1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt3

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere3

3.3.2 Specielle forholdsregler3

3.4 Rehabilitering på M33

3.5 Fysioterapeutisk undersøgelse3

3.5.1 Formål3

3.5.2 Indhold4

3.5.3 Konklusion5

3.6 Fysioterapeutisk behandling5

3.6.1 Formål5

3.6.2 Indhold5

3.7 Relevant tværfagligt samarbejde7

3.8 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling7

4. Referencer8

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske undersøgelse og behandling til patienter indlagt til rehabilitering på M3 med henblik på at

• • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

• • sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser

• • sikre, at alle fysioterapeuter i Fysio- og Ergoterapiafdelingen i Hobro har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter indlagt til rehabilitering på M3

2. Definition af begreber

Funktionsevne: Overordnet term for kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og deltagelse. Termen angiver aspekter af samspillet mellem en person og personens kontekstuelle faktorer (1).

Genoptræning: Genoptræning efter Sundhedsloven og Serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Genoptræningen skal rettes imod patientens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger (2).

Genoptræningsbehov og –potentiale: I denne instruks betyder dette, hvilket behov og potentiale patienten udviser for videre genoptræning. Vurderingen af genoptræningsbehov og -potentiale foretages på baggrund af sværhedsgraden og kompleksiteten af patientens symptomer, patientens tidligere funktionsniveau, komorbiditet og motivation.

Interdisciplinært samarbejde: Det højeste niveau af multidisciplinært samarbejde kendetegnet ved, at de sundhedsprofessionelle arbejder sammen på en struktureret måde og rettet mod fælles mål mhp at udvikle individualiserede planer og evaluere de processer, der er anvendt for at nå målene (3).

Mobilitet: At bevæge sig ved at ændre kroppens position eller placering, ved at flytte sig fra et sted til et andet, ved at transportere, flytte eller manipulere objekter, ved at gå, løbe eller klatre og ved at bruge forskellige former for transportmidler (4).

Multidiciplinær rehabilitering: I denne instruks defineres multidiciplinær rehabilitering som rehabilitering, hvor et team af forskellige sundhedsprofessionelle, kommunikerer regelmæssigt med hinanden om behandling af en defineret patientgruppe og deltager i behandlingen af denne (3).

Rehabilitering: Er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (5).

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter indlagt til rehabilitering på medicinsk afdeling M3 på Hobro Sygehus, Aalborg Universitetshospital. Patienterne er ofte multisyge, og har haft et stort funktionsevnetab under forudgående indlæggelse. Patienterne omfatter følgende kategorier:

• • Patienter med Guillain Barré i stabil fase og uden behov for respirationsstøtte. M3 har regionsfunktion i forhold til genoptræning af patienter med Guillain Barré syndrom (​https://pri.rn.dk/Sider/11922.aspx)

• • Patienter med andre neurologiske lidelser end apopleksi og hjernetraume

• • Medicinske, onkologiske, kirurgiske og multitraumepatienter efter (længere tids) indlæggelse eller intensivt forløb og med tydelig funktionsevnetab under indlæggelsen

• • Patienter som overflyttes fra Hammel Neurocenter til Aalborg Universitetshospital med henblik på udskrivelse til egnet botilbud efter afgørelse på værgemålssag

Patienterne er kendetegnede ved et stort funktionsevnetab, som kræver en tværfaglig rehabiliterende indsats før udskrivelse til eget hjem er mulig. Patienterne er svækkede i varierende grad fra at være helt sengeliggende til at have stand- og eventuelt gangfunktion. Patienterne har typisk nedsat muskelstyrke og/eller pareser, nedsat balance og generel udholdenhed. Mange patienter har desuden smertetilstande, som følge af deres sygdom og længere tids sengeleje. Nogle patienter har endvidere bevægeindskrænkninger eller kognitive problemstillinger, der yderligere nedsætter funktionsevnen.

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Patienterne visiteres til rehabilitering på M3 i Hobro på baggrund af forudgående indlæggelse relateret til medicinske, onkologiske, kirurgiske eller neurologiske problemstillinger. M3 modtager visiterede patienter, som ikke længere er akut syge, men fortsat har behov for en daglig, specialiseret indsats under indlæggelse. Formålet med indlæggelse på rehabiliteringsafsnittet er, at patienten genvinder så meget af sin tabte funktion, at han/hun kan udskrives til videre rehabilitering i kommunalt regi (https://pri.rn.dk/Sider/11922.aspx). Det er et krav, at patienterne er rehabiliteringsparate, når de overflyttes til afdelingen.

Fysioterapeuten undersøger og vurderer patienten i forhold til kroppens funktioner og anatomi, aktivitet og deltagelse samt personlige og omgivelsesfaktorer (1).

Med baggrund i den fysioterapeutiske undersøgelse og patientens mål iværksættes den fysioterapeutiske behandling med fokus på funktions-, styrke- og udholdenhedstræning samt træning af stabilitet og balance.

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Fysioterapeuten indhenter oplysninger om patientens:

• • Diagnoser

• • Tidligere og nuværende funktionsevne

• • Patientens behov for hjælp forud for og under indlæggelsen

• • Patientens brug af hjælpemidler forud for indlæggelsen

• • Eventuelle regimer og restriktioner

3.3.2 Specielle forholdsregler

Fysioterapeuten skal være opmærksom på, om der er postoperative forholdsregler og/eller regimer, som skal overholdes under patientens rehabiliteringsforløb.

Fysioterapeuten tilpasser træningsmængde og træningstype i forhold til patientens tilstand og sygdomme, herunder smertetilstande. I særlige tilfælde konfereres med lægen om specielle forholdsregler.

3.4 Rehabilitering på M3

Rehabilitering på M3 har til formål, at patienten opnår størst mulig selvstændighed og meningsfuldhed i sit fremtidige hverdagsliv. Der er særligt fokus på en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats, hvor patientinvolvering, interdisciplinært samarbejde og fælles mål vægtes højt.

Fysioterapeuterne på M3 er en del af et tværfagligt team der, med udgangspunkt i patientens mål, ønsker, behov og ressourcer, samarbejder tæt med henblik på at sikre kvalitet og sammenhæng i patientens rehabiliteringsforløb. For at sikre dette afholdes et indledende samarbejdsmøde med deltagelse af patient, pårørende, læge, plejepersonale, fysioterapeut og ergoterapeut. På mødet sætter patienten, i samråd med pårørende og det faglige personale, mål for rehabiliteringsforløbet. Målene revideres løbende og alle faggrupper arbejder sammen med patienten og dennes pårørende om at nå disse. Som led i rehabiliteringen opfordres og motiveres patienten til at deltage i sociale aktiviteter og bruge de opnåede funktionsevneforbedringer i dagligdagen på afdelingen. Alle faggrupper samarbejder kontinuerligt om at hjælpe og motivere patienten til dette.

Et systematisk review (L2) viste, at multidiciplinær rehabilitering under indlæggelse efterfulgt af ambulant rehabilitering kan forbedre funktionsevnen signifikant i en længere periode (op til 1 år) hos voksne med Guillain Barré syndrom (6). Der er desuden stærk evidens (L1) for at multidiciplinær rehabilitering under indlæggelse kan forbedre aktivitets- og deltagelsesniveau hos voksne med multiple sklerose, på trods af manglende forbedring på kropsniveau (7).

Et systematisk review (L1), der undersøgte multidiciplinær rehabilitering til ældre patienter med hoftefraktur, herunder patienter indlagt til rehabilitering, viste en tendens til, at patienter, der modtog multidiciplinær rehabilitering, havde 1) mindre sandsynlighed for en forringelse af funktionsevnen, der medførte øget afhængighed af hjælp i hjemmet eller udskrivelse til plejehjem, og 2) mindre sandsynlighed for genindlæggelse og død. Resultaterne var ikke signifikante (8).

Der er evidens (L1) for, at multidiciplinære interventioner, der inkluderer fysisk træning, kan reducere indlæggelsestiden for akut indlagte ældre medicinske patienter (9) og for geriatriske patienter (Kosse, 2013) samt øge andelen af patienter, der udskrives til eget hjem (9,10). Et nyt systematisk review fra 2016 understøtter disse fund, men reviewet er af lav kvalitet (11).

3.5 Fysioterapeutisk undersøgelse

3.5.1 Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på at klarlægge patientens tidligere og nuværende funktionsevne, patientens rehabiliteringspotentiale og behov for fysioterapi samt målet for den fysioterapeutiske behandling.

3.5.2 Indhold

Til denne patientgruppe er indholdet i den fysioterapeutiske undersøgelse som udgangspunkt som følger:

3.5.2.1. I anamnesen klarlægges:

• • Patientens aktuelle befindende

• • Patientens oplevelse af sygdomsforløbet

• • Patientens tidligere og nuværende funktionsevne

• • Patientens sociale situation, herunder boligforhold særligt med fokus på plads- og adgangsforhold

• • Patientens mål for forbedring af fysisk funktionsevne

• • Patientens kommunikationsevne og motivation

3.5.2.2. Undersøgelse af aktivitet og deltagelse

Niveauet for undersøgelse af aktivitet og deltagelse afhænger af patientens tilstand og kan variere fra undersøgelse af hvile- og siddestillinger samt forflytninger i seng hos den meget svækkede patient til vurdering af mere krævende aktiviteter hos patienter med et højere funktionsniveau, eksempelvis gangfunktion og evne til at rejse og sætte sig.

Fysioterapeuten undersøger, afhængig af patientens tilstand, følgende:

• • Patientens mobilitet ved anvendelse af De Morton Mobility Index (DEMMI)

• • Forflytninger i sengen og fra seng til stol/kørestol, herunder patientens behov for personstøtte og hjælpemidler i forbindelse med forflytninger

• • Patientens holdning i relevante udgangsstillinger

• • Standfunktion med eller uden hjælpemiddel med fokus på sikkerhed, kvalitet og udholdenhed

• • Gang med eller uden hjælpemiddel med fokus på sikkerhed, kvalitet og udholdenhed

• • Trappegang, hvis relevant

I forbindelse med undersøgelse af aktivitet og deltagelse vurderes patientens generelle udholdenhed.

3.5.2.3. Undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi

Valg af undersøgelser svarende til kroppens funktioner og anatomi varierer afhængig af patientens diagnose og problemstillinger

Fysioterapeuten undersøger som udgangspunkt altid:

Muskelfunktion

• • Screening af dynamisk og koncentrisk muskelstyrke i muskelsynergier over de store led i UE, og hvis relevant OE

• • Vurdering af muskelstyrke i UE med rejse-sætte sig test, hvis muligt

• • Muskelstyrke og stabilitet i truncus

Balance

• • Statisk og dynamisk balance

• • Ligevægts- og afværgereaktioner

• • Tandemtest

Fysioterapeuten undersøger endvidere, hvis relevant:

• • Ledbevægelighed over relevante led

• • Respiration: dybde, frekvens, hvile- og aktivitets dyspnø, hørbart og/eller mærkbart sekret samt saturation

• • Smerter: type, karakter og lokalisation. Smerteniveau vurderes med Numerisk Rang Skala (NRS)

• • Lokal inspektion med henblik på at registrere hævelse, rødme, varme, hudens trofik og lignende

• • Neurologiske undersøgelse: muskeltonus, patientens evne til at sanse og bearbejde sensorisk feedback, patientens evne til at styre og kontrollere bevægelse

• • Sanser: fx syn og hørelse

I forbindelse med den fysioterapeutiske undersøgelse vurderer fysioterapeuten patientens kognitive formåen, fx patientens evne til at samarbejde og følge instruktioner, om patienten er orienteret i tid og sted, patientens initiativ.

3.5.3 Konklusion

Fysioterapeuten konkluderer på undersøgelserne med fokus på:

• • Patientens aktuelle mobilitetsbegrænsninger samt graden af funktionstab i forhold til tidligere

• • Patientens muskelfunktion, udholdenhed og balance samt smerter, kognition og ledbevægelighed, hvis relevant

• • Hvordan patienten bedst kan mobiliseres under indlæggelsen

• • Om patienten har behov for hjælpemidler under og eventuelt efter indlæggelsen

• • Patientens ressourcer i forhold til at deltage i fysioterapi

• • Patientens genoptræningsbehov og –potentiale

• • Patientens mål for forbedring af funktionsevne

På baggrund heri vurderes patientens hovedproblemer og behov for fysioterapeutisk træning. Herudover videregives til plejepersonalet, hvordan de mest hensigtsmæssigt kan mobilisere patienten under indlæggelsen.

Et systematisk review (L2) der undersøgte effekten af rehabiliterings-interventioner til voksne med Guillain Barré syndrom viste, at fysioterapi og/eller træning under indlæggelse og/eller ambulant kan forebygge kontrakturer, mindske tabet af muskelstyrke og forbedre funktionsniveauet hos målgruppen (6).

En meta-analyse (L1), der undersøgte effekten af fysisk træning på fysisk funktion, almindelig daglig livsførelse (ADL) og livskvalitet hos skrøbelige ældre, herunder hospitalsindlagte, konkluderede at fysisk træning signifikant øgede ganghastighed, balance og evnen til at udføre ADL (12).

3.6 Fysioterapeutisk behandling

3.6.1 Formål

Under hensyntagen til patientens mål er det overordnede formål med den fysioterapeutiske behandling at bedre patientens funktionsevne med henblik på, at patienten så vidt muligt bliver i stand til at færdes selvstændigt og opnår selvstændighed i daglige aktiviteter med eller uden hjælpemidler.

Implicit heri er der følgende formål med den fysioterapeutiske behandling:

• • At patienten så vidt muligt genvinder habituel muskelfunktion

• • At patienten så vidt muligt genvinder habituel balance og stabilitet

• • At patienten så vidt muligt genvinder habituel udholdenhed

• • At patienten så vidt muligt genvinder habituel bevægelighed

• • At reducere patientens smerter ved behov

• • At patienten motiveres til fysisk aktivitet under og efter indlæggelsen

• • At patienten oplever øget livskvalitet

3.6.2 Indhold

3.6.2.1 Funktionstræning

Formålet med funktionstræning er, at patienten opnår mest mulig sikkerhed og selvstændighed i dagligdags funktioner som eksempelvis forflytninger, siddende aktiviteter, stand, gang og trappegang. Hos patienter med neurologiske problemstillinger er formålet endvidere at genindlære tabte funktioner.

Afhængigt af patientens formåen træner fysioterapeuten patienten i dagligdags funktioner med fokus på træning af forflytninger i og mellem seng og stol, træning i at rejse/sætte sig og træning af standfunktion, gang og trappegang. I funktionerne fokuserer fysioterapeuten, hvis det er aktuelt, på at facilitere til velkoordinerede bevægelser for at fremme patienternes motoriske kontrol. Fysioterapeuten motiverer kontinuerligt patienten til at bruge de funktionsforbedringer, som patienten opnår i træningen, i hverdagen på afdelingen.

En meta-analyse, der undersøgte effekten af fysisk træning på fysisk funktion, ADL og livskvalitet hos skrøbelige, herunder hospitalsindlagte, ældre, fandt at de fleste studier, der var associeret med signifikant positiv effekt af fysisk træning og forbedringer i ADL, involverede træning - gerne repetetiv - af daglige aktiviteter i form af enten opgaveorienteret eller funktionel praksis (12).

3.6.2.2 Træning af muskelstyrke

Styrketræning øger patientens muskelstyrke og -udholdenhed som forudsætning for at højne patientens fysiske funktionsevne og balance.

Patientens muskelstyrke trænes såvel specifikt målrettet svage muskelgrupper som funktionelt. Hos den utrænede, svækkede patient påbegynder fysioterapeuten oftest styrketræningen med lav intensitet de første 1-2 uger for at opnå flest neurale adaptationer og undgå skader og bivirkninger (13). Fysioterapeuten progredierer kontinuerligt styrketræningen således, at denne forbliver tilstrækkeligt udfordrende for patienten. Det tilstræbes at træningen, så snart det er muligt, foregår med høj intensitet.

Hos denne patientgruppe trænes muskelstyrken dels med isolerede styrketræningsøvelser med brug af elastikker, vægte, træningsmaskiner, egen kropsvægt eller manuel modstand som belastning, og dels funktionelt ved, at patienten eksempelvis rejser sig fra liggende til siddende på sengekanten, rejser sig fra siddende til stående eller går på trapper. For at øge effekten af styrketræning på patientens fysiske funktionsevne sørger fysioterapeuten for at synliggøre sammenhængen mellem styrke og daglige funktioner for patienten (Liu).

Styrketræningen gennemføres som hovedregel 2-3 gange ugentligt. (13,14). Fysioterapeuten motiverer til og vejleder patienten i selvtræning, hvis muligt.

Der er evidens (L1) for at progressiv styrketræning har en lille men signifikant positiv effekt på nedsat fysisk funktionsevne hos ældre med en vid række af helbredsproblemer og funktionsbegrænsninger (13).

Der er stærk evidens (L1) for at høj-intensiv styrketræning er mere effektiv end styrketræning med moderat og lav intensitet til at øge den maksimale muskelstyrke hos raske, inaktive ældre mellem 65 og 81 år (14). Der er moderat evidens (L1) for at progressiv styrketræning forbedrer funktionelle outcomes hos samme gruppe, uafhængig af træningsintensiteten (14). Et mindre dansk RCT fra 2014 med progressiv styrketræning til ældre indlagte patienter indikerede samme tendens, men effekten var ikke statistisk signifikant (15).

3.6.2.3 Træning af stabilitet og balance

Træning af stabilitet og balance har til hensigt at patienten opnår bevægefrihed i siddende samt opnår sikker balance i stand og gangfunktion med eller uden ganghjælpemiddel.

Fysioterapeuten træner patientens siddende og stående stabilitet og balance ved at udfordre patienten til bevægelse indenfor og udover understøttelsesfladen, eksempelvis gennem rækkeøvelser, vægtoverføringer, ballon/boldspil eller ved brug udfordrende underlag, samt siddende og stående stabilitet med manuel modstand.

Den gående stabilitet og balance trænes og udfordres eksempelvis gennem gangtræning og –variationer, gang og balancetræning på forskelligt underlag og i forskellige kontekster, udendørs gang og trappegang, hvis muligt. Balancen trænes såvel statisk, dynamisk som reaktivt og med dual task opgaver.

Der er evidens (L1) for at nogle typer træning, herunder balance- og koordinationstræning, er moderat effektive til at forbedre balancen hos ældre, i hvert fald på kort sigt (16). Effektive programmer involverer stående, udfordrende balanceøvelser (16).

3.6.2.4 Træning af udholdenhed

Formålet med træningen er at øge patientens evne til at være i aktivitet over længere tid således at vante daglige aktiviteter, der kræver udholdenhed, bliver mindre anstrengende og mulige at udføre for patienten. Træning af udholdenhed kan derved medvirke til at patienten bliver mere selvhjulpen.

Udholdenhedstræningen kan foregå som en integreret del af funktionstræningen eksempelvis i form af forflytninger, gangtræning og/eller trappegang, eller som isoleret udholdenhedstræning på manupæd- eller kondicykel. Træningsintensiteten tilpasses den enkelte patient, så der tages forbehold for eventuelle kontraindikationer og/eller smerte.

Træningen bygger på empiri og faglig konsensus blandt erfarne fysioterapeuter.

3.7 Relevant tværfagligt samarbejde

Fysioterapeuten samarbejder med patienten og dennes pårørende, plejepersonale på afdelingen, læge, socialrådgiver og ergoterapeut. Herudover samarbejder fysioterapeuten med kommunens visitatorer og terapeuter samt andre sociale og kommunale aktører.

Fysioterapeuten vejleder plejepersonalet i, hvordan lejringer, forflytninger og almen mobilisering foregår mest hensigtsmæssigt for patienten og hvordan patienten inddrages aktivt i relevante funktioner. Fysioterapeuten formidler løbende patientens aktuelle funktionsniveau og eventuelle forbedringer til plejepersonalet med henblik på, at personalet kan hjælpe og motivere patienten til at bruge de opnåede funktioner i hverdagen på afdelingen. Fysioterapeuten arbejder tæt sammen med ergoterapeuten om genoptræning af de fleste patienter, herunder koordinering af genoptræningen mod fælles mål. I nogle tilfælde samarbejder fysioterapeut og ergoterapeut om konkrete træningsseancer, når der er behov for begge faggruppers kompetencer.

Under patientens indlæggelse på M3 afholdes et eller flere samarbejdsmøder, hvor patient, pårørende, læge, plejepersonale, fysioterapeut og ergoterapeut samt eventuelt visitator fra kommunen deltager. Formålet med det første møde er at klarlægge mål og forventninger for rehabiliteringsforløbet på M3. I tilfælde af at der afholdes møde i forbindelse med patientens udskrivelse er formålet at klarlægge patientens videre behov for træning, hjælp i hjemmet og hjælpemidler, samt sikre en sammenhængende overgang mellem det regionale regi og det kommunale regi. I tilfælde af eventuelle problemstillinger vedrørende patientens økonomiske, sociale og boligmæssige forhold inddrages afdelingens socialrådgiver.

Herudover afholdes dagligt korte tavlemøder om morgenen, hvor den aktuelle status for hver enkelt patient formidles, fx patientens tilstand. Her foregår endvidere nødvendig tværfaglig koordinering eksempelvis med hensyn til undersøgelser, patienten skal have foretaget, plan for afholdelse af samarbejdsmøde, udskrivelsestidspunkt mm.

3.8 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Fysioterapeuten samarbejder med patient, pårørende, ergoterapeut, plejepersonale og det kommunale sundhedspersonale om afklaring af patientens behov for videre genoptræning og hjælpemidler.

Hvis patienten har behov for videre genoptræning efter udskrivelse fra sygehuset, er der mulighed for:

• • Udskrivelse til kommunal genoptræningsplads med genoptræningsplan til almen genoptræning. Visitering foregår via kommunal visitator

• • Udskrivelse til aflastningsplads med genoptræningsplan til almen genoptræning. Visitering foregår via kommunal visitator

• • Udskrivelse til hjemmet eller ny bolig med genoptræningsplan.

Udarbejdelse af genoptræningsplan har til formål at sikre patienten videre genoptræning, såfremt vedkommende har brug for dette efter udskrivelse. Genoptræningsplanen skal rette sig mod patientens funktionsnedsættelser og formålet er, at patienten opnår samme eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt emotionelt og socialt. Genoptræningsplan udarbejdes i samarbejde med ergoterapeut, hvis der er behov for både fysioterapi og ergoterapi efter udskrivelse.

Der er evidens (L1) for at øvelsesterapi har en positiv effekt på mobilitet og fysisk funktion hos hjemmeboende ældre med mobilitetsbegrænsninger, nedsat fysisk funktion og/eller multi-morbiditet (17).

4. Referencer

1. 1. ICF – den danske vejledning og eksempler fra praksis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen, 2005

2. 2. Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Vejledning om træning i kommuner og regioner. København: Indenrigs- og socialministeriet; 2009

3. 3. Momsen A-M, Rasmussen JO, Vinther Nielsen C, Iversen MD, Lund H. Multidisciplinary team care in rehabilitation: An Overview of reviews. J Rehabil Med 2012; 44: 901–912

4. 4. WHO. International Classification of Functioning, Disability and Health, Geneva; 2001

5. 5. MarselisborgCenteret. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Forord. 2004

6. 6. Khan F, Amatya B. Rehabilitation interventions in patients with acute demyelinating inflammatory polyneuropathy: A systematic review. Eur J Phys Rehabil Med. 2012;48(3):507–22.

7. 7. Khan F, Turner-Stokes L, Ng L, Kilpatrick T, Amatya B. Multidisciplinary rehabilitation for adults with multiple sclerosis.Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 2. Art. No.: CD006036. DOI: 10.1002/14651858.CD006036.pub2.

8. 8. Handoll HHG, Cameron, ID, Mak JCS, Finnegan TP. Multidisciplinary rehabilitation for older people with hip fractures. Cochrane Database of systematic Reviews 2009, Issue 4. Art. No.: CD007125

9. 9. de Morton N, Keating JL, Jeffs K. Exercise for acutely hospitalised older medical patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 1. Art. No.: CD005955. DOI: 10.1002/14651858.CD005955.pub2. Edited (no change to conclusions), published in Issue 1, 2009.

10. 10. Kosse NM, Dutmer AL, Dasenbrock L, Bauer JM, Lamoth CJ. Effectiveness and feasibility of early physical rehabilitation programs for geriatric hospitalized patients: a systematic review. BMC Geriatr. 2013; 13:107. doi: 10.1186/1471-2318-13-107.

11. 11. Martínez-Velilla N, Cadore EL, Casas-Herrero Á, Idoate-Saralegui F, Izquierdo M. Physical activity and early rehabilitation in hospitalized elderly medical patients: systematic review of randomized clinical trials. J Nutr Health Aging. 2016; 20(7).

12. 12. Chou CH, Hwang CL, Wu YT. Effect of exercise on physical function, daily living activities, and quality of life in the frail older adults: a meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2012; 93(2):237-44. doi: 10.1016/j.apmr.2011.08.042

13. 13. Liu C, Latham N. Can progressive resistance strength training reduce physical disability in older adults? A meta-analysis study, Disability and Rehabilitation. 2011; 33(2): 87-97, DOI: 10.3109/09638288.2010.487145

14. 14. Steib S, Schoene D, Pfeifer K. (2010). Dose-response relationship of resistance training in older adults: a meta-analysis. Med Sci Sports Exerc. 2010; 42(5):902-14. doi: 10.1249/MSS.0b013e3181c34465.

15. 15. Tiebak S, Andersen CW, Pedersen S, Rudolf KS. Does progressive resistance strength training as additional training have any measured effect on functional outcomes in older hospitalized patients? A single-blinded randomized controlled trial. Clinical Rehabilitation. 2014; Vol. 28(4):319–328.

16. 16. Howe TE, Rochester L, Neil F, Skelton DA, Ballinger C. Exercise for improving balance in older people. Cochrane Database of Systematic Reviews 2011, Issue 11. Art. No.: CD004963. DOI: 10.1002/14651858.CD004963.pub3.

17. 17. de Vries NM, van Ravensberg CD, Hobbelen JSM, Olde Rikkert MGM, Staal JB, Nijhuis-van der Sandenade MWG. Effects of physical exercise therapy on mobility, physical functioning, physical activity and quality of life in community-dwelling older adults with impaired mobility, physical disability and/or multi-morbidity: A meta-analysis. Ageing Research Reviews. 2012; 11:136–149