Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Kontrast - Retningslinjer for intravaskulær anvendelse af jodholdige kontraststoffer

 

Kontrol af nyrefunktionen:

 

Hos alle patienter skal der foreligge en eGFR som højst er 7 dage gammel. Dog kan eGFR accepteres optil 3 mdr., hvis patienter ikke er akut, ikke har nyreinsufficiens/nyresyg eller har progression i en forvejen kronisk sygdom. Stillingtagen til om eGFR kan accepteres vil være radiologens ansvar.

Undersøgelser på vital indikation er undtaget.

 

eGFR er et udtryk for nyrefunktionen korrigeret for alder og køn, og opgives i LABKA for alle personer over 18 år.

Hos patienter med AKUT nyrepåvirkning er eGFR ikke pålidelig, da værdien ændres over timer.

 

Inden der gives jodholdigt kontraststof intravaskulært, har personalet altid pligt til at kontrollere patientens eGFR.

PÅ VITAL INDIKATION, eksempelvis multitraume, gives der kontrast intravaskulært uden friske blodprøvesvar.

 

Børn:

 

Der udregnes kun eGFR på patienter > 17 år i LABKA, derfor anvendes P-creatinin inden intravenøs kontrast til børn.

Ved kontrastundersøgelser af børn tages samme forbehold efter undersøgelse med intravaskulær injektion af jodholdigt kontrastof, som ved voksne.

 

 

Hydrering:

 

Inden kontrastinjektion opfordres alle ikke akutte patienter til at drikke rigeligt med postevand døgnet inden undersøgelse, for at minimere kontraststoffets påvirkning af nyrerne. Derudover skal patienter til CT af abdomen drikke postevand umiddelbart inden undersøgelsen, da vandet også bruges til peroral kontrast i tarmen.

Indlagte patienter bør ligeledes være velhydrerede inden kontrastindgift. Det anbefales at hydrere med intravenøs væske, NaCl eller Bicarbonat, (se ESUR guidelindes B.2.2)

 

 

Definition af nyrefunktion og kontrast:

 

Intravenøs kontrast og nyrefunktion:

Patienter med eGFR ≥ 30 betragtes som havende normal nyrefunktion og kan få intravenøs kontrast.

 

Nedsat nyrefunktion:

 

Patienter med eGFR ≤ 30 betragtes som havende nedsat nyrefunktion. Ved nedsat nyrefunktion er det en radiolog, som tager stilling til, om der må gives intravenøs kontrast. Hvis der vælges at give kontrast skal patienten om muligt hydreres før og efter undersøgelsen.

 

Kontraindikatoner for anvendelse af jodholdigt kontraststof intravaskulært:

 

  • • Kendt allergi overfor jodholdige kontraststoffer

  • • Kontroller om der er oprettet CAVE på patienten. Allergi overfor jod på huden er ikke en kontraindikation.

  • • Svær nefropati med nedsat eGFR, især med lille restnyrefunktion.

 

 

Specielt udsatte patientgrupper:

 

Overfor visse patientgrupper skal der udvises ekstra agtpågivenhed, hvis der gives jodholdigt kontraststof intravaskulært, specielt ved påvirket nyrefunktion:

  • • Diabetes Mellitus

  • • Kendt nyreinsufficiens

 

Patienter i Metformin behandling: (ESUR guidelines B4)

 

Metformin udskilles uomdannet gennem nyrerne. Ved nyreinsufficiens (af alle årsager) inklusiv nyreinsufficiens udløst af et jodholdigt kontraststof, kan der ske ophobning af Metformin i så store mængder i blodbanen, at det kan udløse laktat acidose. Metformin er ikke i sig selv nefrotoksisk.

 

Patienter med eGFR ≥30:

Kan tage Metformin som vanligt, ingen restriktioner.

 

Patienter med eGFR ≤30:

Skal IKKE pausere med Metformin før intravenøs kontrastindgift. Efter undersøgelsen skal Metformin seponeres og der skal tages ny eGFR ca. 48 timer efter kontrastindgiften.

Hvis nyrefunktionen ikke er påvirket kan Metforminbehandlingen genoptages.

 

 

Dialysepatienter:

 

Efter intravenøs kontrastindgift kan dialyse vente til patientens næste dialysetid.

Hvis muligt undgå intravenøs kontrast til patienter med restnyrefunktion.

 

Myelomatosepatienter: (ESUR guidelines B.2.5)

 

Der kan gives intravenøs kontrast hvis eGFR ≥ 30

Spørg radiologen hvis eGFR ≤ 30

 

Pheochromocytom: (ESUR guidelines C.4)

 

Der må gives intravenøs kontrast.

 

Patienter der skal have foretaget thyreoideascintigrafi:

 

Vær opmærksom på at der foretages thyreoideascintigrafi før CT med intravenøs jodholdigtkontrast.

Hvis ikke skal der gå 1-2 måneder før thyreoideascintigrafien vil være optimal.

 

Patienter i Interleukin-2 behandling: (ESUR guidelines A.2)

 

Disse patienter har øget risiko for at udvikle de klassiske, allergiske senreaktioner til jodholdige kontratstoffer. Det drejer sig om influenza lignende symptomer og udslæt. Stoffet bruges typisk til systemisk behandling af visse solide tumorer som malignt melanom eller renalcelle carcinom.

Patienten skal orienteres om normale bivirkninger ved intravaskulær injektion af jodholdigt kontrastof, og den øgede hyppighed af senbivirkninger. Eksempelvis udslæt, ved en kombination af jodholdigt kontraststof og Interlelukin-2. Patienterne får udleveret et brev af personalet på undersøgelsesstuen, hvori der er informeret om senbivirkninger af Interleukin-2.

 

Intravenøs kontrast til gravide: (ESUR guidelines C5)

 

Hvis indikationen er stærkt tvingende, kan den gravide gives jodholdigt kontraststof.

Hvis en gravid har fået jodholdigt kontraststof under graviditeten, skal det nyfødte barn have kontrolleret

Thyreoideafunktion indenfor den første leveuge.

 

Amning efter intravenøs kontrast: (ESUR guidelines C5)

 

Ingen restriktioner. Moderen kan fortsætte amningen.

 

Blodprøver efter CT: (ESUR guidelines C.6)

 

Hvis der skal tages blodprøver tilrådes dette udført før CT.

Hvis blodprøven foretages efter intravenøs kontrast skal der gå 4 timer ved patienter med eGFR ≥ 30

 

Hvor længe bør der gå mellem to injektioner af jodholdigt kontraststof? (ESUR guidelines B.7)

 

Patienter med eGFR ≥30:

Der kan gives intravenøs kontrast igen efter 4 timer. 75% af kontrastmængden vil da være udskilt.

Hvis det er nødvendigt at gentage en Lungeemboli-scanning, kan dette gøres umiddelbart efter første scanning, hvis denne er udført med testbolus og med lav kontrastmængde.

Patienter med eGFR ≤30:

Der bør gå 48 timer inden der gives jodholdigt kontrast igen.

 

Må patienter få jodholdigt kontraststof og gadolinium samme dag? (ESUR guidelines B.8)

 

Patienter med eGFR ≥30:

Der kan gives jodholdigt kontrast eller Gadolinium igen efter 4 timer. 75% af Gadolinium og jodholdigt kontraststof vil da være udskilt.

OBS: Kontraststoffer med gadolinium kan ses på CT billeder, når de udskilles via urinvejene, derfor bør abdominale CT skanninger udføres inden MR skanning. Rækkefølgen på MR og CT er ligegyldig ved skanområder i thorax og cerebrum.

Patienter med eGFR ≤30:

Der bør gå 7 dage mellem injektion af jodholdigt kontrast og Gadolinium.