Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Sygepleje til patienter i ØNH ambulatoriet

 

Overordnet sygepleje formål

At sikre sygepleje af høj kvalitet samt ensartethed for patienter I Øre-Næse-Hals ambulatoriet med udgangspunkt I Fundamentals of Care. Her ønskes fokus på korttidssygepleje, hvor der forsøges at skabe tid og rum til den enkelte patient og pårørendeinddragelse samt at man tværfagligt sikre fælles beslutningstagen ift. patientens videre forløb.

 

Klargøring af ambulatoriestuen

Sygeplejersken sørger for at stuen er ren og klargjort til modtagelse af patienten ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2)

 

Modtagelse af patient I ambulatoriet

Sygeplejerske orienterer sig i patientjournalen forud for patientens besøg, her bør der bl.a. være fokus på særlige hensyn fx. sprog- og isolationshensyn.

Liste over sygdomme, som kræver isolation (4.1.1)

Patienten kaldes ind med fulde navn. Patienten identificeres op mod EPJ ved læge og sygeplejerske ifølge Identifikation af somatiske patienter.

Husk at være opmærksom på, om der er pårørende og der forventningsafstemmes ift hvilke ressource, de(nne) er for patienten.

 

Sygeplejefaglige opmærksomhedspunkter i ØNH-ambulatoriet

Overordnet: Sygeplejersken har til opgave at byde ind med sygeplejefaglig ekspertise for at bidrage til et godt patientforløb.

Sygeplejersken skal have øje for patientens ageren og behov.

Sygeplejersken assisterer ved behov lægen ved undersøgelser og oprensninger.

Der kan være behov for at støtte hovedet i rette stilling. Ved mindre børn skal det altid vurdere, hvad der er muligt og hvornår det kan føles som et overgreb. Det skal i dette tilfælde ske en vurdering ved sygeplejerske og læge om, hvilke alternativer der er muligt og dette skal forelægges patient/pårørende.

 

Akutte forløb

Der bør vurderes om der er behov for Triage og TOKS af patienten. Der bør være særlig fokus på smerter, mestring, blødning (hvor meget det har blødt - om der skal interveneres på det fx hæmaglobinkontrol, BAC-test, hæmostase og forbindning). Der kan være behov for steril afvask/afdækning og sårpleje. Har man kompetencer i anlæggelse i PVK, må man gerne gøre dette.

Der skal ske relevant sygeplejefaglig dokumentation fra akutte besøg. Ved akutte operationer/indlæggelser skal der kun laves ”modtagelse af patient”, hvis dette er muligt at nå ellers gøres dette af sengeafsnit.

  • • Anlægges der PVK i amb, så dokumentere anlæggelse af dette i EPJ

 

Øre forløb

Mestring og samarbejde med patienten i forhold til undersøgelser og oprensning i forbindelse med sugning. Svimmelhed, tinnitus og kvalme. Dokumentation af brug af valsalva, evt. brug af otovent. Kommunikation i forhold til dårligt hørende patienter.

Særligt fokus i forhold til børn: Opmærksomhed på smerte, nervøsitet, postoperativt forløb evt. behov for lattergas.

  • • Der planlægges med forskellige øreoperationer ift booking fx stort el. lille øreoperation

 

Næse forløb

Der er ofte flere forundersøgelsesbesøg, da patienterne ofte skal prøve nasalsteoid, inden operation er aktuel. Derfor er det vigtigt at få oprette forløb (oprettelse af ØNH-forløb – næse) i Clinical og taste oplyste patientdata ind allerede første gang, patienten kommer. Derved spares tid, da der ikke altid er afsat 30 min ved efterfølgende konsultationer.

  • • Der planlægges med store (180min) og lille (120min) FESS-operationer

  • • OBS på forløb med Diprospaninjektioner

 

Hals forløb

Cancerpatienter:

Der bør være ekstra fokus på ernæring ved patienter i halsforløb. Ved patient, hvor der skønnes at være ernæringsproblem, skal der oprettes ernæringsproblem og ernæringsscreenes (Husk at knytte denne screening til problemet) og OBS refeeding syndrom

 

  • • Stråleforløb (se bilag)

  • • Patienter, der skal opereres for mundbundscancer (se bilag)

 

Laryngo forløb

Fokus på dokumentation i tilfælde af larynxpapillomer, fremstilling af tandbeskytter, evt. nakkeproblematik. Fiberskop størrelse (Voksen/børn).

Der skal være særlig fokus på at informere om og tilbyde Intervention til rygestop.

 

Ved alle forløb:

Opmærksomhed på om indlæggelse skal være på NHH, i dagkirurgisk regi eller Patienthotellet.

 

Ved patient, hvor der skønnes at være ernæringsproblem, skal der oprettes ernæringsproblem og ernæringsscreenes (Husk at knytte denne screening til problemet) og OBS refeeding syndrom

Der skal altid sikres en aktuel vægt, hvis det skønnes, at der er en ernæringsproblematik.

 

Ved behov for tolk skal dette afklares, synliggøres i EPJ og koordineres i forbindelse med fremtidige kontakter.

 

Særlig i forbindelse med medicinhåndtering

Som sygeplejerske har du mulighed for at se, hvilken medicin patienten får, hvis ikke der er medbragt medicinliste. Det gøres via FMK (der skal bruges digital medarbejdersignatur).

Skal der pauseres med blodfortyndende medicin skal dette aftales og planlægges med patient. Der skrives i EPJ, hvad der er aftalt med patient/Pårørende.

 

OBS hvis patienten får dosisdispenseret medicin, er det vigtigt at få dette klarlagt og noteret i EPJ. Det har stor betydning ifm udskrivelse, hvis der ændres i patientens medicin under indlæggelse.

 

Hvis patienten vurderes at have smerter, bør det vurderes om det er muligt at give medicin i forbindelse med besøg i ØNH-amb. Det er især aktuelt ved akutte forløb. Hvis patienten får fast smertestillende, bør der tjekkes op, hvornår det sidst er givet. Hvis vi udleverer eller giver medicin ifm ambulante besøg, skal det så vidt muligt dokumenteres i FMK (der skal bruges digital medarbejdersignatur).

 

Dokumentation af sygepleje og planlægning af forløb

Opdatering af telefon nummer, anamnese, psykosociale forhold, blodtryk, ernæring, blodfortyndende beh., TED-strømper/tromboseprofylakse, tolkning, fødevarer allergier, patient- og pårørendeinddragelse, ledsagelse af hjælper, samarbejde med hjemmesygepleje og andre kommunale instanser, behov for isolation: Liste over sygdomme, som kræver isolation (4.1.1), KRAM og MRSA. Sygeplejedokumentation i Clinical på ØNH patientforløb

OBS medicinordinationer skal i FMK ellers administrerer hjemmespl. / spl. ved egen læge ikke ordinationen.

I nogle tilfælde vil det være hensigtsmæssig at benytte lattergas til børn og voksne fx ved oprensninger

og andre mindre indgreb/undersøgelser.

Vi følges den kliniske instruks fra skade/modtagelsen: Anvendelse af lattergas til smertebehandling ved mindre smertevoldende procedurer i akutmodtagelsen og børneafdelingerne, Anvendelse af lattergas, Livopan, til voksne

    • • Vedhæftet dette dokument er Quickguide til samling af udstyr til lattergas.

 

Der skal foretages relevant sygeplejefaglig dokumentation fra ambulante besøg i ambulatoriet.

 

I tilfælde af operation:

Sygeplejersken dokumenterer forundersøgelsesforløb i Arbejdssituationen: ”Modtagelse af patient” i EPJ og der udfyldes OP-tilmeldingsseddel i tilfælde af operation (se bilag).

 

Information til patient

Der gives skriftligt og mundtlig information om det videre forløb og det postoperative regime ud fra det respektive patientforløb.

Der informeres om, at patienten får oplyst hvor og hvornår han skal møde via bookingSMS (Manuel SMS).

Der informeres ved aktuelle patienter om selvbooking af blodprøver og COVID-test

Der udleveres og informeres om kontaktkortet.

 

Særlige patientvejledninger, som er tværgående ift søjlerne

 

Koordinering

  1. 1. Når operation er besluttet i samråd med patienten orienterer lægen/sygeplejersken koordinatoren I ambulatoriet.

 

  1. 2. Koordinatoren finder OP-tid ved sekr. Se bilag “Tjekliste til booking af operation” for oplysninger, der skal vidergives til kooordinator. Forundersøgelsessedlen ved koordinatoren udfyldes med fx patienthotel, tolk, blodfortyndende, bl.p., tandbeskytter, pakkeforløb, patientforbehold og evt. patient ønske om indkaldelse ved afbud markeres med rød prik.

 

  1. 3. Journal lægges til anæstesien og koordinator orienterer anæstesien og sikre sig at bilagsmappen indeholder udfyldt operationsskema, infektionsskema samt anæstesiskema

 

  1. 4. Narkoselæge sætter initialer på forundersøgelsessedlen ved koordinatoren, når narkosetilsynet er afsluttet.

 

  1. 5. Koordinator sikrer sig, at alle planer og samtaler med /for patienten er udført, hvorefter koordinatoren afslutter patienten i booking.

 

  1. 6. Ambulatoriesekretæren hjælper med evt. hjemtransport, COVID19- og blodprøvetidsbestilling

 

  1. 7. Sekretær sender Indkaldelsesbrev til operation

 

 

I tilfælde af kontrol

I tilfælde af yderligere kontrol i ØNH-ambulatoriet indenfor 1 måned, udfyldes seddel ”Ny mødetid” og patienten går til receptionen og får tid med. Hvis kontrol ligger ud over 1. mdr. dikterer lægen dette og tid sendes.

 

 

Formål

At sikre alle oplysninger er tilstede forud for operation, øvrige indlæggelser og ambulante forløb

Målgruppe – modtagelse

Patienter i ØNH-kirurgisk ambulatorium

 

Referencer

  • • Bundgaard, Karin et al. 2011. Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje. Klinisk Sygepleje. 25. årgang, nr. 3

  • • Martinsen, Kari. 2007. Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag. 1.udg, 2. oplag

  • • Wittrup, Karina & Kristensen, Randi Dahl. 2014. Kræftsygepleje – et speciale? I: Prip Anne (red.) og Wittrup Karina (red.) Kræftsygepleje - I et forløbsperspektiv. 1. udg. Forfatterne og Munksgaard. København, kap. 3

  • • Vinge, S. et al. 2012. Erfaringer med kræftpakker – fra intentioner til implementering i praksis. Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for kommuner og regioner