Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi til patienter indlagt til rehabilitering på M3, Hobro Sygehus

 

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Rehabilitering på M33

3.3 Overordnet fremgangsmåde3

3.4 Ergoterapeutisk vurdering samt målsætning4

3.4.1 Formål4

3.4.2 Indhold4

3.5 Ergoterapeutisk intervention7

3.5.1 Formål7

3.5.2 Indhold7

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde10

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling10

4. Referencer11

 

 

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling til patienter indlagt til rehabilitering på M3 med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapiafdelingen i Hobro har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter indlagt til rehabilitering på M3.

 

2. Definition af begreber

Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebærer, at opgaven bestemmer kravet og påvirker hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at gøre eller udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation (1).

 

Funktionsevne: Overordnet term for kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og deltagelse. Termen angiver aspekter af samspillet mellem en person og personens kontekstuelle faktorer (2).

 

Genoptræning: Genoptræning efter Sundhedsloven og Serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Genoptræningen skal rettes imod patientens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger (3).

 

 

Genoptræningsbehov og –potentiale: I denne instruks betyder dette, hvilket behov og potentiale patienten udviser for videre genoptræning. Vurderingen af genoptræningsbehov og -potentiale foretages på baggrund af sværhedsgraden og kompleksiteten af patientens symptomer, patientens tidligere funktionsniveau, komorbiditet, patientens ressourcer og motivation.

I-ADL: (Instrumental Activities of Daily Living) – Instrumentelle hverdagsaktiviteter. Omfatter komplekse udadvendte aktiviteter, der gør det muligt at leve et uafhængigt liv i hjemmet og i samfundet (4).

Ikke-standardiserede scoringskriterier: Kriterier, som bruges til at analysere aktivitetsudførelsens kvalitet ud fra graden af anstrengelse, effektivitet, sikkerhed, behov for modtaget støtte, fysisk eller verbal hjælp, social hensigtsmæssig adfærd og patientens tilfredshed. Hvert kriterie er inddelt i 4 niveauer, som dokumenterer kvaliteten af aktivitetsudførelsen (5).

 

Interdisciplinært samarbejde: Det højeste niveau af multidisciplinært samarbejde kendetegnet ved, at de sundhedsprofessionelle arbejder sammen på en struktureret måde og rettet mod fælles mål mhp at udvikle individualiserede planer og evaluere de processer, der er anvendt for at nå målene (6).

 

Motoriske færdigheder: Observerede handlinger, som repræsenterer kvaliteten af aktivitetsudførelsen, når en person er i berøring med og bevæger opgavens genstande samt bevæger sig selv omkring i opgavens omgivelser (5).

 

Multidiciplinær rehabilitering: I denne instruks defineres multidiciplinær rehabilitering som rehabilitering, hvor et team af forskellige sundhedsprofessionelle, kommunikere regelmæssigt med hinanden om behandling af en defineret patientgruppe og deltager i behandlingen af denne (6).

 

P-ADL: Personal Activities of Daily Living – Personlige hverdagsaktiviteter. Omfatter basale daglige aktiviteter, der er nødvendige for opretholdelse af liv og velbefindende (4).

 

Processuelle færdigheder: Observerede handlinger som repræsenterer kvaliteten af aktivitetsudførelsen, når en person (a) vælger, er i berøring med og anvender opgavens redskaber og materialer, (b) udfører individuelle handlinger og delopgaver og (c) ændrer udførelsen, når der opstår problemer (5).

 

Rehabilitering: Er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (7).

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter indlagt til rehabilitering på Medicinsk Afdeling M3 på Hobro Sygehus, Aalborg Universitetshospital. Patienterne er ofte multisyge, og har haft et tab af aktivitetsformåen under forudgående indlæggelse. Patienterne omfatter følgende kategorier (https://pri.rn.dk/Sider/11922.aspx):

  • • Patienter med Guillain Barré i stabil fase og uden behov for respirationsstøtte. M3 har regionsfunktion i forhold til genoptræning af patienter med Guillain Barré syndrom

  • • Patienter med andre neurologiske lidelser end apopleksi og hjernetraume

  • • Medicinske, onkologiske, kirurgiske og multitraumepatienter efter indlæggelse eller intensivt forløb med tydelig funktionsevnetab.

  • • Patienter som overflyttes fra Hammel Neurocenter til Aalborg Universitetshospital med henblik på udskrivelse til egnet botilbud efter afgørelse på værgemålssag

Patienterne er endvidere kendetegnede ved at have behov for en tværfaglig rehabiliterende indsats før udskrivelse er mulig. Patienterne er svækkede i varierende grad, fra behov for hjælp til alle personlige hverdagsaktiviteter (P-ADL) til helt eller delvist at kunne varetage en eller flere sammenhængende hverdagsaktiviteter (I-ADL). Patienterne kan typisk have nedsat muskelstyrke og/eller pareser, nedsat balance, dysfagi, kognitive funktionsnedsættelser og generelt nedsat udholdenhed. Mange patienter har desuden smertetilstande, som følge af deres sygdom og længere tids sengeleje. Nogle patienter har endvidere kognitive problemstillinger, dysfagi eller er psykisk påvirket i sådan en grad, at det yderlig nedsætter deres aktivitetsformåen.

 

3.2 Rehabilitering på M3

Rehabilitering på M3 har til formål, at patienten opnår størst mulig selvstændighed og meningsfuldhed i sit fremtidige hverdagsliv. Der er særligt fokus på en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats hvor patient-involvering, interdisciplinært samarbejde og fælles mål vægtes højt.

Ergoterapeuterne på M3 er en del af et tværfagligt team, der med udgangspunkt i patientens mål, ønsker, behov og ressourcer, samarbejder tæt med fysioterapeuter, plejepersonale, læger, socialrådgiver, psykolog og diætist, med henblik på at sikre kvalitet og sammenhæng i patientens rehabiliteringsforløb. For at sikre dette afholdes et indledende samarbejdsmøde med deltagelse af patient, pårørende, læge, plejepersonale, ergoterapeut og fysioterapeut. På mødet sætter patienten, i samråd med pårørende og det faglige personale, mål for rehabiliteringsforløbet. Målene revideres løbende og alle faggrupper arbejder sammen med patienten og dennes pårørende om at nå disse. Som led i rehabiliteringen opfordres og motiveres patienten til at deltage i sociale aktiviteter og bruge de opnåede funktionsevneforbedringer i dagligdagen på afdelingen. Alle faggrupper samarbejder kontinuerligt om at hjælpe og motivere patienten til dette.

Et systematisk review (L2) viste, at multidiciplinær rehabilitering under indlæggelse efterfulgt af ambulant rehabilitering kan forbedre funktionsevnen signifikant i en længere periode (op til 1 år) hos voksne med Guillain Barré syndrom (8). Der er desuden stærk evidens (L1) for, at multidiciplinær rehabilitering under indlæggelse kan forbedre aktivitets- og deltagelsesniveau hos voksne med multiple sklerose på trods af manglende forbedring på kropsniveau (9).

Et systematisk review (L1), der undersøgte multidiciplinær rehabilitering til ældre patienter med hoftefraktur, herunder patienter indlagt til rehabilitering, viste en tendens til, at patienter, der modtog multidiciplinær rehabilitering, havde 1) mindre sandsynlighed for en forringelse af funktionsevnen, der medførte øget afhængighed af hjælp i hjemmet eller udskrivelse til plejehjem, og 2) mindre sandsynlighed for genindlæggelse og død. Resultaterne var ikke signifikante (10).

 

3.3 Overordnet fremgangsmåde

Patienterne visiteres af afsnitssygeplejersken og afsnitslægen på M3 til rehabilitering på M3 i Hobro på baggrund af forudgående indlæggelse relateret til medicinske, onkologiske, kirurgiske eller neurologiske problemstillinger. M3 modtager visiterede patienter, som ikke længere er akut syge, men fortsat har behov for en daglig, specialiseret indsats under indlæggelse. Formålet med indlæggelse på rehabiliteringsafsnittet er, at patienten genvinder så meget af sin tabte aktivitetsformåen, at han/hun kan udskrives til videre rehabilitering i kommunalt regi (https://pri.rn.dk/Sider/11922.aspx). Det er et krav, at patienterne er rehabiliteringsparate, når de overflyttes til afdelingen. Alle patienter visiteret til rehabilitering på M3 er automatisk visiteret til ergoterapi.

 

Ergoterapeuten undersøger og vurderer patienten gennem interview og observation med fokus på aktuel aktivitetsformåen sammenlignet med tidligere.

Med baggrund i den ergoterapeutiske undersøgelse og patientens mål, planlægges og iværksættes den ergoterapeutiske intervention med fokus på at fremme patientens muligheder for at opnå størst mulig selvstændighed i de daglige aktiviteter, som patienten ønsker. Det tilstræbes, at den ergoterapeutiske intervention foregår via daglige aktiviteter i omgivelser, der er indrette så virkelighedstro, som muligt. Den ergoterapeutiske intervention har fokus på at genopbygge personlige faktorer og kropsfunktion, generhverve tabt aktivitetsformåen og tilpasse aktiviteter og/eller kompensere med hjælpemidler.

 

Ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital arbejder ud fra den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (5).

 

3.4 Ergoterapeutisk vurdering samt målsætning

3.4.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske vurdering er via klientcentreret praksis at:

  • • Vurdere patientens helbredstilstand med særligt fokus på patientens egen oplevelse af tidligere og nuværende aktivitetsformåen

  • • Analysere patientens nuværende aktivitetsformåen ved at observere patienten udføre aktivitet, hvis muligt.

  • • Vurdere patientens behov for ergoterapi og hurtig iværksættelse af målrettet ergoterapeutisk behandling, herunder forebyggelse af komplikationer

  • • Afklare patientens genoptræningsbehov og –potentiale for videre rehabilitering

  • • Vurdere løbende patientens behov for hjælpemidler under og efter indlæggelse

 

3.4.2 Indhold

Vurderings- og målsætningsfasen består af:

  • • Klarlægning af den klientcentrerede udførelsessammenhæng

  • • Interview med patienten

  • • Observation og analyse af patientens prioriterede aktivitet(er) samt vurdering af patientens behov for kompenserende hjælpemidler.

  • • Konklusion, herunder klarlægning af klientcentrerede og aktivitetsfokuserede mål samt valg af interventionsmodel

Hvis nødvendigt suppleres med undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi samt undersøgelse af omgivelserne.

En nyere deskriptiv tværsnitsundersøgelse understøtter brug af både interview og observation, da sammenhængen mellem disse er begrænset. Interview og observation gav relevant, men forskellig information om ADL-formåen (11).

 

3.4.2.1 Klarlægning af den klientcentrerede udførelsessammenhæng

3.4.2.1.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergoterapeuten indhenter oplysninger om patientens

  • • Diagnoser

  • • Tidligere og nuværende aktivitetsformåen

  • • Patientens behov for hjælp forud for og under indlæggelsen

  • • Patientens brug af og behov for hjælpemidler forud for og under indlæggelsen

  • • Eventuelle regimer og restriktioner

 

Hvis det er muligt ud fra de indhentede oplysninger, finder ergoterapeuten relevante hjælpemidler til

patienten inden det første møde.

 

3.4.2.1.2 Specielle forholdsregler

Ergoterapeuten skal være opmærksom på om der er postoperative forholdsregler og/eller regimer, som skal overholdes under patientens rehabiliteringsforløb.

Ergoterapeuten graduerer undersøgelse og træning af aktivitet i forhold til patientens tilstand og sygdomme, herunder smertetilstande. I særlige tilfælde konfereres med lægen om specielle forholdsregler.

 

3.4.2.1.3 Modtagelse og indledende undersøgelse

Når patienten er ankommet til M3 møder ergoterapeuten, eventuelt sammen med fysioterapeuten, patienten på sengeafdelingen mhp at etablere kontakt og afklare gensidige forventninger. Ergoterapeuten informerer endvidere patienten om den ergoterapeutiske indsats under indlæggelsen.

 

I forbindelse med det første møde med patienten danner ergoterapeuten sig et umiddelbart indtryk af patientens ressourcer og begrænsninger via observation af enkelte aktiviteter som fx at tage sko eller trøje af eller på. Hvis relevant afprøver ergoterapeuten desuden patienten i forflytninger (risikovurdering) og tilpasser relevante hjælpemidler.

Endvidere udfører ergoterapeuten dysfagi screening, hvis der i journalen eller i overflytningsnotat fra overflyttende team er beskrevet synkeproblemer, som ikke er vurderet før overflytningen.

 

3.4.2.2 Interview

På M3 anvender ergoterapeuten ADL-taxonomien (1) som interview-redskab, når det vurderes, at patientens aktivitetsliv i det væsentligste ligger indenfor egenomsorg (P-ADL). Ergoterapeuten interviewer patienten med henblik på at afdække patientens tidligere og nuværende aktivitetsformåen samt identificere patientens opfattelse af egne styrker og problemer. Ergoterapeuten anvender Canadian Occupational Proces Measure (COPM) (12) som interview-redskab, når patientens aktivitetsliv omfatter flere fritids- og produktive aktiviteter. COPM kræver, at patienten er i stand til at vurdere vigtigheden af aktiviteten, kvaliteten af aktivitetsudførelsen samt tilfredshed med egen præstation på en skala fra 1-10.

Interviewet afsluttes med at patienten, i samarbejde med ergoterapeuten, sætter overordnede, aktivitetsbaserede mål

Under interviewet påbegynder ergoterapeuten sin vurdering af patientens ressourcer og begrænsninger med henblik på at udvælge relevante og mulige aktiviteter til observation af aktivitetsformåen. I samarbejde med patienten prioriteres meningsfulde aktiviteter, og der udvælges en eller to aktiviteter som observeres i forbindelse med udførelsesanalysen.

Hvis patienten ikke er i stand til at redegøre for tidligere og nuværende aktivitetsformåen, forsøger ergoterapeuten at indhente oplysningerne på anden vis, eksempelvis via pårørende eller indlæggelsesrapport.

 

3.4.2.3. Observation og udførelsesanalyse af patientens prioriterede aktivitet(er)

Ergoterapeuten observerer patientens motoriske, procesmæssige og eventuelt interaktionsfærdigheder, under udførelse af en eller flere for patienten kendte aktiviteter. Relevante aktiviteter vælges i samarbejde med patienten på baggrund af interviewet. Afhængig af patientens tilstand kan relevante aktiviteter spænde fra eksempelvis at vaske ansigt til at tage brusebad på badeværelset eller fra at vande blomster på stuen til at feje blade sammen udenfor og køre det væk i en trillebør.

Ergoterapeuten analyserer aktivitetsudførelsens kvalitet ud fra ikke-standardiserede scoringskriterier i forhold til patientens anstrengelse, effektivitet, sikkerhed, behov for hjælp, social hensigtsmæssig adfærd og patientens tilfredshed.

The Assesment of Motor and Proces Skills (AMPS), som er et standardiseret observationsbaseret undersøgelsesredskab, kan anvendes i analysen (13).

 

 

3.4.2.4 Konklusion

Den ergoterapeutiske konklusion består af følgende tre elementer:

  • • Afklaring eller fortolkning af årsager til klientens problemer ved aktivitetsudførelse (årsagsanalyse)

  • • Klarlægning, færdiggørelse eller redefinering af klientcentrerede og aktivitetsfokuserede mål

  • • Valg af interventions-model

 

3.4.2.4.1 Afklaring eller fortolkning af årsager til klientens problemer ved aktivitetsudførelse

På baggrund af interview og resultatet af aktivitetsanalyse afklarer eller fortolker ergoterapeuten årsagen til patientens aktivitetsproblemer.

Ergoterapeuten har fokus på:

  • • Årsag til de observerede problemer ved patienten aktivitetsudførelse fx diagnose, nedsatte motoriske, processuelle og/eller sociale interaktionsfærdigheder.

  • • Omgivelsernes betydning for patienten aktuelle problemer med aktivitetsudførelse

  • • Om der er behov for yderligere undersøgelser af patientens personlige faktorer, kropsfunktioner, fysiske og/eller sociale omgivelser.

Med baggrund heri vurderer ergoterapeuten:

  • • Patientens genoptræningsbehov og –potentiale

  • • Patientens ressourcer og motivation i forhold til at deltage i ergoterapi

  • • Patientens behov for hjælpemidler under og efter indlæggelsen

  • • Mulig aktivitetsudførelse i sociale og fysiske omgivelser på sygehuset og efter udskrivelsen

  • • Om patientens mål er realistiske og kan opnås ved ergoterapeutisk indsats

 

Hvis årsagen til patientens aktivitetsproblemer ikke er afklaret ud fra observation og analyse af aktivitet samt patientens egen beskrivelse af problemerne, og ergoterapeuten vurderer at viden om årsagen vil have indflydelse på valg af interventionsmodel, undersøger ergoterapeuten særskilt patientens personlige faktorer, kropsfunktioner og/eller fysiske eller sociale omgivelser.

Afhængig af patientens problemstilling(er) anvender ergoterapeuten på M3 følgende undersøgelses-redskaber:

  • • Ved dysfagi: Vandtest, GUSS (14), F.O.T.T (15).

  • • Ved kognitive problemstillinger: MoCa (16,17), CT-50 (18), MMSE (19), A-ONE (20), AMPS (13), Pakketest (18), Trailmaking

  • • Ved motorisk funktionsnedsættelser: Sensibilitetsundersøgelse, måling af ledbevægelighed, specifik undersøgelse af OE.

Ved behov herfor indsamler ergoterapeuten endvidere viden fra tværfaglige samarbejdspartneres undersøgelser med henblik på afklaring af årsagssammenhænge.

 

3.4.2.4.2 Klarlægning, færdiggørelse eller redefinering af klientcentrerede og aktivitetsfokuserede mål

Med baggrund i årsagsanalysen samarbejder ergoterapeuten med patienten om at fastsætte såvel overordnede som specifikke mål. Ved det indledende samarbejdsmøde på M3 fremlægger ergoterapeuten sine undersøgelsesfund for patienten, og støtter patienten i at opstille klare, målbare og realistiske mål, som patienten ønsker at opnå. Målene revideredes løbende i samarbejde med patienten og fremlægges på de tværfaglige revurderingsmøder, som afholdes ca. hver 14. dag.

Patienters rehabiliteringsmål på M3 retter sig typisk mod at opnå størst mulig grad af selvhjulpenhed inden udskrivelse til eget hjem eller til kommunalt tilbud.
De ergoterapeutiske mål knytter sig i starten af rehabiliteringsforløbet oftest til P-ADL, eksempelvis at patienten bliver i stand til at spise og drikke, at kunne forflytte sig i og omkring sengen, at kunne klare toiletbesøg, at kunne klare af- og påklædning samt personlig hygiejne. Senere i rehabiliteringsforløbet kan patientens individuelle mål, hvis relevant og muligt, knyttes op på patientens tidligere aktivitetsformåen i forhold til I-ADL, eksempelvis tøjvask, rengøring madlavning, indkøb, havearbejde.

Eksempler på ergoterapeutiske mål for patienter på M3:

  • • Patienten skal inden for 14 dage sikkert og selvstændig kunne udføre øvre vask og påklædning

  • • Patienten skal inden en uge selvstændigt kunne anrette morgenmad uden efterfølgende behov for hvil

 

3.4.2.4.3 Valg af interventions-model

Med baggrund i årsagsanalysen og patientens prioriterede mål vælger ergoterapeuten interventionsmodel for den ergoterapeutiske indsats (se nedenfor).

Herudover videregiver ergoterapeuten til plejepersonalet, hvordan de bedst muligt kan understøtte, patientens muligheder for at opnå selvstændighed i forbindelse med personlig hygiejne og påklædning.

 

3.5 Ergoterapeutisk intervention

3.5.1 Formål

Med baggrund i patientens mål, er formålet med den ergoterapeutiske intervention at bedre patientens

aktivitetsformåen og selvstændighed i forbindelse med hverdagsaktiviteter.

 

3.5.2 Indhold

Den ergoterapeutiske intervention foregår som hovedregel via aktivitet og er, afhængig af patientens behov, rettet mod at

1) Generhverve eller udvikle patientens aktivitetsformåen

2) Genopbygge eller udvikle patientens personlige faktorer og kropsfunktioner

3) Kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen

Som et led i den ergoterapeutisk intervention under patientens indlæggelse på M3 kan desuden indgå hjemmetræning og hjemmebesøg.

 

3.5.2.1 Træning af aktivitetsformåen

Formålet med træning af aktivitetsformåen er at fremme patientens evne til at udføre konkrete daglige aktiviteter, så patienten bliver så selvhjulpen som muligt i den aktuelle situation samt fremadrettet.

 

Ergoterapeuten vælger i samarbejde med patienten relevante aktiviteter for træningen. Træning af aktivitetsformåen afhænger af patientens tilstand og kan variere fra enkle aktiviteter i sengen hos den meget svækkede patient til mere krævende P-ADL eller I-ADL aktiviteter hos patienter med højere aktivitetsformåen.

 

Afhængig af patientens tilstand kan følgende aktiviteter være relevante:

  • • Køkkenaktiviteter, som fx at anrette morgenmad, bage boller/kage, tømme opvaskemaskine, varme færdigretter, lave kaffe/the.

  • • Aktiviteter i værksted, som fx at save og samle æblekasse eller fuglekasse, silkemaling, knytning, dartspil, skopudsning.

  • • Badeværelsesaktiviteter, som fx øvre og eller nedre personlig hygiejne og påklædning, brusebad, toiletbesøg.

  • • Aktiviteter i træningssal, som fx boldspil, Boccia, Solitære

  • • Udendørsaktiviteter, som fx petanque, kroket, luge, rive, feje

  • • Aktiviteter i nærmiljø, som fx indkøb, tage bussen

  • • Aktiviteter på sengestue og på afdelingen, som fx at vande blomster/ordne buketter, rede seng/skifte sengelinned, hente saftevand/madbakke, læse avis, bruge telefon/fjernbetjening til fjernsyn eller seng, strikke, lave krydsord, spille bræt/kortspil, spisetræning.

 

Ergoterapeuten graduerer kontinuerligt aktiviteten for at sikre, at patienten træner inden for nærmeste udviklingszone. Ergoterapeuten guider patienten verbalt og/eller manuelt for at understøtte patientens motoriske eller processuelle handling, fx når patienten skal række frem efter, gribe om, løfte og anvende redskaber, eller for at støtte patienten i at igangsætte, være opmærksom på og afslutte en aktivitet. Ergoterapeuten kan vælge at lade patienten benytte hjælpemidler, som for en periode kan kompensere for nedsat selvstændig aktivitetsformåen.

 

Et nyt RCT, der undersøgte effekten af intensiv klient-centreret ergoterapi til hjemmeboende ældre med forskellige kroniske sundhedsmæssige problemstillinger, viste at intensiv klient-centreret ergoterapi, hvor deltagerne trænede de aktiviteter, som de værdsatte mest i op til 11 uger, supplereret med adgang til hjælpemidler og mindre boligtilpasninger, signifikant forbedrede selvvurderet aktivitetsudøvelse 3 og 6 måneder efter baseline(21). Deltagernes tilfredshed med egen aktivitetsudførelse forbedrede sig også, såvel som den observerede kvalitet af deres aktivitetsudførelse (21).

 

3.5.2.2 Træning og behandling af personlige faktorer og kropsfunktioner

Træningen har til formål at fremme personlige faktorer og kropsfunktioner (fysiske og kognitive), der er nødvendige for at patienten kan udføre meningsfulde aktiviteter i den aktuelle situation.

 

Træningen foregår via meningsfulde aktiviteter, der er tilrettelagt, så de udfordrer netop de faktorer og funktioner, som patienten har behov for at bedre. Ergoterapeuten vælger aktiviteten og tilpasser intensitet og belastning for at sikre, at det vil resultere i den ønskede effekt i forbindelse med aktivitetsformåen.

Kendetegnende for aktiviteterne er, at de eventuelt kan gentages dagligt. Hvis relevant, udarbejder ergoterapeuten et program med selvtræningsøvelser, som patienten selv kan udføre, og ergoterapeuten følger løbende op på dette.

 

3.5.2.2.1 Nedsat funktion relateret til ansigt, mund og svælg

Hos patienter på M3, der har nedsat funktion relateret til ansigt, mund og svælg iværksætter ergoterapeuten træning i form af eksempelvis terapeutisk spisning, drikke med graduerede konsistenser og terapeutisk tandbørstning. Hos nogle patienter er det nødvendigt at ergoterapeuten iværksætter forberedende intervention før det er muligt at genopbygge kropsfunktionerne via aktiviteter. Forbedrende intervention kan eksempelvis være basal mundstimulering, øvelser for mund og tunge, mimikøvelser for ansigtets muskulatur, øvelser som stimulere synkefunktionen, øvelser med iQoro, brug af tapening af ansigtet, børstning med kirurgisk børste for at bedre sensibiliteten.

 

3.5.2.2.2 Nedsat evne til at forflytte sig

Ergoterapeuten træner patientens evne til at forflytte sig ved eksempelvis aktiviteter som at komme ind/ud af seng, forflytte sig til/fra badebænk, toiletbesøg, gang med rollator.

 

3.5.2.2.3 Nedsat balance

Ergoterapeuten træner patientens balance via indendørsaktiviteter som eksempelvis at sidde på sengekanten ved påklædning, rydde op ved sengebord, tage service ud af skabe og via udendørsaktiviteter, som at spille dart og petanque, rive/feje, samle kastanjer.

 

3.5.2.2.4 Nedsat funktion af overekstremiteten

Hos patienter, der har nedsat funktion af overekstremiteten, iværksætter ergoterapeuten træning i aktiviteter, der retter sig mod årsagen til problemet, som eksempelvis nedsat bevægelighed, nedsat kraft, nedsat koordinering, nedsat sensibilitet. Aktiviteterne kan, afhængig af patientens tilstand, være at folde servietter, at hakke nødder, at holde på søm og skruer, at knytte garn/reb, spille med Solitære pinde, at ælte dej, at save, hamre og bore, at spille badminton. Vurderer ergoterapeuten, at det er nødvendigt med forberedende intervention før det er muligt at genopbygge funktionerne via aktivitet, arbejder ergoterapeuten eksempelvis med passive eller ledet aktive øvelser mhp at øget patientens ledbevægelighed, med modstandsøvelser for at øge muskelstyrken over skulder og albue, med øvelser med Putty eller andre håndtræningsredskaber mhp at øge håndens funktion og med brug af opvarmet grus-kasse for at bedre sensibilitet.

 

3.5.2.2.5 Nedsat kognition

Patienten kognition træner ergoterapeuten ved udførelse af aktiviteter, som fordrer fx hukommelse, planlægning, organisering, vurdering mm, eksempelvis at udvælge relevant indhold fra toilettaske og planlægge, hvad der skal bruges på badeværelset samt vurdere egen hygiejne, eller at gå tur og finde vej, at købe ind, herunder finde rundt i butik, følge indkøbsseddel.

 

3.5.2.3 Tilpassende aktivitet for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

Tilpassende aktivitet har til formål at sikre og understøtte, at patienten, trods svækkelsen, får mulighed for at udføre meningsfulde daglige aktiviteter med størst mulig selvstændighed. Tilpassede aktivitet vil oftest have karakter af afprøvning og tilpasning af hjælpemidler samt vejledning i og afprøvning af teknikker og strategier, som kan kompensere for eksempelvis nedsat fysisk funktion, nedsat hukommelse, initiativ eller manglende struktur, samt når patienten skal overholde bevægerestriktioner efter operationer eller andet, eksempelvis ved sternum-regime, restriktioner efter hofte- eller rygoperation, ved gigtlidelser.

 

3.5.2.3.1 Hjælpemidler

Hvis patienten har behov for kørestol samarbejder ergoterapeuten med fysioterapeuten om at vurdere patientens motoriske færdigheder og funktionsevne med henblik på at udvælge en passende kørestol til patienten, fx en aktiv kørestol eller en komfortkørestol, hvis patienten har dårlig balance. Ergoterapeuten instruerer og træner patienten i at manøvrere med kørestol eller rollator i forbindelse med aktiviteter, eksempelvis at bremse, at tage fodstøtter af og på, at placere sig.

I forbindelse med observation og træning af P-ADL vurderer ergoterapeuten, om patienten har behov for badebænk, toiletforhøjer og/eller småhjælpemidler. I samarbejde med patienten tilpasses og afprøves relevante hjælpemidler og samtidig indøves nye og hensigtsmæssige teknikker og strategier for udnyttelse af hjælpemidlets funktion.

I samarbejde med patienten afprøver ergoterapeuten, ved behov, specialservice som muliggør selvstændig spisning, eksempelvis bestik med fortykket greb, tallerken med kant, mm.

 

3.5.2.3.2 Energibesparende teknikker

Ergoterapeuten vejleder i hensigtsmæssige strategier for færden under aktiviteter, eksempelvis i forbindelse med bad eller madlavning.

 

3.5.2.4 Hjemmebesøg

 

Formålet med hjemmebesøg under patientens indlæggelse på M3 er at afklare de fysiske rammers betydning for patientens aktivitetsudførelse i hjemmet og patientens behov for boligændringer og hjælpemidler ved udskrivelse. Målet er, at patienten kan blive så selvhjulpen som muligt ved udskrivelsen.

 

Ergoterapeuten kontakter kommunens udskrivningskoordinator inden besøget med henblik på at afklare besøgets relevans. Sammen med patienten og eventuelt anden fagprofessionel fra patientens team besøger ergoterapeuten patientens hjem og afprøver sammen med patienten relevante situationer af betydning for udskrivelsen. I forbindelse med hjemmebesøget vurderer ergoterapeuten om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at patienten udskrives til eget hjem. Ergoterapeuten har desuden fokus på faldforebyggelse i hjemmet. Under besøget er der endvidere mulighed for, at ergoterapeuten kan træne med patienten i egne omgivelser med henblik på at afdække hvilke aktivitetsproblemer, der særligt skal arbejdes videre med under indlæggelsen.

 

Et nyere systematisk review (L1) der undersøgte effekten af ergoterapeutiske hjemmebesøg til geriatriske og blandende rehabiliteringspatienter før udskrivelse fra hospitalet, viste evidens af moderat kvalitet for, at hjemmebesøg reducerer patientens risiko for fald efter udskrivelsen. Der var desuden evidens af lav kvalitet for, at hjemmebesøg kan resultere i øget grad af deltagelse og kan reducere risiko for genindlæggelser for de samme patientgrupper (22).

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeuten samarbejder med patienten og dennes pårørende, plejepersonale på afdelingen, læge, socialrådgiver og fysioterapeut. Herudover samarbejder ergoterapeuten med kommunens visitatorer og terapeuter samt andre sociale og kommunale aktører.

Ergoterapeuten vejleder plejepersonalet i hvordan de kan støtte patientens deltagelse i hverdagsaktiviteter og udvikle og generhverve aktivitetsformåen, særligt ift. P-ADL. Med udgangspunkt i patientens mål formidler ergoterapeuten løbende behovet for graduering af aktivitet for at sikre udvikling.

Ergoterapeuten arbejder tæt sammen med fysioterapeuten om rehabilitering af de fleste patienter, herunder koordinering af træningen mod fælles mål. I nogle tilfælde samarbejder ergoterapeut og fysioterapeut om konkrete træningsseancer, når der er behov for begge faggruppers kompetencer.

Under patientens indlæggelse på M3 afholdes et eller flere samarbejdsmøder, hvor patient, pårørende, læge, plejepersonale, ergoterapeut og fysioterapeut samt eventuelt visitator fra kommunen deltager. Formålet med det første møde er at klarlægge mål og forventninger for rehabiliteringsforløbet på M3. I tilfælde af at der afholdes møde i forbindelse med patientens udskrivelse, er formålet at klarlægge patientens videre behov for træning, hjælp i hjemmet og hjælpemidler samt at sikre en sammenhængende overgang mellem det regionale og det kommunale regi. I tilfælde af eventuelle problemstillinger vedrørende patientens økonomiske, sociale og boligmæssige forhold inddrages afdelingens socialrådgiver.

Der kan ad.hoc indkaldes til tværfaglige koordineringsmøder, når patientens forløb er præget af særlig stor kompleksitet.

Herudover afholdes dagligt korte tavlemøder om morgenen, hvor den aktuelle status for hver enkelt patient, eksempelvis oplysninger vedrørende patientens tilstand, formidles, Her foregår endvidere nødvendig tværfaglig koordinering eksempelvis med hensyn til undersøgelser, som patienten skal have foretaget, plan for afholdelse af samarbejdsmøde, udskrivelsestidspunkt mm.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Ergoterapeuten samarbejder med patient, pårørende, fysioterapeut, plejepersonale og det kommunale sundhedspersonale om afklaring af patientens behov for videre genoptræning og hjælpemidler efter udskrivelse.

Patienten kan udskrives til eget hjem eller til kommunalt tilbud, herunder aflastningsplads, afklaringsplads, genoptræningsplads. Visitering til kommunalt tilbud foregår via kommunal visitator.

Hvis patienten har behov for videre genoptræning efter udskrivelse fra sygehuset, er det behandlende læge som kan ordinere en almen eller specialiseret genoptræningsplan efter sundhedsloven §140.
Såfremt der ikke vurderes genoptræningspotentiale og patienten har behov for vedligeholdende træning efter serviceloven § 86.2 efter udskrivelsen, beskriver ergoterapeuten dette i plejeforløbsplanen.

Udarbejdelse af genoptræningsplan har til formål sikre patienten videre træning, såfremt vedkommende har brug for dette efter udskrivelse. Genoptræningsplanen skal rette sig mod specifikke aktiviteter og formålet er, at patienten opnår samme eller bedst mulige funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Hvis der er behov for både ergoterapi og fysioterapi efter udskrivelse, udarbejdes genoptræningsplanen i samarbejde.  

4. Referencer

  1. 1. Törnquist K, Sonn U. ADL-taxonomi - en bedömning av aktivitetsförmåga, 2011, 3. oplag, Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter´s förlag

  1. 2. ICF – den danske vejledning og eksempler fra praksis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen.

  2. 3. Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Vejledning om træning i kommuner og regioner. København: Indenrigs- og socialministeriet; 2009

  3. 4. Brandt Å, Peoples H, Pedersen U (red.). Basisbog i Ergoterapi, 2019, 1. oplag, 4. udgave, Munksgaard Danmark.

  4. 5. Fisher, A G. OTIPM - En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. 1st ed. Wæhrens E, editor. København: Munksgaard; 2012

  5. 6. Momsen A-M, Rasmussen JO, Vinther Nielsen C, Iversen MD, Lund H. Multidisciplinary team care in rehabilitation: An Overview of reviews. J Rehabil Med 2012; 44: 901–912

  6. 7. MarselisborgCenteret. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Forord. 2004

  7. 8. Khan F, Amatya B. Rehabilitation interventions in patients with acute demyelinating inflammatory polyneuropathy: A systematic review. Eur J Phys Rehabil Med. 2012;48(3):507–22.

  8. 9. Khan F, Turner-Stokes L, Ng L, Kilpatrick T, Amatya B. Multidisciplinary rehabilitation for adults with multiple sclerosis. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 2. Art. No.: CD006036. DOI: 10.1002/14651858.CD006036.pub2.

  9. 10. Handoll HHG, Cameron, ID, Mak JCS, Finnegan TP. Multidisciplinary rehabilitation for older people with hip fractures. Cochrane Database of systematic Reviews 2009, Issue 4. Art. No.: CD007125

  10. 11. Nielsen K T & Wæhrens EE. Occupational therapy evaluation: use of selfreport and/or observation? Scandinavian Journal of Occupational Therapy 2014, 22:1, 13-23, DOI: 10.3109/11038128.2014.961547

  11. 12. Law M, Baptiste S, Carswell A, McColl MA, Polatajko H, Poll N. Canadian Occupational Performance Measure. 5. udgave. Ergoterapeutforeningen 2015; Oversat til dansk af Andersen A., Ross U., Tjørnov J., Wæhre.

  12. 13. Fisher A G, 2011. Assessment of Motor and Process Skills: Volume I – Development, Standardization, and Administration Manual. Seventh Edition, Revised. Three Star Press, Inc.

  13. 14. https://pri.rn.dk/Assets/11707/GUSS-skema-2-Endelig-udgave-02-02-15.pdf Screening for dysfagi GUSS (Gugging Swallowing Screen).

  14. 15. Kjærsgaard A, 2005. Ansigt, mund og svælg. Undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet. 1st ed. FADL’s forlag.

  15. 16. Nasreddine Z S, Philips N A, Bedirian V, Charbonneau S, Whitehead V, Collin I et al. The Montreal Cognitive Assessment, MoCA: a brief screening tool for mild cognitive impairment. J.AM. Geriatr. Soc. 2005, 53, 695-699

  16. 17. www.mocatest.org. Version 7.(Dansk oversættelse Abelskov, K).

  17. 18. Sørensen L. Cognitive, sensibilitet og ADL undersøgelser. Ergoterapeutforeningen 1989

  18. 19. Folstein MF, Folstein SE, McHugh PR (1975). "Mini-mental state". A practical method for grading the cognitive state of patients for the clinician. Journal of Psychiatrich Research, 12, 189-198.

  19. 20. Árnadóttir, G. (1990) The Brain and Behavior: assessing cortical dysfunction through activities of daily living (ADL). Mosby.

  20. 21. Nielsen TL, Andersen N T, Petersen K S, Polatajkof H, Nielsen CV. Intensive client-centred occupational therapy in the home improves older adults’ occupational performance. Results from a Danish randomized controlled trial. Scandinavian Journal Of Occupational Therapy 2019, VOL. 26, NO. 5, 325–342 https://doi.org/10.1080/11038128.2018.1424236

  21. 22. Lockwood KJ, Taylor N F, Harding K E. Pre-discharge home assessment visits in assisting patients’ return to community living: A systematic review and meta-analysis. J Rehabil Med 2015; 47: 289–299