Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fysioterapi til patienter med total hoftealloplastik, der følger anbefalinger

 

 

  1. 1. Formål 

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske behandling til indlagte patienter, der har fået en total hoftealloplastik med henblik på at:

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser.

  • • sikre, at alle fysioterapeuter i afdelingen med særligt fokus på fysioterapeuterne i O-afdelingsteamet har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af patienter med en total hoftealloplastik.

 

  1. 2. Definition af begreber

Det aktive patientforløb:
Omhandler information til og inddragelse af patienten med henblik på hurtigst mulig selvhjulpenhed og færrest mulige indlæggelsesdage. Gældende for elektive patienter indlagt på Afd. 04.

 

Anbefalinger:

  • • Det anbefales, at patienten ikke indadroterer benet 6 uger postoperativt.

  • • Det anbefales, at patienten ikke adducerer benet over kroppens midtlinie 6 uger postoperativt.

  • • Det anbefales at benytte ”frøstilling” ved fleksion over 90 grader i hoften, som et livslangt bevægemønster, fx at undgå at sidde med korslagte ben.

  • • Det anbefales, at patienten ligger med en pude mellem benene, når de ligger på ikke opererede side i de første 6 uger.

 

Frøstilling:
Patienten holder hoften i en udadroteret position, når patienten flekterer over 90 grader i hofteleddet, fx når patienten skal læne sig forover i den siddende stilling.

 

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter, hvor hovedparten modtager en total hoftealloplastik på grund af hofteledsartrose, medfødte hoftelidelser, følger efter traume og færre på grund af reumatoid artrit. Patienterne er indlagt på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital i Farsø.

Patientgruppen er primært den ældre borger. Den typiske patient er velfungerende og selvhjulpen, men der kan forekomme kognitivt svækkede og sårbare patienter med komplekse helbredsproblemer og omsorgsbehov. Der ses en prævalens af patienter med overvægt, da overvægt har en negativ indflydelse på artrose og øger behovet for alloplastik behandling (1).

I det postoperative forløb ses hævelse af operationsområdet og i nogle tilfælde af hele det opererede ben. Der er smerter svarende til operationsområdet. Smerterne forværres ved initierende bevægelse af hoften. Patienterne har ofte svært ved at aktivere muskulaturen omkring hofteleddet, særligt hoftens udadrotatorer.

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Alle patienter ses af fysioterapeuten dag 1 postoperativt, formiddag og over middag, da de indgår i ”Det aktive patientforløb”.

Fysioterapeuten undersøger patienten med særligt fokus på funktionsevne, herunder evne til forflytning, gang og trappegang. Desuden vurderer fysioterapeuten patientens ledbevægelighed, muskelfunktion, smerte og hævelse i relation til hoften.

Herefter iværksætter fysioterapeuten i samarbejde med patienten og eventuelt pårørende den fysioterapeutiske behandling, herunder funktionstræning, specifik træning af det opererede ben, instruktion i brug af ganghjælpemidler, trappegang og kondicykel samt instruktion i selvtræning og lejring.

Fysioterapeuten udleverer pjecen ”Anbefalinger – Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled” (bilag 1) til patienten og instruerer patienten i selvtræning ud fra denne.
 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Fysioterapeuten indhenter oplysninger om:

  • • Diagnose(r) og eventuelle komorbiditeter

  • • Skadesårsag

  • • Operations- og røntgenbeskrivelse

  • • Operatørens postoperative plan, herunder specielle forholdsregler

  • • Patientens almene tilstand efter operationen, eksempelvis anæmi, blodtryk, konfusion, kvalme og smerter

  • • Patientens funktionsevne før operationen, herunder behov for hjælp og hjælpemidler
     

3.3.2 Specielle forholdsregler

Fysioterapeuten vejleder og instruerer patienten i at følge anbefalingerne. Patienten må som udgangspunkt træne med fuld vægtbæring på opererede ben under hensyn til smerter og hævelse. Fysioterapeuten anbefaler patienten at benytte ganghjælpemiddel de første 14 dage efter operationen. Fysioterapeuten skal under alle omstændigheder orientere sig om operatørens anvisning for belastningsgrad på det opererede ben. I forbindelse med træningen er det vigtigt, at patienten smertedækkes tilstrækkeligt. Fysioterapeuten samarbejder med læge og sygeplejerske om smertebehandlingen.

Fysioterapeuten screener for benlængdeforskel under indlæggelsen. Ved udtalt forskel får patienten råd og vejledning. Den endelige vurdering foretages ved 6 ugers kontrollen. Ved benlængdeforskel >2 cm henvises patienten til operatør med henblik på henvisning til bandagist.

Fysioterapeuten skal være opmærksom på postoperative komplikationer, som fx dropfod eller DVT.

 

3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, ressourcer, samarbejdsevne samt ganghjælpemiddel- og genoptræningsbehov. Dette klarlægges ud fra anamnese, funktionsundersøgelser og delundersøgelser.

Til denne patientgruppe er indholdet i den fysioterapeutiske undersøgelse som udgangspunkt:

 

3.4.2 Indhold

I anamnesen klarlægges:

  • • Patientens aktuelle velbefindende herunder smerteniveau – hvis muligt vurdering ved Numerisk Rating Skala (NRS) fra 0-10 (2)

  • • Patientens tidligere og nuværende funktionsevne, herunder patientens kognitive tilstand

  • • Patientens sociale forhold, herunder boligforhold og specielt med henblik på trapper

  • • Patientens evne til at samarbejde, forventninger og ressourcer til det videre behandlingsforløb

 

Funktionsundersøgelser:

  • • Patientens evne til at forflytte sig i sengen, herunder at sætte sig på sengekanten

  • • Patientens sidde-, stand- og gangfunktion samt evne til at rejse og sætte sig

  • • Patientens evne til trappegang hvis muligt og relevant

 

Delundersøgelser:

Inspektion/holdning:

  • • Vågenhedstilstand

  • • Hvilestilling af det opererede ben

  • • Hævelse, varme, rødme

  • • Benlængdeforskel

 

Muskelfunktionsundersøgelse:

  • • Vurdering af muskelfunktionen over de store led i UE, OE og truncus

  • • Evt. undersøgelse for dropfod

 

Ledbevægelighedsundersøgelse:

  • • Screening af den aktive og passive bevægelighed i hoften (inden for anbefalingerne), knæ – og fodled, herunder bevægeudslagets størrelse og kvalitet.

 

3.4.3 Konklusion

Fysioterapeuten konkluderer på undersøgelsen, og ud fra denne tilrettelægger fysioterapeuten i samarbejde med patienten den efterfølgende fysioterapeutiske behandling.

 

3.5 Fysioterapeutisk behandling

Formålet med den fysioterapeutiske behandling er at:

  • • Forebygge postoperative komplikationer, eksempelvis smerte, hævelse, nedsat bevægelighed, DVT, sekundær sarkopeni eller respiratorisk dysfunktion

  • • Patienten hurtigst muligt opnår evne til forflytning og sikker gangfunktion med passende ganghjælpemiddel, så udskrivelse til eget hjem, aflastning eller rehabilitering kan foregå på forsvarlig vis

  • • Patienten opnår en god forståelse for at arbejde med bevægelighed og muskelfunktion i det opererede ben og bliver motiveret til at fortsætte genoptræningen

  • • Patienten er velinstrueret i selvtræning og har opnået god forståelse for anbefalingerne inden udskrivelse

  • • Sikre at patienten får en individuel vurdering ved forekomst af dropfod eller benlængdeforskel

Sikre at patienten får foretaget en faglig vurdering med henblik på behovet for genoptræningsplan.

 

3.5.1 Indhold

Tidlig mobilisering

Formålet med tidlig mobilisering er at forebygge immobiliseringsfølger og medvirke til, at patienten hurtigere genvinder tidligere funktionsevne og opnår størst mulig selvstændighed (3,4).

Fysioterapeuten tilser patienter formiddag og eftermiddag dagen efter operationen, da patienten indgår i det ”Det aktive patientforløb”. Fysioterapeuten instruerer patienten i at foretage forflytninger i sengen, ind/ud af sengen, rejse/sætte sig, ind/ud af bilen, gangtræning med relevant ganghjælpemiddel, trappegang og evt. brug af kondicykel. Fysioterapeuten instruerer patienten ud fra det udleverede træningsprogram ”Anbefalinger – Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled”.

Behandlingen bygger på evidensniveau level 4-5 (3,4) samt empiri og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.

 

Venepumpeøvelser og lejring

Formålet med venepumpeøvelser og lejring er at modvirke hævelse og forebygge udvikling af DVT.

Ved første kontakt instruerer fysioterapeuten patienten i venepumpeøvelser, og patienten afprøver aktive vip i ankelleddet. Patienten udfører venepumpeøvelserne hver vågen time. Endvidere instrueres patienten i lejring med elevation af det opererede ben over hjertehøjde.

Tre mindre studier viser, at aktive fodøvelser kan medvirke til at reducere forekomsten af DVT ved total hoftealloplastik (5,6) og hos raske (7).
Behandlingen bygger på evidensniveau level 3 (5,6,7) desuden på empiri og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.

 

Træning af ledbevægelighed

Træning af ledbevægelighed har til hensigt at modvirke og reducere adhærencedannelse, hævelse og bløddelsforkortning i hofte-, knæ- og fodled samt den omkringliggende muskulatur.

Fysioterapeuten instruerer patienten i bevægeøvelser for hofte-, knæ- og fodled. Antallet af gentagelser justeres i forhold til smerte og hævelse. På sigt er målet, at patienten udfører 3 sæt á 10 gentagelser af hver øvelse to gange dagligt. Fysioterapeuten tilstræber at instruere, afprøve og justere øvelserne sammen med patienten.

Der er udført enkelte studier, som alle viser mindre effekt af ledbevægelighedstræning hos patienter, der er i risiko for ledkontraktion (8). Behandlingen bygger på evidensniveau level 5 (8) samt empiri og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.

 

Træning af muskelfunktion

Træning af muskelfunktion er for at reducere sekundær sarcopenia af muskulaturen og medvirker til, at patienten hurtigere genvinder tidligere funktionsevne (9,10).

Fysioterapeuten instruerer patienten i øvelser, der aktiverer hoftemuskulaturen uden ydre modstand, da fokus de første 6 uger postoperativt er baseret på at øge bevægeligheden i hofteledet. På sigt er målet, at patienten udfører 3 sæt á 10 gentagelser af hver øvelse to gange dagligt.

Træningens formål er, at patienten aktiverer knæekstensorerne , da flere studier, dog udført på patienter med hoftebrud, viser at tidlig træning af især knæets ekstensorer har effekt på styrke og funktionsniveau (9,10)

Behandlingen bygger på evidensniveau level 2 (9,10,11) samt empiri og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.

 

Instruktion i selvtræning efter udskrivelse

Selvtræning efter udskrivelse har til formål at bidrage til den fortsatte genoptræning. Patienten skal udføre øvelserne med henblik på at vedligeholde ledbevægelighed, forebygge muskelatrofi og afkalkning af knogler samt genvinde tidligere funktionsevne.

Patientens selvtræning kan suppleres med almen genoptræning i kommunalt regi, hvis fysioterapeuten vurderer behov for dette og patienten samtykker.

Behandlingen bygger på empiri og konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Med patienten i centrum samarbejder fysioterapeuten med læge, plejepersonale og ergoterapeut om behandlingsplanen for patienten.

Sammen med ergoterapeuten kan fysioterapeuten vurdere patientens behov for hjælpemidler og udlåner disse.

Planlægning af udskrivelse er en tværfaglig proces mellem de relevante faggrupper og patienten, hvor der i fællesskab skabes overblik over patientens og de pårørendes ressourcer samt behov.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Inden udskrivelse revurderer fysio- og ergoterapeuten en opfølgning af hjemlige forhold med henblik på, om patienten kan klare sig i eget hjem med relevante hjælpemidler. Såfremt dette ikke er muligt, skal fysioterapeuten vurdere, om der er behov for aflastning eller rehabilitering. Dette sker i samarbejde med patient, plejepersonale, ergoterapeut og evt. pårørende.

På udskrivende sygehus vurderer fysioterapeuten patientens behov for almen genoptræningsplan og udarbejder denne, hvis dette findes nødvendigt. Fysioterapeuten gennemgår genoptræningsplanen med patienten, hvorefter patienten bedes acceptere og afgive samtykke for det videre behandlingsforløb.

 

4. Referencer

  1. 1. Guenther et. al. Overweight and obesity in hip and knee arthroplasty: Evaluation of 6078 cases. World J Orthop[Internet].2015 (18.6.1) [cited 2019 Jan 14] [cited 2019 jan]. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25621218

 

  1. 2. Kjeldsen HB, Klausen TW, Rosenberg J. Preferred Presentation of the Visual Analog Scale for Measurement of Postoperative Pain. Pain Pract [Internet]. 2015;16(8):980–4. [cited 2019 jan] Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26310997

 

  1. 3. Dansk Sygeplejeråd, Danske fysioterapeuter, Dansk Ortopædisk Selskab. Referenceprogram for patienter med hoftebrud [Internet]. 2008. [cited 2019 jan] Available from: http://www.ortopaedi.dk/fileadmin/Guidelines/Referenceprogrammer/Referenceprogram_for_patienter_med_hoftebrud2008.pdf

 

  1. 4. NICE National Clinical Guideline Centre. The management of hip fracture in adults. 2011;(May). Available from: https://www.niceorg.uk/guidance/cg124/evidence/full-guideline-183081997

 

  1. 5. Sarmiento A, Goswami A. Thromboembolic disease prophylaxis in total hip arthroplasty. Clin Orthop Relat Res [Internet]. 2005 Jul [cited 2018 Jan 8];(436):138–43. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15995432

 

  1. 6. McNally MA, Cooke EA, Mollan RA. The effect of active movement of the foot on venous blood flow after total hip replacement. J Bone Joint Surg Am [Internet]. The Journal of bone and joint surgery. American volume; 1997 Aug [cited 2018 Jan 8];79(8):1198–201. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9278080

 

  1. 7. Kwon OY, Jung DY, Kim Y, Cho SH, Yi CH. Effects of ankle exercise combined with deep breathing on blood flow velocity in the femoral vein. Aust J Physiother [Internet]. Australian Physiotherapy Association; 2003;49(4):253–8. [cited 2019 jan] Available from: http://dx.doi.org/10.1016/S0004-9514(14)60141-0

 

  1. 8. Katalinic OM, Harvey LA, Herbert RD, Moseley AM, Lannin NA, Schurr K. Stretch for the treatment and prevention of contractures. In: Katalinic OM, editor. Cochrane Database of Systematic Reviews [Internet]. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd; 2010 [cited 2018 Jan 11]. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20824861

 

  1. 9. Diong J, Allen N, Sherrington C. Structured exercise improves mobility after hip fracture: A meta-analysis with meta-regression. Br J Sports Med. 2016;50(6):346–55[cited 2019 jan]. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Diong+J%2C+Allen+N%2C+Sherrington+C.+Structured+exercise+improves+mobility+after+hip+fracture%3A+A+meta-analysis+with+meta-regression

 

  1. 10. Kronborg L, Bandholm T, Palm H, Kehlet H, Kristensen MT. Effectiveness of acute in-hospital physiotherapy with knee-extension strength training in reducing strength deficits in patients with a hip fracture: A randomised controlled trial. PLoS One. 2017;12(6):1–18. [cited 2019 jan]. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=10.%09Kronborg+L%2C+Bandholm+T%2C+Palm+H%2C+Kehlet+H%2C+Kristensen+MT.+Effectiveness+of+acute+in-hospital+physiotherapy+with+knee-extension+strength+training+in+reducing+strength+deficits+in+patients+with+a+hip+fracture%3A+A+randomised+controlled+trial

 

  1. 11. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud - RKKP [Internet]. [cited 2018 Jan 8]. Available from:
    http://www.rkkp.dk/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/hoftenaere-laerbensbrud/

 

5. Bilag

Bilag 1: Træningspjece: https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/fysio-og-ergoterapi/pjecer/-/media/Hospitaler/AalborgUH/Specialer-og-afsnit/Ergoterapi-og-Fysioterapiafdelingen/Pjecer/Ortopaedkirurgi/Hofte/Anbefalinger-Traeningsprogram-raad-og-vejledning-naar-du-skal-have-et-kunstigt-hofteled-(Farsoe).ashx