Anlæggelse samt kontrol af Nasogastrisk sonde på sengeafsnit NHH
Beskrivelse
Kontrolprocedure efter sondeanlæggelse ved den vågne, ikke konfuse patient
Her anbefales rgt. kontrol efter anlæggelse jfr. hospitalets overordnede dokument: Sondeernæring
Kontrolprocedure efter sondeanlæggelse ved den cerebralt påvirkede patient
Hvis rgt kontrol skal forhindres udført x flere pga. patientens kognitive tilstand udføres følgende 4 trin som kontrol.
1) Mål afstanden fra sondens spids til næse i cm. Noteres i CS under ”invasive og non-invasive adgange” + ”Anlæggelse /seponering ” + ”Vælg Ventrikelsonde”.
2) Mål basis PH værdi hos patienten efter anlæggelse. PH testes umiddelbart efter anlæggelse. PH værdien kan antages som et standardniveau for PH ved patienten.
PH måling
1 stk. PH stiks
10 ml lilla sprøjte til enteral ernæring
5 ml Ventrikelaspirat udtrækkes og påføres på PH-stix.
Resultatet kan aflæses med det samme ud fra 4 farvefelter. PH værdier aflæses på beholderen og dokumenteres i Clinical Suite samme sted som Cm.
Fortolkning af PH værdi
PH fra 1-5: Viser at sonden er velplaceret i ventriklen og kan anvendes til sondeernæringsindgift.
PH fra 6 -14: Viser at sonden ikke er velplaceret og må derfor ikke anvendes. Som kontrol af en PH måling>6 gentages procedure igen efter 30 min.
Dette skyldes at PH kan ændre sig ifm indtag af væske og fødevarer.
Ved behandling med protonpumpehæmmer kan PH værdien overstige 6, og sonden kan derfor anvendes, hvis ikke PH værdien er forandret fra tidligere målinger.
Ved problemer med udtrækning af aspirat kan følgende tiltag afprøves
- Vend patienten på ve side.
- Sprøjt 20-30 ml luft i sonden og vent ca. 15 min med at aspirere igen
- Giv evt. mundpleje imens, da det stimulerer mavesyreproduktionen.
- Brug aldrig vand, da det kan ændre PH værdien i ventriklen
3) Beliggenhed kontrolleres efterfølgende ved indblæsning af luft med 30 ml i lilla sprøjte og samtidig stetoskopi af ventriklen, hvor der skal høres tydelig ”boblen”.
Kontrol med luft må aldrig stå alene som kontrolprocedure, da bobler også kan forekomme, når sonden er malplaceret jfr. referencer.
4) Sidst udføres kliniske observationer af patienten i forhold til tegn på fejlplacering af sonden.
Tegn på fejlplacering;
- Hosteanfald
- Ubehag/ smerte ved sonden
- Forværret respiratorisk tilstand. Evt. aspirationspneumoni ved påvirkede infektionstal, feber, øget sekretmængde og tiltagende dyspnøe
Markante ændringer i patientens almene tilstand og værdier.
De 4 kontrolpunkter dokumenteres i Clinical Suite.
Ved afvigelser fra de 4 trin ift kontrol af beliggenhed efter anlæggelse orienteres læge mhp evt. bestilling af kontrolrgt.
Kontrol før indgift i ernæringssonden
1) Cm måling fra sondens spids til næsen. Kontrollere om værdien er ens med Cm ved anlæggelse
2) PH test af aspirat jfr. ovenstående procedure
Hvis PH ikke er muligt kontrolleres sondens beliggenhed således;
3) Beliggenhed kontrolleres efterfølgende ved indblæsning af luft med 30 ml i lilla sprøjte og samtidig stetoskopi af ventriklen, hvor der skal høres tydelig ”boblen”. Kontrol med luft må aldrig stå alene som kontrolprocedure, da bobler også kan forekomme, når sonden er malplaceret jfr. referencer.
4) Kliniske observationer af patienten i forhold til tegn på fejlplacering af sonden.
5) Herefter kontrolleres sondens flow med indgift af 20 ml vand fra hanen, som skal kunne indgives uden modstand.
6) Ved den mindste mistanke om malplacering af ernæringssonden må sondeernæringen ikke påbegyndes. Læge kontaktes mhp. Ordination af yderligere kontrol i form af rgt. eller genanlæggelse af sonde.
Længdemåling (CM) og pH dokumenteres i Clinical Suite.
Målgruppe – modtagelse
Neurokirurgiske patienter, som har kognitiv påvirkning, hvilket betyder, at patienter ved uheld kan komme til at seponere sonden.
Formål
At minimere stråledosis ved gentagne røntgenkontroller af nasogastrisk sondes beliggendehed hos patienter, som er kognitivt ramt og ved uheld seponerer nasogastisk sonde.
Problemstilling
Baggrund
Sondeanlæggelse hos neurokirurgiske patienter tilbydes, når patienten i risiko for underernæring ikke kan indtage 75 % af energi og proteinbehovet pr os.
Neurokirurgiske patienter kan være ramt kognitivt, hvilket betyder at patienter ved uheld kan komme til at seponere sonden. Ernæringssonde kan derfor blive genanlagt flere gange i løbet af et døgn, for at sikre patienten sufficient ernæring.
Patientgruppens kognitive tilstand skaber et behov for en anden kontrolprocedure af sondens beliggenhed hos patientgruppen for at minimere stråledosis ved gentagne røntgenkontroller.
Referencer
Dons A.Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder. Sundhedsstyrelsen, 21. november 2007.
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/vejledninger/02/Revideret_Vejledning_foedesonder.pdf
Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Sundhedsstyrelsen 2008. http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2008/CFF/ernaering/BMTS_Vejl_dan_05mar08.pdf
Loch H et all. Introductory to the ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Terminology, definitions and general topics. Lochs H et al. Clinical Nutrition. 2006 Apr; 25(2):180-6
ESPEN Guidelines. www.espen.org
Klinisk retningslinie for ernæringsbehandling til voksne patienter > 18 år med svær
erhvervet hjerneskade i den akutte og sub-akutte fase. DASYS; 2013
http://kliniskeretningslinjer.dk/media/344404/ern_ringsbehandling_til_voksne_patienter__18__r_med_sv_r_erhvervet_hjerneskade_i_den_akutte_og_sub-akutte_rehabilitering.pdf
Harm from flushing of nasogastric tubes before confirmation of placement. NPSA/2012/RRR001. Gateway National Patient Safety Agency 2012. http://www.nrls.npsa.nhs.uk/alerts/?entryid45=133441
National Patient Safety Agency. NPSA/2011/PSA002. 10 March 2011
NICE guidelines − Nutrition support in adults. Nutrition support in adults. Nutrition support in adults: oral nutrition support, enteral tube feeding and parenteral nutrition. National Institute for Health and Clinical Excellence CG32; 2006
Chan et all. Nasogastric feeding practices: A survey using clinical scenarios. International Journal of Nursing Studies 49; 310–319
Checking placement of nasogastric feeding tubes in adults (interpretation of x ray images): summary of a safety report from the National Patient Safety Agency. BMJ 2011; 342:d2586 doi: 10.1136/bmj.d2586
Simons SR, Abdallah LM. Bedside assessment of enteral tube placement: aligning practice with evidence. Am J Nurs. 2012 Feb;112 (2):40-6; quiz 48, 47. doi: 10.1097/01.NAJ.0000411178.07179.68.
KELLY J, WRIGHT D. & WOOD J . (2011) Medicine administration errors in patients with dysphagia in secondary care: a multi-centre observational study. Journal of Advanced Nursing 67(12), 2615–2627. doi: 10.1111/j.1365-2648.2011.05700.x
Turgay AS, Khorshid L. Effectiveness of the auscultatory and pH methods in predicting feeding tube placement. J Clin Nurs. 2010 Jun; 19(11-12):1553-9. doi: 10.1111/j.1365-2702.2010.03191.x. PMID: 20579197
Alexiou VG, Ierodiakonou V, Dimopoulos G, Falagas ME. Impact of patient position on the incidence of ventilator-associated pneumonia: a meta-analysis of randomized controlled trials. J Crit Care. 2009 Dec;24(4):515-22. doi: 10.1016/j.jcrc.2008.09.003. Epub 2009 Feb 13
Milsom S.A, Sweeting JA, Sheahan H, Haemmerle E, Windsor JA. Naso-enteric Tube placement. A review of methods to confir, tip location, Global Apllicability and reguirements. World J surgery; 2015.
