Meningitis neonatorum

Indledning:

Meningitis ses oftest som et led i sepsis hos nyfødte, specielt præmature. Hvis et barn med sepsis eller mistanke om sepsis har eller udvikler cerebrale symptomer (sitren, irritabilitet, kramper og spændt fontanelle, bliver mere stille, ikke tager maden så godt, udvikler bleghed eller kedelig gusten kulør, bliver temperaturustabilt, får apnø) bør der på vid indikation foretages lumbalpunktur. Meniningitis i neonatalperioden er oftest forårsaget af gramnegative stave (hyppigst E. coli) og Gruppe B streptococcer.

Diagnose:

Lumbalpunktur + akut blodsukker. 3 glas spinalvæske (ca. 10-15 dråber i hvert, det mindst blodige til celletælling) Glas 1+3 = WR glas

Glas 2 = rør med falsk bund

1. 1. Et til klinisk mikrobiologisk afdeling (dyrkning + mikroskopi). Vagthavende mikrobiolog adviseres (mobiltelefonnr. via omstillingen) om at en prøve er på vej, hvis der ønskes akut mikroskopi.

2. 2. Et til klinisk biokemisk afdeling (celletælling og differentiering, protein og glukose).

3. 3. Et ekstra glas sendes med til mikrobiologisk afdeling til evt. yderligere undersøgelser (de opbevarer det en uge)

Tolkning af spinalvæske fund:

Spinalvæskens sammensætning hos præmature og mature nyfødte og spæde adskiller sig fra ældre børns ved normalt at indeholde flere celler (erythrocytter og leukocytter) samt mere protein, begge dele med ret betydelig spredning og overlapning mellem normale og patologiske værdier. Ved forudgående antibiotisk behandling vil spinalvæskefundene hos børn med meningitis være mere eller mindre normaliserede, og spinalvæsken da ofte uden vækst.

1. a. Følgende fund taler for diagnosen:

1. 1) Leukocyttal > 20-30 x 10⁶ /l med overvægt af polymorfkærnede granulocytter.

2. 2) Spinalprotein > 2,0 g/l hos fuldbårne og > 3,5 g/l hos præmature.

3. 3) Glucose-ratio (spinalvæske/blod) < 0,5.

1. b. Oplagt diagnose.

1. 1) Vækst af bakterier

2. 2) Fund af bakterier ved mikroskopi af et gramfarvet udstrygningspræparat.

Behandling:

November 2022: hvis der er leveringsproblem og derfor mangel på cefotaxim, kan der anvendes meropenem til neonatal meningitisbehandling:

Meningitisbehandling neonatalt hvis mangel på cefotaxim: meropenem som monoterapi

Empirisk ved meningitis: ampicillin, gentamycin og cefotaxim.

Ampicillin:

Gentamycin:

Cefotaxim (Claforan®):

Ved mistanke om viral meningitis (Herpes) suppleres med Aciclovir 20 mg/kg/dosis x 3 og spinalvæske sendes til PCR for herpes (encefalitis-udredning klinisk mikrobiologisk afdeling, det ekstra glas anvendes).

Videre behandling i øvrigt afhængig af mikroskopi, bakterie og resistensforhold.

Behandlingsvarighed:

Mindst 14 dage, oftest 21 dage. Drøftes med mikrobiolog.

Intravenøs adgang:

Initialt perifer adgang. Ved sikker diagnose etableres i rolig fase central adgang – primært PICC (Perifert Indsat Centralt Kateter – epikutankateter) eller sekundært CVK (subclavia)

Re-lumbalpunktur:

1. a. Ved svær initial meningitis, coli-meningitis eller anden gram negative bakterie = relumbalpunktur efter 24-48 timer mhp. om der fortsat er vækst. Behandles til 21 dage efter steril spinalvæske.

2. b. Ved manglende behandlingsrespons efter 48-72 timer.

Amplitude integreret EEG (=aEEG = cerebral function monitor = CFM):

CF-monitorere minimum 24 timer. Ved senere kramper genoptages monitoreringen.

Billeddiagnostiske undersøgelser:

Ultralydsundersøgelse af cerebrum initialt mhp. ventrikelstørrelse (ventrikel-indeks måles), blødning, infarkt samt tegn på ventriculitis. Senere efter behov og minimum ved behandlingsophør.

Kranieomfangsmåling:

Måles x 2 / ugentligt i minimum 6 uger efter behandlingsophør. Evt. via sundhedsplejerske i hjemmet.

Ambulant opfølgning:

1. a. Vurdering af børne-fysioterapeut inden udskrivelsen

2. b. Høre-undersøgelse ved otologisk afdeling efter udskrivelsen. Også hvis den almindelige neonatale høre-screening er upåfaldende.

3. c. Ambulant kontrol i neonatal ambulatoriet i minimum 1 år. I ukomplicerede tilfælde ses børnene første gang efter 5 måneder.

Referencer:

Link til DPS vejledning: ”Forebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom”

http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_2015/neonatal%20GBS%20sygdom%2020159.pdf

og ”Neonatal sepsis og meningitis”

http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/vejledninger_2018/DPS_sepsis_og_meningitis_11.11.2018.pdf