Pleuradrænage, Anæstesi og Intensiv Thisted

Beskrivelse

Anlægges af anæstesiologer, evt. organ- og ortopædkirurgier i Akutmodtagelsen, på Intensiv eller på OP alt efter omstændigheder.

Foregår i lokalanæstesi.

Det er typisk sygeplejersker på Intensivafdelingen, som overvåger patienten. Følgende instruks gælder her: Pleuradræn, observation og sygepleje, Intensiv og medicinsk afsnit, Thisted

Drænet anlægges almindeligvis IC 3-4, bag forreste axillærfold eventuelt IC 2 i MCL.

Hos kvinder må drænet ikke passere igennem corpus mamma.

Patienten er liggende i rygleje, evt. med hovedgærdet let eleveret.

Det ønskede drænsted identificeres.

Lokalbedøvelsen anlægges med 20 ml Lidocain 1-2 % i hud, subcutis, intercostalmuskulatur og pleura parietalis, i det udvalgte intercostalrum samt intercostalrummet over og under. De sidste 5 ml lokalbedøvelse kan evt. anlægges efter hudincisionen, når man nærmer sig det aktuelle intercostalrum. Det er vigtigt ikke at bedøve ét intercostalrum, for derefter at lægge drænet igennem et andet!

Efter en god lokalbedøvelse og efter at have ventet på, at den når at virke: Hudincision med kniv og stump dissektion gennem thoraxvæggen med pean. Frit pleurarum sikres ved palpation med finger efter pleura er åbnet. Drænet indføres med pean, idet den endelige placering opnås ved yderligere avancering af drænet uden pean/drænfører til udmålt længde. Alle drænhuller skal være i pleurahulen, men ikke for langt inde. Drænet fixeres og huden lukkes. Drænet forbindes til drænagesystemet. Korrekt placering sikres ved at se væskesøjlen i stigrøret oscillere synkront med respirationen, og med udtømmelse af luft (boblen) eller væske. Sug kan tilkobles 10-30 cm vand, som standard 20 cm vand efter af pleurahulen er forsøgt tømt ved at patienten ekspanderer lungen (valsalva). Forbinding af drænstedet med jelonet og anden forbinding.

Slangen fra patient til drænflaske skal løbe uden slynger, da der kan stå væske i slyngerne som skal forskydes opad for at luft kan komme ud. Drænflasken skal være ophængt på stativ eller seng under patientniveau.

Efter anlæggelse af pleuradræn: Røntgen af thorax, helst i 2 planer.

Der må ikke placeres pean på drænene.

Observation og pleje

Jf.: Pleuradræn, observation og sygepleje, Intensiv og medicinsk afsnit, Thisted

Indholdet i drænflasken noteres for hvert døgn hvad angår væskemængde og udseende, endvidere bemærkes om der er luftboble som tegn på fortsat lækage fra lungen.

Så længe der er dræn vil der være en vis serøs sekretproduktion – ca. 50 ml/døgn.

Undgå at drænet tilstoppes (koagler, fibrin). Eventuelt malkes drænet ved tegn til tilstoppelse.

Drænet skal tillade afløb af væske og luft og forhindre at luft suges ind i pleurahulen.

Ingen slynger på slangerne.

Hvis drænet accidentielt adskilles opstår ofte pneumothorax, som dog sjældent bliver alvorlig. Drænet samles hurtigt igen, og man beder patienten om at hoste. Herved presses luften ud af pleurahulen og lungen udfoldes igen. Eventuelt kan der sættes sug på drænet.

Drænet må ikke glide ud så drænhullerne ligger i subcutis eller udenfor thoraxvæggen.

Smertebehandling er vigtig for bl.a. at forebygge sekretophobning som følge af patientens angst for at hoste og trække vejret dybt. Smerterne udløses fra pleura parietalis, fra interkostalnerver og fra drænstedet hvor drænet er sutureret fast.

Transport

Når patienten har velfungerende pleuradræn, kan patienten transporteres liggende eller siddende med ledsager til anden afdeling eller andet sygehus. (Aldrig pean på drænet under transport, da dette kan medføre trykpneumothorax hvis lungen er utæt).

Seponering af pleuradræn

Når drænet ikke længere fungerer eller når følgende er opfyldt:

1.Når det ikke længere bobler i flasken,

2.Lungen er udfoldet uden sug,

3.Når der kommer <100-150 ml væske i drænet på 24 timer

En mindre bestående pneumothorax kan eventuelt accepteres, men må efterfølgende kontrolleres.

Patienten i rygleje og instrueres i hvad der skal ske. Drænet skal trækkes ud mens patienten holder vejret efter fuld inspiration. Kontrollér at patienten har forstået instruktionen før drænet trækkes ud, dvs. patienten viser at han kan trække vejret og holde det efter forskriften.

Lukke-suturen klargøres, således at der kan slås en knude umiddelbart efter drænet er trukket ud.

Efterfølgende thoraxrøntgen i 2 plan > to timer efter drænfjernelse og patienten observeres indtil da mhp. respirationen.

Definition af begreber

Pneumothorax: Ansamling af luft i pleurahulen

Hæmothorax: Ansamling af blod i pleurahulen

Hydrothorax: Ansamling af serøs væske i pleurahulen (transudation)

Pleuraempyem: Ansamling af betændelse (pus) i pleurahulen.

Pleuradræn: Anlægges i pleurahulen, når en patient har en ansamling af luft eller væske som umiddelbart, eller på sigt truer patienten. Via drænet fjernes luft/blod/væske fra pleurahulen, så lungen igen kan udfoldes helt og normal respiration genoprettes.
Pleura parietalis: En serøs hinde, som beklæder hele thoraxvæggens inderside og mediastinum. I hilusregionen slår den over på lungen og beklæder denne som pleura visceralis. Når lungen er fuldt ekspanderet, er pleurahulen reduceret til en fin spalte, idet de 2 hinder ligger ganske tæt op ad hinanden kun adskilt af en væskefilm.

Valsalva: Manøvre, der efter inspiration består i en kraftig udåndingsbevægelse med lukket mund og næse (øger det intratorakale tryk).

Referencer

Jacob Rosenberg. Kliniske Procedurer: en opslagsbog, side 334-341

Pleuradrænage Udgivet af Aalborg Universitetshospital:Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder:Hjerte-Lungekirurgi

Pleuradræn, observation og sygepleje, Intensiv og medicinsk afsnit, Thisted