er en minimal invasiv metode med radioaktive bølger, som medfører mikrotraumer på fascia plantaris (“topaz procedure,” n.d.).

Målgruppe – modtagelse

Patienter med plantar hælsmerter til udredning, diagnosticering og behandling

Referencer

Baldassin, V., Gomes, C. R., & Beraldo, P. S. (2009). Effectiveness of Prefabricated and Customized Foot Orthoses Made From Low-Cost Foam for Noncomplicated Plantar Fasciitis: A Randomized Controlled Trial. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation. https://doi.org/10.1016/j.apmr.2008.11.002

Chou, A. C. C., Ng, S. Y. C., Su, D. H. C., Singh, I. R., & Koo, K. (2016). Radiofrequency microtenotomy is as effective as plantar fasciotomy in the treatment of recalcitrant plantar fasciitis. Foot and Ankle Surgery, 22(4), 270–273. https://doi.org/10.1016/j.fas.2015.11.006

Di Caprio, F., Buda, R., Mosca, M., Calabrò, A., & Giannini, S. (2010). Foot and lower limb diseases in runners: Assessment of risk factors. Journal of Sports Science and Medicine.

Donley, B. G., Moore, T., Sferra, J., Gozdanovic, J., & Smith, R. (n.d.). The Efficacy of Oral Nonsteroidal Anti-Inflammatory Medication (NSAID) in the Treatment of Plantar Fasciitis: A Randomized, Prospective, Placebo-Controlled Study. https://doi.org/10.3113/FAI.2007.0004

Dunn, J. E., Link, C. L., Felson, D. T., Crincoli, M. G., Keysor, J. J., & McKinlay, J. B. (2004). Prevalence of Food and Ankle Conditions in a Multiethnic Community Sample of Older Adults. American Journal of Epidemiology. https://doi.org/10.1093/aje/kwh071

Ficke, B., Elattar, O., Naranje, S. M., Araoye, I., & Shah, A. B. (2017). Gastrocnemius recession for recalcitrant plantar fasciitis in overweight and obese patients. Foot and Ankle Surgery, (2017), 2017–2019. https://doi.org/10.1016/j.fas.2017.05.008

Finn Johannsen, R. (n.d.). Idraetsskader – undersøgelse og behandling i praksis.

Grävare Silbernagel, K., & Crossley, K. M. (2015). A Proposed Return-to-Sport Program for Patients With Midportion Achilles Tendinopathy: Rationale and Implementation. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy, 45(11), 876–886. https://doi.org/10.2519/jospt.2015.5885

Hill, C. L., Gill, T. K., Menz, H. B., & Taylor, A. W. (n.d.). Prevalence and correlates of foot pain in a population-based study: the North West Adelaide health study. https://doi.org/10.1186/1757-1146-1-2

Hossain, M., & Makwana, N. (n.d.). " Not Plantar Fasciitis " : the differential diagnosis and management of heel pain syndrome.

Martin, R. L., Davenport, T. E., @bullet, D., Reischl, S. F., Mcpoil, T. G., Matheson, J. W., … Paulseth, S. (2014). Clinical Practice Guidelines. American Physical Therapy Association J Orthop Sports Phys Ther, 44(11). https://doi.org/10.2519/jospt.2014.0303

Mcmillan Phd Candidate, A. M., Landorf Senior Lecturer, K. B., Gilheany Lecturer, M. F., Bird Senior Lecturer, A. R., Morrow Associate Lecturer, A. D., & Menz, H. B. (n.d.). Ultrasound guided corticosteroid injection for plantar fasciitis: randomised controlled trial. https://doi.org/10.1136/bmj.e3260

Monteagudo, M., Maceira, E., Garcia-Virto, V., & Canosa, R. (2013). Chronic plantar fasciitis: Plantar fasciotomy versus gastrocnemius recession. International Orthopaedics, 37(9), 1845–1850. https://doi.org/10.1007/s00264-013-2022-2

Plantar fascitis af Buchbinder et al. (n.d.).

Rathleff, M. S., Mølgaard, C. M., Fredberg, U., Kaalund, S., Andersen, K. B., Jensen, T. T., … Rathleff, M. S. (n.d.). High-load strength training improves outcome in patients with plantar fasciitis: A randomized controlled trial with 12-month follow-up. https://doi.org/10.1111/sms.12313

Riddle, D. L., Pulisic, M., Pidcoe, P., & Johnson, R. E. (n.d.). Risk Factors for Plantar Fasciitis: A Matched Case-Control Study.

Shawki, M., Salam, A. El, Nassef, Y., & Elhafz, A. (2011). Low-Dye Taping Versus Medial Arch Support in Managing Pain and Pain- Related Disability in Patients With Plantar Fasciitis Level of Evidence: Therapeutic, Level II. https://doi.org/10.1177/1938640010387416

topaz procedure. (n.d.).