Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fremgangsmåde ved anlæggelse, pleje og seponering af perifert vene-kateter (PVK) hos voksne - Aalborg Universitetshospital

 

 

 

Beskrivelse

Perifere venekatetre er forbeholdt behandlinger af kortvarig karakter (dage) med medikamina, som ikke er vævsirriterende eller vævstoksiske.

 

Anlæggelse og brug af perifere katetre (PVK) indebærer risiko for infektioner i huden ved indstiksstedet og mere alvorlige infektioner i form af bakteriæmi og evt. septikæmi, der kan føre til øget indlæggelsestid, øget morbiditet og mortalitet. Infektionsrisikoen for alvorlige infektioner er dog noget lavere ved anvendelse af PVK end ved anvendelsen af CVK.

 

Anlæggelse af perifere venekatetre skal først forsøges af plejepersonale, dernæst læge, og derefter kan anæstesipersonale tilkaldes. Personale, der anlægger og håndterer perifere venekatetre, skal have gennemgået uddannelse heri.

Indikation

Intravenøs indgift af lægemidler, væsker, blodkomponenter eller parenterale ernæringsstoffer til perifer indgift.

Ordination og indikation

Der skal dagligt tages stilling til fortsat behov for PVK og dette dokumenteres i EPJ. Ved overflytning til andet afsnit tages stilling til fortsat behov for PVK, og indikationen dokumenteres i EPJ.

Producentens anvisninger for anvendelsestiden af det anlagte PVK skal følges.

 

Håndhygiejne

  • • Håndhygiejne skal udføres før anlæggelse samt før og efter al kontakt med PVK

 

Anlæggelse af PVK

  • • Anvend så tynde katetre som muligt, afhængig af karforhold og formål

  • • Vener på overekstremiteter skal foretrækkes. Vener på ben og i albuebøjning bør undgås, men kan dog anvendes i forbindelse med undersøgelse, men fjernes umiddelbart herefter

  • • Er hårfjernelse påkrævet, anvendes klippemaskine eller saks

  • • Huden desinficeres to gange før venepunktur med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin. Midlet skal tørre mellem de to påføringer og før venepunktur

  • • Er der behov for palpation af indstiksstedet efter huddesinfektion, skal der anvendes sterile handsker (2.1)

  • • Èngangshandsker (2.1) kan anvendes som personligt værnemiddel

  • • Katetret anlægges med non-touch teknik

  • • Efter anlæggelse kontrolleres funktion og beliggenhed ved frit tilbageløb og gennemskylning af katetret med sterilt saltvand (NaCl 0,9%)

  • • Steril gaze eller steril transparent, semipermeabel tætsluttende forbinding anvendes til fiksation af katetret

  • • Dato for anlæggelse af katetret dokumenteres

 

Tilsyn og pleje af kateter og indstikssted

  • • Indstiksstedet palperes dagligt gennem intakt gazeforbinding eller inspiceres ved transparent forbinding

  • • Indstiksstedet inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion

 

Skift og omlægning af kateter

  • • Katetret skiftes efter individuel klinisk vurdering/skøn, dog følges som minimum producentens anvisning

  • • Kateter anlagt uden aseptisk teknik fjernes og omlægges inden for 24 timer

  • • Kateter på underekstremitet og i albuebøjning fjernes, når det er muligt at anlægge det på overekstremitet

  • • Katetret fjernes, når der ikke længere er indikation for det, og indstiksstedet dækkes med steril forbinding i minimum 24 timer

 

Skift af forbinding

  • • Forbindingen skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag

  • • Forbinding af steril gaze skal skiftes minimum hver anden dag

  • • Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver syvende dag

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik med sterile instrumenter. Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes

  • • Ved skift af forbinding desinficeres huden én gang med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin – i et område svarende til minimum plastrets størrelse, og hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet

 

Fjernelse af kateter ved mistanke om infektion

  • • Ved tegn på infektion fjernes kateter, infusionssæt og –væske, og kateterspidsen sendes til dyrkning efter ordination i henhold til Laboratorievejledningen

  • • Indstiksstedet dækkes med steril forbinding i minimum 24 timer

 

 Forholdsregler ved perifert venekateter

  • • Patienter med PVK må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal indstikssted med forbinding, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand med fx badeplaster, plastikhandske eller lukket plastpose

 

Adgangsport, herunder nålefri membran

For at forebygge kateterrelaterede infektioner er det vigtigt at undgå forurening af adgangsporten (kateterstuds eller nålefri membran), og dermed den indvendige del af katetret.

  • • Adgangsporten (kateterstuds eller nålefri membran) skal være desinficerbar og desinficeres mekanisk før og efter anvendelse med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i minimum fem sekunder

  • • Når katetret ikke anvendes, lukkes det med en steril prop, som erstattes med en ny steril prop, hver gang den har været fjernet (gælder ikke ved nålefri membran)

  • • Hvis der anvendes nålefri membran, bør denne være med splitseptum og gennemsigtig, så det kan ses, om den er skyllet ren

    • • Nålefri membran må ikke lukkes med prop

  • • Nålefri membran skal skiftes ved synlig forurening eller synligt blod (efter blodtransfusion eller blodprøvetagning), og producentens anvisning følges for skift af nålefri membran

 

Injektion af lægemidler i kateter

  • • Der foretages håndvask og hånddesinfektion

  • • IV-medikamenter kan gives via desinficerbar nålefri injektionsmembran eller injektionsport med prop (se afsnittet herom)

  • • Injektionsporten (”skorstenen”) på perifere katetre må kun anvendes umiddelbart efter anlæggelse af hensyn til bevarelse af sterile forhold. Der skal i stedet anvendes en forlængerslange med desinficerbar injektionsmembran til indgift af medicin

  • • Katetre med injektionsport uden membran, anvendes kun kortvarigt umiddelbart efter anlæggelsen, eksempelvis til undersøgelse og behandling

 

Skift af infusionssæt

  • • Infusionssæt med eventuelle tilkoblinger skal skiftes hvert 4. døgn. Hvis producenten anviser hyppigere skiftefrekvens, skal denne følges

  • • Infusionssæt med eventuelle tilkoblinger skal skiftes, hvis de har været frakoblet kateteret

  • • Transfusionssæt anvendt til blod og blodprodukter må højst anvendes i 6 timer

  • • Infusionssæt anvendt til lipidopløsninger skal skiftes indenfor 24 timer

  • • Manipulation af systemet skal begrænses, da infektionsrisikoen øges herved

 

Komplikationer

Hæmatom

  • • Hvis katetret ligger i venen, kan det bibeholdes

  • • Hvis katetret ligger udenfor venen, fjernes det, og der komprimeres

 

Subkutan placering

  • • Katetret skiftes

 

Subkutan injektion eller infusion

  • • Konferér med læge

 

Phlebitis (mekanisk, kemisk eller bakteriel)

  • • Kateter seponeres

  • • Læge afgør om kateterspids skal til dyrkning og resistensbestemmelse

  • • Læge ordinerer relevant behandling

  • • Kateter skiftes

 

Kateter tilstoppet

  • • Skyl med sterilt isotonisk NaCl 0,9 %

  • • Hvis dette ikke løsner tilstopningen skiftes katetret

 

Dokumentation

Ved anlæggelse af PVK dokumenteres indikation for anlæggelse og anlæggelsesdato i satellitten ”Adgange” i EPJ.

Det dokumenteres, at der dagligt er foretaget inspektion samt stillingtagen til fortsat anvendelse af katetret. Det dokumenteres, når der er afvigelser fra det forventelige.

Når PVK seponeres, dokumenteres indikation for seponering og seponeringsdato i satellitten ”Adgange” i EPJ.

 

Definition af begreber

Instruksen følger definitionen af begreber fra Infektionshygiejnens regionale retningslinje – Intravaskulære katetre (5.1)

 

Indikatorer og tærskelværdier

For at arbejdet med nedbringelse af hospitalserhvervede infektioner kan lykkes, herunder PVK relaterede infektioner, må følgende områder opfyldes:

  • • Indikation for anlæggelse af PVK er dokumenteret i EPJ

  • • Daglig stillingtagen til fortsat behov for PVK er dokumenteret på afsnittets observationsskema/EPJ

  • • Ved overflytning stillingtagen til fortsat behov for PVK med indikation beskrevet i EPJ

  • • De infektionshygiejniske retningslinjer følges i forbindelse med anlæggelse og håndtering af PVK

 

Målgruppe – modtagelse

Alt sundhedspersonale, som er involveret i ordination, anlæggelse, daglig vurdering eller seponering i relation til perifere venekatetre.

 

Formål

Formålet med instruksen er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til perifert venekateter (PVK).

 

Problemstilling

Ved anlæggelse af PVK brydes hudbarrieren, og en spredning af mikroorganismer kan ske langs kateteret til blodet. Forurening kan ligeledes foregå intraluminalt, når kateterets porte åbnes og anvendes. Spredning af mikroorganismer til blodet kan medføre sepsis, der kan kompliceres af organsvigt.

 

Referencer

Region Nordjyllands infektionshygiejniske retningslinje – Intravaskulære katetre (5.1)

Patientsikkert Sygehus, PVK pakken (opdateret 2015) Patientsikkert Sygehus

Region Nordjyllands infektionshygiejniske retningslinje - Håndhygiejne (2.1)

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for brug af intravaskulære katetre, udgave 2.1. 2016, Statens Serum Institut https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nir-iv-katetre.pdf?la=da

 

Relaterede dokumenter

Intravaskulære katetre (5.1)

Dokumentsamling - Intravaskulære katetre (voksne) - Aalborg Universitetshospital