Anlæggelse af OralPharyngeal Airway (OPA) i ATC

Beskrivelse

En tungeholder er et nemt, hurtigt og billigt redskab til at sikre den bevidsthedspåvirkede patients fri luftvej. Det at anlægge en tungeholder kan fritage læge eller sygeplejerske for at skulle udføre håndgreb der kan sikre fri luftvej, så anlæggelse af tungeholder kan dermed frigøre ressourcer til andre pleje- og behandlingsopgaver.

En OPA (OralPharyngeal Airway) findes i forskellige størrelser og består af et buet stykke plastik hvor der er en krave i den ene ende. Kraven skal placeres ved patients tandrække. Mange modeller er lavet så de har et gennemgående hulrum. Med det er ikke dette hulrum der skaber frie luftveje. OPA virker ved at den, via mundhulen, placeres bag tungeroden, og herved forhindre tungetilbagefald i at blokere luftvejen.

Ved behov for at bruge tungeholder i forbindelse med luftvejshåndtering bør det overvejes, om der er behov for anæstesiassistance.

Definition af begreber

OPA: OralPharygeal Airway hedder også en oral tungeholder. Mange steder kaldes den også bare for en

tungeholder.

NPA: NasoPharyngeal Airway eller nasal tungeholder. Kaldes også nasal airway eller grisetryne.

Indikationer

Anlæggelse af en OPA er indikeret hvor der findes hel eller delvis luftvejsobstruktion forårsaget af tungetilbagefald ved den bevidstløse patient. Det vil sige, hvis patienten har en hel eller delvis luftvejsobstruktion der giver anledning til snorkende eller besværet respiration, som evt. kan afhjælpes med håndgreb til at skabe frie luftveje. vil en OPA kunne anlægges for til stadighed at holde luftvejen fri, eller som næste led i algoritmen af forsøg at skabe fri luftvej.

Hvis hel eller delvis luftvejsobstruktion ikke løses umiddelbart af anlæggelse af en OPA kræves øjeblikkelig lægelig/anæstesiologisk indgriben. I evt. ventetid på kvalificeret assistance kan forsøges med andre håndgreb til at skabe frie luftveje.

Anden behandling af de mest oplagte årsager til luftvejsobstruktion end tungetilbagefald kan være: fremmedlegeme i luftvejen, behov for sugning i de øvre luftveje, behandling af hævelse i øvre luftveje, jf. instruks Anafylaksi hos børn og voksne.

I yderste konsekvens kan læge anlægge en kirurgisk luftvej, nødtracheotomi.

Kontraindikationer

En OPA må kun anvendes på den bevidstløse patient, (og ikke på den ”kun” bevidsthedsslørede patient). Anlæggelse af en OPA kan bevirke kraftige svælgreflekser (brækreflekser) med risiko for opkast, hvis patienten ikke er bevidstløs, og dermed medføre stor risiko for aspiration.

Hvis patienten ikke tolererer OPA kan NPA (NasoPharyngeal Airway) (se relation i højremenu) være et alternativ valg. Da NPA ikke på samme måde påvirker svælgrefleksen.

Anlæggelse

Anlæggelsen kan inddeles i tre faser. De enkelte elementer uddybes under ”Procedure for anlæggelse”

Listen kan også, i omvendt rækkefølge, bruges som et værktøj i revurdering af patientens tilstand.

Først kontrolleres om tungeholderen stadig holder luftvejen fri. Hvis dette ikke er tilfældet kontrolleres om OPA er placeret korrekt. Hvis tungeholderen ikke er placeret korrekt kan det skyldes, at den enten har flyttet sig, f.eks. fordi patienten er blevet forflyttet, eller det kan skyldes at tungeholderen er for kort evt. fordi den er udmålt forkert (Se senere).

Procedure for anlæggelse

1. 1. Udmåling: Det sikres, at den valgte OPA kan nå langt nok ned i de øvre luftveje til, at den buede del placeres bag tungeroden og forhindrer tungetilbagefaldet, der blokerer luftvejene.

OPA udmåles ved at placere spidsen af tungeholderen ved patientens øreflip og lade resten af tungeholderen gå op forbi mundvigen. OPA skal være minimum denne længde. Den må hellere være en smule for lang end for kort, idet man ellers risikerer at tungeholderen ikke er lang nok til at komme ned bag tungeroden.

1. 2. Anlæggelse: OPA indføres gennem munden i en omvendt position. Det vil sige med den buede spids op mod ganen.

Ved børn vendes spidsen ud mod kinden, da børn har en blød gane med risiko for at beskadige denne.

1. 3. OPA drejes langsomt rundt mens den indføres i den øvre luftvej så den til sidst vender rigtig, dvs. at den er placeret med den buede del bag tungeroden. Kraven på OPA skal hvile på ydersiden af patientens tænder eller læber.

1. 4. Kontrol: Efter anlæggelse skal placeringen kontrolleres, ved at konstatere om tungeholderen har afhjulpet den helt eller delvise luftvejsobstruktion. Hvis luftvejsobstruktionen ikke er afhjulpet, søges øjeblikkelig kvalificeret assistance og i ventetiden forsøges luftvejsobstruktion afhjulpet på anden måde.

Selv på den bevidstløse patient kan der være en vis grad af svælgbevægelse tilstede. Derfor er der også en tendens til at OPA med tiden forskubber sig og langsomt glider op, med risiko for at den ikke længere holder luftvejen fri. Derfor skal man ved brug af en OPA være særlig opmærksom på, at tungeholdere til stadighed ligger korrekt. Hvis OPA gentagende gange forskubber sig kan en NPA (NasoPharyngeal Airway) være et alternativt valg, idet en NPA ikke på samme måde har tendens til at forskubbe sig.

Observationsniveau

Ved behov for anlæggelse af OPA i forbindelse med luftvejshåndtering er der samtid behov for til stadighed at observere patienten meget tæt fordi:

• • Risiko for at OPA displaceres.

• • Risiko for opkastning og aspiration.

• • Hvis patienten glat skulle acceptere en anlagt OPA så er patienten pr definition så kritiske syg at der er behov for meget tæt observation, fordi patienten ikke kan siges at have en sikker luftvej.

I forbindelse med plan for indlæggelse bør det overvejes, på hvilken afdelingen patienten med anlagt OPA kan placeres. Evt. i samråd med anæstesien bør patienten placeres på en afdeling, der kan håndterer patientens luftveje. Såfremt patienten sendes til et mindre specialiseret afsnit, hvor det må formodes at personalet ikke er rutineret i brugen af OPA, bør der i forbindelse med den lægelige overlevering (melding af patienten til afdelingen) sikres, at modtagende afdelingen er bekendt med anvendelse af OPA, samt at de kan opfylde behovet for at udføre en meget tæt observation og vurdering af patientens luftvej.

Målgruppe – modtagelse

Læger i Aalborg Akut- og Traumecenter. Sygeplejersker, efter forudgående undervisning lokalt i ATC.

Referencer

An-Magritt Erdal og Martin Toft (red.) Akutbogen – for læger og sygeplejersker. Munksgaard, København 2017 side 58-61 (Luftvejsalgortimen)

Acker, Joe E., et al 2005. ATLS. American College of Surgeons

Christensen, Erika. i Callesen, Torben og Antonsen, Kristian (red.), 2014. Den akutte Patient. Munksgaard, København

Kristensen, Michael. S. i Mogensen, Jørgen V., Rasmussen, Lars S. og Vester-Andersen, Thomas (red.), 2006. Anæstesi. FADLs forlag, Aarhus