Medbring på stuen

1 ml Lidokain 20 %.

Ét-tryksæt.

Evt. forlængerslange til i.v.-drop (kun ved sternotomi).

Evt. CVK-/EDK-bord (store indgreb).

På stuen

A-kanylebakke.

Lungebord.

Anæstesi

NaCl 500 ml + infusionssæt (evt. forlængerslange).

Ultiva/Propofol.

Efedrin.

Fentanyl.

Evt. Toradol.

Antibiotika efter instruks. Gives ca. ½ time inden kirurgistart.

Fremgangsmåde

Venflon, grøn 1.3 ved forventet ukompliceret simpel fjernelse af thymus.

Venflon modsat indgrebets side, 2 stk. ved sternotomi (se senere).

Intubation med dobbeltløbet tube ved skopisk indgreb, så vidt muligt uden relaksans ved myasteni-patienter.

CVK ved sternotomi ellers større indgreb (ex. Tumor i thymus der trykker på centrale kar).

EKG-elektroder placeres under hensyn til operationsfelt.

A-kanyle (kan evt. lægges når patienten sover). CO2-inflation kan påvirke hæmodynamik.

Lejring

Der er 3 muligheder:

Vestresidig skopisk adgang

Rygleje med lang gelpølle under venstre side af thorax, så operationstiden prominerer.

Venstre arm langs siden på armbord, som sænkes under madrasniveau.

Højre arm ud til siden – 90 ºC, af hensyn til i.v.-adgang og evt. sternotomi.

Obs! Lejet roteres.

Højresidig skopisk adgang

Rygleje med lang gelpølle under højre side af thorax, så operationstiden prominerer.

Højre arm langs siden på armbord, som sænkes under madrasniveau.

Venstre arm ud til siden – 90 ºC, af hensyn til i.v.-adgang og evt. sternotomi.

Obs! Lejet roteres.

Adgang via sternotomi

Rygleje med gelpølle mellem skulderbladene,

Armene langs siden. Obs. Forlængerslange til i.v.-indgift.

Hvad er thymektomi?

Formål

Thymektomi går ud på, at man fjerner hele thymus. Operationsadgang sædvanligvis skopisk via venstre side. I sjældne tilfælde højre side eller via sternotomi.

Thymus (brislen) er en glandel, der sidder bag sternums proksimale del.

Thymus spiller en vigtig immunologisk rolle, dvs. dannelse af lymfoidt væv og lymfocytter og dermed antistrofdannelsen. Således vil en thymektomi indebære manglende evne til at udvikle immunologiske reaktioner over for fremmede proteiner etc.

Thymektomi er en vanlig behandling af myasthenia gradis og flere studier viser signifikant og langvarig bedring efter fjernelse af thymus, særligt hos yngre patienter.

Hvad er Myastenia gravis (MG)?

MG er en autoimmun neuromuskulær sygdom, hvor impulsoverførslen fra nerve til muskel er forstyrret. Det skyldes antistoffer (dannet af egen immunsystem), der medfører en blokering og nedbrydning af acetylkolinreceptoren på de motoriske endeplader og fører til udtrætning af tværstribet muskulatur.

Symptomerne er oftest fra øjenmusklerne (hængende øjne/dobbeltsyn), tab af kæbe, udtalt træthed, hurtig muskeludtrætning ved gentagen brug af muskelgrupper (kan f.eks. kun holde armene løftet i kort tid).

MG-patienter er ekstremt følsomme overfor benzodiazepiner, muskelrelaksantia og morfinka.

Alle aminoglykosider (=Gentamycin) kan have en neuromuskulær blokerende effekt.

Generel anæstesi ved MG er i reglen uproblematisk, men kræver særlig agtpågivenhed.

For at undgå perioperative og især postoperative komplikationer (forlænget respiratorbehandling, hypoventilation, aspiration mm.) er det vigtigt forud for en operation i GA, f.eks. en thymektomi at opnå en optimal medikamentel konditionering af patientens MG.

Obs. Opioider kan have en sløvende, respirationsdeprimerende og varierende effekt ved mindre doser end vanligt.

Muskelrelaksantia

MP-patienter udviser ofte et abnormt respons på både depolariserende og non-depolariserende stoffer og bør så vidt muligt undgås.

MG medfører en øget og uforudsigelig følsomhed for non-depolariserende stoffer (Nimbex, Esmeron, Mivacron) og dermed risiko for en forlænget virkningsvarighed.

Hvis brug af muskelrelaksantia er nødvendigt, kan et godt vælg være at anvende Esmeron i nedsat dosis. TOF-måling og Sugamadex til revertering.

Depolariserende stoffer (Suxamethon) har en uforudsigelig virkning. Ofte ses nedsat effekt, forlænget anslag og forlænge virkning. Ved anvendelse af Suxamethon er intubationsdosis ofte større end normalt (2-3 mg/kg).

Suxa kan ved MG-aptiener udvikler sig fra et fase 1-blok til et fase 2- blok (forlænget neuromuskulær blokade). Suxamethon bør derfor principielt ikke anvendes ved MG.