Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Intrauterint trykkateter

Målgruppe – modtagelse

Jordemødre og læger der arbejder på fødegangen

Formål

Beskrivelse af indikation for anvendelse af intrauterint trykkateter og beskrivelse af metoden.

Indikation

Intrauterint trykkateter anvendes til registrering af veer under fødslen, hvis ekstern registrering ikke giver tilstrækkelig information til

  • klassificering af CTG     at vurdere ve hyppighed og pauser

Forudsætninger:

  • Vandafgang (spontan eller iatrogen)

  • Tilstrækkelig cervikal dilatation til sikker indføring af kateter

 

Kan med fordel anvendes:

  • Ved højt BMI

  • Ved kvinder med stort behov for bevægelse under fødslen

  • Tilfælde hvor ekstern registrering fordrer immobilisation af kvinden

  • I tilfælde hvor man overvejer amnioninfusion

Begrænsning:

Bør på grund af mulige, men sjældne alvorlige komplikationer ikke anvendes, hvis ekstern registrering giver tilstrækkelig information til at vurdere vehyppighed og klassificere CTG.

Ved spontane veer, normal progression og normal FHR vurderet ud fra CTG, vil en eventuel insufficient veregistrering ikke indikere behov for IUP

Kan ikke forudsige uterusruptur

 

Kontraindikationer:

  • Placenta prævia

  • Uforklaret vaginalblødning bør afklares inden anvendelse

  • Chorioamnionitis: Den kliniske situation bør overvejes nøje med henblik på om vaginal fødsel stadig er en option.

 

Relative:

  • HIV og Hepatitis

  • Gemelli

  • Føtale misdannelser

Metode

 

Forud for oplægning foretages vaginal eksploration, hvor cervikal dilatation samt caputs indstilling vurderes. Kateteret føres op i indføringshylster, som guides mellem to fingre til lige indenfor cervix, hvorefter kun kateteret føres videre intrauterint. Dette for at indføringsrøret, der er mindre bøjeligt og blødt, ikke forårsager skader på fosteret eller placenta. Spidsen på det intrauterine trykkateter er meget blød og bøjelig, der er ingen skarpe eller hårde dele, derfor ses meget sjældent skader under anlæggelsen.

Det er vigtigt at kateteret placeret intrauterint og intraamniotisk, både for at give den korrekte registrering og for ikke at gøre skade. Kateteret placeres lettest lateralt, da os sacrum og symfysen henholdsvis bagtil og fortil kan være en hindring for indføringen. Det føres initialt op i den side, der er længst væk fra placenta, for at hindre at kateteret føres ind i placenta. Det er ikke nødvendigt at foretage UL scanning forud for oplægning, hvis man fra tidligere scanninger ved, hvor placenta ligger.

Det er vigtigt at kateteret føres ind uden modstand, da modstand under indføringen kan være tegn på, at man er ved at lægge kateteret ekstramembranøst eller evt. støder på placenta eller foster. Mødes modstand forsøges oplægning i anden retning eller anden side. Der er forskellige anbefalinger af, hvor tippen skal placeres, nogle beskriver bag fosterets nakke, andre at den skal indfører til stopmærket hvis muligt. Gør formentlig ikke den store forskel om kateteret kommer helt til stopmærket, da det ikke er styrkemålingen af kontraktionerne, der søges.

Når kateteret er lagt op, skal man forvente tilbageløb. Kommer der klar væske tilbage, indikerer det, at kateteret er lagt korrekt. Kommer der ikke noget tilbageløb, kan det betyde at kateteret ligger ekstramembranøst, eller at der er tale om oligohydramnios/anhydramnios. De to kan differentieres ved at føre vand ind gennem kateteret. Hvis kateteret ligger ekstramembranøst, vil der være modstand, når man sprøjter vand ind. Kommer der blod tilbage i kateteret, kan det være tegn på placenta skade/løsning og kateteret fjernes.

Oplægningen er en simpel og ukompliceret procedure, hvis man følger firmaets anvisninger.

Fremgangsmåde:

De nødvendige utensilier:

1. Sterilt grønt stykke,

2. Sterile handsker,

3. Adapter til at forbinde trykkateter med CTG-apparatet,

4. Intrauterint trykkateter (billede).

 

CTG-apparatet skal være tændt.

Adapteren, der forbinder trykkateter med apparatet, skal sættes i stikket på CTG-apparatet.

CTG-apparatet ændres automatisk til tocomåler med intrauterint trykkateter.

Sterilt bord gøres klar. Utensilierne pakkes sterilt ud og lægges på bord.

Forbindelsesstik til adapter

Det intrauterine kateter forbindes til adapteren.

Den blå glidekontakt skal stå på åben

Nulstil ve-registreringen på CTG-apparatet.

Kateteret kan indføres enten med kvinden i sengen/på fødelejet med bøjede ben, eller i GU leje. Der eksploreres og det mest egnede sted at indføre kateteret identificeres, oftest langs fostrets nakke eller kinder. Indføringshylster føres ind til den ledende finger og IKKE længere. Trykkateteret føres ind gennem indføringshylstret til 45 cm mærket. Der må ikke forceres, hvis man mærker modstand. I stedet trækkes kateteret tilbage og man ændrer indføringsretningen eller finder et andet sted at indføre kateteret. Ved korrekt placering vil man kunne se fostervand i lumen af kateteret. Kateteret ligger nu med spidsen i fundus uteri, hvor der er beskrevet størst udslag i måling. Man beder den fødende hoste. Det skal fremkalde en hurtig stigning (spike) på tocokurven. Indføringshylstret trækkes forsigtigt tilbage, mens kateteret med den anden hånd holdes på plads. Indføringshylstret kan nu trækkes af kateteret. Hvis kateteret coiler lige indenfor orificium kan man forsøge at flytte indføringshylsteret til en anden lokalisation.

I pakningen findes klæbende plade med velcrobånd på ydersiden. Den klæbes fast på indersiden af låret (eller på abdomen, hvis det passer bedre). Kateteret kan nu ved hjælp af velcrobåndet fastgøres, så det ikke glider ud.

 

Nulstilling

Ved behov kan trykregistreringen nulstilles igen. Den blå glidekontakt sættes på lukket position. Der nulstilles på CTG-apparatet. Glidekontakten stilles atter på åben.

Tolkning

Ve-kurven tolkes som ved ekstern ve-registrering. Ud over hyppighed og varighed af veer og vepauser, kan man dog nu også direkte aflæse ve-intensitet og hvile tonus. Det har dog sjældent nogen betydning. Ved tvivl skal CTG kurven konfereres med vagthavende læge.

Dokumentation af aktivitet

Anlæggelse af IUP dokumenteres i patient journalen og/eller i Milou