Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Handleplan i og efter situationer med udafreagerende adfærd, vold og/eller trussel om vold

Beskrivelse

Forebyggende:

Har du inden en konsultation en formodning om, at der kan opstå en truende situation, SKAL du bede en kollega eller leder om at være med ved konsultationen. Er dette ikke muligt, skal konsultationen udsættes.

Der blev den 17.12.18 afholdt undervisning i forebyggelse af udafreagerende adfærd. Underviserens slides er tilgængelig på K-drevet sammen med øvrigt relevant materiale i mappen Handleplan ved vold/trussel om vold

Alle kan få tilbud om at få hjælp til at få kontoret indrettet hensigtsmæssigt i forhold til udgange, hvis en truende situation skulle opstå. Der er ringeklokker på enkelte kontorer, der går til sekretariatet. Disse afprøves regelmæssigt af kontorindehaveren. Er der brug for flere, kan disse bestilles. Meddel venligst AMIR eller funktionslederen.

 

Under situationen:

Low arousal adfærd! Beskrevet i Lise-Lotte Kynebs slides.

Low arousal adfærd bygger på følgende grundantagelser:

  • • De fleste mennesker, som udviser en adfærd, vi opfatter som problemskabende, er ekstremt anspændte det meste af tiden. Derfor bør vores adfærd forebygge, at personen bliver mere anspændt

 

  • • Ofte går der krav eller forventninger forud for en stor del af den adfærd, vi oplever som problemskabende. Det kan derfor gøre antallet af konfliktfyldte hændelser mindre at skære ned på disse krav.

  • •  Størstedelen af kommunikation er nonverbal. Det er derfor meget vigtigt at tænke over hvilke nonverbale signaler man sender når man står over for en person i affekt

 

Efter situationen:

Hvis du ikke allerede har en kollega ved dig eller har fået tilkaldt en undervejs i situationen, skal du hurtigst muligt henvende dig til en eller flere kollegaer. De skal være behjælpelig med at varetage den indledende psykisk førstehjælp herunder også at sikre at der bliver taget hånd om den udafreagerende patient og evt. medpatienter og pårørende.

Psykisk førstehjælp er:

  • • Den umiddelbare omsorg for og støtte til den/de kriseramte i de første minutter og timer

  • • Første skridt til at bearbejde episoden

  • • Den der yder psykisk førstehjælp tager ansvaret for:

  • at skabe tryghed, ro og sikre at medarbejderen ikke efterlades alene

  • at give omsorg, herunder at finde et rum uden forstyrrelser, tilbyde noget at drikke, tæppe mv.

  • Lyt! Give plads til den kriseramtes reaktioner, tanker og behov for at fortælle om hændelsesforløbet. Undlad at tolke, forklare eller inddrage egne oplevelser.

  • At sikre at medarbejderen bliver tilset af læge, hvis der er behov for det

  • At sikre at medarbejderen kommer hjem og at han/hun ikke er alene

  • At sikre at nærmeste leder underrettes

 

Ny viden fra neurobiologien tyder på at de første 6 timer, efter at personer har haft en belastende oplevelse, kan være afgørende for, hvordan oplevelsen fæstnes i hukommelsen. I dette tidsrum er det muligt at påvirke den måde oplevelsen huskes på. Forskning tyder på, at det kan hjælpe på personers håndtering af de belastende oplevelser, hvis der indenfor de første 6 timer sikres afledning og beroligende oplevelser. Det er også vigtigt, at man ikke sover umiddelbart efter en belastende hændelse, for under søvn fæstnes indtrykkene i hukommelsen. I stedet anbefales det at aflede personen både sansemæssigt og følelsesmæssigt ved fx. at se beroligende film, spille spil, og være i trygt og beroligende miljø. På denne måde kan man søge at dæmpe oplevelsen, så den ikke efterfølgende står så stærkt i hukommelsen. Dette kan medvirke til at mindske belastende følgevirkninger som eksempelvis flashbacks.

 

 

Defusing

 

Defusing er en kort delvis struktureret aflastningssamtale, som finder sted umiddelbart efter en belastende hændelse og med de alle de medarbejdere der har været til stede eller involveret.

Formålet med en defusing er at afværge belastende følgevirkninger, at dæmpe angst og kaos samt skabe et overblik og en forståelse for det der er sket, faktuelt og konkret.

Der henvises til guide til afholdelse af defusing, se bilag. Kan afholdes af en leder eller medarbejder der har sat sig ind i metoden.

 

Akutte krisesamtaler

Det kan være nødvendigt at iværksætte akutte professionelle krisesamtaler. Du kan, enten selv, eller med hjælp fra leder eller kollega, rette henvendelse til Nordisk Krisekorps på tlf. 60111144. Bilag vedlagt.

 

Opfølgning og evt. debriefing

Skal finde sted få dage efter hændelsen, når de umiddelbare følelsesmæssige reaktioner er stilnet af

Debriefing

  • • Er en formaliseret, systematisk krisepsykologisk indsats, der samler den gruppe medarbejdere, der har været involveret eller overværet hændelsen.

  • • Har til formål at minimere og forebygge psykiske mén.

  • • Deltagernes tanker, følelser og reaktioner tales igennem for at bearbejde hændelsen og skabe såvel en individuel som en fælles forståelse af hændelsen og af egne og andres reaktioner.

  • • Varetages af en leder eller medarbejder med relevante kompetencer, evt. hentes hjælp fra Nordisk Krisekorps efter godkendelse af klinikledelse.

 

 

Anmeldelse af hændelsen som en arbejdsskade

Tal med din leder og Arbejdsmiljøgruppen om hændelsen og læg en plan. Involverer/orienterer din TR eller faglige organisation.

Følgende spørgsmål skal overvejes:

  • Anmeldelse af hændelsen som arbejdsskade – anmeldelsespligten er arbejdsgiverens/arbejdsmiljøgruppelederens! Tvivl eller uenighed om relevansen af anmeldelse bør altid fører til at hændelsen anmeldes.

  • Hvordan følges i øvrigt bedst op på hændelsen? Skal der iværksættes yderligt for den enkelte og/eller gruppen? Er der procedurer der skal ændres? Skal APV oprettes eller ændres?

 

Patienter, der har udvist truende adfærd, skal afsluttes ved TSC og det kan komme på tale med politianmeldelse.

 

Ikke akutte psykologsamtaler

Der kan efter den akutte fase opstå behov for professionelle støttende samtaler, hvis medarbejderen fortsat er påvirket af hændelsen og evt. har været sygemeldt eller er i risiko for at blive det. Henvises af nærmeste leder. Tilbydes almindeligvis af psykolog fra Arbejdsmiljø og Trivsel, Aalborg Universitetshospital. Leder kan efter aftale med klinikledelsen kontakte privatpraktiserende psykolog, hvis det skønnes at være mere hensigtsmæssigt.

 

Dette notat kan findes i udprintet form i Arbejdsmiljø-mappen på sekretariatet. Er endvidere tilgængeligt på K-drevet med omtalte relevante bilag og slides i mappen: Handleplan ved vold/trussel om vold.

Referencer

 

Pjece:

https://personalenet.rn.dk/personale/Arbejdsmiljoehaandbog/DOK_AAUH/Kriseberedskabsfolder.pdf

 

Arbejdsmiljøgruppen, Tværfagligt Smertecenter

Januar 2019