Volvulus
Definition
Volvulus kaldes også ægte tarmslyng. Volvulus er en tilstand, hvor tarmen drejer sig rundt om sig selv, så tarmen afklemmes.
Fremgangsmåde
Coecum-volvulus
Sigmoideum-volvulus
Ved akut dårlig patient, da se selvstændigt AHA PRI dokument.
Hvis der er tvivl, om hvilken type volvulus, det drejer sig om, skal der foretages akut indhældning med vandopløselig kontrast.
Coecum-volvulus
Standardbehandlingen er højresidig hemikolektomi med primær anastomose. Det er vigtigt at palpere colon efter for obstruerende læsioner analt for højre flexur, især hvis indhældning ikke er foretaget.
Patienterne skal efter udskrivelse colonundersøges, hvis der ikke præoperativt foreligger insufficient indhældning.
Sigmoideum-volvulus
Såfremt der ikke klinisk er mistanke om tarmgangræn (ingen feber, ingen peritoneal reaktion) behandles primært med dekompression med fleksibelt skop, hvor man observerer, at der ikke er tegn til iskæmi svarende til det involverede tarmsegment. Man skal lægge en tyk rektalsonde i 24 timer op i sigmoideum efter dekompression. Såfremt patientens almentilstand tillader det, tilbydes pga. den høje risiko for recidiv, elektiv sigmoideumresektion under samme indlæggelse.
Hvis der er indikation for akut operation, foretages almindeligvis sigmoideumresektion med primær anastomose (on table lavage). Ellers foretages Hartmanns operation (dårlig almentilstand, peritonit etc.).