Påklædning – patienter til operation – Dagkirurgi (O5)
Formål
At patienten oplever, at dette er et ambulant besøg, hvor patienten ikke sygeliggøres.
Beskrivelse
Som udgangspunkt beholder den dagkirurgiske patient sit eget tøj på i forbindelse med operation.
Patientens eget tøj skal være nyvasket. Dyrehår eller fnuller på patientens tøj tolereres ikke. Sygehusets strømper skal anvendes og strømperne må ikke være i berøring med gulvunderlag. Klipklapper eller andet rent fodtøj anvendes, når patienten ikke er i sengen.
Bad inden operation
Dagkirurgiske patienter skal have været i bad aftenen før eller om morgenen inden operationen, men ved synligt snavs eller lugtgener skal patienten i bad inden operation.
Artroskopi på skulder / albue
Fjernelse af osteosyntese-materiale skulder/albue:
• Egne underbukser, shorts og lange bukser hvis de er bløde og behagelige.
• Patienten skal have sygehusets strømper på og fraktur-skjorte uden noget indenunder.
Osteosyntese af klavikel / pseudoartrose med knogle fra hoftekam:
Kirurgiske indgreb på hænder / håndled:
• Egne underbukser, shorts og lange bukser, hvis de er bløde og behagelige.
• Patienten skal have sygehusets strømper på og fraktur-skjorte uden noget indenunder.
• Patient nr. 1. på håndleje skal gå til operationsstuen og skal have udleveret klipklapper.
Fasciotomi / knæartroskopi:
Afvigelser
• Sygeplejersken foretager et individuelt skøn ved modtagelsen af patienten – fx om snavset tøj skal skiftes til hospitalets tøj, og om det skønnes nødvendigt med et bad inden operationen.
• Hensyn til patientens tøj (blod og klorhexidin).
• Ved spinal-anæstesi skal hospitalstøj anvendes (hensyn til patientens tøj).
• Trøjer skal have løs halsåbning for, at patienten kan blive monitoreret.
• Ærmerne skal kunne trækkes op, så venflon kan anlægges.
• Ærmerne skal kunne trækkes op eller være så tynde, at der kan sættes blodtryks-manchet udenpå.
• Patienterne skal have alle smykker af – også piercinger i tunge, navle, brystvorter mv. (Metal på kroppen kan blive så varmt ved nogle typer indgreb, at der er risiko for brandsår).
• Neglelak og gel-lak fjernes. Påsatte negle fjernes (hensyn til hygiejnen og til observation af patientens naturlige farve). Har patienten sår i nærheden af negle-området, bør der konfereres med lægen og OP-teamet.
• Patienter med rodleds-protese i fingre skal have hospitalstøj på.
Referencer
Nationale retningslinjer for håndhygiejne
Udarbejdet: januar 2014. Revideret: september 2019. Revideret: august 2021 - Helle Holm.