Beskrivelse

Indikation

Sondeernæring anvendes, når der ikke kan opnås et tilstrækkeligt næringsindtag med mad og drikke eller med tilskud af proteinrig drik.

Anbefaling inden opstart

Sondeernæring kræver en normal fungerende mave-tarm kanal eller, at der ved nedsat funktion tages hensyn til dette. Sondeernæring kan gives som eneste ernæring eller som supplement til mad og drikke pr os.

Kompetencer hos personale i forhold til nedlægning af sonde og sondeernæring

Anlæggelse af fødesonder må kun foretages efter lægeordination for den pågældende patient. Ordination af behandling med fødesonde, kontrolprocedurer i forbindelse med anlæggelsen og den efterfølgende kontrol, jævnfør denne instruks, skal journalføres. Kontrolproceduren er aspiration fra ventrikel, og er det ikke er muligt, da indblæsning af 5-10 ml luft. Såfremt der efter disse to kontrolmetoder er tvivl, skal der konfereres med lægen med henblik på stillingtagen til eventuel yderlige kontrol førend indgift af sondemad.

Lægekompetencer i forhold til ordination og kontrolprocedure

Den ordinerende læge kan delegere nedlægning af fødesonde og kontrol af sondens placering til andre sundhedsprofessionelle med den fornødne kompetence. Denne kompetence kan være opnået på en uddannelsesmæssigt baggrund eller konkret ved undervisning og instruktion.

Kompetencer hos plejepersonalet i forhold til nedlægning af sonde og sondeernæring

• • Alle sygeplejersker har via deres uddannelse kompetence til at nedlægge fødesonde og at give sondeernæring

• • Social og sundhedsassistenter kan efter oplæring nedlægge fødesonde og give sondeernæring. Oplæring foregår ved undervisning omkring sondenedlæggelse, observation af sondenedlæggelse og praktisk afprøvning under vejledning. Oplæringen varetages af sygeplejersker i afsnittet.

• • I Dag- og Sengeafsnit BU1 kan alle grupper af plejepersonale efter godkendt procedure og relevant undervisning give sondeernæring. Sygeplejestuderende kan efter godkendt procedure og relevant undervisning give sondeernæring under observation og vejledning. Sygeplejestuderende må ikke give sondeernæring/medicinering med tvang, dette skal varetages af uddannet personale.

Afklares inden nedlægning af sonde

• • Den aktuelle somatiske status vurderes af afsnittets læge, og relevante blodprøver kontrolleres før opstart.

• • Inden sondeernærings opstart beregnes patientens behov for energi og væske af behandlingsansvarlig læge, evt. i samarbejde med klinisk diætist.

• • På afsnit i børne- og ungdompsykiatrien anvendes en sondeernæring, hvis sammensætning er beregnet til børn og unge. Næringsindholdet kan være 1 kcal/ml eller 1.5 kcal/ml.

• • På afsnit i voksenpsykiatrien anvendes en sondeernæring, hvis sammensætning er beregnet til voksne. Næringsindholdet er 1,5 Kcal/ml.

• • Sonde type: Der anvendes en nasogastrisk sonde, for at genere mindst muligt bør sonden være blød og med mindst muligt diameter (ch 8, ch 10 eller ch 12). Denne sondetype er lavet af polyuretan eller silikone, som ikke påvirkes af mavesyren, og kan ligge i flere måneder, før det er nødvendigt at skifte den. Producentens anbefalinger skal altid følges.

• • Når patienten har behov for sondeernæring, skal der altid være en plejeplan.

Forberedelse til nedlægning af sonde

• • Handsker, ikke sterile

• • En steril sonde med guidewire relevant størrelse (ch 8, ch 10, ch12)

• • En kapsel

• • Lidokain 2 % gel/vand til fugtning

• • Et glas vand

• • En 10 ml. sprøjte

• • Et stetoskop

• • Plaster til fiksering af sonden

• • Håndklæde

Hygiejniske forholdsregler ved nedlægning af sonde

• • Håndvask/hånddesinfektion efter hygiejniske principper før og efter anlæggelsen. Brug af handsker – ikke sterile

• • Plastforklæde og værnemidler kan anvendes efter skøn, og vurdering af risiko for kontakt, stænk, sprøjt med vævsvæske og sekret.

Nedlægning af sonde

• • Vask hænder og anvend rene usterile handsker

• • Patienten forklares om proceduren

• • Patienten sættes godt op i sengen, gerne i 45-90 grader og med hovedet bøjet let forover. Patienten får kapsel og håndklæde foran sig. Det undersøges hvilket næsebor, der er bedst luftpassage i.

• • Sondens længde udmåles: sondens spids placeres ved patientens øreflip, længden måles via næsebor til under brystbenet (sternum), hertil lægges 5 -10 cm. Den fremkomne længde sikrer, at sonden er lang nok til at være placeret i ventriklen. Stedet markeres på sonden.

• • Sondespidsen fugtes med vand eller smøres med Lidokain 2 % gel. Den føres nænsomt via næseboret til svælget. Når sonden er i svælget bedes patienten foretage en synkebevægelse, evt. med en mundfuld vand. Sonden føres herved naturligt ned i ventriklen

• • Sondens placering skal kontrolleres efter anlæggelse og inden enhver indgift i fødesonden. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at ingen af de i dag anvendte kliniske kontrolprocedurer alene sikre en korrekt placering af sonden.

• • Ofte er det muligt at aspirere lidt klar væske fra ventriklen. Er dette ikke muligt indblæses 5 – 10 ml luft i sonden. Herved fremkommer en karakteristisk, klangfuld, boblende lyd, når der samtidig med indblæsningen lyttes med et stetoskop under venstre ribbensrunding (kurvatur).

• • Ved usikkerhed om placering kan røntgen-undersøgelse i sjældne tilfælde være nødvendig. Ved tvivl skal lægen tage stilling til eventuel røntgenkontrol inden indgift af sondemad.

• • Sonden fikseres med plaster

Administration af sondeernæring

• • Ved alle former for sondeernæring skal patienten sidde opret, for at undgå aspiration til lungerne. I situationer med tvang kan det være problematisk, hvorfor det skal tilstræbes en siddende stilling i minimum 45 grader

• • Den beregnede dagsdosis fordeles på flere måltider. Efter hvert måltid skylles sonden igennem med 10 – 20 ml. vand.

• • Sondeernæringen indgives ved hjælp af Jeanetsprøjte.

• • Måltidets længde skal svare til den hastighed, der er behagelig for patienten (producenten anbefaler min. 20 minutter).

Forberedelse af sondeernæring

• • Begynd altid med håndvask/hånddesinfektion efter hygiejniske principper

• • I afsnittet skal sondemad opbevares i køleskab

• • Sterilt produceret enteral ernæring kan anvendes til samme patient indenfor 24 timer

• • Sondemad gives tempereret eller opvarmes til ca. 37 grader C.

• • Sondevand tages fra koldtvandshanen, opmåles og lunes i mikroovnen, temperaturen må ikke overstige 37,5, grader C

• • Sondemaden hældes op i afsnittets køkken, i en målekanden, lunes og bringes herefter til patienten.

• • Sondemad og udstyr/remedier gøres klar på bakke eller et bord

Pleje til den sondeernærede patient

• • Begynd altid med håndvask/hånddesinfektion efter hygiejniske principper

• • Sondens placering kontrolleres inden hver indgift af sondeernæring

• • Sonde studsen skal beskyttes mod forurening (infektionsforebyggelse)

• • For at forebygge tryksår placere sonden, så den ikke trykker på næsefløjen

• • Plasteret der fikserer sonden, tilses dagligt og skiftes efter behov

• • Næsebor rundt om sonden renses med fugtig blød klud efter behov

• • God mundhygiejne, da den sondeernærede patient kan udvikle svamp i munden. pga. nedsat spytsekretion. Daglig udskiftning af sprøjter

• • Sprøjter afvaskes i sæbevand efter brug, og skylles grundigt.

Observation af patienten for komplikationer og bivirkninger ved sondeernæring

Plejepersonalet skal ved observation og samtale med patienten vurdere, om patienten får ubehag i forbindelse med sondeernæringen. Der observeres eksempelvis for:

• • Aspiration af sondemad til lungerne

• • Gnavesår i næsebor fra sonden

• • Mavepine: Kan være foranlediget af for hurtig indgift og/eller for stor mængde sondeernæring

• • Diarre: Kan være foranlediget af for hurtig indgift af sondeernæringen eller hyperosmolær sondeernæring (patient og ernæring skal afstemmes)

• • Ventrikelretention: Hæmmet ventrikeltømning pga. sygdom eller immobilisering, evt. for tyk sonde der irriterer slimhinden med øget sekretion til følge

• • Sondemads syndrom: Kvalme, svedeture, hjertebanken, årsagen er enten for lav væsketilførsel eller for høj proteintilførsel. Forårsages af at nyrernes koncentrationsevne er nedsat, med tvangsdiurese og dehydrering til følge

Seponering af sonde

• • Patienten informeres og skal være i siddende stilling

• • Anbring håndklæde på brystet og giv patienten en kapsel

• • Fjern plaster

• • Lav et knæk på sonden, tæt på næsen (for at undgå at eventuel væske i sonden løber ud)

• • Træk sonden op i en rolig bevægelse

• • Patienten tilbydes efterfølgende at få munden skyllet og få børstet tænder

Sondeernæring med tvang.

Jævnfør Psykiatriloven skal mindstemiddelsprincippet altid iagttages, og patienten skal altid forud for en beslutning om tvangsernæring tilbydes at modtage sondeernæring som frivillig behandling. Hvis patientens liv eller helbred er truet, hvis patienten ikke sikres vægtøgning, kan der være indikation for tvangsernæring, hvis patienten i øvrigt opfylder betingelserne for tvangsbehandling.

Beslutning om tvangsernæring skal træffes af overlægen. I overlægens fravær kan beslutningen træffes af anden læge. Overlægen skal efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen. Registrering skal ske på tvangsskema 2.

Ved nedlæggelse af sonde med tvang skal der hver gang være en læge til stede. Implicit i ordinationen er, at plejepersonalet efterfølgende uden tilstedeværelse af læge kan give sondemad, det antal gange i døgnet, der er ordineret af lægen. Hvis der er ordineret tvangsmedicinering i forbindelse med sondeernæring, skal der være en læge tilstede, hver gang der gives medicin gennem sonden. Plejepersonalet dokumenterer forløb omkring sondemadning i journalen, herunder art og omfang af eventuel anvendelse af magt til gennemførelse af sondemadningen.

Definition af begreber

Fødesonde: tynd plastiksonde som gennem svælget er anbragt i ventriklen og igennem hvilken der indgives væske, føde og/eller medicin

Sondeernæring: flydende kost beregnet til indgift via sonde

Nasogastrisk sonde: sonde nedlagt gennem næsen til ventriklen

Målgruppe – modtagelse

Plejepersonale som yder behandling og pleje af indlagte patienter i Psykiatrien.

Formål

At plejepersonalet er i stand til at varetage sygeplejefaglige opgaver omkring patienter med behov for peroral fødesonde.

At plejepersonalet har viden om indgift af sondemad i forhold til praktisk håndtering og overholdelse af hygiejniske forholdsregler.

At plejepersonalet har viden om hvilke observationer, der er relevante hos patienten i forbindelse med anlæggelse af sonde samt indgift af sondemad.

Referencer

Bjerkreim, Torhild (2006) Væske og ernæring, kapitel 11, Grundlæggende sygepleje 2, Munksgaard Danmark

Bjerregaard, L & Winther, B (2007) Ernæring, væske og velvære, kapitel 8, Basisbog i sygepleje, Munksgaard Danmark

Psykiatrilov, PRI

Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder (Retsinformation 2007)

Vejledning til læger, sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, sygehjælper og kliniske diætister (2008)

Behandling af patienter med Anorexia Nervosa, PRI

Håndhygiejne (2.1) PRI