Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Urethrastriktur

Formål

At sikre en ensartet udredning og behandling af bulbære og distale urethrastrikturer hos mænd

 

Definition

Unormal forsnævring af urethra pga. fibrose i spongiosum (spongiofibrose).

Incidens ca. 0.6% mænd. Incidencen stiger efter 55 år

Billede 1

 

Der skelnes mellem bulbære og distale strikturer (på tegningen penile) i forhold til behandlingen

 

Beskrivelse

Typiske symptomer:

Nedsat flow, nedsat output – små hyppige portioner, ubehag/smerter v vandladning, spraying, efterdryp, retention, urinvejs infektioner.

Mere alvorlige følger: Akut retention, højtryksvandladning med blærefortykkelse, blæredivertikler, inkontinens samt nyrefunktionsnedsættelse.

 

Udredning

Ætiologi, længde og lokalisation, tidligere behandlinger, symptomer incl. erektiv dysfunktion og kontinens, PROM

Flow og residualurin måling

Cystoskopi – kan ofte ikke vurdere striktur længde

Urethografi – meget varierende kvalitet

 

Forskellige behandlingsmodaliteter

Dilatation

Endoskopisk urethrotomi – ad modum Sache. Anbefaler brug af kold kniv, tilsvarende resultater ved brug af laser men denne dyrere.

Rekonstruktion – augmentations plastik, anastomose

Stent

Perineostomi

 

Behandling

Primær behandling af bulbære strikturer:

Saches urethrotomi eller dilatation m S-dilatatorer.

Dilatation lige så effektiv som urethrotomi (1 randomiseret studie; Steenkamp 1997).

Mange patienter kan dilateres i ambulatoriet i lokalbedøvelse. Anbefaler dilatation til minimum ch22 hvis muligt.

Succes rater på omkring 50-60% ved 1. gangs behandling af strikturer under 2 cm.

>80% failure rates ved gentagne urethrotomier. Yderligere forlænges striktur området og en senere urethraplastik besværliggøres efter flere indgreb.

Urethraplastik anbefales ved tidlig recidiv (mindre end 2 år) efter blot 1 urethrotomi/dilatation grundet en betydelig bedre langtids succesrate på 80-90%.

Anbefaler brug af profylatiske AB i forbindelse med urethrotomi/dilatation. Engangsdosis hvis blank urinstiks.

Er patienten ikke kandidat til en urethraplastik ved et eventuel recidiv på et senere tidspunkt anbefales oplæring i RIK efter urethrotomi/dilatation.

Er patienten kandidat til en urethraplastik ved et efterfølgende recidiv anbefales IKKE oplæring i RIK efter primære incision/dilatation.

 

Distale (baggrund ofte hypospadi, Lichen Sclerosus el iatrogen), multiple og lange strikturer bør tilbydes urethraplastik som initial behandling hvis patienten ellers er kandidat dertil. Ellers anbefales dilatation - ambulant eller i GA samt oplæring i RIK.

 

Ved korte, bulbære, simple strikturer og lang tid til recidiv (flere år) kan urethrotomi/ dilatation gentages også selvom patienten kan være kandidat til urethraplastik operation.

Obs på komorbiditet og patient compliance. I individuelle tilfælde kan gentagen dilatation/ urethrotomi være det rigtige valg på lang sigt kombineret med RIK.

Det kan være nødvendig med urethrotomi/dilatation/suprapubisk kateter ved akut retention/nær-retention også selv om pt henvises til urethraplastik.

Anbefaler KAD anlæggelse 3 døgn efter urethrotomi / dilatation (til pose).

RIK mhp at holde strikturområde åbent: anbefaler opstart ca 1 uge efter dilatation/urehtrotomi.

2 gange/uge gnm 1 mdr

1 gang/ uge gnm 2 mdr

Herefter kan interval øges hvis pt ikke oplever tiltagende modstand. Hos mange patienter, som ikke er kandidater/ønsker urethraplastik, vil det være nødvendigt livslangt at engangskateterisere for at holde strikturområdet åbent og nedsætte behov for urethrotomi/dilatation.

Referencer

AUA guidelines, SIU guidelines, EAU guidelines omkring traumer

 

 

Billede 2