Formål:

At beskrive risikofaktorer, symptomer og behandlingstiltag for patienter i delir.

Definition af begreber:

Delir er en varierende psykotisk tilstand med fluktuerende påvirkning af bevidsthedsniveau og hukommelse, opstået på somatisk grundlag i form af sygdom eller medicinbivirkning.

Tilstanden er fluktuerende i løbet af døgnet. Kan være helt klar og relevant i dagtimerne, men svært delirøs i aften/nattetimerne. Udvikles over få timer til få dage.

Vi henviser til PRI dokument omkring Delir, Medicinsk Afdeling, RHN (i forhold til diagnostiske kriterier):

https://pri.rn.dk/Sider/30478.aspx

Beskrivelse

Ældremedicinske risikogrupper:

• • Patienter med nedsat syn og/eller hørelse

• • Patienter, der har været igennem mange miljøskift/overgange i forbindelse med et hospitalsophold, herunder invasive procedurer som eks. KAD, i.v. adgange og operationer

• • Patienter med forskellige cerebrale sygdomme: Demens, Parkinson, hjernetumor/metastaser og apopleksi

• • Patienter med lang fremskreden sygdom

• • Patienter med smerter

• • Patienter med nedsat almen tilstand, herunder immobilitet

Udløsende faktorer:

• • Svær almen svækkelse

• • Terminale patienter

• • Infektion

• • Smerter

• • Urinretention

• • Obstipation

• • Anæmi

• • Hypoksi

• • Elektrolytforstyrrelser (hyponatriæmi, hypokalkæmi, dehydratio)

• • Uhensigtsmæssig medicinering og bivirkninger

• • Angst, uro, emotionel belastning, dertilhørende overstimulering, f.eks. flytning mellem afdeling og stue/bolig

Symptomer:

• • Pludselig ændret adfærd både fysisk og psykisk

• • Syns- og/eller hørehallucinationer

• • Vrangforestillinger og/eller paranoid

• • Nedsat koncentration – kan være svær at fastholde i en samtale

• • Rastløs – sengeflygtig, pillende, rodende, kan eksempelvis ofte seponere venflon

• • Er ikke helt relevant eller orienteret

• • Kan være vredladen, angst eller råbende

• • Kan ikke redegøre for det aktuelle hændelsesforløb

• • Omvendt døgnrytme

• • Apati, OBS stille delir

• • Hypo- og/eller hyperaktivitet. Patienter kan svinge mellem at være apatiske og maniske

Tidlig opsporing af delir:

• • Undersøge om patienten er i risikogruppe

• • Afklare vanligt funktionsniveau, både fysisk og psykisk, evt. ved kontakt af pårørende

• • Afklaring af den udløsende faktor

• • Tidlig skærmning af patienten på enestue ved første tegn på delir eller ved en eller flere risikogruppe- faktorer

Behandling:

Non-farmakologisk behandling/tiltag:

• • Registrering af delir under vigtig info på Cetreatavle allerede ved begyndende delir, for at øge fokus på forebyggelse, skærmning og behandling

• • Afklare og behandle den udløsende årsag bedst muligt

• • Indsatsen ved risikogruppen skal prioriteres

• • Brug af pårørende og information til pårørende

• • Skærmning på enestue

• • Minimering af antallet af personale samt unødige forstyrrelser på stuen

• • Information til pårørende i forhold til minimering af besøg for at skabe ro hos patienten

• • Opretholdelse af døgnrytme, mobilisering, fokus på udskillelser og ernæring osv.

• • Al nødvendig behandling skal så vidt muligt foregå i dagtimerne for at opretholde normal døgnrytme, og minimere forstyrrelser i nattetimerne, hvor delir ofte er mest udtalt

• • Fjerne unødvendige ting fra stuen

  • • F.eks. kan man med fordel fjerne sengebord nr. 2, hvis patienten har enestue, fjerne unødvendige møbler, unødige dropstativer osv.

• • Minimere smertepåvirkning som f.eks. blodprøver (herunder BS-måling) og i.v. anlæggelse. Kan man ikke opretholde i.v. adgang på patienten, må man i dialog med lægen om, hvorvidt denne ER nødvendig på daværende tidspunkt.

  • • Evt. overgå til tabletbehandling

  • • Overveje placering af venflon, evt. overarm eller fod/ben

• • Det er en lægelig beslutning, om der skal tvangsbehandles. Hvis ikke patienten vil være med til den iværksatte behandling, og lægen vurderer at patienten vil være til fare for sig selv, kan patienten vurderes om midlertidig inhabil, og man kan herefter behandle efter §19 – behandling uden samtykke.

Skal der gøres brug af tvang, er det Psykiatrilovens kapitel 3 - §5-11 om frihedsberøvelse. Dette er

ALTID en lægelig vurdering, og dette skal dikteres i lægejournalen

• • Ordinering af fast vagt hvis nødvendigt. Dette lægeordineres og betales af afdelingen. Hvis patienten er indlagt med tvang og skal bæltefikseres, skal psykiatrien sørge for fast vagt og dække udgiften hertil

• • Altid hvis patienten er til fare for sig selv eller sin omgangskreds

  • • Eksempelvis hvis det kan forhindre patienten i at seponere nødvendige adgang som venflon/

KAD

• • • Eksempelvis ved angstproblematik, som ikke kan afhjælpes medicinsk

• • Hurtigst mulig udskrivelse til vanligt miljø

  • • Alternativt kan der aftales aflastningsophold med kommunen, hvis det ikke er muligt at passe patienten i eget hjem. Der bør altid være ambulant opfølgning for de ældremedicinske patienter efter delir. Dette er dog kun gældende for de ældremedicinske patienter, som har været indlagt i ældremedicinsk regi

• • Minimere forstyrrelser

  • • F.eks. støj fra TV, larm fra gangen osv.

  • • Evt. kan et håndklæde sættes om håndtaget på begge sider af døren, så den kan lukkes let til uden af smække helt

  • • Vær OBS på at rolig musik og nærvær af en anden person ofte kan virke beroligende på patienten, men dette er individuelt. Det er dog vigtigt, at der også er perioder med ro. Nogle pårørende har en positiv/beroligende indvirkning på patienter i delir, men det er ikke altid tilfældet, alt afhængig af det overskud, og den tilgang de pårørende kommer med. Vurdering af effekt skal ske løbende.

• • Undgå konflikter som diskussioner

  • • Brug afledning

  • • Skift f.eks. samtaleemne

  • • Forlad stuen og byt evt. med en kollega INDEN man selv mister tålmodigheden med patienten

• • Informer patienten om tilstanden, når patienten har et klart øjeblik

• • Der er udarbejdet en pjece, som med fordel kan udleveres til pårørende til patienter med delir. Se bilag

Farmakologisk behandling:

• • Medicinsanering bør foregå ved alle patienter som en del af anamnesen

• • Farmakologisk behandling af delir er forbeholdt svært forpinte og/eller farlige patienter (som er på enestue med fast vagt)

• • For valg af præparater henvises der til PRI-dokument omkring delir: https://pri.rn.dk/Sider/30478.aspx

• • Serenase bruges helst ikke til ældremedicinske patienter grundet ekstrapyramidale bivirkninger – med mindre der er tale om palliativ delir eller dobbelt-indlæggelse, hvor det er psykiatrien, der står for behandlingen

Bilag

Pjece: Delir – information til pårørende

http://dokumentcenter.rn.dk/pub/PDFCenter2/RH%20Nordjylland/Ydelsesinformation/MEDV41-108_MEDV41-108.pdf

Referencer

National klinisk retningslinje for organisk delirium https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/9B627A494BCC4A8F804BE7BDDC3421BA.ashx

Delir – Medicinsk Afdeling, RHN https://pri.rn.dk/Sider/30478.aspx

Dobbeltindlagte patienter – behandlingsansvar og samarbejde mellem de somatiske sygehuse og psykiatrien https://pri.rn.dk/Sider/28550.aspx