Delir – Medicinsk Afdeling, RHN

Formål

At sikre bedst mulig overlevelse og livskvalitet. Dette ved hurtigt at identificere den delirøse patient og behandle formodet udløsende årsag.

Nærværende instruks kan med fordel anvendes i forebyggelses øjemed.

Definition

Forbigående forvirringstilstand der indsætter over timer til dage, og som har somatisk grundlag i form af sygdom eller medicinbivirkning.

Beskrivelse

Håndtering af et delir indebærer erkendelse af tilstanden, identificering og korrektion af underliggende årsag, samt ved behov at behandle symptomatisk.

Diagnostiske kriterier:

DSM-5

Opfyldelse af alle nedenstående kriterier:

• • Reduceret klarhed/opmærksomhed med nedsat evne til at fokusere, opretholde eller ændre fokus.

• • Akut udvikling og fluktuerende sværhedsgrad.

• • Ændret kognition: hukommelsessvigt, desorientering, sprogforstyrrelser eller udvikling af perceptionsforstyrrelser.

• • Tilstanden forklares ikke af underliggende demens eller koma.

• • Sygehistorie/fund bekræfter udløsende somatisk årsag.

• • Behandling

• • Behandling af formodet udløsende årsag.

Non-farmakologisk behandling - altid

Bruges også til forebyggelse af delirudvikling ved skrøbelige patienter.

• • Roligt miljø, helst enestue

• • Tryghed ved familie og/eller personale

• • Hjælp til orientering (briller, høreapparater, tandproteser, ur, kalender, evt. effekter fra eget hjem)

• • Stimulere aktivitet i dagtid

• • Mobilisering

• • Søvnfremmende miljø til natten for at sikre døgnrytme

• • Væske/ernæring

• • Udskillelse (afføring, urin)

• • Afhjælpe smerter

• • Medicinsanering (screeningsværktøjet START/STOPP, Dansk Selskab for Geriatri, kan benyttes som identifikation af risikable lægemidler hos ældre).

Farmakologisk behandling

Psykofarmaka er kun indiceret, hvis patienten har en aggressiv adfærd til fare for sig selv og/eller andre, eller hvis patienten er svært forpint af sine oplevelser.

Ved delir forårsaget af abstinenser er psykofarmaka derimod velindiceret. Med hensyn til yderligere udredning og behandling henvises til PRI instruks: Delir hos indlagte voksne: Definition, risikofaktorer, forebyggelse, udredning, pleje og behandling (rn.dk)

Generelt bør antipsykotika mod delirsymptomer doseres i den lavest effektive dosis så få dage som muligt.

Tabl. Risperidon: Initialt 0,5-1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Kan gives som smelttablet.

Tabl. Quetiapin: 50mg ved sengetid. 25mg ved reduceret nyrefunktion. Eneste antipsykotikum, som kan gives til Parkinsonpatient og patient med Lewy Body demens.

Ved brug for injektionsbehandling findes dels olanzapin/zyprexa som injektionspræparat s.c. (2,5mg) eller smeltetablet (2,5/5 mg) eller inj. serenase 5mg/ml, start 1 mg s.c. eller i.m.

Benzodiazepiner eller benzodiazepin-lignende stoffer anbefales ikke til behandling af delirsymptomer, men kan alligevel overvejes ved svær angst. De bruges dog altid ved et terminalt delir i form af midazolam s.c..

Referencer

Inouye SK, Westendorp RG, Saczynski JS. Delirium in elderly people. Lancet. 2014; 383:911–922.

Inouye SK, Marcantonio ER, Metzger ED: Doing Damage in Delirium: The Hazards of Antipsychotic Treatment in Elderly Persons. Lancet Psychiatry. 2014 September 1; 1(4): 312–315.

Marcantonio ER: Delirium in Hospitalized Older Adults. N Engl J Med 2017;377:1456-66

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/nkr-organisk-delirium

http://danskselskabforgeriatri.dk/www/dok/start_stopp/start_stopp_dansk.pdf