Beskrivelse

Baggrund og modtagelsen af patienten.

Patientforløbet med kronisk subduralt hæmatom kan udvikle sig hurtigt, hvorfor en struktureret modtagelse er nødvendig for at sikre en eventuel akut og uopsættelig behandling. Patienter med KSDH er i risiko for permanente hjerneskader.

Sygeplejestatus vurderes i forhold til de 12 definerede sygeplejeområder og relateres til patient og dennes situation. Det er væsentligt at beskrive patientens habituelle funktion, idet tilstanden kan ændre sig i plejeforløbet Sygeplejens dokumentationsgrundlag (Sundhedsstyrelsen, Sygeplejens dokumentationsgrundlag)

Under modtagelsen kan der med stor fordel inddrages pårørende, da patienten ofte befinder sig i en tilstand, hvor evnen til at modtage og formidle information er begrænset. De pårørende vil dermed fungere som en stor ressource i såvel det præoperative- som det postoperative forløb.

Operation for KSDH er forbundet med risici for komplikationer såsom akut subduralt hæmatom, sengelejekomplikationer, infektion og recidiv. Komplikationerne kan give øget indlæggelsestid, gentagne indlæggelser samt forringelse af livskvaliteten for patienten.

Information.

Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset den enkelte patients forudsætninger i forhold til den aktuelle tilstand.

Neurologisk observationer.

Observeres præ- og post operativt samt hos patienter som behandles konservativt.

- GCS

- Symptomer på forhøjet tryk cerebralt (pupillers størrelse, difference og reaktion for lys, hovedpine, kvalme, opkastninger og svimmelhed, påvirket bevidsthedsniveau)

- Fokale symptomer (pareser, afasi, dysartri, neglect og apati)

- Krampeanfald (type, karakter og varighed)

- kognitive udfald, type og sværhedsgrad observeres (hukommelsesbesvær, nedsat opmærksomhed, neglekt, rum-retningsproblemer, apraksi, svigtende sygdomserkendelse, adfærdsændringer, afasi)

- vitale værdier

Observationshyppighed af ovenstående ordineres af læge. I det postoperative forløb sammenlignes observationerne med de præoperative symptomer. Postoperativ forværring konfereres med en læge, når den konstateres. Ekstra fokus bør gives til patienter i antikoagulantia behandling (inkl. reverteret behandling) pga. øget risiko for komplikationer.

Specielle hensyn

Patienter med kronisk subdural hæmatom er en sårbar gruppe og er særlig udsat for udvikling af en konfus- og delirøs tilstand (delirium). Der bør være opmærksom på symptomer og foretage de nødvendige tiltag mhp. forebyggelse. Dette f.eks. i form af skærmning, medicinering, sikring af nattesøvn mv.

Funktionsniveau

Patienten vurderes om denne er i faldrisiko pga. konfus adfærd, pareser eller lignende. Såfremt dette vurderes iværksættes de nødvendige forebyggende tiltag herfor.

Postoperativt forebygges sengelejekomplikationer af hurtig mobilisering. Patienten mobiliseres frit med mindre andet er ordineret.

Ved fokale udfald som pareser bør der være fokus på den rehabiliterende indsats med inddragelse af fysioterapeut og evt. ergoterapeut.

Patientens psykiske- og sociale situation afdækkes med henblik på at forberede udskrivelse og vurdere behovet for evt. hjælp.

Dræn

Brug af subdurale/subgaleale dræn indebærer en risiko for infektion. Drænet og dets omgivelser plejes og behandles efter anvisninger fra infektionshygiejne: Hygiejne ved brug af dræn (5.7)

Der observeres i relation til drænets funktion, mængde og udseende. Patienten må mobiliseres og det subdurale/subgaleale dræn skal være i skulder/clavikel højde. Drænagesystemet bør tømmes/posen skiftes, når den er ¾ fyldt, da drænets funktion ellers kan nedsættes.

Drænet seponeres efter senest 48 timer eller efter ordination fra læge. Hvis drænvæsken er klar/lys, tydende på at det overvejende indeholder liquor, kan drænet evt. seponeres tidligere, men altid efter konferering med læge. Drænet må seponeres af sygeplejerske. Efter seponering skal indstiksstedet være dækket af en steril tætsluttende forbinding.

Hud og væv

Cicatricen observeres for sekretion, hæmatom, nekrose og heling samt tegn på infektion. Cicatricen skal dækkes med bandage i de første 24 timer postoperativt og så længe der ses sekretion herfra. Brusebad med almindelig hårvask er tilladt 24 timer efter drænseponering, hvis cicatrice og indstikssted er tørt.

Sygeplejersken skal være opmærksom information om dato for seponering af suturer.

Kommunikation

Patienterne med KSDH kan have kommunikationsproblemer pga. kognitive og/eller fokale udfald.

Pårørende er i denne situation en ressource som så vidt muligt bør inddrages. Hvis sådanne udfald identificeres bør den relevante tværfaglige samarbejdspartner og pårørende inddrages, inden patienten udskrives til eget hjem.

Ernæring

Hvis der ikke er tegn til dysfagi, må mad og drikke indtages frit postoperativt. Patienten med kvalme vurderes i relation til intensiteten, hvad der forværrer/bedrer kvalmen samt behov for - eller virkning af antimetika.

Psykosociale forhold

Patientens og pårørendes reaktion på sygdommen og eventuelle behov for støtte identificeres, da forløbet ofte er akut og kan virke overvældende. Sygeplejersken skal være opmærksom på krisereaktioner og interventioner foretages i samarbejde med patient og pårørende.

Viden og udvikling

Patienten og evt. pårørende informeres af operatør eller stuegangsgående læge med deltagelse af en sygeplejerske om selve indgrebet samt det forventede forløb.

Der observeres for patientens sygdomsindsigt, behov for information og vejledning samt ADL-evne og sygeplejen tilrettelægges herefter. Derudover skal sygeplejersken være opmærksom på patientens ønske om egen og/eller pårørendes medinddragelse i pleje og behandling.

Det sikres, at patienten og pårørende føler sig tilstrækkeligt informeret om forløbet på afdelingen, planen efter udskrivelse, samt tegn på komplikationer og recidiverende symptomer på KSDH.

Patientens funktionsniveau og hjemmesituation vurderes med henblik på behov for hjemmepleje, kommunal genoptræningsplads og/eller genoptræningsplan.

Patient og pårørende kan inden udskrivelse informeres om mulighed for at søge råd og vejledning ved hjerneskadeforeninger og evt. andre kommunale tilbud.

Definition af begreber

Adfærdsændringer: initiativløshed, problemer med at planlægge, udannet adfærd, nedsat indsigt i egen situation, reduceret tolerance for stress samt konfabulation.

Afasi: Afasi er problemer med at udtrykke sine tanker i ord (med en besværede tale, men god forståelse (Broca, ekspressiv, ikke-flydende)) og/eller at forstå tale (den ramte er meget talende, men taler med forkerte ord og har dårlig forståelse (Wernecke, impressiv, flydende)). Afasien kan komme til udtryk og observeres ved patientens evne til: at finde ord, danne sætninger, at læse og stave og forstå andres tale.

Delirium: en mental tilstand karakteriseret af en skarp nedgang i opmærksomhed og kognition, som skyldes en direkte fysisk skadelig påvirkning af hjernen fremkaldt af legemlig sygdom.

Dysfagi: sanse-motoriske synkeproblemer som patienten kan have svært ved at erkende og kompensere for.

GCS: Glasgow Coma Scale, skala til vurdering af bevidsthed. Skalaen er gradueret fra 3-15.

KSDH: Et kronisk subduralt hæmatom (engelsk: chronic subdural haematoma, CSDH) defineres som en ansamling af blod eller af nedbrydningsprodukter af blod mellem den hårde hjernehinde og hjernen, diagnosticeret på et tidspunkt, hvor der ikke alene er tale om akut blødning eller tidligst 2 uger efter et kendt hovedtraume.

Indikatorer og tærskelværdier

Indlæggelsesvarighed.

Tærskelværdier:

1: At patienten er bedre postoperativt end præoperativt (GCS og symptombedring)

2: Yderligere fald i neurologisk status eller GCS (- 2 point) skal observeres og meldes til ansvarlig læge.

Målgruppe – modtagelse

Patienter som har fået diagnosen kronisk subduralt hæmatom og er indlagt på en neurokirurgisk afdeling i Danmark.

Formål

At medvirke til at sikre ensartede sygepleje af høj faglig kvalitet for patienter med kronisk subduralt hæmatom.

Problemstilling

Patientforløbet med kronisk subduralt hæmatom kan udvikle sig hurtigt, hvorfor en struktureret modtagelse er nødvendig for at sikre en eventuel akut og uopsættelig behandling. Operation for KSDH er forbundet med risici for komplikationer såsom akut subduralt hæmatom, sengelejekomplikationer, infektion og recidiv. Komplikationerne kan give øget indlæggelsestid, gentagne indlæggelser samt forringelse af livskvaliteten for patienten. Det er derfor vigtigt for patienten at modtage sygepleje af høj faglig kvalitet.

Referencer

Brennan, P.M., et al., The management and outcome for patients with chronic subdural

hematoma: a prospective, multicenter, observational cohort study in the United Kingdom. J

Neurosurg, 2016: p. 1-8.

Iliescu, I.A., Current diagnosis and treatment of chronic subdural haematomas. J Med Life,

2015. 8(3): p. 278-84.

Ishfaq, A., I. Ahmed, and S.H. Bhatti, Effect of head positioning on outcome after burr hole

craniostomy for chronic subdural haematoma. J Coll Physicians Surg Pak, 2009. 19(8): p.

492-5.

Kaliaperumal, C., et al., A prospective randomised study to compare the utility and

outcomes of subdural and subperiosteal drains for the treatment of chronic subdural

haematoma. Acta Neurochir (Wien), 2012. 154(11): p. 2083-8; discussion 2088-9.

Kurabe, S., et al., Efficacy and safety of postoperative early mobilization for chronic

subdural hematoma in elderly patients. Acta Neurochir (Wien), 2010. 152(7): p. 1171-4.

Miranda, L.B., et al., Chronic subdural hematoma in the elderly: not a benign disease. J

Neurosurg, 2011. 114(1): p. 72-6.

Nakajima, H., et al., The role of postoperative patient posture in the recurrence of chronic

subdural hematoma: a prospective randomized trial. Surg Neurol, 2002. 58(6): p. 385-7;

discussion 387.

Nationale kliniske retningslinjer for behandling af Kronisk SubDuralt Hæmatom (KSDH); Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS), 2017. Nationale kliniske retningslinjer for behandling af kronisk subduralt hæmatom (KSDH), DNKS

PRI: Hygiejne ved brug af dræn (5.7) Hygiejne ved brug af dræn (5.7)

Santarius, T., et al., Use of drains versus no drains after burr-hole evacuation of chronic

subdural haematoma: a randomised controlled trial. Lancet, 2009. 374(9695): p. 1067-

73.

Sundhedsstyrelsen, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ 9019 af 15/01/2013

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser

Sygeplejens dokumentationsgrundlag. Udarbejdet af Det Sygeplejefaglige Dokumentationsråd

ved Aalborg Universitetshospital 2016. Link: Sygeplejens dokumentationsgrundlag