Behandling af hyperkaliæmi - Akutafdelingen, RHN
Definition
Hyperkaliæmi defineres som s-Kalium > 5 mmol/L.
Referenceværdier:
Kalium målt i plasma: 3,5 - 4,4 mmol/L
Kalium målt i serum: 3,6 – 4,6 mmol/L
Kalium findes i intra- og ekstracellulær-rummet, hvoraf 98% findes intracellulært. Intracellulær-balancen kontrolleres hovedsageligt af Na+/K+-pumpen som trækker 2 K+ ind i cellen og udskiller 3 Na+ og findes i de fleste af kroppens celler. Kaliumbalancen er vigtig for at opretholde den elektrokemiske gradient.
Kalium indtages via kosten, evt. suppleret med tilskud, og udskilles i størst omfang via nyrerne og mindre grad via GI-kanalen og sved.
Beskrivelse
Hyperkaliæmi kan ske via en ekstern- eller intern balanceændring:
Ekstern: ↓ K+ ekskretion, fx nyresvigt.
Intern: K+ trækkes ud af cellerne.
Årsager
Hyperkaliæmi kan skyldes en række årsager, som gennemgås længere nede.
• Pseudohyperkaliæmi (falsk)
• Cellulær redistribuering
o Mineralsk acidose
o Hypertonisitet
o Insulin-insufficiens
o β-blokker
o α-adrenerg stimulering
o Celleskade
• Øget indtag (oftest i forbindelse med nyreinsufficiens)
• Nedsat renal ekskretion
Behandlingsalgoritme
Der findes mange forskellige måder at behandle hyperkaliæmi på. Nedenstående er lavet ud fra internationale studier og anbefalinger.
1. Diagnosticér og vurder sværhedsgrad
a. Blodprøve (verificer)
b. EKG (se skema 3)
c. Kliniske tegn og anamnese
2. Akut behandling
a. Se skema 1 (algoritme) og skema 2 (behandlingsmuligheder, oversigt)
3. Find type og årsag
4. Profylakse
SKEMA 1 – BEHANDLINGSALGORITME HYPERKALIÆMI
BEHANDLINGSALGORITME HYPERKALIÆMI |
| S-kalium mmol/L |
5,5 – 6,0 | 6,0 – 7,0 | >7,0 OG/ELLER EKG-forandringer |
Telemetri | | JA |
Stabiliser cellemembran membran | | | GIVES STRAKS 1) Calcium chlorid 0,5mmol/ml, 10 ml IV bolus i en stor venflon. NB* Virkning efter 2 - 3 min. og varer i ca. 20 min.
|
Intracellulær Ka skift | | 1) 500 ml Glukose væske 5% med 10 IE Insuman Rapid iv over 15-30 min (ved dialyse patent: kontakt nyremedicinsk bagvagt, overvej at give 125 ml med dråbetæller af en Glukose 20% (500ml pose) med 40 IE Insuman Rapid) OBS: Glukose 50% findes ikke på hospitalet.
Virkning efter 10-30 min. og virkningsvarighed 2 - 3 timer.
OBS: kræver kontrol af blodsukker (f.eks. 1x/timen i 5 timer) 2) Evt. Salbutamol (Ventoline eller Combivent) 10 mg (4 ampuller) til nebulisering. 3) Natriumbikarbonat (isotonisk 1 mmol/l) 50 - 100 ml over 10 min. Anbefales kun ved svær acidosis (pH < 7,1).
|
↑ Kalium udskillelse | i.v. rehydrering ved dehydrerede patienter, f.eks. 2-3000 ml Natriumchlorid/Glukose OBS: ikke ved patienter med væskerestriktion, f.eks. terminal nyresvigt; opmærksomhed på S-Natrium |
↑ Kalium udskillelse | Resonium 15g p. os eller 30g rektalt | 1) Resonium 30g p. os eller rektalt (Resonium opblandes i 150 ml laktulose eller methylcellulose og gives på rektalsonde. Opløsningen skal forblive i tarmen i minimum 30-45 min. – hvis muligt op til 9 timer).
Virkning efter 1-1½ timer med en varighed på 2 - 6 timer. 2) Evt. Furosemid 40 mg iv ved overhydrering eller væskebehandling. 3) Evt. hæmodialyse ved manglende effekt af behandling.
|
Profylakse | Identificér årsag og afhjælp denne, f.eks. seponér og/eller ændre medicin |
* Calciumchlorid er kontraindiceret ved hypercalcæmi og må ikke gives hurtigt ved digoxin behandling.
Ved digoxinbehandlet patient kan det evt. indgives langsomt over 30 min. Alternativt kan magnesium overvejes til at stabilisere myokardiemembranen.
SKEMA 2 – BEHANDLINGSMULIGHEDER MOD HYPERKALIÆMI
BEHANDLINGSMULIGHEDER MOD HYPERKALIÆMI |
Mål | Medicin | Virkning | Varighed | NB |
Intern balance-ændring | Insulin | Stimulerer Na+/K+-pumpen hvilket medfører influx af K+ i skeletmuskler | Effekt: fra 15-30 min Virkning: 4-6 timer | Obs hypoglykæmi |
Salbutamol ventoline/combivent | Stimulerer Na+/K+-pumpen hvilket medfører influx af K+ i skeletmuskler ligesom insulin. Øget effekt samtidig med insulin. | Effekt: fra 15-30 min Virkning: 2-3 timer | Kan øge hjertefrekens |
Øget udskillelse | Furosemid | Øger renal kalium-ekstraktion | Effekt: fra 15-60min Virkning: 4 timer | Virker ikke ved svær nyreinsufficiens. Obs væsketab |
Resonium | Bytter kalium i tarmen med natrium | Effekt: (oral) fra 2 timer Virkning : 4-6 timer | Hypernatriæmi ved nyresvigt. Sjældne cases med tarmnekrose |
Myokardie-cellemembranen | Calcium gluconat | Stabiliserer myokardie-cellemembranen | Effekt: straks Virkning: 30 min | Kan forværre digoxin-toxitet |
Intern balance-ændring + syre/base balance | Natrium-bikarbonat | Øger natrium-bikarbonat co-transport samt natrium-hydrogen udveksling hvilket stimulerer Na+/K+-pumpen. Mest udtalt effekt ved acidose. Ikke overbevisende effekt alene, frarådes medmindre der ses svær acidose | Ikke konsistent effekt på [s-kalium] | Kan give hypernatriæmi og væskeretention. |
SKEMA 3 – EKG FORANDRINGER
Referencer
Rafique, Z., Chouihed, T., Mebazaa, A., & Frank Peacock, W. (2019). Current treatment and unmet needs of hyperkalaemia in the emergency department. European Heart Journal, Supplement, 21, A12–A19. https://doi.org/10.1093/eurheartj/suy029
Palmer, B. F. (2014). Regulation Of Potassium Homeostasis. Clinical Journal of the American Society of Nephrology, 10(6), 1050–1060. https://doi.org/10.2215/CJN.08580813
Liu, M., & Rafique, Z. (2019, June 15). Acute Management of Hyperkalemia. Current Heart Failure Reports. Current Science Inc. https://doi.org/10.1007/s11897-019-00425-2
Ng, K. E., & Lee, C.-S. (2017). treatment-options-in-the-management-of-hyperkalemia 1/11 PUBLISHED FEBRUARY 16. Retrieved from https://www.uspharmacist.com/article/updated
Peacock, W. F., Rafique, Z., Clark, C. L., Singer, A. J., Turner, S., Miller, J., … Kosiborod, M. (2018). Real World Evidence for Treatment of Hyperkalemia in the Emergency Department (REVEAL–ED): A Multicenter, Prospective, Observational Study. Journal of Emergency Medicine, 55(6), 741–750. https://doi.org/10.1016/j.jemermed.2018.09.007
Sterns, R. H., Rojas, M., Bernstein, P., & Chennupati, S. (2010). Ion-Exchange Resins for the Treatment of Hyperkalemia: Are They Safe and Effective? Journal of the American Society of Nephrology, 21(5), 733–735. https://doi.org/10.1681/asn.2010010079
Harel, Z., & Kamel, K. S. (2016). Optimal Dose and Method of Administration of Intravenous Insulin in the Management of Emergency Hyperkalemia: A Systematic Review. PloS One, 11(5), e0154963. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0154963
Clase, C., Smith, W., Mahoney, B., & Tonelli, M. (2003). Emergency interventions for hyperkalaemia. In Cochrane Database of Systematic Reviews. John Wiley & Sons, Ltd. https://doi.org/10.1002/14651858.cd003235
Family Physician, A., Joyce, H., Hollander-Rodriguez, C., & Calvert, J. F. (2006). Hyperkalemia -- January 15, 2006 -- American Family Physician (Vol. 73). Retrieved from www.aafp.org/afp
Long, B., Warix, J. R., & Koyfman, A. (2018). Controversies in Management of Hyperkalemia. Journal of Emergency Medicine, 55(2), 192–205. https://doi.org/10.1016/j.jemermed.2018.04.004
Palmer, B. F., & Clegg, D. J. (2017). Diagnosis and treatment of hyperkalemia. Cleveland Clinic Journal of Medicine. Cleveland Clinic Educational Foundation. https://doi.org/10.3949/ccjm.84a.17056
