Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Tunneleret centralt venekatheter i Børn og unge afdelingen

Problemstilling

Denne retningslinje beskriver anvendelse af kirurgiske indopererede Centrale Vene Katetre CVK, også kaldet tunnelerede Cuff-katetre (TunnCVK)

TunnCVK anvendes til direkte administration af intravenøse væsker, medicin, kemoterapi, blod og blodprodukter og parenteral ernæring (TPN) samt til venøs blodprøvetagning til Biokemisk analyse.

Anlæggelse og fjernelse af TunnCVK er en specialist opgave. I Børneafdelingen på Aalborg Sygehus Nord er det Anæstesilæger der i generel anæstesi indopererer og fjerner TunnCVK.

Gennemførelse af procedurer i forbindelse med anvendelse, håndtering og pleje af TunnCVK kræver speciel viden og træning, og bør kun varetages af sundhedspersonale, barnet/den unge patient eller forælder, der har gennemgået oplæring i procedurerne.

Målgruppe – modtagelse

Denne instruks beskriver plejeopgaver ved anvendelse af CVK hos børn og unge, der behandles for kræft eller har en Hæmatologisk sygdom i Børneonkologisk afsnit 303B, Aalborg Universitets Hospital.

Ud over generelle forholdsregler forekommer der specielle forholdsregler, hvor der tages hensyn til at patienten er et barn eller ung. I retningslinjen tages ligeledes specielle forbehold i forhold til at barnet/den unge er i kemoterapi, er immunsvækket eller har symptomer eller bivirkninger fra behandling af kræft- eller Hæmatologisk sygdom.

 

Beskrivelse

TunnCVK er et langtidsholdbart CVK og under forudsætninger af at der ikke tilstøder komplikationer, kan det anvendes gennem flere år.

TunnCVK anlægges som hovedregel dag 0 i behandlingsforløbet, hvor der er behov for indgift af store mængder væske, blodprodukter, parenteral ernæring (TPN) eller kemoterapi. Et ikke tunneleret CVK eller Perifert Vene Kateter (PVK) kan under særlige omstændigheder anvendes, hvis det af forskellige grunde ikke er muligt at få anlagt et TunnCVK inden barnet eller den unge patient skal starte behandling.

 

Et TunnCVK er et tyndt plastikrør som gennem et indstikssted på halsen føres ind i Vena

subclavia eller Vena jugularis og udmunder i Vena cava superior, med spidsen beliggende ud for højre atrium. Slangen føres via en subkutan tunnel ud i hudniveau som kaldes exitcite. I den subkutane tunnel er der placeret en Dacron cuff(deraf navnet Cuff-katetre) omkring kateteret, der dels fungerer som barriere mod udvikling af infektion langs den subkutane tunnel, og dels medvirker til fiksering af kateteret.

 

Relateret billede

 

TunnCVK kan være enkelt-, dobbelt- eller treløbet og kan vælges med forskellig størrelse lumen.

 

Anlæggelse af TunnCVK

TunnCVK anlægges på børn og unge i fuld anæstesi af anæstesilæge på Urologisk OP, AUH Nord. Indgrebet bookes via Anæstesi sekretær eller via vagthavende anæstesilæge, kode 88 – 500, i sub akutte og akutte tilfælde. Der bookes operationsstue på Urologisk OP, hvor der er Røntgenapparatur til gennemlysning under indgrebet.

 

  • • TunnCVK findes i forskellige størrelser med forskellige antal løb, som vælges afhængig af barnets eller den unges størrelse/alder og behandlingsintensivitet.

  • • TunnCVK lagerføres på Børne- og Unge Døgnafsnittet 303B. Ved flerløbet CVK anvendes COOK og enkeltløbet anvendes Vygon leader cuff kath.

Forberedelse

  • • Forældre og børn informeres. TunnCVK forevises på CVK torso (findes på afsnit 303B) eller der vises et cvk hos et andet barn, der er villig til at vise frem.

  • • Følgende Blodprøver skal foreligge præoperativt:

Hos børn med maligne sygdomme:

Ny Hæm. Status og blodtype.

(Ved trombocytter <50 mia./l skal der gives thrombocytkoncentrat infusion)

Hos andre børn: præoperative blodprøver ordineres af behandlende læge

  • • Udfyldt anæstesiskema og anæstesichekliste med ordination af iv panodil og diclosil, udfyldes af læge

  • • Barnet skal faste og tørste efter gældende regler

  • • Postoperativ smertebehandling skal ordineres i columna medicin

  • • Skal hibbiscrubbes på truncus aftenen inden og om morgen og iføres OP-skjorte.

  • • Der påsættes id-armbånd

 

Når barnet kører på OP skal der være dropstativ på sengen. Journal med anæstesiskema og labels medbringes.

 

Postoperativ observation

Når barnet kommer tilbage fra OP skal der altid være et drop tilsluttet også ved flerløbet cvk.

Det anbefales at droppet løbet med isot. NaCl i 24 t efter anlæggelse. Cvk placering og korrekte funktion er kontrolleret på OP og ved rgt kontrol af anæstesilæge.

 

Udover generelle postoperative observationer som BT, P, Tp og bevidsthedsniveau skal følgende observeres:

  • • Blødning: ved vedvarende gennemsivning af forbinding kontaktes anæstesilæge

  • • Ødem

  • • Væskesivning

  • • Symptomer på pneumothorax, som besværet respiration og respirationssynkrone smerter

  • • Smerter, barnet smerte scores

  • • Funktion af drop

 

Forebyggelse af luftemboli

Luftemboli kan optræde ved alle centrale venekatetre, idet katetret ligger inde i en vene nær hjertet, og på grund af hjertets pumpefunktion opstår der et negativt tryk. For at undgå luftemboli, er det vigtigt, at alle slanger og propper er skyllet igennem med væske inden monteringen på kateteret. Desuden skal alle tilkoblingssteder være omhyggeligt skruet sammen.

Ved utilsigtet adskillelse af dropsæt og kateter skal man straks:

  • • Afbryde infusion og afklemme CVK

  • • Tilkalde læge

  • • Evt. lægge patient i Trendelenburg leje

 

Anvendelse af nyanlagt TunnCVK

Katetret kan anvendes umiddelbart efter anlæggelse, når korrekt placering er sikret rgt af thorax, ved aspiration og frit indløb.

Blodprøver kan aspireres på katetret umiddelbart efter kateteranlæggelse.

Alle procedurer ved TunnCVK udføres med sterile handsker og NON TOUCH”; det vil sige åbne cvk studser og desinficeret hud må ikke berøres, hvis handsken ikke er bevaret steril under proceduren.

Se procedurebeskrivelser senere.

 

Der noteres i CS under invasive og non invasive adgange at der er anlagt et TunnCVK.

 

Inden anvendelse til kemoterapi

Før et nyanlagt TunnCVK tages i brug til kemoterapi skal det sikres, at katetret ligger

korrekt i en central vene, og at det er velfungerende. I sjældne tilfælde kan katetret være beliggende ekstravasalt eller i pleura, hvor der kan være en ansamling af infunderet væske med blodtilblanding. Kemoterapi vil da infunderes ekstravasalt eller i pleura.

 

Derfor skal følgende fire kriterier være opfyldt, før katetret må tages i brug:

1. Stående røntgen af thorax viser, at spidsen er velbeliggende, og at der ikke er tegn til hæmatom, pneumothorax og pleuraansamling.

2. Frit indløb: ingen modstand mod injektion af saltvand, tilkoblet drop drypper frit uden pumpe.

3. Frit tilbageløb: Med sprøjte kan der uden besvær aspireres blod.

4. En blodprøve taget fra katetret dokumenterer, at aspireret blod er ufortyndet.

 

Suturer

Der sættes en fikserende sutur omkring Dacron Cuffen, hvis funktion er at Cuffen kan vokse fast under huden i løbet af de første ca. 2 – 5 uger.

TunnCVK fikseres til huden med en holdesutur der fæstnes omkring kateterslangen, ca. 2 cm neden for kateterslangens exit. Holdesuturen fjernes tidligst 6 uger efter anlæggelsen.

 

COOK eller lignende katetre enkelt og flerlumen.

 

 https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/130132.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-9LEGKM/$FILE/COOK%20kateter.JPG

VYGON Leader Cuff kateter

 

https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/130132.nsf/vLookupUpload/RHAP8M2ANM8/$File/RHAP8M2ANL7.gif

Suturer ved instiksteds på halsen må fjernes 10 -14 dage, obs evt resorberbare tråde

Holdesutur under cuff og fixeringsholder fjernes tidligst efter 6 uger i samråd med læge.

 

21 dage hvor den udvendige del af suturen falder af / kan nulres af.

Fjernelse af subcutan fixeringsholder ved Vygon

Fixeringsholderen skilles ad.

Suturer fjernes med sterile remedierrr.

Billede 4 Billede 5

Hele holderen løftes af.

Der vaskes og slangen fixeres nu kun med strips.

Billede 6 Billede 7

 

Skift af forbinding

Plaster over CVK skal skiftes hvis det er fugtigt, urent, løst og ved smerter eller feber.

Rutinemæssigt skiftes ikke-transparent plaster f. eks. gazeplaster hver 2. dag og transparent plaster skiftes minimum hver 7. dag.

Ved tegn på infektion skiftes plastret dagligt.

Tunneleret CVK skal have forbinding/ plaster over indstiksstedet til dette er helet, minimum 14 dage efter anlæggelse og altid 24 timer efter evt. sutur ved indstikssted er seponeret.

Skift af plaster dokumenteres i patientjournal/ plejeplan, evt. med dato på plasteret.

Ved blødning/sekretion fra indstiksstedet anvendes altid gazeplaster eller plaster af andet væske sugende materiale. Er indstiksstedet tørt anvendes transparent plaster hvor det er let at observere indstiksstedet..                                                                                                            

Skift af CVK plaster foregår altid ved aseptisk teknik med sterile handsker.

Materiale

Rene handsker

Sterile handsker

Sterile gazeservietter

Sterilt NaCl

0,5 % Klorhexidinspritservietter uden glycerol minimum 5 stk

Sterilt plaster

Pose til affald

 Procedure:

  • • Hånddesinfektion 

  • • Det sterile materiale pakkes ud på handskepapiret på et afsprittet stålbord. 

  • • NaCl hældes over gazeservietter.  

  • • Tag rene handsker på og fjern den gamle forbinding. 

  • • Hånddesinfektion 

  • • Iført sterile handsker fjernes evt. blod, koagler omkring kateterindstiksstedet med våde gazeservietter. Huden duppes tør med sterile gazeservietter. 

  • • Når huden er helt tør, desinficeres huden x 1 med 0,5 % Klorhexidinspritservietter fra indstiksstedet og ud i et område svarende til minimum plastrets størrelse. Kateterslange, hane og prop desinficeres også med klorhexidinspritserviet

  • • Når huden atter er helt tør dækkes CVK indstiksstedet med det sterile plaster, sørg for at plastret slutter tæt omkring katetret.

 

For at undgå, at der er for meget træk på katetret, så cuffen ikke får ro til at gro fast skal katetret fikseres under plasteret med en krølle på slangen (hvis det er langt nok) alternativt et lille sving/S. Resten af katetret fikseres herefter opad væk fra evt. bleregion mm. med et lille plaster.

CVK må IKKE fikseres i ble eller underbukser.

CVK studsen kan beskyttes med gazeservietter eller en lille stofpose. Disse skal skiftes dagligt.

 

Brusebad/baljebad med plaster over CVK

Hvis der ikke er brusetæt plaster over indstiksstedet skal plasteret og om muligt kateterslangen dækkes med badeplaster ved brusebad/baljebad.

CVK studs med prop hæftes opad og dækkes med lille vandtæt plaster f. eks Mepitel Film (R) for at undgå at vand og sæbe samler sig i proppen.

Kateterslange og studs med prop renses med 0,5 % klorhexidinspritserviet uden glycerol efter badet

Kan katetret ikke proppes ved bad skal tilkoblingssted også beskyttes mod vand ved bad og efterfølgende desinficeres med 0,5 % klorhexidinspritserviet uden glycerol.

Bliver gazeplasteret vådt eller bliver der vådt under det brusetætte plaster skal dette skiftes efter sterile principper.

 

Daglig hygiejne når plaster er seponeret

Det er en individuel vurdering hvornår plaster må fjernes men det er tidligst efter 14 dage. Hos små børn 0 - 3 år kan det tage længere tid for cuffen at gro fast i den subcutane kanal.

Der skal desuden være plaster over indstiksstedet i minimum 6 uger efter anlæggelse.

Når indstiksstedet ikke længere er dækket af plaster skal dette herefter altid fikseres til huden med 1 –2 små plastre f.eks. Mepitel film (R) og om muligt opad. Dette minimerer risiko for at katetret glider ud inden cuffen er groet fast i den subcutane kanal, hvilket oftest tager 3-5 uger eller mere. Hermed undgås ligeledes at kateteret trækker i kanalen, hvorved denne bliver større med øget risiko for bakterieindtrængen.

 

Dagligt vask eller brusebad uden badeplaster over indstiksstedet anbefales.

Se bilag badeprocedure.

Kan katetret ikke proppes inden badet, skal CVK tilkoblingsstedet (studs med infusionsslange) dækkes vandtæt med badeplaster og efter badet desinficeres med 0,5% klorhexidinspritserviet.

Brusebad

CVK studs med prop fikseres opad og dækkes med vandtæt plaster.

 Almindeligt bad og eventuel hårvask udføres inden CVK vask. Umiddelbart derefter vaskes CVK på følgende måde:  

  • • Skyl med rindende vand fra bruseren ned over indstiksstedet, undgå at bruse direkte ind mod indstiksstedet, lad vandet løbe oppefra og ned og lad ikke brusehovedet røre huden . 

  • • Vask indstiksstedet og hudomgivelserne i et område på ca. 10x10cm samt kateterslange der ikke er dækket af plaster med 4% Klorhexidinsæbesvamp fra indstiksstedet og udefter.

  • • Lad sæben virke på huden i 30 sekunder inden sæberester skylles af med vand. 

  • •  Kroppen tørres med et rent håndklæde.  

  • •  Indstiksstedet, hudomgivelser og kateter slangen duppes helt tørt med gazeservietter

  • •  Plaster over CVK studs fjernes og katerslange med studs og prop desinficeres med 0,5% Klorhexidinspritserviet uden glycerol fra indstiksstedet i huden og udefter. 

  • • Hud og kateter skal være helt tørt inden katetret fikseres opad med steristrips og der gives rent undertøj på.

 

 Hvis barnet ikke kan brusebades kan der anvendes balje på følgende måde:

Barnet må sidde i en balje uden bundprop så vandet kan løbe fra:

  • • Kateterstuds med prop hæftes op og dækkes af vandtæt plaster. Kateterslangen må ikke komme under vand.

  • • Hvis barnet gerne vil pjaske i vandet skal CVK indstikssted og hele kateterslange dækkes med badeplaster.

  • • Der må ikke være hult legetøj der kan opsamle vand med i badet f.eks. hule gummi bade ænder eller lignende

  • • Ved afslutning af baljebad vaskes indstikssted og kateter som ved brusebad, og der skylles efter med rent vand - ikke vand fra baljen og katetret med studs og prop desinficeres med 0,5 % klorhexidinspritserviet uden glycerol fra indstiksstedet i huden og udefter.

 

Vask af TunnCVK uden plaster ved sengebad

Materiale

Rene handsker

Sterile gazeservietter

Sterilt vand

4 % Klorhexidinsæbesvamp

0,5% Klorhexidinspritserviet uden glycerol

Pose til affald

 

 Procedure

  • • Vask og sprit hænder 

  • • Klargør materialet på et afsprittet stålbord.  

  • • Iført rene handsker vaskes CVK indstikssted og hudomgivelser ca. 10 X 10 cm, fra indstikssted og ud med 4% Klorhexidinsæbe svamp. 

  • • Sæben skal virke på huden i 30 sekunder inden sæberester fjernes med sterilt vand på gazeservietter.

  • •  Indstikssted, hud og kateterslange tørres helt tørt med rene gazeservietter.

  • •  Kateterslange med studs og prop desinficeres med 0,5% Klorhexidinspritserviet uden glycerol fra indstiksstedet i huden og ud inden CVK fikseres opad og barnet får rent undertøj på.

 Daglig observationer og vurdering af TunnCVKs funktion

 

Cvk-exitcite observeres tæt de første døgn efter anlæggelse og herefter ved neutropen feber. Exitsite observeres ved direkte observation eller udvendig palpation for begyndende komplikationer.

Observer og vurder om exitsite er:

  • • rødt omkring kateterudgang eller/og rødme over den subkutane tunnel

  • • hævet

  • • afgiver pus

Vurder om der skal ændres på pleje af exitsite.

Hurtig opsporing af infektion ved exitsite er altafgørende for resultat af efterfølgende behandling og mulighed for at forebygge at infektionen udvikler sig.

 

Ved infektionstegn:

  • • Mål barnets temperatur

  • • Observer barnets almentilstand

  • • Kontakt læge

  • • Udfør evt. ordination. Fx podning fra exitsite og påførelse af shunt salve eller starte antibiotika behandling

  • • Rens og vask ved exitsite efter lægelig ordination indtil forholdene vurderes normale.

 

Lær forældrene, barnet eller den unge inden de udskrives første gang efter CVK anlæggelsen, at observere forholdene ved exitsite og hvordan de forholder sig ved infektionstegn.

 

Cvk katheters funktion. Observer om der er knæk på kateteret, om lukkeklemmen fungerer eller om proppen sidder løs. Lukkeklemmen skal være placeret på den tykke del af slangen.

  • • Luk klemmen, hvis den findes åben.

  • • Efterspænd proppen hvis den er løs.

  • • Sæt en ny steril prop på hvis proppen har været skruet helt af.

  • • CVK bør skylles herefter.

 

Lær forældrene, barnet eller den unge at klemmen altid, når CVKet ikke er i brug, skal være lukket og at proppen ikke må skrues af.

 

Blodprøvetagning fra CVK

Blodprøver udtaget via TunnCVK skal begrænses. Generelt koordineres diverse procedurer med medicingivning, blodprøvetagning, skift af dropsæt og lignende, så åbning af det lukkede system minimeres.

Blodprøvetagning udføres af sygeplejerske evt.i samarbejde med bioanalytiker, som assisterer med de rette blodprøveglas. Der kan også aftales med bioanalytikeren, at denne finder glas frem og medgiver sygeplejersken som selv tager blpr på stuen.

Der anvendes aseptisk teknik, med ”Non touch teknik” og anvendelse af sterile engangshandsker.

Materiale

  • • Sterile handsker

  • •  4 store 0,5% Klorhexidinspritservietter uden glycerol

  • • Adapter og blodprøveglas

  • • Steril prop.

  • • 2x 10 ml NaCl 0,9%.

  • • Hos mindre børn eller børn med væskerestriktioner 10 ml eller minimum 3 -5 ml

Procedure:

  • •  Klemskruen lukkes

  • • Iført sterile handsker desinficeres tilkoblingsstedet udvendig med 1. Klorhexidinspritserviet.

  • • Gammel prop og infusionsslange frakobles.

  • • CVK studs desinficeres med 2. Klorhexidinspritserviet i minimum 5 sekunder (scrub the hub)

  • • 3. Klorhexidinspritserviet holdes under og lukkes om kateterstudsen ved resten af proceduren

  • • Blodprøve adapter påsættes

  • • Hanen åbnes.

  • • Blodprøveglassene fyldes via adapter. Der tages altid først et rødt spildglas, som bortkastes. Bioanalytikeren rækker glassene og mærker dem, hvis hun er med på stuen. Ved bloddyrkning bruges kolberne som spildglas

  • • Hanen lukkes

  • • Nacl sprøjte påsættes, hanen åbnes og slangen gennemskylles ved et jævnt flow

  • • Hanen lukkes og kateterstuds renses med 4. Klorhexidinspritserviet i 5 sekunder

  • •  Steril prop/nåleløs membran påsættes.

 

Se bilag med fotovejledning

 

Nåleløsemembraner

Nåleløsmembran anvendes ved behov for gentagne brud på det lukkede system, hvor barnet/den unge ikke er koblet til kontinuerlig infusion. Der anvendes neutral, gennemsigtig prop med laminært flow Swan-lock. Det er vigtigt at injektionspropper, er gennemsigtige, så blodrester er tydelige at se, når der skylles på slangen.

 

Proppen skal skiftes sterilt minimum hver dag oftes i forbindelse med blodprøver.

Tag ikke blodprøver gennem proppen. Blodrester i proppens lumen kan være svære at se og skylle væk, dermed øges risiko for vækst af bakterier eller svampesporer.

 

Administration og infusion af medicin i CVK.

Generelt koordineres diverse procedurer med medicingivning, blodprøvetagning, skift af dropsæt og lignende, så åbning af det lukkede system minimeres.

Der anvendes ”Non touch teknik” med anvendelse af usterile rene handsker til procedurer, hvor der er påsat nåleløs membran.

Materiale til medicingivning i nåleløs membran

Usterile, rene handsker

2 store 0,5% Klorhexidinspritservietter uden glycerol

2x 10 ml NaCl 0,9%.

Hos mindre børn eller børn med væskerestriktioner 10 ml eller minimum 3 -5 ml

Medicinsprøjte eller infusionssæt

 

Procedure:

  • • Iført rene handsker desinficeres klemskruen og den nåleløse membran udvendig med 1. Klorhexidinspritserviet i minimum 5 sekunder scrub the hub

  • • 2. Klorhexidinspritserviet holdes under og lukkes om kateterstudsen ved resten af proceduren

  • • NaCl sprøjte påsættes.

  • • Hanen åbnes.

  • • Der aspireres indtil der er synlig blod i slangen for at tjekke tilbageløb herefter gennemskylles slangen med NaCl 0,9% ved et jævnt flow.

  • • Medicinbolus administreres eller infusionsslange tilkobles

  • • NaCl sprøjte påsættes og der skylles efter med 10 ml Nacl

  • • Hanen lukkes

  • • Kateterløbene pakkes ind i flonelspose eller lign, og fikseres for at forebygge tryk på huden eller træk på CVK

 

Lukning og heparinisering af TunnCVK

Såfremt TunnCVK ikke er i brug dagligt skal det lukkes med heparin. Cook flerløbet katheter gennemskylles mindst 1 gang om ugen og enkeltløbet velfungerende Vygon leader cuff hver 14 dag.

Der skylles med med 2 x 10 ml. NaCl og lukkes med Heparin 100ie./ml 1,5 ml.

Materiale:

Sterile handsker

4 store 0,5% Klorhexidinspritservietter uden glycerol

Steril prop.

2x 10 ml NaCl 0,9%.

Hos mindre børn eller børn med væskerestriktioner 10 ml eller minimum 3 -5 ml.

Heparin a` 50 ie/ml 

Procedure: 

  • •  Hanen lukkes 

  • • Iført sterile handsker desinficeres tilkoblingsstedet udvendig med 1. Klorhexidinspritserviet. 

  • • Infusionsslange frakobles. 

  • • CVK studs desinficeres med 2. Klorhexidinspritserviet i minimum 5 sekunder 

  • • 3. Klorhexidinspritserviet holdes under kateterstudsen  

  • • NaCl sprøjte påsættes.  

  • • Hanen åbnes.  

  • • Katetret gennemskylles med NaCl 0,9% ved et jævnt flow.  

  • • Heparin injiceres. 

  • • Hanen lukkes og kateterstuds renses med 4. Klorhexidinspritserviet i 5 sekunder  

  • • Steril prop påsættes.

 

Administration og infusion af medicin i CVK lukket med heparin

Der anvendes steril teknik, da heparin skal aspireres og at der hermed trækkes blod tilbage. Den nåleløse membran skal derfor skiftes.

Materiale

Sterile handsker

4 store 0,5% Klorhexidinspritservietter uden glycerol

Tom 2 ml sprøjte

Steril prop/nåleløs membran

2x 10 ml NaCl 0,9%.

Hos mindre børn eller børn med væskerestriktioner 10 ml eller minimum 3 -5 ml

Procedure:

 

  • • Klemskruen lukkes

  • • Iført sterile handsker desinficeres tilkoblingsstedet udvendig med 1. Klorhexidinspritserviet.

  • • Gammel prop frakobles.

  • • CVK studs desinficeres med 2. Klorhexidinspritserviet i minimum 5 sekunder (scrub the hub)

  • • 3. Klorhexidinspritserviet holdes under og lukkes om kateterstudsen ved resten af proceduren

  • • Tom 2 ml sprøjte påsættes

  • • Hanen åbnes.

  • • Der aspireres 3 ml blod, som bortkastes.

  • • Hanen lukkes

  • • Nacl sprøjte påsættes, hanen åbnes og slangen gennemskylles ved et jævnt flow

  • • Hanen lukkes og kateterstuds renses med 4. Klorhexidinspritserviet i 5 sekunder

  • • Steril prop/nåleløs membran påsættes.

          •  

Skiftning af infusionssæt, trevejshaner, forlængerslanger

  • • Infusionssæt og tilkoblinger skal skiftes hver dag

  • • Infusionssæt og tilkoblinger kasseres, hvis de har været frakoblet katetret.

  • • Transfusionssæt anvendt til blod, blodprodukter skiftes indenfor højst 6 timer.

  • • Infusionssæt anvendt til lipid-opløsninger skal skiftes efter 24 timer.

  • • Nåleløse membraner skiftes dgl og hvis der er trukket blod tilbage igennem hætten.

 

Forholdsregler ved delvis eller fuldstændig ud glidning af TunnCVK

Fikseringen er vigtig, især i de første 14 dage efter anlæggelsen. Mest mulig ro i omgivelserne ved indstiksstedet, giver mulighed for at Cuffen vokser fast i vævet og dermed gør CVKet stabilt.

Barnet skal kunne bevæge sig frit, også når det er koblet til drop. Lær forældrene, barnet eller den unge dag 0 efter anlæggelsen af CVKet, at fastgøre infusionsslangen på tøjet så det er muligt at vende sig i sengen, eller gå med dropstativet uden der kommer træk i CVKet.

Ved mistanke om ud glidning af cvk

Er slangen gledet et stykke ud, kan Cuffen som regel ses. Der er dermed risiko for at slangen er gledet så langt ud, at kateterspidsen ikke længere er i blodkarret.

Undgå at manipulere med kateteret og skub det ikke længere ind, hvis det er gledet lidt ud.

 

  • • Slangen fikseres således at der ikke kommer træk i slangen ved indstiksstedet.

  • • Kontroller ALTID om der er tilbageløb i slangen inden CVKet tages i brug.

  • • Tilkald læge med henblik på vurdering af om CVKet er funktionsdygtigt.

 

Hvis Cuffen er helt ude, står CVKet ikke til at redde.

 

  • • Observer evt. Blødning.

  • • Komprimer det ydre og det formodede indre indstikssted 5 min. med den sterile forbinding, hvis det bløder.

  • • Hvis det fortsat bløder herefter, komprimeres der yderligere i 10 min.

  • • Tilkald evt. Assistance.

  • • Kontakt læge med henblik på vurdering

 

Forholdsregler ved stoppet TunnCVK

Manglende mulighed for aspiration kan skyldes at:

  • • Katetret suges fast til venevæggen f.eks ved for kraftig sug med sprøjten

  • • Kateterspidsen er ikke korrekt placeret i vena cava superior

  • • Koaguleret blod kan sætte sig i slangen og helt eller delvist forhindre ind og tilbageløb

  • • Dannelse af fibrinhinde omkring katetret evt. med thrombedannelse

 

Nedenstående teknikker kan forsøges for at forbedre indløbet og/eller tilbageløbet i katetret. 

 

Kontroller først:

  • • At der ikke er knæk på den synlige del af katetetret, samt at drejehane og evt.trevejshaner er åbne.

  • • Er problemet nyopstået?

  • • Findes gamle notater med lignende problemer/ løsningsforslag?

 

 

 Derefter ændring af patientens lejring:

  • • Løft og bevæg arm, skulder og hoved

  • • Ændre stilling fra siddende til liggende eller omvendt

  • • Lejring i let Trendelenburg

  • • Få patienten til at tage dybe indåndinger, som om der skal pustes balloner op

  • • Få patienten til at rømme sig eller hoste

 

Forsøg at skabe passage:

  • • ved skiftesvis at pumpe ind og trække NaCL 0,9% tilbage.

  • • Sprøjtestørrelsen afgør hvilket tryk der opstår i slangelumen, benyt 1-5 ml

  • • Forsøg med heparin

  • • Undersøg ved at lyse med en kraftig lyskilde på den eksterne slange, om det kan konstateres om proppen sidder i den yderste del af slangen.

  • • Ved total blokering af slangen skal der fibrinolyserende stoffer til, for at opløse proppen.

  • • Kontakt læge mhp ordination af actilyse

 

Udskrivelse med TunnCVK

Som udgangspunkt oplæres patient og forældre ikke i skift af CVK forbinding, dette foregår på afdelingen

Skriftlig vejledning udleveres og gennemgåes. Patient/ forældre oplæres i observation og pleje af CVK når plaster er seponeres dette dokumenteres ved tjekliste i den skriftlige vejledning.

 

Seponering af TunnCVK

Tunneleret CVK fjernes i GA af anæstesilæge, proceduren bookes ved anæstesien på gennemlysningsstue

Ved thrombocyttal mindre end 40, skal der gives thrombocytkoncentratinfusion før og under indgrebet.

Huden sutureres og sutur kan fjernes efter 10 -14 dage, obs evt resorberbare tråde

 

Definition af begreber

Non touch teknik: Bruges om procedurer, hvor hænderne ikke må berøre sterile områder pga. risiko for kontamination med mikroorganismer fra hænderne.

Aseptisk teknik: Bruges om procedurer, der omhandler ”non touch teknik” og samtidig anvendelse af sterile utensilier.

 

Referencer

Intravasculære katetre 5.1

Klinisk retningslinie for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent intravenøs port hos voksne (+19) patienter. Center for kliniske retningslinier 2011

Retningslinjen er baseret på et nationalt børneonkologisk samarbejde i en CVK arbejdsgruppe godkendt i DAPHO regi 2013

 

Bilag

Oversigtsskema ift procedurer ved TunnCVK

Badeprocedurer for TunnCVK uden plaster

Forældrevejledning

Tjekliste til oplæring af patient og forældre