Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Stroke -Rammeordinationer for sygeplejersker og social og sundhedsassistenter på Apopleksiafsnittet

 

Beskrivelse

Sygeplejersker og social og sundhedsassistenter på sengeafsnit for stroke kan administrere lægemidler nævnt i bilag 1 i den angivne dosis uden forudgående lægelig ordination. Vurderingen for det samlede behandlingsbehov beror på plejepersonalets faglige skøn og den patientoplevede tilstand. Plejepersonalet, der iværksætter behandlingen, har ansvaret for den konkrete ordination.

I tvivlstilfælde skal vagthavende læge kontaktes.

 

Rammeordinationerne gælder kun voksne og er oprettet som delegerede standardordinationer i medicinmodulet. De delegerede standardordinationer overvåges, sammensættes og iværksættes af den ledende overlæge på Neurologisk afdeling

Dosering, indikation og kontraindikation er angivet i bilag 1.

 

Administrationen skal dokumenteres i det elektroniske medicinmodul, og ordinationen skal efterfølgende godkendes af en læge.

 

Den ledende overlæge har ansvar for at:

  • Opgaver, der delegeres er beskrevet og godkendt

  • Plejepersonalet er instrueret og oplært

  • Der føres relevant tilsyn med udførelsen af opgaverne

  • Der foreligger dokumentation for ovenstående

 

Det sundhedsfaglige personale har ansvar for at behandle patienterne og dokumentere ordination og/eller medicinadministration i medicinmodulet i overensstemmelse med instruksen.

Definition af begreber

Rammedelegation: Ved rammedelegation overdrager lægen til andre faggrupper at iværksætte behandling med udvalgte lægemidler til grupper af patienter med velbeskrevne sygdomme eller symptomer.

Formål

At sygeplejerskerne og social og sundhedsassistenterne har mulighed for at starte behandling før lægelig ordination med enkelte former for medicin.