Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ambulant ergoterapi og fysioterapi til præmature børn med gestationsalder <32 uger ved 3 og 5 år

 

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse1

3.1 Patientgruppe1

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt2

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.4 Fysio- eller ergoterapeutisk undersøgelse2

3.4.1 Formål2

3.4.2 Indhold2

3.4.3 Konklusion3

3.5 Fysioterapeutisk og/eller ergoterapeutisk behandling4

3.5.1 Formål4

3.5.2 Indhold4

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde5

4. Referencer5

5. Bilag6

 

 

1. Formål 

Formålet med instruksen er at beskrive den ambulante ergoterapeutiske og fysioterapeutiske undersøgelse og indsats til præmature børn med gestationsalder <32 uger ved 3 og 5 år med henblik på at

  • • sikre, at børn og forældre oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i interventionen

  • • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske og fysioterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle ergoterapeuter og fysioterapeuter i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på ergoterapeuter og fysioterapeuter i Pædiatrisk Team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for den ambulante ergoterapeutiske og fysioterapeutiske undersøgelse og indsats til præmature børn med gestationsalder ‹ 32 uger ved 3 og 5 år

 

2. Definition af begreber

Gestationsalder: Fosterets aktuelle alder regnet efter sidste normale menstruations første dag (1)

Psykomotorisk udvikling: Grovmotorik, finmotorik, perception, kognition samt adfærd i forhold til barnets alder (2).

Kontaktpædagog: I denne instruks betyder kontaktpædagog, den pædagog der primært er tilknyttet barnet i børnehaven.

Opfølgning: I denne instruks betyder opfølgning tilbagemelding til forældre og eventuelt andre af undersøgelsesresultater og behov for yderligere indsats, der tilbydes på baggrund af undersøgelsesfund.

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod præmature børn med gestationsalder <32 uger ved børnenes 3 og 5 års alder og deres forældre. Børnene er kendetegnet ved, at ca. 50 % i større eller mindre grad får psykomotoriske udviklingsproblemer, og der er stigende forekomst af udviklingsproblemer op i skolealderen, hvor kravene til kompleksiteten af deres færdigheder vokser (3–6) (Level 1). Livskvaliteten er især påvirket i førskolealderen, men påvirkning er også påvist op i skole- og voksenalderen (7).

Gruppen af børn har behov for opfølgning op i skolealderen i form af en professionel tværfaglig indsats (7–9) (Level 1).

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

I forbindelse med fødslen og det efterfølgende indlæggelsesforløb på Neonatalafdelingen lægehenvises børnene inden udskrivelse til ergoterapeutisk og fysioterapeutisk opfølgning fra 0-5 år. 3 og 5 års undersøgelserne er sidste del af denne opfølgning.

Sekretær i Fysio- og Ergoterapiafdelingen indkalder rutinemæssigt børnene til en undersøgelse, når de er henholdsvis cirka 3 og 5 år og sender samtidigt informationspjecen 3 års undersøgelse af for tidligt fødte børn eller 5 års undersøgelse af for tidligt fødte børn til forældrene for at forberede dem på indholdet af undersøgelsen. Ergoterapeut og fysioterapeut undersøger børnene sammen. Undersøgelsen er planlagt til at vare ca. halvanden time.

Den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske undersøgelse og efterfølgende indsats retter sig mod afdækning af børnenes medfødte umodenhed med henblik på at forebygge eventuelle udviklingsproblemer (2).

Undersøgelserne ved 3 og 5 år er en del af det samlede ergoterapeutiske og fysioterapeutiske tilbud til præmature børn med gestationsalder <32 uger og deres forældre.

 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergoterapeut og fysioterapeut indhenter oplysninger om barnets udvikling, helbred, trivsel og eventuelle støtteforanstaltninger fra barnets journal. Ved behov indhentes oplysninger fra relevante støttepersoner i hjemkommunen ved samtykke fra barnets forældre

 

3.4 Fysio- eller ergoterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål 

Formålet med den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere det enkelte barns psykomotoriske udvikling i 3 og 5 års alderen samt at afklare eventuelle problemstillinger og behov for indsats ved forældre, pædagog, ergoterapeut og/eller fysioterapeut i relation til forberedelse af hhv børnehave- og skolestart.

 

3.4.2 Indhold

Undersøgelserne ved 3 og 5 år består af observation, test og oplysninger fra forældre (bilag 1a og 1b). Ergoterapeut og fysioterapeut undersøger barnet ud fra monofaglige kompetencer. Mens den ene undersøger, fungerer den anden som observatør. Igennem hele forløbet supplerer de to fagpersoner hinanden.

 

Observation af barnet (3 og 5 år)

Begge fagpersoner har i undersøgelsen fokus på barnets humør, adfærd, opmærksomhed, deltagelse og reaktioner på sansepåvirkning. Desuden er der fokus på barnets koncentration, forståelse og eventuelle behov for hjælp i forhold til opgaveløsning (2,10).

 

Specifikke tests ved 3 års undersøgelsen

Bayley III

Der tages udgangspunkt i et standardiseret registreringsskema kaldt ”Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition” (11). Der tages i undersøgelsen udgangspunkt i en dansk version med fokus på kognition, grovmotorik og finmotorik. Barnets kronologiske alder udregnes, og startpunkt i testen bestemmes herudfra. Følgende elementer indgår

 

Kognition

Ergoterapeuten undersøger barnets visuelle perception, legeudvikling, udforskning og håndtering af legetøj, begrebsdannelse, hukommelse og mængde-tal begreber.

 

Grovmotorik

Fysioterapeuten undersøger kvaliteten af barnets bevægelser ved grovmotoriske funktioner og aktiviteter samt grovmotorisk planlægning, balance og koordination.

 

Finmotorik

Ergoterapeuten og fysioterapeuten undersøger kvaliteten af barnets finmotoriske bevægelser ved finmotoriske funktioner og aktiviteter samt perceptuel-motorisk integration, finmotorisk planlægning, tempo og tegneudvikling.

 

Tale-ekspressivt sprog

Ergoterapeuten og fysioterapeuten observerer barnets sprog undervejs i undersøgelsen.

 

De enkelte opgaver inddrages i legesituationer, og undersøgelsen starter med de stillesiddende og koncentrationskrævende aktiviteter. Rækkefølgen kan ændres, hvis det viser sig, at barnet eksempelvis har nemmere ved at begynde med de grovmotoriske aktiviteter.

 

Specifikke tests ved 5 års undersøgelen

Movement Assessment Battery for Children (Movement ABC test)

Fysioterapeuten undersøger kvaliteten af barnets bevægelser ved grovmotoriske og finmotoriske funktioner og aktiviteter gennem testens 8 opgaver inden for håndmotorik, boldfærdigheder og balance (12).

 

Miller Assessment for Preschoolers (MAP test)

Ergoterapeuten undersøger barnets før-skolefærdigheder ved testens opgaver inden for kognitivt verbalt område, kognitivt non-verbalt område og kombineret kognitivt og motorisk områder (13).

Testene er standardiserede, og barnet undersøges i alderssvarende område.

 

Interview med forældre og barn (3 og 5 år)

Undersøgelsen afsluttes med, at ergoterapeut og fysioterapeut indhenter oplysninger fra forældre og barn i forhold til følgende:

  • • Barnets udviklingsforløb siden sidste undersøgelse eksempelvis forandringer i familien, sygdomme

  • • Barnets trivsel i dagligdagen hjemme og i børnehave, eksempelvis humør og døgnrytme

  • • Barnets leg alene og sammen med andre børn

  • • Barnets ressourcer, begrænsninger og udviklingsmuligheder

  • • Barnets følelser i forskellige situationer eksempelvis glæde, frygt, tristhed eller vrede

  • • Barnets leg på legeplads herunder reaktioner på gynge, rutsjebane, klatrestativ

  • • Barnets selvhjulpenhed i forhold til af- og påklædning og toiletbesøg (ved 5 år)

  • • Barnets fritidsaktiviteter (ved 5 år)

  • • At iværksatte støtteforanstaltninger som eksempelvis talepædagog, motorikhold, støttepædagog, fysioterapeut og ergoterapeut

Barnet inddrages i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt.

 

3.4.3 Konklusion

Med baggrund i de respektive ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kompetencer analyserer ergoterapeut og fysioterapeut i samarbejde undersøgelsesresultaterne. Barnets psykomotoriske udvikling vurderes i relation til deres alder: børn med alderssvarende psykomotorisk udvikling, børn til observation for udviklingsproblemer og børn med moderate og svære udviklingsproblemer.

Resultatet af undersøgelsen skrives i journalen ud fra standard for journalnotat (bilag 2a og 2b). Der sendes kopi af journalnotatet til forældrene.

 

3.5 Fysioterapeutisk og/eller ergoterapeutisk behandling

3.5.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsats efter hhv. 3 og 5 års undersøgelsen er at støtte op om barnet og igangsætte en positiv psykomotorisk udviklingsproces gennem dialog og udarbejdelse af handleplan med de voksne omkring barnet.

 

3.5.2 Indhold

Indsatsen målrettes det enkelte barns behov og situation og varierer alt afhængigt af barnets psykomotoriske udvikling og barnets omgivelser. Forældre til præmature børn har, ved behov, brug for en tilbagemelding vedrørende deres barns udvikling, ressourcer og begrænsninger samt behov for rådgivning og vejledning i forhold til at støtte op om barnet (14–18) (Level 2).

 

Børn med alderssvarende psykomotorisk udvikling

I forlængelse af undersøgelsen har ergoterapeut og fysioterapeut en samtale med forældrene, hvor analyse og vurdering af undersøgelsesresultatet vedrørende deres barns psykomotoriske udvikling formidles.

 

Børn til observation for udviklingsproblemer

I forlængelse af undersøgelsen har ergoterapeut og fysioterapeut en samtale med forældrene, hvor analyse og vurdering af undersøgelsesresultatet vedrørende deres barns psykomotoriske udvikling formidles. I samtalen er der fokus på, hvordan barnet styrkes bedst, eksempelvis gennem stimulationsforslag og/eller hensigtsmæssige mestringsstrategier i hverdagen inden for de få områder, hvor barnet har lette problemer.

Hvis der er tale om problemer inden for flere områder, kan der aftales en tid til opfølgende samtale med deltagelse af barnets forældre og kontaktpædagog.

Ved samtalen formidles undersøgelsesresultatet til barnets voksne, som supplerer med yderligere oplysninger fra barnets dagligdag. Gennem dialog udarbejdes handleplan og hvis det er relevant udleveres et individuelt stimulationsprogram med baggrund i barnets ressourcer og begrænsninger. Ved behov udarbejdes en almen genoptræningsplan.

Hos børn med udviklingsvanskeligheder er samarbejdet med og mellem barnets voksne særlig vigtigt (14–16) (Level 2).

 

Børn med moderate og svære udviklingsproblemer

I forlængelse af undersøgelsen aftales en tid til opfølgende samtale med deltagelse af barnets forældre og kontaktpædagog.

Ved samtalen formidles undersøgelsesresultatet til barnets voksne, som supplerer med yderligere oplysninger fra barnets dagligdag. Gennem dialog udarbejdes handleplan, som kan indeholde følgende:

  • • Udarbejdelse af et individuelt stimulationsprogram med baggrund i barnets ressourcer og begrænsninger

  • • Inspiration til udviklende aktiviteter i hverdagen

  • • Støtte til forældrene med henblik på hensigtsmæssige mestringsstrategier i barnets hverdag

  • • Understøttelse af børnehavens ansøgning om pædagogisk støtte ved kopi af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske undersøgelsesrapport

  • • Inddragelse af talepædagog, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) med flere, ved fremsendelse af kopi af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske undersøgelsesrapport

  • • Kontakt til kommunale ergoterapeuter/fysioterapeuter ved behov

  • • Udarbejdelse af almen genoptræningsplan.

 

Handleplan for fremtidig indsats kræver koordinering på tværs af sektorer. Derfor fremgår det klart af handleplanen, hvem der gør hvad, og hvordan der bliver fulgt op på de tiltag, der aftales og iværksættes.

Handleplanen skrives i journalen enten i forbindelse med notatet fra undersøgelsen eller som et særskilt notat i forbindelse med opfølgende samtale. Der sendes kopi til forældrene og efter aftale til eventuelt andre relevante personer.

 

Forældreundervisning (ved 3 år)

Forældreundervisning tilbydes to gange årligt til forældre, der har deltaget med deres barn i 3-års undersøgelsen. 

Formålet med forældreundervisning er at formidle viden med henblik på, hvordan forældre kan støtte deres meget for tidligt fødte barn i før-skolealder med fokus på børnenes udviklingsmuligheder i hverdagslivet (16,19).

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Børn tilknyttet Neuropædiatrisk Team tilbydes ikke rutinemæssig opfølgning.

Samarbejdspartnere er forældre, plejeforældre, børnelæger, Neuropædiatrisk Team samt relevante støttepersoner fra hjemkommunen, eksempelvis dagplejer, pædagoger tilknyttet vuggestue eller børnehave, talepædagog og psykolog fra PPR, ergoterapeut, fysioterapeut, sagsbehandler, egen læge med flere.

 

4. Referencer

  1. 1. Holm-Nielsen N. Klinisk Ordbog. 16th ed. Munksgaard, Danmark; 2009.

  2. 2. Roed B, Agerholm A. Udvikling af den ergo- og fysioteraputiske indsats ved 3 års undersøgelsen af for tidligt fødte børn med gestationsalder ≤ 32. uge. Kvalitetsudviklingsprojekt. 2002.

  3. 3. Bhutta AT, Cleves MA, Casey PH, Cradock MM, Anand KJS. Cognitive and Behavioral Outcomes of School-Aged Children Who Were Born Preterm. JAMA [Internet]. 2002 Aug 14 [cited 2019 Apr 8];288(6):728. Available from: http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?doi=10.1001/jama.288.6.728

  4. 4. Sommer DB. Barndomspsykologi : udvikling i en forandret verden. 2. revider. Kbh.: Hans Reitzel; 2003. 303 sider, illustreret.

  5. 5. Rodrigues MCC de, Mello RR, Fonseca SC. Learning difficulties in schoolchildren born with very low birth weight. J Pediatr (Rio J) [Internet]. 2006 Mar 3 [cited 2019 Apr 8];82(1):6–14. Available from: http://www.jped.com.br/conteudo/Ing_resumo.asp?varArtigo=1429&cod=&idSecao=3

  6. 6. Shah PE, Kaciroti N, Richards B, Lumeng JC. Gestational Age and Kindergarten School Readiness in a National Sample of Preterm Infants. J Pediatr [Internet]. 2016 Nov [cited 2019 Apr 8];178:61–7. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27470694

  7. 7. Zwicker JG, Harris SR. Quality of Life of Formerly Preterm and Very Low Birth Weight Infants From Preschool Age to Adulthood: A Systematic Review. Pediatrics [Internet]. 2008;121(2):e366–76. Available from: http://pediatrics.aappublications.org/cgi/doi/10.1542/peds.2007-0169

  8. 8. Verkerk G, Jeukens-Visser M, van Wassenaer-Leemhuis A, Kok J, Nollet F. The relationship between multiple developmental difficulties in very low birth weight children at 3½ years of age and the need for learning support at 5 years of age. Res Dev Disabil [Internet]. 2014 Jan [cited 2019 Apr 8];35(1):185–91. Available from: https://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S0891422213004447

  9. 9. Ryckman J, Hilton C, Rogers C, Pineda R. Sensory processing disorder in preterm infants during early childhood and relationships to early neurobehavior. Early Hum Dev [Internet]. 2017 Oct [cited 2019 Apr 8];113:18–22. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28711561

  10. 10. Fredens K. Mennesket i hjernen : en grundbog i neuropædagogik. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2012. 423 sider, illustreret.

  11. 11. Bayley N. Bayley Scales of Infant and Toddler Development® Third edition. Pearson; 2006.

  12. 12. Henderson S, Sugden D. Movement assessment battery for children. Second edi. 2007.

  13. 13. Miller L. Miller assessment for preeschoolers: MAP. Littleton, Colo: Foundation for Knowledge in Development; 1982.

  14. 14. Lester BM, Miller-Loncar CL. Biology versus environment in the extremely low-birth weight infant. Clin Perinatol [Internet]. 2000 Jun [cited 2019 Apr 8];27(2):461–81, xi. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10863660

  15. 15. Sameroff A. Neo-environmental perspectives on development theory. In: Hodapp R, Burack J, Zigler E, editors. Issues in the Developmental Approach to Mental Retardation. 3rd ed. Cambridge: Cambridge University Press; 1990. p. 93–113.

  16. 16. Potharst ES, Schuengel C, Last BF, van Wassenaer AG, Kok JH, Houtzager BA. Difference in mother-child interaction between preterm- and term-born preschoolers with and without disabilities. Acta Paediatr [Internet]. 2012 Jun [cited 2019 Apr 8];101(6):597–603. Available from: http://doi.wiley.com/10.1111/j.1651-2227.2012.02599.x

  17. 17. Poehlmann-Tynan J, Gerstein ED, Burnson C, Weymouth L, Bolt DM, Maleck S, et al. Risk and resilience in preterm children at age 6. Dev Psychopathol [Internet]. 2015 Aug 8 [cited 2019 Apr 8];27(3):843–58. Available from: http://www.journals.cambridge.org/abstract_S095457941400087X

  18. 18. Roed B. Meget for tidlig fødte børns trivsel og udviklingsmuligheder i hverdagslivet. En ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis som støttende forbindelse. Århus Universitet; Det Humanistiske Fakultet. 2006.

  19. 19. Højholt C. Samarbejde om børns udvikling : deltagere i social praksis. Kbh.: Gyldendal Uddannelse; 2001. 404 sider. (Socialpædagogisk bibliotek).

 

5. Bilag

Bilag 1a: Procedurevejledning ved 3 års undersøgelsen

Bilag 1b: Procedurevejledning ved 5 års undersøgelsen

Bilag 2a: Standard for journalnotat på 3 års undersøgelsen

Bilag 2b: Standard for journalnotat på 5 års undersøgelsen