Anæstesi til sympatektomi
Medbring på stuen
1 ml Lidokain 2 %
Ét-tryksæt.
På stuen
A-kanylebakke.
Lungebord (dobbeltlumen tube kobles til skærm og påføres antidug).
Ekstra hud tp-føler.
Anæstesi
Fremgangsmåde
• Venflon, grøn 1.3.
• EKG-elektroder placeres under hensyn til operationsfelt.
• A-kanyle lægges fortrinsvis når patienten sover.
• Antibiotika opstartes.
• Tp-følere placeres i begge håndflader på den ”tykke pude” ved tommelfingeren. Her sveder patienten mindre end midt i håndfladen. Formålet er at måle tp-stigning, da overskæring af sympaticus medfører øget kapillær gennemstrømning.
• TOF-måler tilkobles.
• Patienten bedøves (husk plaster på øjnene) og intuberes med dobbeltlumen tube.
• Tubeplacering kontrolleres. Der opstartes én-lunge-ventilation.
• Patienten lejres på ryggen med armene ekstenderet til 90 grader, da torakoskopet indføres på thorax-væggen ca. 10 cm fra armhulen.
Det er vigtigt at notere temperaturerne i hænderne inden OP-start for at dokumentere temperaturændringer.
Hvad er torakoskopisk sympatektomi?
I thorax passerer et ”bundt” af nervetråde på hver side af rygsøjlen, de sympatiske grænsestrenge. Overskæring af den sympatiske streng kan nedsætte håndsved og generende ansigtsrødme. Overskæring af sympatisk grænsestreng = sympatektomi.
Den øvre del af den sympatiske grænsestreng indeholder nerveforsyning til blodårer og svedkirtler i armene og hovedet og indeholder derudover både indgående og udgående nervefibre til hjertet.
CO2 blæses ind i brysthulen for at skubbe lungen til side således, at kirurgen kommer til sympatikusnerven bagtil i den øvre del af brysthulen. Nerven deles og indgrebet afsluttes med, at gassen suges ud og lungen fylder brysthulen ud igen.
Bivirkninger
Pga. bivirkningerne tilbydes behandlingen kun i svære tilfælde af håndsved og ved generende ansigtsrødme.
Patienten har få gener efter indgrebet, kun kortvarigt lidt diffust ubehag og smerter i brysthulen.
Sammenfald af lungen (postoperativ pneumothorax) forekommer hos få og skyldes som regel ufuldstændig udsugning af luft fra brysthulen efter indgrebet.
Blødninger og nerveskader er meget sjældne komplikationer. Horners syndrom er den mest frygtede komplikation. Den medfører, at øjenlåget bliver hængende nede og pupillen bliver konstant sammentrukket, hvilket svækker synet. I større undersøgelser forekommer dette i op til 2 % af tilfældene, men det er normalt forbigående.
Efter overskæringen af nerverne til svedkirtlerne på øvre del af kroppen udvikler man forholdsvis ofte en øget svedtendens på resten af kroppen, mest udtalt på maven, ryggen og lårene. Omtrent 50-70 % af patienterne vil mærke dette, men de fleste kun i moderat grad og det opleves som mindre generende end håndsved eller rødme.
Enkelte patienter føler deres kondition bliver reduceret efter indgrebet. Dette skyldes formentligt, at de overskårne nerver giver en betablokkerende effekt på hjertet med lavt blodtryk og puls til følge.
Nogle få personer får ekstrem svedtendens ved selv meget moderat anstrengelse og ved temperatur helt ned mod 18-20 ºC. Svedgenerne kan aftage efter et års tid. Få procent af de opererede fortryder operationen pga. disse gener og andre sjældne bivirkninger. Behandlingstilbuddet ved disse gener er lille og ny operation er nærmest umuligt.
Hvor gode er behandlingsresultaterne?
Dokumentationen for effekt på ansigtsrødme er sparsom, men hos dem, hvor det hjælper, er tilfredsheden stor. Effekten ved øget håndsved er derimod næsten altid god. Op mod 90 % af de der er blevet opereret, oplever reduktion i håndsved.
Problemet med operationen er både, at effekt og bivirkninger er vanskelige at forudsige for den enkelte patient. Der kan være stor variation, selvom indgrebet er standardiseret.
Kilder
• Svend Schulze, ledende overlæge, dr. Med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden.
• Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinichef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.
