Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Monofer, Intravenøs behandling af jernmangel – Ældremedicinsk afsnit 205B og Ortopædkirurgisk afsnit 109

 

Beskrivelse

Målgruppe

Ældremedicinske patienter i ældremedicinsk afsnit.

Ortogeriatriske patienter opereret for hoftenær fraktur, på 3. dagen postoperativt.
 

Anvendelse

Monofer® er en intravenøs jernbehandling og anvendes til behandling af jernmangel hos patienter, hvor enten peroral behandling ikke er tilstrækkelig, ikke kan anvendes (f.eks. pga. intolerens eller manglende kompliance) eller hvis der ønskes en hurtig tilførsel af jern.

For patienter opereret for hoftenær fraktur gælder det, at intravenøs behandling med enkeltdosis vil være aktuel ved hæmoglobin <6,5 mmol/l på 3. dagen postoperativt.

OBS. Anæmiudredning skal til enhver tid overvejes, bortset fra anæmi udelukkende opstået postoperativt.
 

Kontraindikationer

  • Bakteriæmi

  • Overfølsomhed overfor det aktive stof

  • Anæmi, der ikke skyldes jernmangel (f.eks. hæmolytisk anæmi)

  • For højt jernniveau eller dårlig udnyttelse af jern (f.eks. hæmochromatose, hæmosiderose)

  • Dekompenseret leversygdom.
     

Interaktion med andre lægemidler

Absorberingen af oralt jern reduceres ved parenteral indgift, oral jernbehandling bør ikke påbegyndes tidligere end 5 dage efter infusion med Monofer.
 

Ansvar

Lægen har ansvar for at vurdere indikationen for behandling med Monofer

Sygeplejersken er ansvarlig for at administrere og observere patienten i forbindelse med infusionen.
 

Forberedelse

Ingen
 

Fremgangsmåde

  • Patienten vejes

  • IV Monofer ordineres af læge

  • Der anlægges venflon,

  • Dosering: 20 mg/kg legemsvægt, se dosisberegningsskema

  • Opløses i 100 – 250 ml 0,9% natriumkloridopløsning, 100 ml er tilstrækkeligt uanset hvilken dosis Monofer der gives (20 mg/kg legemsvægt), 250 ml kan vælges af hensyn til indløbshastighed (30 min), bør anvendes umiddelbart efter blanding

  • Infusion foretages over 30 min

  • Patienten bliver på afsnittet 30 min efter endt infusion

  • Venflon seponeres.

 

Ved behandlingsindikation

Dosis udregnet med 20 mg/kg legemsvægt (inklusiv nedrunding)

Legemsvægt

45 kg

46 kg

47 kg

48 kg

49 kg

50 kg

51 kg

52 kg

53 kg

54 kg

Dosis i mg

(Monofer i ml)

900 mg

(9 ml)

900 mg

(9 ml)

900 mg

(9 ml)

900 mg

(9 ml)

900 mg

(9 ml

1000 mg

(10ml)

1000 mg

(10 ml)

1000 mg

(10 ml)

1000 mg

(10 ml)

1000 mg

(10 ml)

Legemsvægt

55 kg

56 kg

57 kg

58 kg

59 kg

60 kg

61 kg

62 kg

63 kg

64 kg

Dosis i mg

(Monofer i ml)

1100 mg

(11 ml)

1100 mg

(11 ml)

1100 mg

(11 ml)

1100 mg

(11 ml)

1100 mg

(11 ml)

1200 mg

(12 ml)

1200 mg

(12 ml)

1200 mg

(12 ml)

1200 mg

(12 ml)

1200 mg

(12 ml)

Legemsvægt

65 kg

66 kg

67 kg

68 kg

69 kg

70 kg

71 kg

72 kg

73 kg

74 kg

Dosis i mg

(Monofer i ml)

1300 mg

(13 ml)

1300 mg

(13 ml)

1300 mg

(13 ml)

1300 mg

(13 ml)

1300 mg

(13 ml)

1400 mg

(14 ml)

1400 mg

(14 ml)

1400 mg

(14 ml)

1400 mg

(14 ml)

1400 mg

(14 ml)

Legemsvægt

75 kg

76 kg

77 kg

78 kg

79 kg

80 kg

81 kg

82 kg

83 kg

84 kg

Dosis i mg

(Monofer i ml)

1500 mg

(15 ml)

1500 mg

(15 ml)

1500 mg

(15 ml)

1500 mg

(15 ml)

1500 mg

(15 ml)

1600 mg

(16 ml)

1600 mg

(16 ml)

1600 mg

(16 ml)

1600 mg

(16 ml)

1600 mg

(16 ml)

Legemsvægt

85 kg

86 kg

87 kg

88 kg

89 kg

90 kg

91 kg

92 kg

93 kg

94 kg

Dosis i mg

(Monofer i ml)

1700 mg

(17 ml)

1700 mg

(17 ml)

1700 mg

(17 ml)

1700 mg

(17 ml)

1700 mg

(17 ml)

1800 mg

(18 ml)

1800 mg

(18 ml)

1800 mg

(18 ml)

1800 mg

(18 ml)

1800 mg

(18 ml)

Legemsvægt

95 kg

96 kg

97 kg

98 kg

99 kg

100 kg

>100 kg

Dosis i mg

(Monofer i ml)

1900 mg

(19 ml)

1900 mg

(19 ml)

1900 mg

(19 ml)

1900 mg

(19 ml)

1900 mg

(19 ml)

2000 mg

(20 ml)

Max

2000 mg

(20 ml)

 

Bivirkninger

Anafylaktiske reaktioner kan forekomme (sjælden bivirkning).

Rødme i ansigtet, akutte bryst- og/eller rygsmerter og trykken for brystet evt. åndenød kan opstå (ikke almindelig bivirkning). Infusionen stoppes og patientens symptomer observeres. Symptomerne forsvinder kort tid efter, at indgivelsen er stoppet. Symptomerne vender som regel ikke tilbage, når indgivelsen genoptages ved langsommere infusionshastighed.

Kvalme (almindelig bivirkning)

I tilfælde af paravenøs lækage kan der opstå irritation og langvarig brun misfarvning af huden på injektionsstedet.

Se i øvrigt http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4948