Fysioterapi til patienter, der er opereret med total hoftealloplastik – uden regime
1. Formål
2. Definition af begreber
3. Beskrivelse
3.1 Patientgruppe
3.2 Overordnet fremgangsmåde
3.3 Før patientkontakt
3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
3.3.2 Specielle forholdsregler
3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse
3.4.1 Formål
3.4.2 Indhold
3.4.3 Konklusion
3.5 Fysioterapeutisk behandling
3.5.1 Indhold
3.6 Relevant tværfagligt samarbejde
3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling
4. Referencer
5. Bilag
1. Formål
Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske behandling til indlagte patienter, der er opereret med total hoftealloplastik med henblik på at
• sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet.
• sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser.
• sikre, at alle fysioterapeuter på Aalborg Universitetshospital, Farsø, Thisted og Syd samt på Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn, med særligt fokus på fysioterapeuterne i de ortopædkirurgiske team har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af patienter der er opereret med total hoftealloplastik.
2. Definition af begreber
Det aktive patientforløb: I det aktive patientforløb tilses patienterne 1-2 gange postoperativt, enten dag 0 eller dag 1. I Farsø og Frederikshavn afholdes der et præoperativt informationsmøde for patienterne som typisk afholdes 14 dage før operationen. Informationsmødet er gældende for elektive patienter indlagt på Aalborg Universitetshospital Afd. 04 i Farsø og på Regionshospitalet Nordjylland i Frederikshavn.
Frøstilling: Patienten holder hoften i en udadroteret position, når patienten flekterer over 90 grader i hofteleddet, fx når patienten skal læne sig forover i den siddende stilling.
Time on Tension: Time on tension betyder at øvelserne udføres i et langsomt tempo i både den koncentriske og excentriske fase. Dette gøres for at øge muskelaktiveringen og dermed øge styrke og udholdenhed i muskulaturen (1).
3. Beskrivelse
3.1 Patientgruppe
Instruksen retter sig mod patienter, som er opereret med en total hoftealloplastik og som er indlagt på Aalborg Universitetshospital Farsø, Syd, Thisted eller på Regionshospital Nordjylland i Frederikshavn. Patienterne er opereret med en total hoftealloplastik på grund af enten hofteledsartrose, medfødte hoftelidelser, følger efter traume eller reumatoid artrit. Det er primært den ældre del af befolkningen, der får foretaget denne operation (2), og der er stor forskel på, hvor selvhjulpen og velfungerende denne patientgruppe er. Mange vil være velfungerende og selvhjulpne, mens andre vil være kognitivt svækkede og sårbare patienter med komplekse helbredsproblemer og omsorgsbehov.
3.2 Overordnet fremgangsmåde
Alle patienter ses af fysioterapeuten minimum 1 gang postoperativt på dag 0 eller dag 1. Patienter der indgår i ”Det aktive patientforløb” har været til et informationsmøde ca. 14 dage præoperativt og tilses patienterne 1-2 gange postoperativt.
Ved patienter, der er indlagt over flere dage, tilstræbes det, at patienten tilses 1 gang dagligt under indlæggelsen. Patienter, som overflyttes til Thisted fra andet sygehus, ses på dagen eller dagen efter overflytningen.
Fysioterapeuten undersøger patienten med særligt fokus på funktionsevne, herunder evne til forflytning, gang og evt. trappegang. Desuden vurderer fysioterapeuten patientens ledbevægelighed, muskelfunktion, balance, smerte og hævelse i relation til hoften samt evt. postoperative komplikationer. Herefter iværksætter fysioterapeuten i samarbejde med patienten og eventuelt pårørende den terapeutiske behandling, som inkluderer funktionstræning, afprøvning af gang med relevant ganghjælpemidler, specifik træning af det opererede ben, herunder en instruktion i selvtræning og lejring. Fysioterapeuten kan supplere med trappegang og brug af kondicykel.
Fysioterapeuten udleverer pjecen ”Træningsprogram, råd og vejledning, når du har fået et kunstigt hofteled (rn.dk)” til patienten og instruerer patienten i selvtræning ud fra denne.
3.3 Før patientkontakt
3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
Fysioterapeuten indhenter oplysninger om:
• Diagnose(r) og eventuelle komorbiditeter
• Skadesårsag
• Operations- og røntgenbeskrivelse
• Operatørens postoperative plan, herunder specielle forholdsregler
• Patientens almene tilstand efter operationen, eksempelvis anæmi, blodtryk, konfusion, kvalme og smerter
3.3.2 Specielle forholdsregler
Fysioterapeuten vejleder og instruerer patienten i, at hoften må bruges frit (3-5), men at patienten skal være særlig opmærksom på smerter i specifikke bevægelser. Dette er særlig gældende ved koblede/kombinerende bevægelser, som inkluderer indadrotation, adduktion over kroppens midtlinje og fleksion over 90 grader. Hertil kan terapeuten med fordel vejlede og instruerer i frøstillingen samt kompenseringsstrategier i eventuelle smerteprovokerende bevægelse.
Patienten må som udgangspunkt træne med fuld vægtbæring på opererede ben under hensyn til smerter og hævelse. Patienten kan med fordel benytte ganghjælpemiddel de første 14 dage efter operationen. Fysioterapeuten skal under alle omstændigheder orientere sig om operatørens anvisning for belastningsgrad på det opererede ben. I forbindelse med træningen er det vigtigt, at patienten smertedækkes tilstrækkeligt. Fysioterapeuten samarbejder med læge og sygeplejerske om smertebehandlingen.
3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse
3.4.1 Formål
Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand specielt med fokus på funktionsevne, ledbevægelighed, muskelstyrke, smerte og hævelse samt patientens ressourcer, samarbejdsevne, ganghjælpemiddel- og genoptræningsbehov.
3.4.2 Indhold
Til denne patientgruppe er indholdet i den fysioterapeutiske undersøgelse som følger:
Anamnese
Fysioterapeuten har særlig fokus på:
• Fysioterapeuten afdækker gennem smerteanamnese både smertelokalitet, -intensitet, –hyppighed og smertekarakteristika. Hvis muligt registreres patientens smerteintensitet ved hjælp af Visuel Analog Skala (VAS) (6) eller Numerisk Rang Skala (NRS) (7)
• Patientens tidligere og nuværende funktionsevne, herunder patientens kognitive tilstand
• Patientens sociale forhold, herunder boligforhold, specielt med henblik på trapper
• Patientens ressourcer og evne til at samarbejde
• Forventninger til og mål med behandlingen
Funktionsundersøgelser
Fysioterapeuten har særlig fokus på:
• Patientens evne til at forflytte sig i sengen, herunder at sætte sig på sengekanten
• Patientens sidde-, stand- og gangfunktion samt evne til at rejse og sætte sig
• Patientens evne til trappegang hvis muligt og relevant
Delundersøgelser
Inspektion
Fysioterapeuten har særlig fokus på:
Muskelfunktionsundersøgelse
Fysioterapeuten har særlig fokus på:
• Vurdering af muskelfunktionen over de store led i UE, OE og truncus
• Evt. undersøgelse for dropfod
Ledbevægelighedsundersøgelse
Fysioterapeuten har særlig fokus på:
Postoperative komplikationer
Fysioterapeuten er særlig opmærksom på, om patienten har udviklet dropfod som komplikation af operation. Der ses efter tegn på dyb vene trombose (DVT), som kan være rødme og hævelse distalt for den opererede hofte. Vurderer terapeuten, at der kan være tale om dropfod eller DVT kontaktes plejepersonale og ansvarlig operatør/læge. Ved udtalt benlængdeforskel informeres patienten om, at den endelige vurdering foretages 6 uger postoperativt. Ved benlængdeforskel >2 cm 6 uger postoperativt kan patienten henvises til operatør med henblik på henvisning til bandagist.
3.4.3 Konklusion
Der konkluderes på den fysioterapeutiske undersøgelse, og på baggrund heraf tilrettelægger fysioterapeuten i samarbejde med patienten den efterfølgende fysioterapeutiske behandling.
3.5 Fysioterapeutisk behandling
Formålet med den fysioterapeutiske behandling er at:
• Vejlede patienten omkring håndtering af smerter og særligt smerter ved koblede/kombinerende bevægelser
• Forebygge postoperative komplikationer, eksempelvis smerte, hævelse, nedsat bevægelighed, DVT, sekundær sarkopeni eller respiratorisk dysfunktion (8-12).
• Patienten hurtigst muligt opnår evne til forflytning og sikker gangfunktion med passende ganghjælpemiddel, så udskrivelse til eget hjem, aflastning eller rehabilitering kan foregå på forsvarlig vis (8, 13).
• Patienten opnår en god forståelse for at arbejde med bevægelighed og muskelfunktion i det opererede ben og bliver motiveret til at fortsætte genoptræningen (8)
• Patienten er velinstrueret i selvtræning og har opnået god forståelse for, hvilke bevægelser patienten skal være særlig opmærksom på i forhold til smerter inden udskrivelse
3.5.1 Indhold
Fysioterapeuten instruerer patienten ud fra det udleverede træningsprogram ”Træningsprogram, råd og vejledning, når du har fået et kunstigt hofteled (rn.dk)“.
Information
Ved første kontakt informerer fysioterapeuten patienten om behandlingsforløbet, og hvad patienten kan forvente de første uger efter operationen (14). Fysioterapeuten vejleder patienten i at undgå koblede/kombinerende bevægelser, der giver smerter. Hertil kan fysioterapeuten med fordel vejlede patienten i at finde alternative bevægelser og/eller anvende frøstilling. Patienten informeres om vigtigheden af mobilisering og øvelserne for at sikre god (15).
Behandlingen bygger på et kvalitativt studie (evidens level 3), som har fundet ud af, at patientuddannelse og information hjælper patienterne med den hjemlige genoptræning (14) og et kohortestudie (evidens level 2), som har fundet, at øget compliance gennem patientuddannelse reducere risikoen for komplikationer efter operationen (15).
Venepumpeøvelser og lejring
Formålet med venepumpeøvelser og lejring er at modvirke hævelse og forebygge udvikling af DVT.
Ved første kontakt instruerer fysioterapeuten patienten i venepumpeøvelser, og patienten afprøver aktive vip i ankelleddet. Patienten udfører venepumpeøvelserne hver vågen time. Endvidere instrueres patienten i lejring med elevation af det opererede ben over hjertehøjde (16).
Behandlingen bygger på RCT-, kohorte og casestudier (evidens level 2-4), som har vist, at aktive ankeløvelser og lejring kan medvirke til at reducere forekomsten af DVT efter en operation med total hoftealloplastik (16-19).
Tidlig mobilisering
Formålet med tidlig mobilisering er at forebygge immobiliseringsfølger og medvirke til, at patienten hurtigere genvinder tidligere funktionsevne og opnår størst mulig selvstændighed (13, 20-22).
Fysioterapeuten kan med fordel instruere patienten i at foretage forflytninger i sengen, ind/ud af sengen, rejse/sætte sig, ind/ud af bilen, gangtræning med relevant ganghjælpemiddel, trappegang og evt. brug af kondicykel (13, 23). Fysioterapeuten vurderer sammen med patienten hvilken mobiliseringsaktiviteter, der kan lade sig gøre med den enkelte patient.
Behandlingen bygger systematiske reviews, meta-analyser og RCT studier (evidens level 1), som finder moderat til høj evidens for at tidlig mobilisering øger patienten fysisk funktionsniveau og selvstændighed (13, 20, 21, 23).
Træning af muskelfunktion og bevægelighed
Formålet med øvelserne er at reducere sekundær sarcopenia af muskulaturen og øge/genvinde patientens fysiske funktionsniveau, herunder bedre gangfunktion, øget selvstændighed og mindske eventuelle smerter.
Fysioterapeuten instruerer patienten i øvelser, der aktiverer muskulaturen i underekstremiteten. Træningen har særligt fokusere på, at patienten aktiverer knæekstensorerne og hofteabduktorerne (12, 24, 25). Antallet af gentagelser og belastning justeres i forhold til smerter under øvelserne. Patienten vejledes i at øge doseringen og belastningen af øvelserne i takt med, at smerterne tillader det (8, 13, 23, 26). Fysioterapeuten vejleder først patienten i at øge doseringen til 3 x 10 gentagelser og efterfølgende i at øge belastningen ved brug af “time on tension” begrebet (1) eller ved brug af elastikbånd.
Behandlingen bygger på systematiske reviews, meta-analyser og rct studier (evidens level 1). Studierne har fundet at tidligt igangsættelse af øvelser og styrketræning giver bedre resultater målt på smerter, bevægelighed, styrke og funktionsniveau (1, 8, 12, 13, 23-26).
Vurdering af relevante hjælpemidler
Formålet med vurdering af hjælpemidler er at øge patientens selvstændighed og mindske smerter efter en operation med total hoftealloplastik.
Fysioterapeuten laver en individuel vurdering af relevante hjælpemidler i samarbejde med patienten og evt. pårørende for at fremme patientens selvstændighed efter operationen (27). Udover relevante ganghjælpemidler vurderes patientens behov for andre hjælpemidler, som kan inkludere toiletforhøjer, badebænk, stoleforhøjere, sengeklodser, gribetang, strømpepåtager og langt skohorn. Som udgangspunkt vurderer fysioterapeuten behovet for hjælpemidler postoperativt, medmindre patienten indgår i “det aktive patientforløb”, hvor vurderingen kan foregå præoperativt.
Interventionen bygger på et RCT studie (evidens level 1b), som har fundet ud af at tilgangen af relevante hjælpemidler øger patienternes selvstændighed og mindsker smerter efter en operation med total hoftealloplastik (27). Dog er studiet lavet på en iransk befolkning, hvorfor det er usikkert om data er overførbar til danske forhold.
3.6 Relevant tværfagligt samarbejde
Med patienten i centrum samarbejder fysioterapeuten med læge og plejepersonale om behandlingsplanen for patienten samt behov for hjælpemidler.
Planlægning af udskrivelse er en tværfaglig proces mellem de relevante faggrupper og patienten, hvor der i fællesskab skabes overblik over patientens og de pårørendes ressourcer og behov.
3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling
Inden udskrivelse har fysioterapeuten vurderet patientens hjemlige forhold med henblik på, om patienten kan klare sig i eget hjem med relevante hjælpemidler. Såfremt dette ikke er muligt, skal terapeuten sammen med patienten vurdere, om der er behov for aflastning eller rehabilitering. Dette sker i samarbejde med patient, plejepersonale og evt. pårørende.
På det udskrivende sygehus vurderer fysioterapeuten patientens behov for almen genoptræningsplan og udarbejder denne, hvis dette vurderes nødvendigt, og patienten samtykker. De nationale kliniske retningslinjer har en svag anbefaling imod superviseret genoptræning til denne patientgruppe men en svag anbefaling for superviseret styrketræning (5).
4. Referencer
1. Martins Costa H, Diniz R, Lima F, Machado S, Almeida R, Andrade A, et al. Longer repetition duration increases muscle activation and blood lactate response in matched resistance training protocols. Motriz: Revista de Educação Física. 2016;22:35-41.
2. Pedersen AB, Johnsen SP, Overgaard S, Søballe K, Sørensen HT, Lucht U. Total hip arthroplasty in Denmark. Acta Orthopaedica. 2005;76(2):182-9.
3. Barnsley L, Barnsley L, Page R. Are Hip Precautions Necessary Post Total Hip Arthroplasty? A Systematic Review. Geriatr Orthop Surg Rehabil. 2015;6(3):230-5.
4. Tetreault MW, Akram F, Li J, Nam D, Gerlinger TL, Della Valle CJ, et al. Are Postoperative Hip Precautions Necessary After Primary Total Hip Arthroplasty Using a Posterior Approach? Preliminary Results of a Prospective Randomized Trial. The Journal of Arthroplasty. 2020;35(6, Supplement):S246-S51.
5. retningslinje Nk. National klinisk retningslinje for hofteartrose og ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. 2021.
6. Kjeldsen HB, Klausen TW, Rosenberg J. Preferred Presentation of the Visual Analog Scale for Measurement of Postoperative Pain. Pain Pract. 2016;16(8):980-4.
7. Eriksson K, Wikström L, Årestedt K, Fridlund B, Broström A. Numeric rating scale: patients' perceptions of its use in postoperative pain assessments. Appl Nurs Res. 2014;27(1):41-6.
8. Wu JQ, Mao LB, Wu J. Efficacy of exercise for improving functional outcomes for patients undergoing total hip arthroplasty: A meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2019;98(10):e14591.
9. Kahn SR, Shrier I, Kearon C. Physical activity in patients with deep venous thrombosis: A systematic review. Thrombosis Research. 2008;122(6):763-73.
10. Negm AM, Lee J, Hamidian R, Jones CA, Khadaroo RG. Management of Sarcopenia: A Network Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. J Am Med Dir Assoc. 2022;23(5):707-14.
11. Cejudo P, López-Márquez I, López-Campos JL, Márquez E, de la Vega F, Barrot E, et al. Exercise training in patients with chronic respiratory failure due to kyphoscoliosis: a randomized controlled trial. Respir Care. 2014;59(3):375-82.
12. Suetta C, Magnusson SP, Rosted A, Aagaard P, Jakobsen AK, Larsen LH, et al. Resistance training in the early postoperative phase reduces hospitalization and leads to muscle hypertrophy in elderly hip surgery patients--a controlled, randomized study. J Am Geriatr Soc. 2004;52(12):2016-22.
13. Beckmann M, Bruun-Olsen V, Pripp AH, Bergland A, Smith T, Heiberg KE. Effect of exercise interventions in the early phase to improve physical function after hip fracture – A systematic review and meta-analysis. Physiotherapy. 2020;108:90-7.
14. Jäppinen A-M, Hämäläinen H, Kettunen T, Piirainen A. Postoperative Patient Education in Physiotherapy after Hip Arthroplasty: Patients' Perspective. Musculoskeletal Care. 2017;15(2):150-7.
15. Badge HM, Churches T, Naylor JM, Xuan W, Armstrong E, Gray L, et al. Non-compliance with clinical guidelines increases the risk of complications after primary total hip and knee joint replacement surgery. PLoS One. 2021;16(11):e0260146.
16. Shimizu Y, Kamada H, Sakane M, Aikawa S, Mutsuzaki H, Tanaka K, et al. A novel apparatus for active leg exercise improves venous flow in the lower extremity. J Sports Med Phys Fitness. 2016;56(12):1592-7.
17. Sarmiento A, Goswami A. Thromboembolic disease prophylaxis in total hip arthroplasty. Clin Orthop Relat Res. 2005(436):138-43.
18. McNally MA, Cooke EA, Mollan RA. The effect of active movement of the foot on venous blood flow after total hip replacement. J Bone Joint Surg Am. 1997;79(8):1198-201.
19. Kwon O-Y, Jung D-Y, Kim Y, Cho S-H, Yi C-H. Effects of ankle exercise combined with deep breathing on blood flow velocity in the femoral vein. Australian Journal of Physiotherapy. 2003;49(4):253-8.
20. Ferris H, Brent L, Coughlan T. Early mobilisation reduces the risk of in-hospital mortality following hip fracture. Eur Geriatr Med. 2020;11(4):527-33.
21. Sherrington C, Lord SR, Herbert RD. A randomized controlled trial of weight-bearing versus non-weight-bearing exercise for improving physical ability after usual care for hip fracture. Arch Phys Med Rehabil. 2004;85(5):710-6.
22. Guerra ML, Singh PJ, Taylor NF. Early mobilization of patients who have had a hip or knee joint replacement reduces length of stay in hospital: a systematic review. Clin Rehabil. 2015;29(9):844-54.
23. Di Monaco M, Castiglioni C. Which type of exercise therapy is effective after hip arthroplasty? A systematic review of randomized controlled trials. Eur J Phys Rehabil Med. 2013;49(6):893-907, quiz 21-3.
24. Diong J, Allen N, Sherrington C. Structured exercise improves mobility after hip fracture: a meta-analysis with meta-regression. Br J Sports Med. 2016;50(6):346-55.
25. Kronborg L, Bandholm T, Palm H, Kehlet H, Kristensen MT. Effectiveness of acute in-hospital physiotherapy with knee-extension strength training in reducing strength deficits in patients with a hip fracture: A randomised controlled trial. PLoS One. 2017;12(6):e0179867.
26. Zhang X, Butts WJ, You T. Exercise interventions, physical function, and mobility after hip fracture: a systematic review and meta-analysis. Disabil Rehabil. 2022;44(18):4986-96.
27. Jame Bozorgi AA, Ghamkhar L, Kahlaee AH, Sabouri H. The Effectiveness of Occupational Therapy Supervised Usage of Adaptive Devices on Functional Outcomes and Independence after Total Hip Replacement in Iranian Elderly: A Randomized Controlled Trial. Occupational Therapy International. 2016;23(2):143-53.
5. Bilag
Træningsprogram, råd og vejledning, når du har fået et kunstigt hofteled (rn.dk)