Beskrivelse

Fremgangsmåde og opgavebeskrivelse ved anlæggelse af epiduralblokade til vaginalt fødende kvinder.

Formål

Sikre at der udføres korrekte handlinger og observationer i forbindelse med anlæggelse af epiduralblokade.

Anlæggelsestidspunkt

Den fødende skal være vurderet til at være i aktiv fødsel. Dvs. orificium dilateret mindst 4 cm. og have regelmæssige veer. Epiduralblokaden kan anlægges indtil orificium er dilateret 8 cm. Se afsnit om fødespinal.

Er der behov for epiduralblokade før aktiv fødsel, skal dette konfereres med gynækologisk forvagt, mhp. videre plan for fødselsforløbet.

Indikationer

1. 1. Smertelindring i fødsel

2. 2. En del af en fødselsplan

3. 3. Præeklampsi/hypertension

4. 4. Besluttet ved narkosetilsyn på fødende med BMI>40 (ønsker den fødende ikke pumpe tilsluttet sættes blot prop på kateteret)

Kontraindikationer

Absolutte:

1. 1. Manglende informeret samtykke

2. 2. Infektion ved indstiksstedet

3. 3. Sepsis

4. 4. Svær hypovolæmi

5. 5. Koagulationsforstyrrelse og antikoagulationsbehandling

• - Trombocytter <100 (lavere værdier kræver speciallægevurdering)

• - INR >1,2 (højere værdier kræver speciallægevurdering)

• - Plavix behandling indenfor 7 dage

• - Lav molekylært heparin (LMWH)
  Lav dosis heparin ≤5000 IE eller ≤40 mg: givet indenfor 10 timer

Høj dosis heparin > 5000 IE eller >40 mg: givet indenfor 24 timer

• - Epiduralkateteret fjernes før behandling med LMWH genoptages

• - Behandling med LMWH kan genoptages 6 timer efter fjernelse af kateter

Relative:

1. 1. Gravide med tidligere stivgørende rygoperation skal vurderes ved narkosetilsyn i graviditeten mhp. anlæggelse

2. 2. Aortastenose og kardiomyopati

3. 3. Usamarbejdsvillig fødende

Der er ingen kontraindikation ved diskusprolaps, tatovering, rygsmerter, dissemineret sklerose og tidligere sectio.

Information til patient

Det er vigtigt at den fødende informeres grundigt omkring anlæggelse og brug af epiduralblokade.

Den fødende informeres om:

• - At epiduralblokade er den mest effektive fødselsanalgesi

• - At fødselsvarigheden kan forlænges, men øger ikke direkte risikoen for sectio

• - At der er en øget risiko for at barnet roterer uregelmæssigt ned i bækkenet

• - At der er øget risiko for feber og instrumentel forløsning

• - At der kan forekomme lavt blodtryk umiddelbart efter anlæggelse

• - At kløe er en hyppig bivirkning ved anvendelse af opiod (sufentanil) i epiduralblokade

• - At der sjældent ses infektion ved indstiksstedet, hæmatom og spinalhovedpine

• - At medicin overføres til barnet, men dette er uden betydning

• - At der kan forekomme kortvarig muskelsvaghed i benene, dette forsvinder spontant når epiduralpumpen frakobles.

• - At der kan opleves nedsat fornemmelse af vandladningstrang

• - At der kan forekomme ømhed ved indstiksstedet de efterfølgende dage. Længerevarende rygsmerter udløses ikke af epiduralblokade

Monitorering og klargørelse af fødende

Følgende skal gøres før narkoselægen tilkaldes til anlæggelse af epiduralblokade:

1. 1. IV adgang, hvor der skal være tilkoblet 1000 ml NaCl. til langsom infusion

2. 2. Rektal temperatur

3. 3. Blodtryk

4. 4. Sikre at den fødende har haft vandladning inden anlæggelse, eller være opmærksom herpå efter anlæggelse

Følgende skal gøres efter anlæggelse

1. 1. Blodtryk kontrolleres hvert 5. minut i de første 15 minutter, herefter 1 gang i timen

2. 2. Sikre at den fødende har vandladning hver 2.-3. time, har kvinden ikke spontan vandladning overvej da at tømme blæren med kateter

3. 3. CTG monitorering de første 30 minutter efter anlæggelse, er denne normal og er der ikke anden indikation for kontinuerlig CTG kan den seponeres. Skal kun påsættes igen hvis der gives bolus ved narkosen.Den vanlige bolus som kvinden selv kan administrere, udløser ikke ny CTG.

OBS! Isposer og varmepude er kontraindiceret ved epiduralblokade pga. nedsat følsomhed af huden.

• - I tilfælde af lavt blodtryk:

Den fødende lejres i sideleje og der gives O2 på maske

Der suppleres med Efedrin 5-10 mg. IV.

I enkelte tilfælde ses bradykardi hos fosteret umiddelbart efter anlæggelse, her lejres den fødende i sideleje og der gives Efedrin IV. som ved blodtryksfald.

Post partum

Epiduralpumpen slukkes efter fødslen, kateteret fjernes senest 4 timer post partum.

Fødende med epiduralblokade kan føde ambulant.

Fødespinal

En fødespinal er et alternativ til epiduralblokade, og kan tilbydes de fødende som har sakrale perianale smerter og hvor det vurderes at epiduralblokade ikke kan nås, fx når orificium er dilateret mere end 8 cm.

Anvende epiduralblokade ved akut sectio

Hvis fødslen ender i sectio kan epiduralblokaden anvendes som bedøvelse. Dog er det en forudsætning at epiduralblokaden har været velfungerende.

Opgaver der påhviler narkoselægen

1. 1. Informere om virkning og bivirkninger

2. 2. Indhente informeret samtykke før anlæggelse

3. 3. Oplyse jordemoderen om hvornår der er indikation for Efedrin pga. hypotension

Opgaver der påhviler jordemoderen

1. 1. Informere den fødende om virkning og bivirkninger ved epiduralblokade

2. 2. Sikre sig værdier inden anlæggelse. Dvs. måle blodtryk og rektal temperatur og notere værdierne i journalen.

3. 3. Anlægge venflon og opsætte 1000 ml. NaCl til langsom infusion

4. 4. CTG monitorering minimum 30 minutter efter anlæggelse

5. 5. Blodtrykskontrol efter anlæggelse, som beskrevet i monitorering

6. 6. Tilkoble epiduralpumpen og sikre sig at den virker korrekt. Ved tvivl konferer med narkoselægen.

Opgaver der påhviler social- og sundhedsassistenten

1. 1. Hente epiduralbordet fra depotet

2. 2. Medbringe relevant medicin

3. 3. Assistere narkoselægen under anlæggelse, dvs. pakke ud, finde medicin og tape epiduralkateter fast efter anlæggelse

Målgruppe – modtagelse

Jordemødre, læger (anæstesiolog og gynækolog/obstetriker) og social-og sundhedsassistenter

Referencer

DSOG: Epidural (2011)