Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Advance Care Planning (ACP) samtale i Nyremedicinsk Afdeling

Definition

Advance Care Planning (ACP) samtale defineres som en samtale vedrørende fremtidig pleje og behandling mellem en patient (og evt. pårørende) og en sundhedsperson.

 

Formål

Formålet med ACP samtalen er grundigt at afdække patientens værdier og ønsker med hensyn til behandling og pleje i den sidste tid. Samtalen giver mulighed for at forholde sig til og tilrettelægge fremtidige behandlings- og plejemuligheder, så patientens ønsker i videst muligt omfang kan imødekommes.

Ifølge Etisk Råds anbefaling fra 2016 er sundhedspersonalet forpligtiget til at gennemføre den nødvendige samtale, idet det gør det muligt at respektere patientens selvbestemmelse (1). Ligeledes anbefales ACP samtale af Sundhedsstyrelsen i 2017 som et middel til at bringe realistisk håb ind i behandlingen samt afdække dels patientens værdier, håb og bekymringer dels få de sundhedsprofessionelles vurdering af sygdomsforløbet (2).

 

Målgruppe

ACP samtale tilbydes til

- Kroniske hæmodialyse (HD)- og peritonealdialysepatienter (PD) tilknyttet Nyremedicinsk Dialyseafsnit

- Patienter i Nyremedicinsk Ambulatorium i MMU (maksimal medicinsk uræmi) forløb

- Udvalgte patienter med relevante problemstillinger indlagt i Nyremedicinsk Sengeafsnit 8Ø

 

Beskrivelse

ACP samtale afholdes med afsæt i foruddefinerede punkter og spørgsmål, der fremgår af et ACP samtale dokument (se bilag). Inspiration til samtalen fremgår af Vejledning til ACP samtale (se bilag).

I samtalen berøres følgende (3,4):

- Hvem, vil du gerne have, er dit talerør, hvis du ikke selv kan ytre dine ønsker i fremtiden?

- Hvad ved du om din kroniske nyresygdom?

- Hvad er vigtigt for dig i dit liv på nuværende tidspunkt? Hvad vil du gerne gøre og kunne?

- Har du bekymringer eller ønsker i forhold til at leve med en fremadskridende kronisk sygdom?

- Behandlingsniveau. Hvis din tilstand forværres

 - Hvordan og af hvem vil du gerne plejes i den sidste tid?

 - Hvor vil du gerne bo/være i den sidste tid?

- Ønsker du så behandling med respirator ved svigtende vejrtrækning, hvis det skønnes

lægeligt muligt?

 

- Ønsker du så genoplivning ved hjertestop, hvis det skønnes lægeligt muligt?

 - Vil du så reducere dialysetiden mhp. ophør med dialysebehandlingen?

- Er der i øvrigt noget, vi som personale skal vide for at give den bedst mulige pleje i fremtiden?

Metode

Hvem afholder samtalen?

ACP samtale afholdes af patientens kontaktsygeplejerske eller en anden sygeplejerske i den gruppe, patienten er tilknyttet. Kort tid før eller efter selve ACP samtalen afholdes desuden en samtale med en læge. Samtalen skal indeholde specifik forespørgsel om patientens egne ønsker og tanker for behandling med respirator ved svigtende vejrtrækning og genoplivning ved hjertestop, hvis det skønnes lægeligt muligt. Dette dokumenteres i patientens journal som lægelig kontinuation.

 

Hvor og hvornår afholdes samtalen?

ACP samtale afholdes 1 gang årligt, fortrinsvis i forbindelse med årsstatus. Samtalen bør afholdes i klinisk rolig fase. Patienten bør tilbydes at medbringe pårørende til samtalen, hvis det ønskes og er muligt. ACP samtalen kan med fordel gennemføres over flere samtaler.

For PD-patienternes vedkommende afholdes samtalen i vanligt samtalerum i P-dialyse ambulatoriet, og samtalen kan afholdes i forbindelse med et ambulant besøg eller som en separat aftale.

For HD-patienternes vedkommende kan samtalen afholdes under dialysen eller efter behandlingen. Patienten kan med fordel spørges herom, når samtalens tidspunkt aftales. Hvis samtalen afholdes under dialysen, bør der opsættes skærme i lokalet mellem patienten og dennes medpatienter. Hvis det er muligt, kan der med fordel arrangeres et bytte til en anden stue (især fra stue 11-14 til de mindre stuer mod Hobrovej) på samtaledagen. Alternativt kan isolationsstuen eller stue 15-17 benyttes, hvis der er ledigt. Om muligt afholdes samtalen i et separat lokale, for hæmodialysepatienters vedkommende efter endt dialysebehandling.

MMU patienterne kan tilbydes ACP-samtale i forbindelse med deres ambulante besøg.

 

Dokumentation

ACP samtalen dokumenteres af den sygeplejerske, der har afholdt samtalen. Den journalføres som ”samtale med patienten” (”Kliniske oversigter” – ”Patient oplysninger” –” Information” – ”Samtale med patienten”).

Hele samtalen skrives ind fortløbende under ”resumé”, og der indledes med ordene ”ACP-samtale”. På denne måde vil samtalen fremgå af journalen som en kontinuation, og kan findes under søgefunktionen i PDF-versionen af journalen. Se nedenstående 5 print screens.

 

Såfremt patienten IKKE ønsker en ACP-samtale, skal dette dokumenteres samme sted, som samtalen bliver dokumenteret.

 

 

1.

Billede 1

 

2.

Billede 2

 

 

 

3.

Billede 7

 

4.

Billede 4

 

 

5.

Billede 5

 

 

Videreuddannelse af personale

Som led i videreuddannelse af det personale, der afholder ACP-samtaler, gives der mulighed for supervision en gang om måneden.

 

Referencer

  1. 1. ”Etiske overvejelser om selvbestemmelse og palliation ved livets afslutning”, Etisk Råd, 2016

  2. 2. ”Anbefalinger for den palliative indsats”, Sundhedsstyrelsen, 2017

  3. 3. ”Advance care planning kan bruges til at planlægge pleje og behandling i forvejen”, MH Skortensgaard, ugeskr læger, 2017

  4. 4. ”Advance care planning og den nødvendige samtale” AM Eriksen, ugeskr læger, 2017

Udarbejdet af Charlotte Strandhave marts 2019