Forløbsbeskrivelse for sårbare gravide.

Svangreprofylakse

I henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal svangreprofylaksen være behovsrettet. Det indebærer, at gravide med forventet ukompliceret graviditet og fødsel og gravide uden psykosociale belastningsfaktorer får basistilbud og ses i almen praksis og i jordemoderkonsultation. Ses ikke af obstetrisk læge.
Alle gravide tilbydes 2 ultralydsscanninger i forbindelse med graviditeten i uge 11-14 og i uge 19-22. Næsten alle tager imod dette tilbud. Dette er således indeholdt i basistilbuddet.
I henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen arbejdes der med 4 niveauer for svangreomsorg.

De 4 kategorier er
Niveau 1
Basalt tilbud om graviditetsundersøgelser, fødselshjælp og barselspleje til kvinder, hvis graviditet vurderes uden øget risiko.
Niveau 2
Udvidet tilbud. Kan varetages af faggrupper, der arbejder inden for svangreomsorgen. Det er kvinder med graviditetssukkersyge, tvillinger, kvinder med tidligere dårlige fødselsforløb eller ammeproblemer, rygere, overvægtige m.m.
Tilbuddet tilpasses kvindens individuelle behov
Niveau 3
Indebærer et udvidet tilbud, som involverer tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i sundhedssektoren og/eller tværsektorielt samarbejde med kommunen. Det er således gravide med sociale, medicinske og/eller psykologiske problemstillinger af mere kompleks karakter. Det kan dreje sig om kvinder med psykologiske/psykiatriske problemstillinger, eller om kvinder som har nyopståede eller kroniske somatiske lidelser, der fordrer samarbejde med andre speciallæger. Kvinder med sværere sociale problemstillinger af enten økonomisk eller familiær karakter kan desuden have et behov for et udvidet tilbud om kontakt til og støtte fra sundhedsvæsenet eller socialforvaltningen. Lokale tværfaglige grupper vil typisk kunne varetage opgaverne på dette niveau i henhold til Lov om Social Service § 49 og Sundhedsloven § 123.
Niveau 4
Indebærer samarbejde med specialiserede institutioner som f.eks. familieambulatorium, familieinstitutioner og andre behandlingstilbud. Den gravide indplaceres på dette niveau, når der er tale om særlig komplicerede problemstillinger som f.eks. rusmiddelproblemer, svære psykiske/psykiatriske lidelser og/eller alvorlig social belastning, hvor der med høj sandsynlighed vil blive vanskeligheder med tilknytningen mellem mor og barn og varetagelse af barnets tarv.

I daglig dagen taler vi om gruppe 1, 2, 3 og 4.
Gruppe 3 og 4 omfatter således bl.a. gravide som kan have særlig behov for indsats, herunder støtte i tiden efter fødslen.

Kvinder med psykosocial belastning i gruppe 3 kaldes sårbare gravide.

Gruppe 3
Sårbare gravide omfatter:

Gruppe 4
Familieambulatoriets målgruppe:
Gravide i opioidbehandling på grund af kroniske smerter (opioider er stærk smertestillende medicin f.eks morfin)

Gravide med skizofreni, bipolar sygdom eller svær borderline problematik.

Gravide med et aktuelt forbrug af rusmidler/afhængighedsskabende medicin

Gravide med et tidligere forbrug af rusmidler/afhængighedsskabende medicin. Det vil sige inden for 2 år, men den gravide kan også tilknyttes Familieambulatoriet, hvis den gravide stadig har trang.

Gravide, der drikker mere end 3 genstande om ugen og/eller drikker mere end 5 genstande på en gang efter graviditetsuge 8.

Gravide, hvor barnefar har en rusmiddelproblematik.

Børn, der i graviditeten har været eksponerede for rusmidler, substitutionsbehandling, morfica o.a.

Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for Svangreomsorgen 2009

Visitation af gravide til Obstetrisk Afdeling

Almen praksis:
Alle gravide ses i almen praksis, når graviditeten erkendes eller kort tid derefter.
Der optages anamnese, herunder også anamnese vedr. sociale forhold og tidligere/nuværende misbrug, med henblik på at vurdere, om den gravide har særlig behov for støtte i graviditeten og tiden efter fødslen.
Det fremgår også af svangrejournalen om kvinden får medicinsk behandling.
Der udføres objektiv undersøgelse.
Svangrejournal udfyldes og fremsendes til fødested og jordemodercenter.
Den praktiserende læge angiver hvilket form for svangreprofylakse, kvinden, efter den praktiserende læges vurdering, har brug for. Angives som 1 ud af de 4 niveauer.
Praktiserende læge kan rette henvendelse til Familieafdelingen og/eller sundhedsplejerske. Vil fremgå af svangrejournalen.
Kvinden tilbydes i alt 3 undersøgelser i almen praksis i graviditeten. Får den praktiserende læge kendskab til yderligere problemstillinger af betydning for graviditet og den nyfødte, eller opstår der graviditetskomplikationer, sendes fornyet henvisning til fødestedet.
Næsten alle kvinder ses i almen praksis i graviditeten. Langt de fleste ses i graviditetsuge 6-7.

Jordemoder:
I Jordemodercenteret visiteres de gravide i henhold til oplysningerne i svangrejournalen oprettet i almen praksis.
Basistilbud:
Førstegangsfødende tilbydes 7 jordemoderundersøgelser i graviditeten.
Flergangsfødende 6 undersøgelser.

Thisted Jordemodercenter
Ved første jordemoderkonsultation udfører konsultationsjordemoderen – med parrets samtykke – sårbarhedscreening. Se bilag (drejebog og spørgeskema). Ved fund af sociale, psykiske eller andre sårbarheder indkalder jordemoderen til teamsamtale i graviditetsuge 21 med sundhedsplejersken, som tilhører den gravides område. Her planlægges hvilke øvrige tiltag, der kan tilbydes familien inkl. både regionale og kommunale tilbud.

Udover basistilbuddet tilbydes sårbare gravide jordemoderkonsultationer efter behov.

Jordemoderen udleverer oplysningsskemaer fra kommunens sundhedsplejersker og opfordrer alle gravide til at udfylde disse. Alle førstegangsfødende informeres om, at de vil blive kontaktet med henblik på graviditetsbesøg.

Gravide tilhørende Familieambulatoriets målgruppe henvises til Familieambulatoriets jordemoder. Gravide kan henvises hertil af egen læge, jordemoder, obstetrisk læge og den gravide kan endvidere selv henvende sig.

Finder jordemoderen grund til grund til underretning, gør hun dette. Jordemoderen kan vælge at fortsætte forløbet alene, eller hun kan henvise til Obstetrisk Afdeling til lægelig vurdering og fortsat teamarbejde. De fleste gravide tilhørende gruppe 3 ses også i Obstetrisk Ambulatorium.

Jordemødrene opsporer medicinske og psykosociale risikofaktorer i hele graviditetsforløbet og henviser til Obstetrisk Afdeling ved behov.

Alle jordemødre har henvisningsret til Obstetrisk Ambulatorium.

Obstetrisk Ambulatorium
Obstetrisk overlæge visiterer alle svangrejournaler, hvilket indebærer, at svangrejournal fra almen praksis og evt. tidligere journal gennemlæses, og på baggrund af disse oplysninger afgøres det, om den gravide skal have basistilbud og følges af jordemoder og almen praksis eller, om hun skal ses i Obstetrisk Ambulatorium.

Er det en sårbar gravid (gruppe 3), visiteres hun til Obstetrisk Ambulatorium til speciallæge.
Drejer det sig om en gravid, der tilhører Familieambulatoriets målgruppe, henvises hun dertil. Se senere.

Sårbare gravide ses i Obstetrisk Ambulatorium i uge 11-14, i uge 19-22.Formålet er at opspore obstetriske komplikationer, og sammen med kvinden vurdere behov for støtte eller andre foranstaltninger.

Ved behov 1 eller 2 tilvækstscanninger, evt. flere.

Barselperioden
Efter fødslen indlægges kvinden/parret indlægges på barselsgangen.
Opstår der bekymring for forældreskabet, og har kvinden ikke kontakt med Familieafdelingen, søger vi hendes accept til at kontakte Familieafdelingen. Siger kvinden nej til dette, overvejes underretning altid.
Der etableres altid kontakt til sundhedsplejerske.
Famileafdelingen kan bede om observation af relationen mellem barnet og mor/forældre.

På barselafsnittet observeres både mor og barn for relationsdannelse, fysiske og psykiske symptomer. Personalet udfører ikke en skemalagt systematisk observation i disse tilfælde, men gør de observationer, som de altid gør. Der kan skrives en udtalelse til Familieafdelingen vedrørende de problemstillinger, der ønskes belyst.

En observation af mor/forældre/barn er en indgribende og meget belastende situation for familien at være i. Det er derfor afgørende for en god start på forældreskabet, at der så tidligt som muligt i graviditeten, og senest inden fødslen, ligger klare samarbejdsaftaler mellem forældre, kommune og barselafsnit. Samarbejdsaftaler skal indeholde retningslinjer for rammerne for opholdet, udskrivningssamtale og hvis muligt Familieafdelingens plan. Afdelingens socialrådgiver kan deltage i forløbet og i udskrivningssamtalen.

Det er væsentligt for barselsgangens observation, at Familieafdelingen konkretiserer de problemstillinger, de gerne vil have belyst.

Familieafdelingen skal sørge for samtykkeerklæring fra forældrene.

Mødre/forældre er stærkt motiverede til og har ønske om at gøre det godt for deres barn. Det afspejles i de observationer, der bliver gjort. Nogle mødre/forældre skal have mere hjælp end andre, men det er meget sjældent, at mødre/forældre ikke tager deres barn til sig i den periode, de er indlagt i barselsafsnittet.

Opholdet på barselsgang kan højst vare 3 døgn, med mindre der er medicinske grunde til længere indlæggelse. Herefter vurderes fra dag til dag om der fortsat er plads til familier på ”social” indikation.

Er der tale om anbringelse af barnet efter fødslen, er det vigtigt for samarbejdet og for kvindens forløb, at vi kender aftalerne, og at forløbet aftales mellem Barselafsnit/ Fødegang og Familieafdelingen.

Der etableres altid kontakt til sundhedsplejerske.


Familieafdeling
Er Familieafdelingen involveret, er det væsentligt for os i sygehuset og for kvindens forløb, at vi kender aftalerne.

Vi kan bl.a. bidrage med at fastholde over for kvinden, at barnet skal anbringes i de tilfælde, hvor det er besluttet.

Planlægges anbringelse fra Fødegangen?

Planlægges anbringelse fra Barselgang?

Forventes anbringelsen at blive dramatisk. Er politi involveret? Betyder f.eks. at vi overvejer på hvilken stue, vi placerer kvinden.

Amning ved anbringelse af barn
Hvornår og hvor ofte må kvinden se sit barn?

Er barnet på Neonatalafdeling, hvordan skal forløbet så være?

Kender hun plejefamilien?

Er en kommende plejemor medindlagt eller til stede, må rollefordelingen aftales. Det er problematisk, hvis kvinden får forskellige råd vedr. barnet. Det er sundhedspersonalet, der har ansvaret for sundhedsfaglig rådgivning.