Baggrund

På Mave Tarmkirurgisk Afdeling er op mod 50 % af de til enhver tid indlagte patienter i ernæringsmæssig risiko.

Hermed menes, at de på grund af insufficient indtagelse af ernæring sammenholdt med akut eller kronisk sygdom og eventuelt præmorbiddårlig ernæringstilstand har en øget risiko for død og komplikationer, forringet livskvalitet, forlænget indlæggelsestid og rekonvalescens.

Anlæggelse af ernæringssonde og opstart af ernæringsterapi sker på lægelig indikation, hvor en tilstrækkelig ernæring ikke kan opnås med almindelig mad eller med orale tilskud af f.eks. energi- og proteinrige drikke.

Sondeernæring foretrækkes frem for parenteral ernæring, da sondeernæring medfører færre komplikationer. Det forebygger tarmatrofi og kan hindre en bakteriel translokation.

Sondeernæring kan gives som eneste ernæring eller som supplement til almindelig mad.

Undersøgelser viser, at aspirationspneumoni er den hyppigste komplikation. Ernæring via sonde er derfor forbundet med en nøje - både initial men også kontinuerlig - sygeplejefaglig observation af patienten. Sygeplejepersonalets kendskab til de løbende komplikationsrisici er et vigtigt element, hvis ernæringsterapien skal lykkes.

Formål

• • At patienten sikres optimale muligheder for at genvinde eller opretholde sin ernæringsmæssige tilstand

• • At patienten sikres den laveste infektions- og komplikationsrisiko i forbindelse med sondeernæring

• • At patientens immunologiske funktion i gastrointestinalkanalen forbedres

• • At patientens tarmmucosa beskyttes

Indgift og dosering

Sondeernæringen kan gives som bolus, i interval eller som kontinuerlig indgift, og er en individuel patientorienteret ordination.

Patientens behov for energi, protein- og væske udregnes på baggrund af en ernæringsscreening i samarbejde med læge. I særlige tilfælde inddrages den kliniske diætist.

Standardprodukter kan anvendes til de fleste patienter.

Med mindre andet er ordineret opstartes kontinuerlig indgift af sondeernæring. I sjældne tilfælde gives ernæringen i bolus.

Kontinuerligt

Sondeernæringen gives som infusion tilkoblet en ernæringspumpe. Det tilstræbes at ske i patientens vågne timer.

Følgende dosering er standarddosering:

Bolus

Der gives sondeernæring manuelt med 60 ml sprøjte på faste tidspunkter om dagen. Typisk 6 x dagligt (variation 4-8 x dagligt).

Patient

• • Patienten informeres løbende.

• • Patientens tolerance af sondemaden observeres. Observationerne retter sig mod:

  • • - kvalme eller opkastning

  • • - abdominalomfang- spændt, blød, aftagende, tiltagende

  • • - abdominale smerter - konstante, kolik, tiltagende, aftagende

  • • - flatus og afføring - tidspunkt, hyppighed, mængde og konsistens

  • • - respiration og respirationsfrekvens

Mobilisering

• • Når patienten er sengeliggende bør hovedgærdet minimum være 30-45 grader eleveret - for at nedsætte risikoen for passivt tilbageløb og deraf følgende aspiration - afvigelse dokumenteres i sygeplejejournalen

• • Patienter med ernæringssonde kan / skal som udgangspunkt mobiliseres med mindre den generelle tilstand hindrer dette

Medicin og væske

• • Patientens fortsatte medicinering ordineres inkl. pausering, anden dispenseringsform osv.

• • Der føres væskeregnskab

• • Ordination af iv-væsker - minimum en gang dagligt til stuegang

• • Balancen i væskeregnskabet afgør yderligere ordination af iv – væske

• • Væsketal dagligt og efter ordination

Ernæring

Patienten opfordres til sideløbende med sondeernæringen at indtage væske og mad per os. Når patienten indtager øgede mængder per os, kan kostregistrering foretages. Dette med henblik på at vurdere patientens evne til at dække behovet for proteiner og kulhydrater.

Kostregistrering sker over 3 døgn. Imens pauseres sondeernæringen.

Ophør af sondeernæring

Ophør af sondeernæring tager afsæt i den enkelte patients ernæringssituation - kan aftrappes eller ophøre umiddelbart.

Beslutningen sker i dialog med patienten og/eller på baggrund af en kostregistrering.

Sonde

Korrekt placering af sonden sikres ved en røntgenkontrol og en klinisk bedømmelse.

• • Klinisk bedømmelse

• • Sondens funktion observeres og vurderes løbende over hele døgnet

• • Inden opstart af ernæring

• • Minimum en gang i hver vagt

• • Afmærkning på sonden er placeret lige udenfor patientens næsefløj

• • Stetoskopisk kontrol af luft og ændringer af luftlyden i ventriklen. Der kommer 20 ml luft i sonden, samtidig med der med et stetoskop lyttes under højre kurvatur. Høres boblende lyde, er sonden placeret korrekt

Røntgenkontrol af ernæringssondens placering sker

• • Initialt

• • Ved tvivl

• • Efter træk på sonden

• • Voldsom, heftig opkastning

• • Voldsom ukontrollerbar hosten

Manglende funktion af ernæringssonden

• • Skyl sonden med 20-50 ml vand fra vandhanen /dansk vand/ananasjuice, såfremt man er sikker på, at sonden er korrekt placeret.

Teknik og hygiejne

• • Al omgang med sonde og enteral ernæring kræver aseptiske metoder

• • Alle sprøjter er engangssprøjter

• • Til opløsning af piller og gennemskylning af sonden skal anvendes vand fra vandhanen. Sonden skylles med 20 ml vand efter medicinindgift

• • Ernæringsprodukter må højst anvendes 24 timer efter anbrud

• • Ernæringssættet skiftes dagligt

• • Sonden fikseres med nasofix-plaster. Plasteret tilses dagligt og skiftes ved behov. Der observeres for tryksymptomer dvs. rødme, hvidlig eller farveløs afmærkning af næsefløjene

• • Der skal foretages mundpleje minimum 2 gange i døgnet – se PRI Mundpleje

• • Sikre at ernæringspumpen fungerer korrekt – (ex. display, tilslutning, fremdrift i dråbekammer)

Seponering af ernæringssonden

• • Patienten informeres

• • Vask hænder og anvend rene usterile handsker

• • Patienten anbringes i siddende stilling - gerne i 90 grader

• • Anbring et håndklæde på brystet og giv patienten en kapsel

• • Fikseringsplastret løsnes forsigtigt fra patientens hud

• • Ernæringssonden tages op med en sikker, glidende bevægelse

• • Patienten opfordres til at ”pudse næsen”

• • Patientens næse renses evt. med en vatpind og efterses for tryksymptomer

• • Patienten tilbydes at få munden skyllet og evt. børstet tænder

Referencer

Værdier i sygeplejen på Aalborg Sygehus - Maj 2004”

”Mundpleje” 2012 – FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus

“Assessing Placement of Feeding Tubes”, Metheny, Norma A, Titler, Marita G,

AJN (American Journal of Nursing) volume 101(5), May 2001, pp 36-45

“Nedlæggelse af duodenalsonde” Anne Vesterdal, I: Sundheds – og sygepleje II, 1987, 1. udgave, s. 203-204, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busch, København

”A review of the nursing care of enteral feeding tubes in critically ill adults: part I” Williams TA, Leslie GD, Intensive Crit Care Nurs. 2004 Dec; 20(6):330-43

”A review of the nursing care of enteral feeding tubes in critically ill adults: part II” Williams TA, Leslie GD, Intensive Crit Care Nurs. 2005 Feb; 21(1): 5-15

“Technical Review on Tube Feeding for Enteral Nutrition.” American Gastroenterological Association Gastroenterology 1995; (108)4:1282-1301(IV)

“Guidelines for the Use of Parenteral and Enteral Nutrition in Adult and Paediatric Patients.” JPEN 1993; (17)4 Suppl.: 1SA-21SA(IV)

”Gastric intubation: assessment and intervention” Cottrell DB, Asturi E, Crit. Care Nurs. Clin. North Am. 2004 Dec.; 16 (4): 489-93

“Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder” Sundhedsstyrelsen, den 21. november 2007

”Ernæringsterapi – mål og midler” K. Ladefoged, M. Staun, H.H. Højgaard Rasmussen, J. Kondrup, A. Wengler, H. Kristensen,4. udgave, juni 2006, sponsoreret af Freseniuc Kabi

”Ernæring og sygepleje” Jens Glinvad, Anne Ravn, Munksgaard 2004 København, Kap. 15, side 170-172

”Klinisk ernæring”, Ib Hessov, Munksgaard 2000, København, 3. udgave 2.oplag, kap. 9

“Ernæring til kirurgiske patienter” FBE Kirurgi Syd, april 2010, Aalborg Sygehus

”Ernæringspolitik for Aalborg Sygehus ” 2004

”Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister” Sundhedsstyrelsen 2003, (IV-D)

“Ernæringssonde”, Retningslinje 5.8, http://www.infektionshygiejne.rn.dk

“Aspiration assessment and prevention in critically ill enteral fed patients”. Sanko JS (2004). Gastroenterology Nursing, vol 27, no 6, p.279 -85

“Comparison of continuous vs intermittent nasogastric enteral feeding in trauma patients: perceptions and practice. “ Steevens EC, Lipscomb AF, Poole GV, Sacks GS (2002). Nutritional Clinical Practice 17 (2) p. 118 -22

“Complications associated with enteral nutrition by nasogastric tube in an internal medicine unit”. Pancorbo-Hidalgo PL, Garcia-Fernandez FP, Ramirez-Perez C (2001). Journal of Clinical Nursing, vol 10, p. 482-90

“Risk factors for aspiration”. Metheny NA (2002). Journal of parenteral and enteral nutrition, vol 26, no 6, p. 26-33

“Nursing care of patients with nasogastric feeding tubes”. Cannaby AM, Evans L, Freeman A (2002). British Journal Of Nursing, vol 11, no 6, p. 366-72

“Poor validity of residual volumes as a marker for risk of aspiration in critically ill patients”. Mc Clave SA, Lukan JK, Stefater JA, Lowen CC et al (2005). Critical Care Medicine, vol 33, no 2, p. 324-30

“Implementation of an evidence-based feeding protocol and aspiration risk reduction algorithm”. Bowman A, Greiner JE, Doerschug KC, Little SB (2005). Critical Care Nursing vol 28, no 4, p. 324-33