Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Behandlingsvejledning sympatomimetica, Aalborg UH, M1 - Hobro

Ophæves shocktilstanden ikke ved elevation af benene og initial væsketerapi, bør CVK anlægges til diagnostik, monitorering og kontinuerlig infusion af sympatomimetika.

 

Intravenøs infusion af Noradrenalin bør være førstevalg til at øge blodtrykket uanset shock type, da virkninger og bivirkninger er bedst dokumenteret for denne vasopressor.

 

Dosishastigheden er initialt 0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min, men dosis kan hurtigt øges, til det ønskede arterielle middelblodtryk opnås, fx 65 mmHG. Desuden bør tegn på hypoperfusion resolveres.

 

Ved tegn på svær hjertesvigt med lavt hjerteminutvolumen kan behandling med dopamin i monoterapi med doser op til 10 mikrogram/kg/min forsøges. Alternativt kan Dobutamin (dobutrex) initialt 5 mikrogram/kg legemsvægt/min (højst 20 mikrogram/kg legemsvægt/min) forsøges i tillæg til Noradrenalin.

 

Der er ikke vist samlet gavn af dopamin og dobutamin, og der er risiko for takycardi, og ved sidstnævnte er der også risiko for hypotension, og samtidig infusion af noradrenalin kan være nødvendig.

 

 

Godkendt JM 1/10-19