PVK - Fremgangsmåde ved anlæggelse, pleje og seponering af perifert venekateter hos voksne - Aalborg Universitetshospital
Beskrivelse
Perifere venekatetre er forbeholdt behandlinger af kortvarig karakter (dage) med medikamina, som ikke er vævsirriterende eller vævstoksiske.
Anlæggelse og brug af perifere katetre (PVK) indebærer risiko for infektioner i huden ved indstiksstedet og mere alvorlige infektioner i form af bakteriæmi og evt. septikæmi, der kan føre til øget indlæggelsestid, øget morbiditet og mortalitet. Infektionsrisikoen for alvorlige infektioner er dog noget lavere ved anvendelse af PVK end ved anvendelsen af CVK.
Anlæggelse af perifere venekatetre skal tage højde for, hvor vanskelige patienterne er at stikke, og udførelsen skal derfor matche personalets erfaringsniveau. Er der tale om en patient, der vurderes svær/meget svær at stikke, skal erfarent personale forsøge max 1-2 gange, hvorefter anlæggelsen overlades til en anæstesisygeplejerske eller læge, afhængig af kompetenceniveau.
Personale, der anlægger og håndterer perifere venekatetre, skal have gennemgået uddannelse heri.
Indikation
Intravenøs indgift af lægemidler, væsker, blodkomponenter eller parenterale ernæringsstoffer til perifer indgift.
Ordination og indikation
Der skal dagligt tages stilling til fortsat behov for PVK og dette dokumenteres i EPJ. Ved overflytning til andet afsnit tages stilling til fortsat behov for PVK, og indikationen dokumenteres i EPJ.
Det anbefales, at der anvendes sikkerhedsvenflon (I.V. kanyle med sikkerhed), der minimerer risikoen for stikskader og kontamination med blod.
Producentens anvisninger for anvendelsestiden af det anlagte PVK skal følges.
Håndhygiejne
Anlæggelse af PVK
• Anvend så tynde katetre som muligt, afhængig af karforhold og formål
• Vener på overekstremiteter skal foretrækkes. Vener på ben og i albuebøjning bør undgås, men kan dog anvendes i forbindelse med undersøgelse, men fjernes umiddelbart herefter
• Er hårfjernelse påkrævet, anvendes klippemaskine eller saks
• Huden desinficeres to gange før venepunktur med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin. Midlet skal tørre mellem de to påføringer og før venepunktur
• Er der behov for palpation af indstiksstedet efter huddesinfektion, skal der anvendes sterile handsker (2.1)
• Èngangshandsker (2.1) kan anvendes som personligt værnemiddel
• Katetret anlægges med non-touch teknik
• Efter anlæggelse kontrolleres funktion og beliggenhed ved frit tilbageløb og gennemskylning af katetret med sterilt saltvand (NaCl 0,9%)
• Der anvendes steril ikke-transparent forbinding, eller steril transparent forbinding til fiksation af katetret, hvis PVK skal ligge mere end ét døgn
• Dato for anlæggelse af katetret dokumenteres i EPJ
Tilsyn og pleje af kateter og indstikssted
• Indstiksstedet palperes dagligt gennem intakt forbinding eller inspiceres ved transparent forbinding
• Indstiksstedet inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion
Skift og omlægning af kateter
• Katetret skiftes efter individuelt klinisk vurdering/skøn, dog følges som minimum producentens anvisning
• Kateter anlagt uden aseptisk teknik fjernes og omlægges inden for 24 timer
• Kateter på underekstremitet og i albuebøjning fjernes, når det er muligt at anlægge det på overekstremitet
• Katetret fjernes, når der ikke længere er indikation for det, og indstiksstedet dækkes med steril forbinding i minimum 24 timer
Skift af forbinding
• Forbindingen skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag
• Forbinding af steril gaze skal skiftes minimum hver anden dag
• Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver syvende dag
• Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik med sterile instrumenter. Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes
• Ved skift af forbinding desinficeres huden én gang med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin – i et område svarende til minimum plastrets størrelse, og hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet
Fjernelse af kateter ved mistanke om infektion
• Ved tegn på infektion fjernes kateter, infusionssæt og –væske, og kateterspidsen sendes til dyrkning efter ordination i henhold til Laboratorievejledningen
• Indstiksstedet dækkes med steril forbinding i minimum 24 timer
Forholdsregler ved perifert venekateter
• Patienter med PVK må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal indstikssted med forbinding, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand med fx badeplaster, plastikhandske eller lukket plastpose
Adgangsport, herunder nålefri membran
For at forebygge kateterrelaterede infektioner er det vigtigt at undgå forurening af adgangsporten (kateterstuds eller nålefri membran), og dermed den indvendige del af katetret.
• Adgangsporten (kateterstuds eller nålefri membran) skal være desinficerbar og desinficeres mekanisk før og efter anvendelse med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i minimum fem sekunder
• Når katetret ikke anvendes, lukkes det med en steril prop, som erstattes med en ny steril prop, hver gang den har været fjernet (gælder ikke ved nålefri membran)
• Hvis der anvendes nålefri membran, bør denne være med splitseptum og gennemsigtig, så det kan ses, om den er skyllet ren
Injektion af lægemidler i kateter
• IV-medikamenter kan gives via desinficerbar nålefri injektionsmembran eller injektionsport med prop (se afsnittet herom)
• Injektionsporten (”skorstenen”) på perifere katetre må kun anvendes umiddelbart efter anlæggelse af hensyn til bevarelse af sterile forhold. Der skal i stedet anvendes en forlængerslange med desinficerbar injektionsmembran til indgift af medicin
• Katetre med injektionsport uden membran, anvendes kun kortvarigt umiddelbart efter anlæggelsen, f.eks. til undersøgelse og behandling
Skift af infusionssæt
• Infusionssæt med eventuelle tilkoblinger skal skiftes hvert 4. døgn. Hvis producenten anviser hyppigere skiftefrekvens, skal denne følges
• Infusionssæt med eventuelle tilkoblinger skal skiftes, hvis de har været frakoblet kateteret
• Transfusionssæt anvendt til blod og blodprodukter må højst anvendes i 6 timer
• Infusionssæt anvendt til lipidopløsninger skal skiftes indenfor 24 timer
• Manipulation af systemet skal begrænses, da infektionsrisikoen øges herved
Komplikationer
Hæmatom
• Hvis katetret ligger i venen, kan det bibeholdes
• Hvis katetret ligger udenfor venen, fjernes det, og der komprimeres
Subkutan placering
Subkutan injektion eller infusion
Phlebitis (mekanisk, kemisk eller bakteriel)
Kateter tilstoppet
• Skyl med sterilt isotonisk NaCl 0,9 %
• Hvis dette ikke løsner tilstopningen, skiftes katetret
Dokumentation
Ved anlæggelse af PVK dokumenteres indikation for anlæggelse og anlæggelsesdato i Dokumentation/invasive og non-invasive adgange/PVK i EPJ.
Der foretages dagligt inspektion af indstikssted, samt stillingtagen til fortsat anvendelse af katetret. Det dokumenteres, når der er afvigelser fra det forventelige.
Ved overflytning aktiv stillingtagen til fortsat behov for PVK med indikation beskrevet i EPJ
Når PVK seponeres, dokumenteres indikation for seponering og seponeringsdato i invasive og non-invasive adgange i EPJ.
Definition af begreber
Instruksen følger definitionen af begreber fra Infektionshygiejnens regionale retningslinje – Intravaskulære katetre (5.1)
Målgruppe – modtagelse
Alt sundhedspersonale, som er involveret i ordination, anlæggelse, daglig vurdering eller seponering i relation til perifere venekatetre.
Formål
Formålet med instruksen er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til perifert venekateter (PVK).
Problemstilling
Ved anlæggelse af PVK brydes hudbarrieren, og en spredning af mikroorganismer kan ske langs kateteret til blodet. Forurening kan ligeledes foregå intraluminalt, når kateterets porte åbnes og anvendes. Spredning af mikroorganismer til blodet kan medføre sepsis, der kan kompliceres af organsvigt.
Referencer
Region Nordjyllands infektionshygiejniske retningslinje – Intravaskulære katetre (5.1)
Region Nordjyllands infektionshygiejniske retningslinje - Håndhygiejne (2.1)
Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for brug af intravaskulære katetre, udgave 2.1. 2016, Statens Serum Institut https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nir-iv-katetre.pdf?la=da
