Forudgående fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling
1. Afgrænsning
Livsforlængende behandling er behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene en vis livsforlængelse, fx respiratorbehandling, parenteral ernæring, sondeernæring og væsketilførsel. Genoplivning er også livsforlængende behandling, men genoplivning og fravalg heraf er beskrevet i et andet dokument: Genoplivning og forudgående fravalg af genoplivningsforsøg (dok.id. 25711)
Fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling er beskrevet i Sundheds- og Ældreministreriets Vejledning nr. 9935 af 29/10/2019 om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling (se link under Referencer).
Nærværende dokument omhandler generelle opmærksomhedspunkter, dokumentation og overdragelse, mens der henvises til vejledningen for de generelle betragtninger og regler vedr.:
• Afklaring af, om livsforlængende behandling skal fravælges
• Afgrænsning af, hvornår livsforlængende behandling kan fravælges
• Afgrænsning af, hvornår livsforlængende behandling kan afbrydes
2. Hvem kan træffe beslutning om fravalg og afbrydelse?
Den habile patient eller den behandlingsansvarlige læge kan vælge, at der ikke skal iværksættes livsforlængende behandling.
Det er derimod i udgangspunktet kun den habile patient, som kan afbryde livsforlængende behandling. Lægen kan som udgangspunkt ikke afbryde allerede iværksat livsforlængende behandling af en habil patient; dog er der ikke ubetinget lægelig pligt til at fortsætte udsigtsløs livsforlængende behandling.
Vær særligt opmærksom på reglerne for følgende patientergrupper, når det drejer sig om fravalg eller afbrydelse af livsforlængende behandling:
| Patientens fravalg eller afbrydelse af livsforlængende behandling | Lægens fravalg af livsforlængende behandling |
Børn under 15 år: | Patienter under 15 år eller forældremyndighedsindehaverne kan ikke fravælge eller afbryde livsforlængende behandling. | Forældremyndighedsindehaverne skal informeres. Undtagelsesvis kan man undlade at informere patienten, hvis det vurderes at kunne skade patienten at modtage informationen. |
15-17 årige patienter: | Patientens fravalg eller afbrydelse er muligt for den 15-17 årige patient, hvis lægen vurderer, at patienten kan forstå konsekvenserne af sin beslutning. Er patienten under 18 år skal forældremyndighedsindehaverne også informeres om beslutningen. | Udover patienten selv, skal forældremyndighedsindehaverne også informeres. |
Varigt inhabile patienter: | Varigt inhabile patienter kan, mens de var habile, have truffet beslutning om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling. Enten i et behandlings- livstestamente eller før inhabiliteten i det aktuelle sygdomsforløb. | Lægen skal informere patientens nærmeste pårørende og inddrage patienten i det omfang, patienten forstår behandlingssituationen. |
3. Lægens ansvar for at vurdere patienten
Lægen skal vurdere, om der er lægefagligt grundlag for at tage stilling til fravalg af livsforlængende behandling, så snart det er relevant. Hvis patienten ikke ønsker livsforlængende behandling, skal lægen tage stilling til, om patienten er habil og sikre, at patienten er tilstrækkeligt informeret om konsekvenserne af sin beslutning. Det er ligeledes lægens ansvar, at patienten informeres om sin sygdom, prognose, muligheder for behandling og pleje mv., og at dette indføres i patientens journal. Lægen skal være opmærksom på og respektere, at patienten kan frabede sig informationen. Patienten har ”Retten til ikke at vide” (Sundhedslovens, Kapitel 5, § 16, stk. 2 – se via link under Referencer).
Hvis lægen ikke er speciallæge og ønsker at træffe beslutning om reduktion i behandlingen eller behandlingsophør, bør beslutningen forinden konfereres med en speciallæge. Beslutninger om behandlingsniveau bør om muligt foregå i dagtid, også selvom det ikke vurderes nødvendigt ud fra patientens aktuelle kliniske tilstand.
Øvrigt sundhedspersonale skal løbende vurdere patientens tilstand og hvis de vurderer, at der kan være behov for stillingtagen til livsforlængende behandling, skal de inddrage patienten og kontakte lægen.
Når der udstedes terminalerklæring, udfyldes ansøgning om terminaltilskud eller ordineres terminal pleje skal lægen også vurdere, om der er grundlag for at tage stilling til fravalg af livsforlængende behandling.
Den lægefaglige beslutning, om afståelse fra livsforlængende behandling, skal til enhver tid være aktuel, hvilket indebærer, at beslutningen skal revurderes, hvis der sker væsentlig forbedring i patientens tilstand.
4. Generelle opmærksomhedspunkter
Sundhedsloven beskriver patientens ret til via sit informerede samtykke at bestemme, om en lægelig behandling skal indledes eller fortsættes. Patienten kan dermed acceptere eller afvise behandlingsforslag, men det indebærer ikke, at patienten kan stille krav om, at en bestemt behandling iværksættes.
Øvrige sundhedspersoner, der er involverede i patientens behandling, skal så vidt muligt inddrages med deres viden og vurderinger i overvejelserne om det behandlingsniveau, der fastlægges.
Selve beslutningen om ikke at iværksætte behandling sker ud fra en samlet sundhedsfaglig vurdering. Det er lægen eller patienten, som træffer beslutningen, og de pårørende har ingen beslutningsret i forhold til afståelse fra behandling.
4.1 Inddragelse af patienter og pårørende
Patienten og evt. pårørende skal medinddrages i behandlingsovervejelserne. Det er vigtigt, at der bliver lyttet til patienten, at der bliver vist forståelse, respekt og omsorg og at lægen tager patientens tilkendegivelser med i sin samlede vurdering af behandlingsmuligheder. Hvis en patient er inhabil, kan de pårørende evt. bidrage med oplysninger om patienten, som kan indgå i beslutningsgrundlaget.
Under hensyntagen til sundhedspersoners tavshedspligt bør de pårørende inddrages i drøftelser om livsforlængende behandling og/eller intensivbehandling i det omfang, patienten ønsker det, og de pårørende accepterer det. Det er vigtigt, at de pårørende så vidt muligt informeres, så de kan forstå baggrunden for en beslutning vedr. afståelse fra livsforlængende behandling.
5. Dokumentation i epj - Aktiviteten: Behandlingsniveau
Ved fravalg eller afbrydelse af livsforlængende behandling dokumenteres i aktiviteten Behandlingsniveau og OBS-ikonet aktiveres, hvis relevant. Der anvendes samme skabelon både, når det er patientens og når det er lægens beslutning.
Dokumenteres i aktiviteten: Herefter aktiveres OBS-ikon (hvis relevant): |
Se bilag til denne retningslinje: Dokumentation af behandlingsniveau i EPJ |
Under *Plan i Behandlingsniveau beskrives jf. Vejledning nr. 9935 af 29/10/2019 om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling, hvilke oplysninger, der er modtaget fra andre sundhedspersoner og hvilke sundhedsfaglige vurderinger, der er foretaget og hvilken information, der er givet til patienten, nærmeste pårørende m.fl.. Her dokumenteres ligeledes, om patienten er uafvendeligt døende.
Det skal også journalføres, hvilke oplysninger, der videregivet til andre sundhedspersoner.
Når lægen har udfyldt skabelonen, er oplysningerne tilgængelige i journalen og tager dermed højde for, at der kan være forsinkelse på journalskrivningen. Er der hentet oplysninger fra patientens Behandlingstestamente, noteres det ligeledes her.
6. Adgang til behandlingstestamenter og livstestamenter
Via den digitale selvbetjeningsløsning kan læger og sygeplejersker slå op i registrene for at se, om en konkret patient har et behandlings- eller livstestamente.
Oplysninger indhentes elektronisk gennem FMK-online, som kan tilgås fra epj via genvej til øvrige programmer. Opslaget må kun foretages, hvis:
• Patienten ligger for døden (Dvs. er uafvendeligt døende)
• Patienten ligger hjælpeløs pga. sygdom, ulykke mv., og der er ikke er tegn på bedring.
Se yderligere under bilag om Tilgang til Livs- og Behandlingstestamenter samt i Sundhedsdatastyrelsens vejledning.
Det skal dokumenteres i epj, hvem der har foretaget opslag samt hvornår og med hvilket resultat, der er foretaget opslag i et behandlings- eller livstestamente.
7. Sektorskift
Fra hospital (sekundærsektor) til primærsektor
Hvis der under indlæggelsen har været ordineret fravalg eller afbrydelse af livsforlængende behandling, gælder begrænsningen også efter sektorskiftet. Beslutning truffet under indlæggelse gælder indtil den efterfølgende behandlingsansvarlige læge (egen læge) beslutter andet. Den behandlingsansvarlige læge skal revurdere beslutningen om fravalg af livsforlængende behandling, hvis der sker væsentlig forbedring i patientens tilstand.
Krav om skriftlig videreformidling til praktiserende læge:
Beslutningen om fravalg af livsforlængende behandling skal videreformidles via epikrisen. Epikrisen markeres med anbefaling om opfølgning (grøn). Vær opmærksom på, at patientens øvrige situation kan foranledige en gul eller rød epikrise. Farvemarkringen af epikriser er beskrevet i det regionale dokument Epikrise - Udarbejdelse og indhold af den gode epikrise (rn.dk)
Krav om skriftlig og mundtlig videreformidling til plejepersonalet i hjemmesygeplejen, plejecenter m.v.:
Plejepersonalet i hjemmesygeplejen, plejecenter m.v. skal informeres direkte og så vidt muligt skriftligt, da de skal følge den beslutning, der er truffet på hospitalet. Hospitalet tager telefonisk kontakt til relevant plejepersonale og journalnotatet Behandlingsniveau sendes med i Plejeforløbsplanen eller som korrespondancebrev til hjemmeplejen.
Fra primærsektor til hospital (sekundærsektor)
Krav til praktiserende læge ved indlæggelse:
Praktiserende læge (behandlingsansvarlige læge/indlæggende læge) skal i henvisningen tydeligt angive, hvis der i primærsektor er truffet beslutning om fravalg af livsforlængende behandling.
Krav til hospitalet ved indlæggelser
Ved indlæggelse og optagelse af anamnese skal personalet være særligt opmærksomme på, fravalg i henvisningen, om der i tidligere indlæggelsesforløb har været truffet beslutning om fravalg af livsforlængende behandling og om disse tidligere beslutninger er gældende ved den aktuelle indlæggelse. I epj tilrettes aktiviteten Behandlingsniveau og OBS-ikoner. Se afsnit 5 om Dokumentation i epj.
8. Definition af begreber
I VEJ nr 9935 af 29/10/2019 om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling findes under punkt 9 definitionerne af følgende begreber:
a) Habil patient
b) Varigt inhabil patient
c) Informeret samtykke
d) Aktuel sygdomssituation
e) Uafvendeligt døende patient
f) Nærmeste pårørende
g) Behandlings- og livstestamenter
h) Anden forhåndstilkendegivelse
i) Behandlingsansvarlig læge
j) Øvrige sundhedspersoner
9. Målgruppe og formål
Retningslinjen omfatter alle kliniske afdelinger på hospitalerne i Region Nordjylland og henvender sig til: Alle, der har ansvar for at træffe beslutning om fravalg af livsforlængende behandling samt sundhedspersonale, der er involveret i beslutningerne om fravalg af livsforlængende behandling/intensiv behandling.
Formål
At vejlede læger og øvrigt sundhedspersonale om ansvar og beslutningstagen i forbindelse med fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling.
At sikre, at patienten og pårørende er informeret om den lægefaglige indikation og begrundelse for ikke at iværksætte en given behandling.
10. Referencer
